Bæredygtig svineproduktion - kort fortalt

Professor: Effektiv svineproduktion er bæredygtig svineproduktion

En stadig mere intensiv landbrugsproduktion er nøglen til bæredygtighed, mener professor i bæredygtighed. Han opfordrer den globale svinebranche til at øge sin effektivitet markant over de næste 30-40 år.

Af Anne Wolfenberg

Et bæredygtigt samfund, et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig svineproduktion er på tapetet, ligegyldigt hvor vi vender os hen i denne tid.

Og i grove træk er det sådan, at jo mere effektiv landbrugsproduktionen er, jo mere bæredygtig er den – alt andet lige.

Det oplyser professor Marty Matlock, Forbrugeren er selvfølgelig University of Arkansas, der desuden er i sin gode ret til at vælge administrerende direktør i afdelingen for svinekød fra friland, bæredygtighed samme sted. men de bliver nødt til at

indse, at det er en Intensiv produktion omkostning for miljøet.

- Intensiv landbrugsproduktion er nøglen til bæredygtighed, har Marty Matlock Professor Marty Matlock udtalt til flere medier.

Gentagne gange de seneste år har professoren opfordret til, at den globale svineproduktion øger sin effektivitet drastisk inden for de næste 30-40 år – uden at tage et øget areal i brug.

Effektiviteten skal øges

Tilbage i 2016 påpegede en journalist fra netportalen voiceofsustainablepork.com (nu desværre nedlagt) over for Marty Matlock, at der formentlig vil være de mennesker, der vil anse bæredygtighed for at være en enklere produktionsform uden brug af teknologi og med yndige scener af solbeskinnede svin på græs, som indånder frisk luft og æder af et trug med økologisk korn.

Men det er ikke den opfattelse af bæredygtighed, som Marty Matlock har: - I 2050 er vi formentlig 10 milliarder mennesker, der skal brødfødes på en planet med begrænsede ressourcer. Og for at kunne det, er det nødvendigt, at blandt andet svineproduktionen øger sin produktion væsentligt over de næste 30-40 år, svarede Marty Matlock. - Hvis vi skal bevare noget jord til andre levende ting, må vi fordoble vores fødevareproduktion på den jord, vi allerede har i produktion. Vi må altså ikke øge landbrugets klimaaftryk, hvis vi skal beskytte biodiversiteten, pointerer professoren.

Effektivitet er bæredygtighed

- De miljømæssige konsekvenser af produktionen af svinekød er direkte knyttet til produktionseffektivitet. Og ved at øge effektiviteten vil behovet for de ressourcer, der er en forudsætning for at producere svinekød, mindskes, siger professoren. - En mere intensiv produktion er altså nøglen til bæredygtighed, fordi det reducerer den jord og andre naturressourcer, der er nødvendige for at producere svin, påpeger Marty Matlock. Men for at opnå fuld bæredygtighed er det dog ikke nok at se på det, der sker på gårdene, tilføjer professoren: - En død gris eller blot det mindste stykke svinekød i husholdningen, der kasseres, bidrager til et øget klimaaftryk. - Der skal altså tænkes bæredygtighed i alle led, understreger han.

Bæredygtig svineproduktion - kort fortalt

Svineproduktionen bør blive stadig mere effektiv for at imødekomme et krav om øget bæredygtighed. Det er nødvendigt af hensyn til biodiversiteten, som ellers vil blive truet på grund af den øgede befolkningstilvækst, påpeger professor i bæredygtighed Marty Matlock fra universitetet i Arkansas, USA. (Foto: uark.edu)

Misforståelser

Professoren beklager, at sociale medier ofte medfører et pres i den forkerte retning i forhold til bæredygtighed, men at det er noget, der er baseret på et forkert grundlag: - Misinformation bliver spredt vidt og bredt via sociale medier, og det kan true svinebranchens forsøg på at blive mere effektiv. Mange mennesker, der giver sin mening til kende på internettet, tror, at de ved alt, men det halve af det, de tror, de ved, er ikke korrekt, hævder ingeniøren.

Marty Matlock mener, at forbrugerne skal trænes i at afveje fordele og ulemper ved forskellige produktionsformer. - Forbrugeren er selvfølgelig i sin gode ret til at vælge svinekød fra friland, men de bliver nødt til at indse, at det er en omkostning for miljøet, siger Matlock.

Han oplyser, at den enkle årsag til det er, at denne produktionsform kræver mere jord pr. produceret kg svinekød end mere intensiv svineproduktion gør.

Vigtigt oplysningsarbejde

- Debatten bør føres på et oplyst grundlag, opfordrer professor Marty Matlock, som understreger, at det blandt andet indebærer oplysning om, hvordan teknologien spiller en central rolle i at gøre landbruget stadig mere bæredygtigt.

Professoren efterlyser derfor, at landbruget bliver bedre til at fortælle om konkrete eksempler på landmænd, der er med til at reducere klimabelastningen. Det kunne for eksempel være en landmand, der har formået at reducere udledningen af ammoniak fra en gylletank ved hjælp af en eller anden innovativ proces.

Der findes mange små eksempler på, hvordan teknologien i stadig større omfang hjælper svinebranchen, kvægbranchen og fjerkræbranchen med at øge sin bæredygtighed, hævder professoren.

Og af konkrete bestræbelser på at sænke den enkelte gårds CO2-fodspor nævner Marty Matlock en forbedret foderudnyttelse, reduceret affaldsmængde, og et reduceret energiforbrug.

Endelig siger professoren, at svinebranchen bør blive bedre til at dokumentere, at svinekød ikke bare er én blandt flere typer lyst kød, men at det både er et sikkert, sundt og bæredygtigt protein.

Hvis folk vælger at købe kød fra grise fra friland, bør de også vide, at de dermed er med til at øge klimabelastningen, fordi der bruges et større areal til at producere ét kg svinekød end i den intensive produktion. Det påpeger amerikansk professor i bæredygtighed.

Klimabelastning fra forskellige fødevarer fra forskellige produktionsformer

Produktivitet og udledning af drivhusgasser for typiske fødevarer, ab gård

Produktion System Produktion Udledning af drivhusgas, Kilde kg CO2-ækv. Enhed Mængde Pr. Pr. hektar produceret enhed

Mælk 1) Øko. kg EKM 7.175 1,27 5.359 Kristensen pr. årsko et al., 2011

Konv. 8.201 1,20 6.742

Oksekød Øko. kg tilvækst 260 16,6 9.595 Mogensen pr. årsdyr et al., 2015

Konv. 451 8,9 8.641

Svinekød Øko. kg til- 1.991 3,16 2.685 Dourmad vækst et al., 2014 pr. årsso

Konv. 2.929 2,92 5.467

Æg Øko. kg æg 1,80 Wiliams

Konv. 1.50 et al., 2009 2)

Planteavl Øko. kg tør- 4.100 0,440 1.757 Knudsen stof pr. ha et al., 2014

Konv. 5.750 0,425 2.396

Sojabønner Øko. kg pr. ha 2.788 0,429 1.196 Knudsen (Kina - ab et al., 2010 foderstof DK) Konv. 3.083 0,536 1.652

1) Emission pr. kg mælk før allokering mellem mælk og oksekød 2) Citeret fra Nielsen et al., 2013