Bliv klogere på den politiske aftale om ”Grøn omstilling”

Bliv klogere på den politiske aftale om

»Grøn omstilling«

Til trods for at vi med 2021-aftalen om ”Grøn omstilling af dansk landbrug” kender rammevilkårene frem mod 2030, ser vi dog ind i en række udfordringer.

Af Bent Ib Hansen, chefkonsulent, Seges Gris, Landbrug & Fødevarer

Først i oktober 2021 landede hovedparten af Folketingets partier en bred politisk aftale om ”Grøn omstilling af dansk landbrug”, som rækker frem til 2030. Aftalen er modtaget med tilfredshed hos Landbrug & Fødevarer, fordi de ydre rammevilkår nu er kendte, når landmænd de kommende år skal investere i nye stalde og teknologier for at imødekomme nye skærpede miljø- og klimakrav. Når det er sagt – så rummer aftalen også en række udfordringer.

EU´s landbrugspolitik

Historisk set har EU i mange år givet tilskud til landbruget,

Figur 1

Politisk aftale om EU’s landbrugspolitik 2023-2027, hvor landbruget skal tilpasse sig nye krav som forudsætning for at modtage landbrugsstøtte.

Eksempler på nye EU-krav i perioden 2023-2027:

● 3 meter bræmme langs vandveje, søer – med undtagelser for afvandings- og kunstvandingskanaler.

● Eco-schemes: Kompensation for tiltag målrettet en mindre del af arealet, for eksempel klimagræs, målrettet regulering, biodiversitet, ekstensivering af græs, mv.

● Ikke-produktive arealer med udlægning af 4 procent ikke-produktive arealer og landskabselementer, inkl. brak.

● Bruttoarealmodel: Op til 20 procent af støtteberettiget areal kan være uden landbrugsaktivitet, for eksempel bræmmer, træer, buske, vildt, våde områder, små biotoper mv.

netop for at fremme en stærk og konkurrencedygtig landbrugsproduktion, som på sigt skal sikre en stabil fødevareproduktion inden for EU´s grænser. Fremtidens bedste

Følgekonsekvensen af en offentlig klimaløsning er p.t. brug støttepolitik er, at landbruget samtidigt af linespil samtidig med at skal overholde en række miljø- og frisk gylle hurtigt leveres til klimakrav. I 2023 påbegyndes en ny biogasanlæg. Alternativ skal EU-budgetperiode, som rækker frem til der udvikles nye teknologier, 2027, hvor landbruget skal tilpasse sig nye som kan reducere miljø- og klimakrav som en forudsætning emissionen af metan i for at mod- gødningslagret. tage landbrugsstøtte (figur 1).

Den danske udrulning af EU’s landbrugspolitik sker i samspil med nationale strategier og initiativer, hvor der er politisk fokus på at sikre god vandkvalitet for at leve op til kravene i EU´s vandrammedirektiv. Derudover har hovedparten af Folketingets partier vedtaget en lov om, at Danmark i 2030 har reduceret udledningen af klimagasser med 70 procent i forhold til emission i 1990.

Ud over at de nye EU-krav sikrer, at landmændene ændrer driftspraksis på især de dyrkede arealer, så har regeringen og dens støttepartier valgt, at de samme ”EU-støttemidler” i høj grad også skal anvendes til at indfri og finansiere de danske målsætninger inden for klima- og kvælstofområdet ( figur 2). EU´s landbrugsstøtte er på knapt 7,3 milliarder kroner i 2023, hvoraf de knapt 4.9 milliarder kroner fordeles som en direkte støtte til aktive landbrug, for at understøtte en konkurrencedygtig landbrugssektor. De resterende penge anvendes til en række målrettede indsatser inden for såvel naturbevarelse som vandmiljø- og klimaområdet. I forhold til tidligere reduceres den direkte støtte væsentligt, mens blandt andet ”Eco-schemes” bliver et nyt tilskudsområde, hvor man kan få tilskud til klimagræs, målrettet regulering, biodiversitet, ekstensivering af græs, mv. Rammen for ”Eco-schemes” er dog så snæver, at dette tilskudsområde i hovedreglen er målrettet den dyrkningspraksis, som man har på et kvægbrug.

Figur 2

Implementering af EU’s landbrugspolitik i Danmark sker i samspil med nationale strategier og initiativer.

»Grøn omstilling af dansk landbrug« – politisk aftale om:

● Kvælstofindsats hvor udvaskning til vandmiljø skal reduceres yderligere 13.100 ton kvælstof frem mod 2027.

● Second opinion af det faglige grundlag bag vandmiljøindsatsen på kvælstofområdet.

