6 minute read

Kendt teknologi kan udnytte gyllens metan til at reducere gårdens klimabelastning

Af Anne Wolfenberg

- Der er et enormt potentiale for danske svineproducenter i at opsamle metan fra gylleopbevaring og omdanne den til det langt mindre klimabelastende CO2.

Advertisement

Det vurderer Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS. Han har årtiers erfaring med at udnytte gas fra gamle lossepladser. Og det er samme velkendte teknologi, han nu bruger på metan fra gylleopbevaring. - Gevinsten for svineproducenterne ved stort set at elimere metan er en markant reduceret klimabelastning, siger Ole Elmose.

Han påpeger, at det er helt i tråd med den delaftale, der blev indgået på COP26, hvor EU-landene – inkl. Danmark - skal yde en særlig indsats for reduktion af netop metan.

- Her mangler landbruget nok håndtag at skrue på for at nå målene, påpeger han, og det er her, Deponigas kan levere mindst et af de håndtag, som landbruget mangler.

Reducerer klimabelastning

Svineproducent Lars Storm, Nordfyn, er formentlig den første danske svineproducent, som i dag opsamler og stort set uskadeliggør sin metangas fra sin gyllebeholder og gyllelagune.

For et års tid siden begyndte Ole Elmose nemlig at afbrænde metanen fra Lars Storms gylleopbevaring, hvorved metanen omdannes til det langt mindre klimabelastende CO2. - Jeg indrømmer, at det lyder mærkeligt, at man reduce-

Overdækning er første forudsætning for at kunne opsamle og udnytte metanen fra gylleopbevaringen og dermed nedbringe klimabelastningen. Det er tilfældet hos Lars Storm, Storm Nordgaard på Nordfyn, hvor afbrænding af metan fra gylleopbevaringen reducerer CO2-belastningen med 78 CO2-ækvivalenter pr. 30-kilos gris.

Ole Elmose, Deponigas ApS, opsamler og udnytter metan fra 8 gamle lossepladser, hvorfra der genereres 2 millioner kWh årligt. Samme velkendte teknik har han tilpasset og anvender en del af det i et pilotprojekt hos Lars Storm på Fyn. I traileren her opsamles gassen fra gyllebeholderen, som indeholder omkring 30 procent metan, der renses, inden den brændes af og omdannes til det langt mindre klimabelastende CO2. Teknologien er et kæmpe potentiale for hele den danske svineproduktion, vurderer Ole Elmose.

rer klimabelastningen ved at omdanne metan til CO2, men det er fakta, forklarer Ole Elmose.

Ole Elmose og Lars Storm er enige om, at potentialet er enormt.

Reduceret med 78 kg CO2-ækvivalenter pr. gris

- Alene i oktober måned sidste år har vi opsamlet og uskadeliggjort metan svarende til 90 ton CO2-ækvivalenter. Det svarer til 1.000 ton pr. år eller 26 kg CO2-ækvivalenter for en 30-kilos gris. - Det vil dog sige, at det kommer an på, hvordan man regner, forklarer Ole Elmose: - Et traditionelt estimat er, at omdannelse af metan til CO2 via afbrænding, reducerer klimabelastningen med en faktor 28. Men hvis man benytter den nye omregningsfaktor, der er ved at blive anerkendt i videnskabelige kredse, så taler man i stedet om en omregningsfaktor på 84. - Hvis man bruger den omregningsfaktor, så taler vi altså ikke længere om en reduceret klimabelastning på 26 kg for en 30-kilos gris, men i stedet en reduktion på markante 78 kg CO2-ækvivalenter, uddyber Ole Elmose.

Gylle-metan kan blive til strøm

Antagelsen om en reduktionsfaktor på 84 fra metan til CO2 er kort fortalt, at man heri indregner metans halveringstid i atmosfæren, hvor metan har et kort ophold på 10-12 år, mens CO2 opholder sig længere tid i atmosfæren. Dermed er den ”akutte effekt” af at udlede metan langt værre end af at udlede CO2, som ikke er nær så belasende for atmosfæren”.

Ole Elmose påpeger, at der derudover er mulighed for at udnytte metan i en generator til at reducere brugen af fossile brændstoffer. Endelig ligger der en potentiel mulighed for en økonomisk gevinst i tilfælde af, at landbruget bliver påført CO2-afgifter.

Der har været nævnt CO2-afgifter i størrelsesordenen 500, 1.200 og 1.500 kroner pr. ton CO2-ækvivalent, som henholdsvis refererer til den officielle CO2-kvotepris, miljøøkonomernes forslag og Klimarådets forslag til CO2-afgift. - Alene for en ejendom som Lars Storms ejendom kunne Klimarådets forslag betyde en afgift på over en million kroner årligt. Det siger sig selv, at man på den måde vil aflive landbruget, så det håber jeg ikke, bliver aktuelt, siger Ole Elmose.

