Når forsikring bliver til kunst

FORSIKRINGSMAND OM DAGEN – FORFATTER AF VERDENSLITTERATUR OM NATTEN

Franz Kafka (1883-1924) er bredt anerkendt som en af det 20. århundredes største forfattere. Mindre kendt er det nok, at Kafka var ansat som afdelingsleder i et af datidens største forsikringsselskaber og trak på sine erfaringer fra arbejdet, når han skrev sine romaner.

”D et er kafkask!” De fleste kender udbruddet, der passer til situationer, hvor tingene bliver absurd bureaukratiske. Manden, der har lagt navn til begrebet, Franz Kafka, har med sin romankunst fået æren af at forudsige det 20. århundredes største katastrofer – totalitære ideologier som nazismen samt de kommunistiske diktaturer i Østeuropa og Kina. Hans bøger blev da også strengt forbudt i både Nazityskland, Kina og Østeuropa. Men der er flere grunde til, at Franz Kafka blev verdensberømt. Ifølge litteraturkyndige kunne han, bedre end de fleste, beskrive det moderne menneskes vilkår. Hans mest kendte roman, ’Processen’, står højt på listen i enhver litteratur-kanon.

Selvom ’Processen’ (der også er filmatiseret med Anthony Perkins, den

Af Christian Mohr Boisen Illustration Péter Berke uhyggelige morder fra Hitchcocks ’Psycho’, i hovedrollen) er skrevet i et klart sprog, er den svær at læse med sit absurde og mareridtsagtige forløb. Og den er endnu sværere at ryste af sig igen. Kort fortalt bliver hovedpersonen Josef K. anholdt og slået ihjel for en forbrydelse, han (og læseren) aldrig får at vide, hvad består i. På over 100 sprog over hele verden er ’kafkask’ siden blevet det tillægsord, man bruger om en situation, hvor man er prisgivet anonyme og kolossale kræfter – magter, som næsten altid er et bureaukratisk uhyre, der sender individet rundt i ’systemet’ efter forgodtbefindende.

SOM JURIST i forsikringsbranchen kendte Kafka datidens bureaukrati indefra. Han var født ind i en velhavende jødisk familie i Prag, der dengang var en del af det østrig-ungarske rige. Efter juridisk embedseksamen fik den unge dr.jur. ansættelse i det private kejserligt-kongeligt privilegerede forsikringsselskab Assicurazioni Generali, men efter kun et år her søgte han ind i det halvstatslige Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstalten for kongeriget Bøhmen (nu Tjekkiet), hvor han avancerede til vicesekretær. ’Anstalten’ var ikke et hvilket som helst forsikringsselskab, men Østrig-Ungarns største. Det lå i kejserrigets mest industrialiserede område, og i 1908, hvor Kafka tiltrådte, var 203.536 virksomheder forsikret i selskabet.

Franz Kafka udarbejdede svarbreve på fabrikanters klager, skrev instruktive tekster vedrørende forsikringspligt i byggeforetagender og forebyggelse af ulykker samt repræsenterede Forsikrings-Anstalten i retssager og foretog kontrolbesøg på fabrikker. Kafka

skrev sine romaner på tysk (der også var koncernsproget i forsikringsselskabet), og i dag regnes han som en af de største tysksprogede forfattere nogensinde. De skriftlige evner blev bemærket i Forsikrings-Anstalten, for allerede i sit første ansættelsesår skrev Kafka en længere afhandling om byggefagenes forsikringspligt til selskabets betydningsfulde årbog. Året efter skrev han virksomhedens udgivelse om ’De private automobilvirksomheders inddragelse i forsikringspligten’. Han blev af sine foresatte altid rost for sin evne til at fremstille hver enkelt sag i et klart sprog, så det ikke kunne misforstås, og hans chef udbrød i 1912: ”Uden Dem, hr. Kafka, ville hele afdelingen bryde sammen.”

SAMME CHEF karakteriserede den senere så berømte forfatter som ”en eminent flittig arbejdskraft af fremragende begavelse og fremragende pligttroskab”. Og så kunne det ikke blive bedre efter datidens værdier.

Den danske forfatter og filosof Villy Sørensen har sagt om forsikringsmanden og forfatteren: ”Der var en, undertiden fortvivlet, konflikt mellem funktionæren og digteren Kafka, men der var også en forbindelse.” Som jurist i forsikringsselskabet kendte han til paragraffer, love og regulativer – og strenge hierarkier, som hørte til tiden, både i samfundet og på arbejdet.