● Klimamål med at der i 2030 er reduceret 7,4 millioner ton

CO2-ækvivalenter (CO2e) i landbrugs- og skovbrugssektoren.

● Lavbundsjord: der udtages 100.000 hektar frem mod 2030.

● Husdyr-ammoniakregler: hvor der i 2022 nedsættes et udvalg for at afdække mulighed for modernisering af ammoniakreguleringen.

● Ny viden: At der frem mod 2030 afsættes 521 millioner kroner til forskning.

Figur 3

Ifølge det nuværende faglige grundlag fra Aarhus Universitet skønnes behov for en yderlig reduktion i udledning på 13.100 ton kvælstof, før der kan opnås god økologisk tilstand i vandmiljøet i 2027.

Vandmiljø og kvælstofindsats baseres på ”betinget” frivillighed

Ifølge den politiske aftale skal der iværksættes kvælstofreducerende tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og fjorde på 10.800 ton kvælstof. Grundlaget for aftaleparterne er at sikre fuld implementering af vandrammedirektivet i 2027. Aftalen skal genbesøges i 2023/24, hvor der skal tages stilling til nye reduktionstiltag for at nå de resterede 2.300 ton kvælstof inden 2027 (figur 3).

Målrettet regulering

Det er aftalt, at målrettet regulering på de dykkede arealer skal reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet med 6.500 tons. Med målrettethed menes, at visse vandoplande har risiko for at få så store reduktionskrav, at det svarer til, at ⅓ af landbrugsarealet skal braklægges ved en fortsættelse af nuværende dyrkningspraksis. I alt er prioriteret mere end 5,5 milliarder kroner af EU´s landbrugsstøtte til håndtering af kvælstofindsatsen i perioden 2022-2030. status på fremdrift i de kollektive virkemidler. Såfremt den kollektive kvælstofindsats på 1.500 ton kvælstofreduktion ikke nås via frivillige virkemidler, så gennemføres der en regulering med kompensation. Der er prioriteret 1 milliarder kroner i reserve til indsatser

Med den viden vi har i inden for de kollektive virkemidler. dag, vil det kræve brug af Derudover forventes det, at implemennitrifikationshæmmere i al tering af EU’s landbrugspolitik reducerer gylle og ammoniumbaseret udvaskningen med 1.550 ton kvælstof, handelsgødning. Det vil mens udtagning af 100.000 hektar lavkoste erhvervet mindst 500- bundsarealer samt ny skovrejsning vil 600 millioner kroner om året. reducere udledningen med 1.150 ton kvælstof.

Second opinion og ny reguleringsmodel

Det lykkedes at få aftalt en såkaldt ”second opinion”, hvor der iværksættes en ny vurdering af det faglige grundlag bag hele vandmiljøindsatsen, blandt andet ved inddragelse af internationale forskere. Det skal afdækkes, om der er fagligt grundlag for at justeret på det resterende kvælstofindsatsbehov i henhold til rammerne ifølge vandrammedirektivet. Det har været en helt central forudsætning for Landbrug & Fødevarer at få andre faglige øjne på omfanget af nødvendigt reduktionskrav. Endvidere skal der tages

Virkemidler til reduktion af klimaaftryk

Nye indsatser (kendte virkemidler)

Reduktionskrav for husdyrenes fordøjelse

Hyppigere udslusning af gylle (grisestalde)

Reform af EU’s landbrugspolitik

Udtagning af 22.000 ha lavbundsjorder

Privat skovrejsning (613 mio. kr. i 2022-2030)

Ekstensivering af 38.000 ha randområder

Kvælstofindsats

Midlertidig reduceret hugst i skove (20% i statens skove)

I alt (reduktion med kendte virkemidler)

Allerede besluttede virkemidler

Udtagning af 28.000 ha lavbundsjord (Finanslov 20/21)

Øvrige tiltag

I alt: Allerede besluttede og prioriterede virkemidler

Sum af kendte og allerede besluttede virkemidler

Udviklingstiltag (skabe ny viden)

Brun bioraffinering (pyrolyse)

Håndtering af gylle og gødning

Fodertilsætning (kvæg: eterisk metan)

Fordobling af økologi (det dyrkede areal)

Udvidet lavbundspotentiale på bl.a. ekstensive arealer

I alt (udviklingstiltag)

Mio. ton CO2e

2025 2030

0,17 0,16

0,15 0,17

0,38 0,38

0,04 0,33

0,00 0,05

0,10 0,10

0,31 0,64

- 0,07

1,2 1,9

0,3

0,2

0,5

2,4

2,0

1,0

1,0

0,5

0,5

5,0

stilling til, om der er fagligt grundlag for at indføre en ny reguleringsmodel af de dyrkede arealer.