Behold klimagevinsten på ejendommen

- Ergo gælder det om at reducere udledningen og beholde diverse klimareducerende tiltag på ejendommen – for eksempel reduktion af metanudledning. Hellere det, end at eksportere gevinsten til for eksempel energisektoren, som

man gør, hvis man for eksempel leverer gylle til biogas, påpeger Ole Elmose.

Lars Storm er enig, og han tilføjer: - Når der åbenbart ikke er styr på metanudledningen fra biogasanlæggene, og når jeg tænker på al det brændstof, der bliver brugt, når man kører gyllen til biogasanlægget og tilbage igen, så virker det jo helt gak. - Det er endnu et argument for at udnytte metanen direkte fra ens gyllebeholder og beholde gevinsten ved den reducerede klimabelastning her, slutter Lars Storm. ●

Læs mere her

 Kronik: Vi under-

vurderer temperatur- og klimaeffekter af metanudledninger • Svar fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ang. forskellige klimagassers klimaeffekt

• Bøvsende køer betyder bekymrende mere for klimaet, end vi tror

Klimabelastning fra gyllebeholdere er et overset problem

Af Anne Wolfenberg

Klimabelastningen fra metan fra gyllebeholderne er et overset problem i klimadebatten, mener Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS.

Han har nemlig noteret sig, at der i medierne har været kritik af den metanbelastning, der er fra biogasanlæg, mens gyllebeholderne er gået ram forbi. Her mener Ole Elmose dog, at man har sat kikkerten for det blinde øje. - I det store landbrugsforlig har man valgt at satse på hyppig gylleudslusning som eneste værktøj til reduktion af metanudledningen fra svinebesætninger, men man har fuldstændig overset den metanudledning, der kommer fra gylletanken, påpeger han og kan ikke lade være med at trække på smilebåndet: - Hyppig gylleudslusning gør overhovedet ingen forskel for klimaet, for metanen finder sin vej til atmosfæren fra enten stald eller gyllebeholder. Det er kun et spørgsmål om tidspunktet. Hyppig udslusning gør en positiv forskel for klimaet i stalden, men ikke for det globale klima. For det er da ligeglad med, om metanen kommer fra stalden eller gylletanken. - Det er altså helt galt, når man overser udledningen fra gylletanken, understreger han.

Læs desuden Ole Elmoses læserbrev om samme emne side 38. ●

Azhar Shah fra Deponigas ApS har selv konstrueret en fakkel ved hjælp af blandt andet en ukrudtsbrænder til at afbrænde metangassen fra gylleopbevaringen på Storm Nordgaard.

Flammen kan ikke ses i dagslys, men om natten lyser den tydeligt op.

Potentiale: Metan fra gyllen kan erstatte fossil energi

- Opsamling af metan er første forudsætning for at mindske sin klimabelastning. For eksempel via afbrænding, fortæller svineproducent Lars Storm, Storm Nordgaard på Nordfyn.

Han ved, hvad han taler om, for han er formentlig den første danske svineproducent, der benytter denne teknologi med hjælp Ole Elmose, der er direktør i Deponigas ApS

Ikke mindst er Lars Storm dog optaget af muligheden for at fortrænge brugen af fossile brændstoffer ved at udnytte metan fra gylleopbevaringen.

Svarer til 6-8 liter fyringsolie i timen

- Alene her på Storm Nordgaard opsamler vi metan i et omfang svarende til 6-8 liter fyringsolie i timen. I timen!, gentager svineproducenten.

Eftersom Lars Storm bruger gyllekøling til opvarmning af sine stalde, er det ikke relevant for ham at bruge den opsamlede metan til opvarmning, men det er en mulighed, hvis man tager en metandrevet generator i brug, som man allerede gør på danske lossepladser. - I dag har Deponigas metangeneratorer kørende på otte danske lossepladser, så det er kendt teknologi, der findes og allerede anvendes, påpeger Ole Elmose.

Fra metan til elektricitet

- Den opsamlede gas fra gyllebeholderen indeholder omkring 30 procent metan. Den renser vi for svovlbrinte inden måling og afbrænding for at beskytte vores måleudstyr Derefter er den særdeles velegnet til brug i motorgeneratoranlæg med elproduktion.

Han påpeger i den forbindelse, den aktuelt høje markedspris på el, der skyldes mangel på produktionskapacitet i Danmark og vores nabolande, der gør det særdeles relevant at udnytte gyllens metan til produktion af elektricitet. ●

Vi tilbyder den danske svineproducent:

• Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk www.moesgaard-meat.dk

This article is from: