Kendt teknologi kan udnytte gyllens metan til at reducere gårdens klimabelastning Af Anne Wolfenberg
- Der er et enormt potentiale for danske svineproducenter i at opsamle metan fra gylleopbevaring og omdanne den til det langt mindre klimabelastende CO2. Det vurderer Ole Elmose, direktør i Deponigas ApS. Han har årtiers erfaring med at udnytte gas fra gamle lossepladser. Og det er samme velkendte teknologi, han nu bruger på metan fra gylleopbevaring. - Gevinsten for svineproducenterne ved stort set at elimere metan er en markant reduceret klimabelastning, siger Ole Elmose. Han påpeger, at det er helt i tråd med den delaftale, der blev indgået på COP26, hvor EU-landene – inkl. Danmark skal yde en særlig indsats for reduktion af netop metan.
- Her mangler landbruget nok håndtag at skrue på for at nå målene, påpeger han, og det er her, Deponigas kan levere mindst et af de håndtag, som landbruget mangler.
Reducerer klimabelastning Svineproducent Lars Storm, Nordfyn, er formentlig den første danske svineproducent, som i dag opsamler og stort set uskadeliggør sin metangas fra sin gyllebeholder og gyllelagune. For et års tid siden begyndte Ole Elmose nemlig at afbrænde metanen fra Lars Storms gylleopbevaring, hvorved metanen omdannes til det langt mindre klimabelastende CO2. - Jeg indrømmer, at det lyder mærkeligt, at man reduce-
Overdækning er første forudsætning for at kunne opsamle og udnytte metanen fra gylleopbevaringen og dermed nedbringe klimabelastningen. Det er tilfældet hos Lars Storm, Storm Nordgaard på Nordfyn, hvor afbrænding af metan fra gylleopbevaringen reducerer CO2-belastningen med 78 CO2-ækvivalenter pr. 30-kilos gris. 14
SVINEPRODUCENTEN NR 1 2022