Funktionæren Josef K. i ’Processen’ – og landmåleren K. i Kafkas anden store roman, ’Slottet’ – bliver begge viklet ind i et uoverskueligt retsapparat, der synes at ”træffe afgørelse på eget initiativ uden embedsmændenes medvirken”, som Kafka skriver. De to hovedpersoner håber også begge, forgæves, på den personlige kontakt, der skal fjerne alle misforståelser og gøre alting klart i deres respektive sager.

Her kunne Kafka notorisk bygge på sine egne erfaringer på ’kontoret’, hvor han tog stilling til en bogstaveligt talt endeløs bunke af sager uden at komme i kontakt med de mennesker, som sagerne angik. Mellem den, som arbejdsulykken var gået ud over, og Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstaltens juridisk sagkyndige sekretær, altså Kafka, var der en ’kafkask’ labyrint af melleminstanser.

”Arbejdet som juridisk sagkyndig i forsikringsselskabet var ved at slide Kafka langsomt op – af flere grunde.”

DET USÆDVANLIGE VED KAFKA som forfatter er hans borgerlige, pligtopfyldende livsførelse, som stod i absolut modsætning til andre forfattere, der hyldede det uforpligtende bohemeliv som ideal og en forudsætning for at skabe stor kunst. Kafka arbejdede benhårdt om dagen og skrev verdenslitteratur om natten – i et skarpt og klart sprog, som ikke kendte til den kunstighed og svulstighed, der ellers var så rigeligt af i samtidens kunst og litteratur. Det er også blevet sagt, at Kafka med sin erfaring fra forsikringsbranchen gennemskuede alle former for fup, herunder kunstigt sprog.

Arbejdet som juridisk sagkyndig i forsikringsselskabet var ved at slide Kafka langsomt op – af flere grunde. Han mente efterhånden, at de uendelige bunker af sager tog for hårdt på ham, og desuden, at arbejdet stod i vejen for det, han kaldte sin ’indre pligt’, altså forfatterkaldet.

Som han skrev i 1915 i et brev til en ven om sit daglige arbejde: ”For hvad har jeg ikke at bestille! I mine fire distrikter falder – bortset fra mit arbejde i øvrigt – folk som berusede ned fra stilladserne, ind i maskinerne, alle bjælker tipper rundt, alle jordvolde skrider, alle stiger rutsjer væk, hvad man rækker op, falder ned, hvad man rækker ned, falder man selv over. Og man får hovedpine af alle disse unge piger på porcelænsfabrikkerne, der uophørligt kaster sig på trapperne med tårne af service. Mandag er jeg vist over det værste …”

Ud over arbejdsbyrden og digterkaldet havde Kafka en svag fysik og blev alvorligt syg ad flere omgange. Han fik tuberkulose, overlevede den spanske syge og fik så mere tuberkulose, men det var først efter lang tids sygdom, han blev bevilget pension – to år før sin død af lungesygdommen i 1924.

Arbejder-Ulykkes-Forsikrings-Anstaltens meget korte og faktuelle nekrolog melder intet om, at afdøde også var en stor forfatter. Man kunne tro, at forsikringsselskabet ikke mente, dette kom sagen ved, men i ’Anstalten’ anede de faktisk ikke, at en af verdenslitteraturens (kommende) sværvægtere havde siddet blandt dem på kontoret hver dag i 14 år.

Kafka fik nemlig kun udgivet seks meget små bind med fortællinger, mens han levede. Han ønskede ikke, at hans efterladte værker skulle udgives, og bad derfor sin ven og kollega, Max Brod, om at brænde alt, han havde skrevet. Hr. Brod var på en måde en dårlig ven, for han undlod simpelthen at gøre, som Kafka udtrykkeligt havde ønsket. I stedet fik han det hele udgivet. Og heldigvis for os andre, ellers havde vi ikke haft Kafkas vigtige litterære bidrag i dag.

I LIGHED MED EN ANDEN stor kunstnerskæbne i verdenshistorien, van Gogh, der aldrig solgte et maleri, mens han levede, kom Kafkas berømmelse først efter hans død – og efter offentliggørelsen af de efterladte romaner ’Processen’, ’Slottet’ og ’Amerika’ i 1925-27. Det var især efter anden verdenskrig, at Kafka blev anerkendt som en af verdenslitteraturens allerstørste. Men det var først efter kommunismens fald i slutningen af 80’erne, at man igen måtte læse ham i hans hjemby Prag.

Det er også Kafka, der har inspireret til brug af ordet ’fremmedgjort’ om det moderne menneske. For nogle år siden kunne man ligefrem købe en kulsort T-shirt lavet af Nansensgade Antikvariat i København, påtrykt et billede af forfatteren og teksten ”Kafka havde det heller ikke for morsomt”. Den var meget populær blandt sortklædte litteraturstuderende ved Københavns Universitetet omkring årtusindskiftet.

Forsikringens Greatest Hits – fra Beatles til Hollywood (og Nykøbing Falster)

Forsikring og pension er skildret i bøger, film, tv og endda popmusik. Ofte i dramatisk og romantisk form, men også som en helt dagligdags del af livet. Her er nogle af de mest mindeværdige eksempler.

FILM/TV

LEIF PANDURO: ’I ADAMS VERDEN’, 1973 I 1973 lagde Leif Panduros tvspil (der også udkom i bogform) gaderne øde i Danmark. Preben Neergaard spiller Adam Berg, direktør i et stort københavnsk forsikringsselskab og en mand, der skjuler en del bag sin pæne facade. Bl.a. har den gifte mand et forhold til en kvinde, der er gift med forsikringsselskabets advokat. ’GROUNDHOG DAY’, 1993. DANSK TITEL: ’EN NY DAG TRUER’ Bill Murray spiller tv-reporteren Phil Connors, der genoplever en bestemt dag, 2. februar, om og om igen. Hver dag løber han således ind i Ned Ryerson, som utrætteligt forsøger at overbevise ham om at tegne forsikringer og trods gentagne afvisninger – og endda et knytnæveslag – aldrig giver op.

1 Bill Murray får sat tålmodigheden på prøve i ’Groundhog Day’, da han igen og igen møder sin skolekammerat, der nu er en temmelig irriterende forsikringssælger. 2 Martin Freeman spiller en – i første omgang – venlig forsikringssælger i tv-serien ’Fargo’. ’THE TRUMAN SHOW’, 1998 Jim Carrey spiller rollen som den venlige forsikringsmand Truman Burbank, der lever hele sit liv i et reality-tv-program, som hele verden kan følge med i. Stakkels Truman er den eneste, der ikke ved, at han lever i en kunstig verden.

’THE THOMAS CROWN AFFAIR’, 1999. DANSK TITEL: ’THOMAS CROWN-AFFÆREN’ Thomas Crown – spillet af den tidligere James Bond, Pierce Brosnan – er en milliardær, som savner udfordringer og stjæler et kostbart maleri fra et kunstgalleri. Rene Russo spiller den kvindelige forsikringsagent Catherine Banning, som kommer på sporet af kunsttyven, og de to værdige modstandere forelsker sig. 1999-udgaven er en genindspilning af den dobbelt Oscar-nominerede oprindelige version fra 1968 med Steve McQueen og Faye Dunaway i hovedrollerne.

’ABOUT SCHMIDT’, 2002. DANSK TITEL: ’RUNDT OM SCHMIDT’ I dette komediedrama har Jack Nicholson titelrollen som (Warren) Schmidt, der efter et langt arbejdsliv som aktuar hos forsikringsselskabet Woodmen of the World i Omaha, Nebraska, har det svært med at finde sig til rette med livet som pensionist.

’FARGO’, 2014, TV-SERIE Tv-serien ’Fargo’ er et såkaldt spinoff af det grovkornede komediedrama fra 1996 af samme navn. Det interessante ved tv-serien i forsikringsmæssig sammenhæng er, at en forsikringsmand indtager en ikke ubetydelig rolle. Det er Lester Nygaard, en til at begynde med høflig forsikringssælger (spillet af Martin Freeman) hos Bo Munk Insurance Shop i en lille flække i Minnesota. Da en mystisk lejemorder kommer til byen, udvikler Nygaard sig til at blive en mentalt ustabil morder.

BØGER

JAMES CAIN: ’DOUBLE INDEMNITY’, 1943. DANSK TITEL: ’KVINDEN UDEN SAMVITTIGHED’ Walter Huff er en lidt for flink mand, der bliver forelsket i en gift kvinde. Hun viser sig at være noget af en femme fatale, og forsikringsmanden Huff bliver forført til at hjælpe kvinden med at myrde hendes mand – og få det til at se ud som en ulykke. Målet er at få en stor forsikringssum udbetalt. En anden forsikringsagent fatter imidlertid mistanke og begynder at undersøge sagen nærmere. Titlen ’Double Indemnity’ henviser til en klausul i policen, der garanterer, at mandens livsforsikring vil blive udbetalt to gange, hvis han mister livet i en ulykke. Bogen blev filmatiseret i 1944 af Hollywoods dengang største instruktør, Billy Wilder. Den blev nomineret til syv Oscars og kom til at definere thrillergenren.

JOHN GRISHAM: ’THE RAINMAKER’, 1995. DANSK TITEL: ’REGNMAGEREN’ Den nyuddannede advokat Rudy bliver hurtigt træt af den manglende moral og etik blandt sine kolleger og begynder at forsvare samfundets svageste. Snart kommer han på sporet af en dramatisk sag om forsikringssvindel i gigantisk skala. Filmatiseret i 1997 af Francis Ford Coppola (’Godfather’, ’Dommedag nu’) med Matt Damon, Claire Danes og Danny DeVito på rollelisten.

KNUD ROMER: ’DEN SOM BLINKER ER BANGE FOR DØDEN’, 2006. I Knud Romers selvbiografiske roman om opvæksten i Nykøbing Falster i 60’erne og 70’erne løber forsikring som en rød tråd gennem fortællingen. Faderen er forsikringsmand, der forsøger at holde sammen på det hele ved at forsikre alt, også det, der ikke nødvendigvis kan forsikres.

MUSIK

ELLA FITZGERALD: ’I’VE GOT FIVE DOLLARS’, 1950. Jazzsangerinden Ella Fitzgeralds sang er egentlig en cover-version af en sang fra musicalen ’America’s Sweetheart’ fra 30’erne. I sangen crooner jazz-ikonet: ”I have debts beyond endurance on my life insurance that belongs to you” – og erklærer dermed, at alt, hvad hun ejer, tilhører hendes elskede. Hvad der er mit, er dit, som den gamle talemåde siger.

THE BEATLES: ’TAKE OUT SOME INSURANCE ON ME’, 1961 Året før The Beatles brød igennem med ’Love Me Do’ i 1962, indspillede bandet en coverversion af Jimmy Reeds hit ’Take Out Some Insurance on Me’. Teksten giver ikke meget mening, heller ikke når forsangeren opfordrer sin elskede til at ”take out some insurance on me”, for hvis de nogensinde må sige farvel til hinanden, dør han på stedet. ”If we ever, ever say goodbye, I’m gonna haul right off and die.” For at gøre det endnu værre er det hverken John Lennon eller Paul McCartney, der synger, men en sanger ved navn Tony Sheridan, som beatorkestret samarbejdede med før gennembruddet.

TAYLOR SWIFT FT. HAIM: ’NO BODY NO CRIME’, 2021 Taylor Swift er blevet verdensstjerne for sine nogenlunde fredsommelige pophits som ’Me!’ og ’Love Story’. Men i den såkaldte murder ballad ’No Body, No Crime’, der er en hel krimi værdig, er sangerinden en hævngerrig kvinde, der har opdaget, at ægtemanden er hende utro, og slår ham ihjel. For at det ikke skal være løgn, har mandens elskerinde fået udbetalt den store forsikringssum – hun ”took out a big insurance policy”, synger Swift. Dermed kan den bedragede hustru behændigt få det til at se ud, som om det var elskerinden, der myrdede hendes mand.

engagement - erfaring - ekspertise

Marine Claims Handler

Kan du behandle skader inden for marine? Vil du gerne være en del af et stærkt erhvervsforsikringsteam?

Her er en stilling, hvor du dykker ned i internationale sager. Du håndterer hele sagsbehandlingen – fra den første skadeanmeldelse til den endelige opgørelse og afregning.

Du bliver en del af en koncern, som udvikler specialiserede forsikringsløsninger. Lyder det interessant for dig? Læs mere på: www.centrum-personale.dk

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg www.centrum-personale.dk · info@centrum-personale.dk