Svineproducenten juli 2021

Page 24

Kinesisk vacuum presser globale svinepriser op Den seneste opblussen af afrikansk svinepest i Kina betyder øget behov for import af svinekød, som får verdens svinepriser til at stige. Af Anne Wolfenberg

Stigende problemer med svinepest i Kina betyder, at det tager landet længere tid at genopbygge sin svineproduktion end tidligere antaget. Det meddeler Rabobank i sin seneste kvartalsrapport for svinekød ”Pork Quarterly”. - På kort sigt er Kina ikke i stand til at udrydde afrikansk svinepest, vurderer det amerikanske landbrugsministerium USDA endda i en rapport. Grundet landets underskud af svinekød vil Kina ifølge begge kilder fortsætte sin massive import af svinekød en rum tid endnu, hvilket kommer svineproducenter i andre dele af verden til gavn.

Lavere globalt udbud Den utilstrækkelige kontrol med afrikansk svinepest i verdens største svineproducerende land er en stærkt medvirkende faktor til, at Rabobank nedjusterer sin forventning til den globale produktion af svinekød. Hvor Rabobank tidligere estimerede en stigning på 4,3 procent i den globale produktion af svinekød, er den seneste vurdering således reduceret til en stigning på 3,4 procent, fremgik det den 10. maj af Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer. Allerede på det tidspunkt havde Kina importeret 1,43 millioner ton svinekød siden nytår, hvilket svarer til en stigning på 22 procent. USDA vurderer den kinesiske import til 2,2 millioner ton i 2021, hvilket er en markant stigning på 41 procent. Rabobank mener dog, at Kinas import lander endnu højere i niveauet 3,5-5,0 millioner tons.

Vacuum giver stigende priser - Dette års kinesiske svinekødsproduktion kan falde med op til 35 procent, og kinesiske importører vil øge prisen med op til 40 procent. Dermed vil globale forsyninger blive omdirigeret til Kina i et hidtil uset omfang, som vil medføre direkte mangel på svinekød på andre markeder, meddeler netmediet Cayman Loop News, som blandt flere kilder citerer Rabobank. Konsekvenserne af det kinesiske svine24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

kødsvacuum og den affødte ekstraordinære store globale efterspørgsel har konsekvenser for svinepriserne i stort set alle hjørner af verden. Rabobank vurderer ifølge Markedsnyt for Grisekød, at svinepriserne i Europa er steget med 22 procent siden nytår, og at svinepriserne i USA er steget med 68 procent.

Stigende råvarepriser På grund af stigende råvarepriser falder de højere svinepriser mange steder på et tørt sted. Eksempelvis er man i Brasilien udfordret af en stigning i foderomkostningerne på 99 pct. Og i Kina ligger de nuværende kinesiske svinepriser omkring 15,6 Yuan (cirka 15 kroner) pr. kg under produktionsomkostningerne, fremgår det af Markedsnyt for Grisekød. Denne urentabilitet kan naturligvis tvinge producenter til at stoppe produktionen og forstærke den negative udvikling i den kinesiske produktion. Selvom svinepriserne i EU i 2021 forventes at komme til at ligge 16 procent lavere end året før, vil de stigende svinepriser afhjælpe konsekvenserne af stigende foderomkostninger, vurderer Rabobank ifølge Markedsnyt for Svinekød.

Kina som prislokomotiv Markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer (L&F) er mere fortrøstningsfuld end tidligere, oplyste han til Svineproducenten i april måned, hvor han udtalte: - Vi forventede, at Kina ville have genopbygget sin produktion i løbet af 2021, og at priserne dermed ville normalisere sig i løbet af 2021, men den opbygning udskydes som følge af ASF’s genopblussen. Dermed forventer jeg først en nogenlunde normalisering i løbet af 2022, lyder det fra Karsten Flemin. På det seneste har de kinesiske myndigheder meddelt, at man fremadrettet vil oplagre svinekød med det formål at stabilisere priser og produktion. Desværre kender vi ikke de nøjagtige konsekvenser af den kinesiske situation for de danske svinepriser. Vi har flere gange gennem et halvt års tid anmodet om at måtte bringe Danish Crowns vurdering i dette blad. Men, som det fremgår på side 51, har Danish Crown efter en række skiftende svar, desværre meddelt, at man ikke ønsker at dele sin viden i dette blad.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.