Set & Sket: Uændrede temaer i 1983 og 1989 i forhold til i dag

SET&SKET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Kuldstørrelsen skal ind i avlen

I dagens Danmark debatteres det livligt, om avl for kuldstørrelse har taget overhånd i det danske avlssystem Danbred. Meningerne er delte.

Til gengæld var antal grise pr. årsso åbenbart ikke en del af avlsmålet i 1983, hvor Steen Pedersen, Landsudvalget for Svin, advokerede for at frugtbarhed burde indgå i indeksberegningerne for avlsdyrene. - Den allervigtigste økonomiske faktor i svineproduktion er antallet af grise pr. årsso. Hvis denne faktor indgik i indeksberegningerne på avlsdyr, ville en enkelt gris mere pr. årsso betyde ikke mindre end 27 indekspoint svarende til et plus på 27 kroner pr. slagtesvin, citeres han for i pressen i 1983.

Steen Pedersen oplyste, at tilvækst, foderforbrug, kødprocent og KK-tallet (et udtryk for kødets vandbindingsemne, farve og holdbarhed, red.) indgik i det daværende avlsindeks i forhold deres økonomiske betydning for produktion og afsætning.

- Men hvad hjælper det, hvis søerne ikke kan opføde et ordentlig kuld grise, og ornerne ikke er i stand til at bedække på grund af dårlig styrke, påpegede Steen Pedersen, som også var fortaler for at få holdbarhed, styrke og immunitet ind i avlsindekset. ●

1983:

1989:

Samme modstand som i dag

- Det er som at blive sparket ned bagfra – hver dag.

Sådan er landsforeningsmedlem Peter Kjær Knudsen citeret for i pressen i 1989. På det tidspunkt var den dengang 28-årige ”superlandmand”, som avisen betegner ham som, bestyrelsesmedlem i landsforeningen. - Som landmænd er vi interesserede i, at vores dyr har det godt. Vi er afhængige af naturen. Derfor ødelægger vi den naturligvis ikke, siger Peter Kjær Knudsen blandt andet

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Svineproducenter ønsker sanering ved tvang

I 1983 talte man om nødvendigheden af at bruge tvang for at få Aujeszky udryddet i Danmark.

Omkring nødvendigheden af få udryddet en økonomisk belastende svinesygdom, kan der drages paralleller til nuværende, nationale ambitioner om reduktion af forekomsten af PRRS i Danmark.

I 1983 ønskede Jørn Seidenfaden, bestyrelsesmedlem i Danske Svineproducenter, at Christiansborg ville gribe ind med både tvang og økonomisk kompensation.

Dengang var det England, som ifølge Jørn Seidenfaden, sad med fingeren på aftrækkeren til at skyde den danske svineeksport i sænk i samme øjeblik, hvis det lykkedes England at erklære sig fri for Aujeszky. - Bekæmpelsen af Aujeszky-sygen kan kun blive 100 procent effektiv, hvis landmanden er sikker på at få 100 procent erstatning for driftstab som i tilfælde af mund- og klovsyge – ved sanering af besætningen, påpegede Jørn Seidenfaden. - Det kræver tvungen blodprøve af alle besætninger. Ellers får vi ikke alle landmænd med, sagde svineproducenten, som derfor satte sin lid til, at denne erstatning ville komme som en del af et kommende lovforslag fra daværende landbrugsminister Niels Anker Kofoed.

Det klare svar fra landbrugsministeren var imidlertid, at landbruget skulle glemme alt om erstatning og i stedet gå i gang med at samarbejde.

Igennem en kampagne, der begyndte i 1980, betalt af svineproducenterne 1983: og understøttet af offentlige bekendtgørelser, blev Aujeszky sygdom totalt udryddet i Danmark i 1986. Dog forekom reinfektion, specielt i det sønderjyske område indtil 1991, som følge af ”indflyvning” af virus fra tyske svinebesætninger. ●

i artiklen, hvor han fortsætter med synspunkter, der – på nær det økonomiske aspekt – desværre er ligeså aktuelle i dag som i 1989, hvor artiklen blev bragt.

Han siger blandt andet: - I dag er det ikke den økonomiske situation, der bekymrer i landbruget. Det gør derimod de konstante angreb. Naboen, der peger fingre og kalder os dyremishandlere eller miljøsvin. De politiske holdninger, som gør det yderst kompliceret at drive et rentabelt landbrug. - Hvis det er holdninger, der varer ved, bliver det fremover meget vanskeligt at rekruttere unge til erhvervet. Så vil erhvervet simpelthen dø. Og med det, hele det danske samfund. - Den dag det går op for de såkaldt ”grønne”, hvilken betydning landbrugseksporten har for hele samfundet, er det måske for sent, påpeger gårdejer Peter Kjær Knudsen blandt andet i artiklen. ●

2022

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE UDVIKLING,UDBYTTE , D FAGLIGH E

17.-18. MAJ 2022

for husdyrproducenter

Til maj åbner NutriFair igen dørene til faglighed, viden, netværk og handel. For tiende gang står branchens stærkeste virksomheder klar til at møde kunderne. Vil du også møde de beslutningsdygtige landmænd ansigt til ansigt? Så book allerede nu din stand og få del i successen.

Læs mere på nutrifair.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108