Set & Sket

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

I Nyhedsmagasinet den 8. september 1998 og senere i TV-Avisen den 9. september 1998 lovede Danske Svineproducenters formand, Kent Skaaning, (t.v.) stop for brug af antibiotiske vækstfremmere inden jul samme år. Det var landbrugets præsident, Peter Gæmelke, tydeligvis ikke tilfreds med, da han var gæst i Profilen hos Kurt Strand den 9. september. (Kilde: DR TV, den 8. og 9. september 1998) 1998-2000: Landsforeningen førte an i stop for brug af antibiotiske vækstfremmere

Af Anne Wolfenberg

Den 8. september 1998 blev en skelsættende dag for dansk svineproduktion.

Den aften lovede daværende formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, et næsten øjeblikkeligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere. Det gjorde han i den bedste sendetid i DR, i Nyhedsmagasinet. Et budskab han gentog igen dagen efter i TV-Avisen klokken 18.30 og igen klokken 21.

Kent Skaaning lovede, at vækstfremmerne kunne udfases i takt med, at siloerne blev tomme, og der kom nyt foder ind. Det vil i praksis sige, at danske svineproducenter kunne stoppe med at bruge antibiotiske vækstfremmere inden jul.

Ukontrolleret politik

- Forbrugerne og befolkning i Danmark har en fornemmelse af, at det vi gør, er forkert. Det synes vi altså ikke, vi vil lægge ryg til. Derfor holder vi med det, og derfor foreslår vi det stoppet, sagde Skaaning på direkte TV i 18.30-TV-Avisen på DR og opfordrede til aftale med daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen.

Forhistorien var, at en 62-årig kvinde var død efter en infektion med en resistent salmonella af typen DT-104. Det var det første fatale udfald af DT-104 i Danmark, og derfor var der opstået debat om, hvorvidt øgningen i antibiotikaresistente bakterier kunne tilskrives brug af antibiotiske vækstfremmere i landbruget.

I samme TV-avis roste Henrik Dam Kristensen Kent Skaanings udmelding, som dog straks blev talt ned af Axelborg samme aften i skikkelse af Landbrugsrådets daværende præsident, Peter Gæmelke, der var gæst i Profilen.

Gæmelke erkendte, at det var den rigtige beslutning, men var samtidig klar i mælet om, at han bestemt ikke var tilfreds med Danske Svineproducenters udmelding, som han var blevet bekendt med via pressen.

Gæmelke kaldte Skaanings udmelding det for ”ukontrolleret politik” og betegnede Landsforeningen som en sammenslutning af ”nogle få, store svineproducenter”. Endelig mente han, at der var behov for mere tid til en omstilling væk fra brugen af de antibiotiske vækstfremmere.

15. Graham JP, Boland JJ, Silbergeld E. Growth promoting antibiotics in food animal production: an economic analysis. Public Health Rep. 2007;122:79-87.

16. Callesen J. Effects of termination of AGP-use on pig welfare and productivity. In: Working papers from the international invitational symposium ”Beyond Antimicrobial Growth Promoters in Food Animal Production”. Foulum, Denmark, 6-7 November 2002. World Health Organization, Collaborating Centre for Antimicrobial Resistance in Foodborne Pathogens.

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

125

mg antibiotika per kg produceret svin

100

75

50

25

Ingen profit PRRS spredes

Avoparcin forbudt

Virginiamycin forbudt Lawsonia spredes

Ophør hos slagtesvin

Ophør hos fravænningsgrise PMWS spredes Figur 1. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (grå søjler) og terapi (skraverede søjler) fra 1992 til 2008 i den danske svineproduktion, justeret for produktionsstørrelsen. Interventioner og sygdomsudbrud i perioden 1992-2008 er indikeret. (Kilde: Dansk Veterinærtidsskrift nr. 18, 2009)

0

1992 199419951996199719981999200020012002200320042005200620072008

Terapi Vækstfremmer

Intern modstand

Næppe havde Kent Skaaning lovet danskerne, at de antibiotiske vækstfremmere ville blive udfaset, inden han mødte kritik fra svineproducenter, som havde svært ved at se, hvordan man skulle undvære de antibiotiske vækstfremmere. Forståeligt nok lurede faren for det ukendte, og en hverdag uden vækstfremmerne ville formentlig kræve et ændret management.

Kent Skaaning var heller ikke populær hos slagteritoppen på Axelborg:

Allerede den 10. september undrede formanden for brancheforeningen Danske Slagterier, Jørgen Laursen Vig, sig over Kent Skaanings udmelding. Det gjorde han i en artikel i Information: - Vi har en klar aftale om at koordinere vores udmeldinger på det her område, så det er mærkeligt, at producentforeningen pludselig underløber os ved at rende fra det 0 løfte, sagde Jørgen Laursen Vig til Information.

