
2 minute read
Landsforeningens bestyrelse tog på landsturné
Bestyrelsen har var i efteråret på et par dages faglig rystesammentur rundt i det ganske land.
Af Anne Wolfenberg
Advertisement
Næstformand Joachim Clausen, Sorø, er en foregangsmand for danske svineproducenter, når det handler om løse, diegivende søer og om at holde svin med lange haler.
Joachim Clausen har efterhånden arbejdet med lange haler et stykke tid. Han pointerer, at det ikke er noget, man kommer sovende til. Men det kan lade sig gøre, og det er noget, han tror på og vil fortsætte med.
De lange haler fik hele Landsforeningens bestyrelse mulighed for at tage i øjesyn den 4. oktober, som var startskuddet til et par dages faglig rystesammentur.
Landsforeningens bestyrelsestur blev i år holdt på dansk grund som følge af corona. Turen gik først til Sjælland, inden bestyrelsen krydsede Storebælt og sluttede af i det Nordjyske.
Politik og faglig debat
I Nordjylland besøgte bestyrelsen to medlemmer af Landsforeningen, Ulrik Lunden ved Asaa og Thomas Kjær ved Vrå. Med begge blev der drøftet politiske holdninger og faglige udfordringer for svineproduktion og dansk landbrug i det hele taget.
På Sjælland blev det også til en tur i og omkring staldene på Bukkerupgård, der er en af bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsens ejendomme ved Tølløse. Her var det især teknologien til punktudsugning og ammoniakreduktion i den relativt nye Agrifarm-stald, som bestyrelsen tog nærmere i øjesyn.
Senere på aftenen mødtes bestyrelsen med Flemming Nør-Pedersen, som kort tid derefter blev udnævnt som konstitueret administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer. Formålet var større indsigt i Landbrug & Fødevarers politiske arbejde, hvilket direktøren gav bestyrelsen et fint og åbenhjertigt indblik i.
I Efteråret 2020 var Landsforeningens bestyrelse på et par dages faglig rystesammentur på Sjælland og i Nordjylland. Vrå
Asaa
Næstformand Joachim Clausen går foran med et godt eksempel. Både når det handler om både løsgående, diegivende søer og om grise med lange haler. Her viser han farestalden frem til Landsforeningsformand Jeppe Bloch Nielsen og bestyrelsesmedlem Knud Kjær Knudsen.
Kalundborg
Alternativt protein
Set i lyset af, at debatten om bæredygtighed og alternativer til sojaskrå er kommet for at blive, lagde landsforeningens bestyrelse også turen omkring Unibio ved Kalundborg, som anvender naturgas til fremstilling det proteinrige produkt Uniprotein. Det indeholder 72 procent protein og kan bruges i dyrefoder.
Den 6. oktober, to dage efter bestyrelsens besøg, blev den første kommercielle leverance på 24 tons leveret til Danish Agro. ●


Bestyrelsen tog Knud Kjær Knudsens slagtesvinestald fra AgriFarm med 5.800 stipladser i øjesyn både ude og inde. Knud Kjær Knudsen fortæller om Agri Air Cleanluftrenseren der er tilkoblet hans naturligt ventilerede AgriFarm-stald. Luftrenseren fjerner 96 procent ammoniak, som medfører en samlet ammoniakreduktion på 67 procent for stalden.

Her ses en af de automatiske gyllepropper, der benyttes i Knud Kjær Knudsens slagtesvinestald til hyppig udslusning af gyllen. Bestyrelsen i dialog med landsforeningsmedlem Ulrik Ulden i hans spisestue ved Asaa. Fra venstre ses Claus Bruun Jørgensen, direktør i Landsforeningen Per Bardrum samt Landsforeningens næstformand Joachim Clausen. For bordenden ses Ulrik Lunden.

Balanceret Avl
Målet med Danish Pig Genetics-avlsprogrammet er genetisk fremskridt gennem balanceret avl for at øge bæredygtigheden i svineproduktion både fra et økonomisk, miljømæssigt og socialt perspektiv.
