&SKET
SET
Kuldstørrelsen skal ind i avlen I dagens Danmark debatteres det livligt, om avl for kuldstørrelse har taget overhånd i det danske avlssystem Danbred. Meningerne er delte. Til gengæld var antal grise pr. årsso åbenbart ikke en del af avlsmålet i 1983, hvor Steen Pedersen, Landsudvalget for Svin, advokerede for at frugtbarhed burde indgå i indeksberegningerne for avlsdyrene. - Den allervigtigste økonomiske faktor i svineproduktion er antallet af grise pr. årsso. Hvis denne faktor indgik i indeksberegningerne på avlsdyr, ville en enkelt gris mere pr. årsso betyde ikke mindre end 27 indekspoint svarende til et plus på 27 kroner pr. slagtesvin, citeres han for i pressen i 1983. Steen Pedersen oplyste, at tilvækst, foderforbrug, kødprocent og KK-tallet (et udtryk for kødets vandbindingsemne, farve og holdbarhed, red.) indgik i det daværende avlsindeks i forhold deres økonomiske betydning for produktion og afsætning.
Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.
1983:
- Men hvad hjælper det, hvis søerne ikke kan opføde et ordentlig kuld grise, og ornerne ikke er i stand til at bedække på grund af dårlig styrke, påpegede Steen Pedersen, som også var fortaler for at få holdbarhed, styrke og immunitet ind i avlsindekset. ●
1989: Samme modstand som i dag - Det er som at blive sparket ned bagfra – hver dag. Sådan er landsforeningsmedlem Peter Kjær Knudsen citeret for i pressen i 1989. På det tidspunkt var den dengang 28-årige ”superlandmand”, som avisen betegner ham som, bestyrelsesmedlem i landsforeningen. - Som landmænd er vi interesserede i, at vores dyr har det godt. Vi er afhængige af naturen. Derfor ødelægger vi den naturligvis ikke, siger Peter Kjær Knudsen blandt andet 42
SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022