Brændende platform

Den 8. september 1998, hvor Skaaning aflivede vækstfremmerne, havde Danske Slagteriers formand, Jørgen Laursen Vig, tidligere på dagen betegnet debatten som værende ude af proportioner i en artikel i BT. Og i Nyhedsmagasinet på DR var en ung svineproducent, Erik Larsen (senere kendt som formand for Landbrug & Fødevarer,

Figur 1. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (grå søjler) og terapi (skraverede søjler) fra Svineproduktion), tvivlende over for, om de antibiotiske 1992 til 2008 i den danske svineproduktion, justeret for produktionsstørrelsen. Interventioner og sygdomsudbrud i perioden 1992-2008 er indikeret. Figur 1. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (grå søjler) og terapi (skraverede søjler) fra 1992 til 2008 i den danske svi- vækstfremmere kunne undværes. neproduktion, justeret for produktions- Også i Profilen den 9. september redegjorde Peter størrelsen. Interventioner og sygdomsudbrud i perioden 1992-2008 er indikeret. Gæmelke for, at søerne ”malkes helt af”, når de ligger med 10-11 grise. Derfor vurderede han, at det vil være problematisk at øge fravænningsalderen og undvære de antibiotiske vækstfremmere. Han forudså, at forbruget af medicinske antibiotika nok ville stige i en periode. Det sidste fik han i 5000 250 øvrigt ret i, som figurerne på disse sider viser. 4000 200 Ifølge Danske-nyheder.dk gjorde Kent Skaaning afskaf-

Kg anvendt antibiotika 2000 3000 100 150 produktion i mill. kg felsen af de antibiotiske vækstfremmere betinget af tre ting: 1) Dansk kød skulle kunne mærkes som fri for vækstfremmere, 2) Grænsekontrollen med udenlandsk kød skulle strammes og 3) staten skulle støtte nedslagtningen af besætninger, der har fået konstateret DT-104. Desuden 1000 50 ønskede han, at daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen (S), skulle sætte sig for bordenden og få indført 0 et EU-forbud mod brugen af vækstfremmere. 19951996199719981999200020012002200320042005200620072008

Axelborg overtog

Efter Skaanings aflivning af vækstfremmerne fortsatte Figur 2. Forbrug af antibiotika som vækst- debatten internt i branchen, men i den brede offentlighed fremmer (sorte søjler) og terapi (grå søjler blev der i en periode relativt stille omkring de antibiotiske – data kun tilgængelige fra 2001) fra 1995 til 2008 i den danske fjerkræprovækstfremmere. Vækstfremmerne blev ikke udfaset, duktion samt den totale produktion. inden jul, hvor siloerne løb tomme, men forhandlingerne var overtaget af Axelborg, som forhandlede med land-

Vækstfremmer Terapi Produktion Figur 2. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (sorte søjler) og terapi (grå søjler – data kun tilgængelige fra 2001) fra 1995 til 2008 i den danske fjerkræproduktion samt den totale produktion.

SET&SKET

brugsministeriet om en aftale. Næste afgørende skridt var, da Axelborg i 1999 meddelte, at man havde indgået en politisk aftale med landbrugsministeriet om udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere. Altså ikke inden julen 1998, som Skaaning lovede, men senest med udgangen af 1999, og det blev Axelborg, som officielt indgik en noget forsinket aftale med den daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen, om frivillig udfasning af de antibiotiske vækstfremmere.

Officielt anerkendte aftaleparterne ikke, at Danske Svineproducenters formand havde været katalysator i en proces, som siden har vist sig at give dansk svineproduktion kredit for vores forudseenhed rundt omkring i verden. Flere gange har eksempelvis FN og WHO anerkendt Danmarks forudseenhed og villighed til at vise andre lande, hvordan man opnår et ansvarligt brug af antibiotika i svineproduktionen.