Klima-reduktionsmål i landbrugs- og skovbrugssektoren

Nærværende tabel viser aftalerammen for, hvordan dansk landbrug kan reducere drivhusgasudledningerne med 7,4 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e) frem mod 2030. Der mangler i høj grad viden om, hvilke værktøjer der skal til for at nå det store reduktionskrav. Som vist i tabellen forventes de 2,4 millioner ton CO2e nået med kendte og allerede besluttede virkemidler, mens ny viden og forskning forventes at reducere de resterende 5 millioner ton CO2e.

Og så er der lige det, at alle de nuværende emissionstal for klimagasser er baseret på teoretiske modelberegninger. Det er først nu, at der foretages konkrete emissionsmålinger, og her kan forventes, at ny viden vil flytte meget rundt på regnestykkerne – og det både i en positiv og negativ retning.

Bemærk at selv med udtagning af 100.000 hektar lavbundsarealer, inkl. et forventet udvidet reduktionspotentiale, forventes kun en reduktion på 1,23 millioner ton CO2e. ud af de 7,4 millioner ton CO2e i 2030.

Tab af metan fra opbevaring af gylle er højere i en varm stald end i et udendørs lager. Det skyldes, at når gylle over en længere periode lagres i en stald ved høj temperatur, så omsættes de let omsættelige organiske forbindelser relativt hurtigt via mikrobielle processer til metan. Derfor vil kort opholdstid af gylle i stalden øge gyllens værdi som biogassubstrat betragteligt. Men det kræver, at gyllen efterfølgende hurtigt leveres til biogasanlæg for at udnytte gyllens høje værdi.

Ifølge tabellen kan der forventes krav om at praktisere ugentlig udslusning af gylle i stalde til slagtegrise, hvilket ifølge de teoretiske beregninger forventes at reducere emissionen med 0,17 millioner ton CO2e i 2030. Seges tester i øjeblikket effekten af hyppig udslusning, hvor de foreløbige resultater viser 40 procent reduktion i staldens emission af metan. Vi tester også effekten af linespil, hvor staldens metanemission stort set elimineres med dette system. Vi har også målt på teltoverdækkede gyllebeholdere, hvor de foreløbige målinger antyder, at der her er et noget større tab af metan end de modelberegninger, som bruges i dag.

Fremtidens bedste klimaløsning er derfor p.t. brug af linespil samtidig med at frisk gylle hurtigt leveres til biogasanlæg. Alternativt skal der udvikles nye teknologier, som kan reducere emissionen af metan i gødningslagret. Under udviklingstiltag i tabellen forventes, at tiltaget ”Håndtering af gylle og gødning” reducerer 1 millioner ton CO2e i 2030. Med den viden vi har i dag, vil det kræve brug af nitrifikationshæmmere i al gylle og ammoniumbaseret handelsgødning. Det vil koste erhvervet mindst 500-600 millioner kroner om året. Derudover skal der investeres i nye teknologiske løsninger til gødningshåndtering i stalde og gødningslagrene for at nå den forventede reduktion på med 1 millioner ton CO2e.

Tilsvarende forventes pyrolyse at skulle reducere med hele 2 millioner ton CO2e. Omkostning til dette virkemiddel er usikkert, men det kan nemt løbe op i 1-1,5 milliarder kroner årligt.

I det politiske aftalegrundlag er afsat mange penge til håndtering af den store kvælstofreduktionsudfordring, der er til vandmiljøet. Aftalegrundlaget mangler dog i høj grad italesættelse og stillingtagen til det omkostningsniveau, landbrugserhvervet kan forventes at møde, når nye virkemidler skal implementeres på klimaområdet for at nå i mål med de store reduktionskrav.

Pulje til miljøteknologi

Der er afsat en pulje til miljøteknologi i perioden 2023-2027. Her er aftaleparterne enige om, at denne pulje alene skal understøtte udviklingen af plantebaserede fødevarer. Så selv om grisebranchen i de kommende år vil blive mødt med nye dyrevelfærds-, klima- og miljøkrav, som vil kræve omfattende investeringer i nye stalde eller modernisering af eksisterende stalde, så er der prioriteret 0 kroner til at imødekomme dette investeringsbehov i ny teknologi. ●

Der skal investeres i nye teknologiske løsninger til gødningshåndtering i stalde og gødningslagrene for at nå den forventede reduktion på med 1 millioner ton CO2e. I det politiske aftalegrundlag er afsat mange penge til håndtering af den store kvælstofreduktionsudfordring, der er til vandmiljøet.