Anerkendelse uden for egne rækker

I en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen den 4. januar anerkendes Skaaning dog således: ”Med til den forbrugerorienterede fløjs nøglepersoner regnes også formanden for udbryderorganisationen Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, som for et par måneder siden blev landskendt for i en presset situation på tv at love afskaffelse af vækstfremmere næsten overnight. Selvom han har taget mange holmgange med Gæmelke - eksempelvis omkring hele landbrugets organisering - vurderes deres tankebaner alligevel at løbe parallelt. Skaanings fortid som kvalitetschef i HTH-Køkkener fornægter sig ikke. Han ønsker et opgør med forestillingen om landboidyl og dyr, der bliver kløet i nakken. For ham er det vigtigt at definere sig selv som producent, hvis formål det er tjene penge inden for de rammer, som samfundet udstikker omkring f.eks. miljø og dyrevelfærd. Skaaning finder generelt, at slagterierne har reageret alt for langsomt på forbrugernes og markedernes krav. Desuden ønsker han, at landmændene lader andelsselskaberne beholde en større del af restbetalingerne som risikovillig egenkapital, så selskaberne får flere økonomiske

Figur 2. Udvikling i antibiotikaforbruget til grise i Danmark fra 1990 til 2011. Frivillige branchetiltag medførte ophørt brug af vækstfremmere til slagtesvin i 1998 og ophørt brug af cephalosporiner i 2010. National regulering medførte et fuldstændigt ophørt brug af vækstfremmere i 2000 og ophørt brug af fluoroquinoloner i 2002.(Kilde: Dyrlægen nr. 2, 2012) Samme dag som Kent Skaaning afskaffede antibiotiske vækstfremmere på TV, var en ung svineproducent, Erik Larsen (senere kendt som bl.a. formand for Landbrug & Fødevarer, Svineproduktion), i Nyhedsmagasinet på DR skeptisk over for, om de antibiotiske vækstfremmere kunne undværes. (Kilde: DR TV, Nyhedsmagasinet den 8. september 1998)

Stop for vækstfremmere Slagtesvin og smågrise

Stop for brug af flouroquinoloner Stop for cephalosporiner Gult kort introduceres

muskler til nyudvikling og -investering. Og han er selv villig til at løbe en risiko for i sidste ende at kunne opnå højere priser for mere differentierede varer. Hans fremtidsvisioner er et snarligt reformudspil fra Gæmelke om en ny organisering af landbrugets organisationer, flere store svineproducenter, som forlader de andelsejede slagterier til fordel for egne initiativer, samt et nyt dansk slagteri i Tyskland.”

Danmark førte an i EU

Generelt var det så som så med opfyldelsen af Skaanings betingelser for udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere. Dog skal det siges, at Danmark senere under sit EU-formandskab fik indført et forbud mod brug af antibiotiske vækstfremmere i EU. Dette var helt i overensstemmelse med Skaanings ønske, men dog med nogen forsinkelse, idet EU-forbuddet først trådte i kraft fra 2006.

Skynd dig at gense de gamle TV-klip, inden det

er for sent Ligesom med så mange andre regler i EU, kan man

Pga. producentrettigheder er nogle ydermere konstatere forskel i af tv-klippene kun tilgængelige hastigheden for implementerinindtil omkring 5. august. gen fra land til land og fra nord til syd i Europa, hvor især de skandinaviske lande traditionelt har været længst fremme med at implementere nye EU-krav.

Vanskelig genstart

I de første år efter den danske udfasning af de antibiotiske vækstfremmere var der en stigning i udskrivningen af receptordineret antibiotika (figur 1). Nu kom sygdomsproblemer frem i lyset, der hidtil havde været sløret af vækstfremmerne. Siden har danske svineproducenter dog præsteret et flot fald i brugen af antibiotika (figur 2). Som det ses på kortet, er der stadig også stor forskel i mentaliteten og i tilgangen til brug af antibiotika fra nord til syd i Europa – og det på trods af, at alle lande officielt er underlagt samme regler.

The substances included in each of the categories in the above figure are detailed in Annex 4, Table A15. Penicillins plus Læs mere her beta-lactamase inhibitors refer to penicillins in combination with clavulanic acid. The proportion of sales in 2016 of antimicrobials classified as the highest priority CIAs, and as included in the AMEG Category 2 (see Annex 5, Table A16), i.e. 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, other quinolones and polymyxins, varied substantially between the 30 countries, ranging from 0.001% to 2.1%, 0.01% to 9.6%, 0% to 7.5% and 0% to 8.8%, respectively (Figure 6). The changes in total sales, in mg/PCU, of these classes/subclasses in the 30 European countries are shown in Figures 40 to 44. Overall, in the 30 countries, the sales (mg/PCU) of 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, and polymyxins accounted for 0.2%, 2.2% and 5.1%, respectively, of the total sales of antimicrobial VMPs in 2016.

Figure 6. Proportion of the total sales of 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, other quinolones and polymyxins for food-producing species, in mg/PCU, for 30 European countries, in 20161,2,3

Figur 3. Oversigt over forbruget af antibiotika til husdyr i 30 lande i Europa. (Kilde: EU’s ESVAC-rapport 2010-2016).

14%

12%

10% 3rd- and 4th-gen. cephalosporins Fluoroquinolones Other quinolones Polymyxins

8%

6%

4%

2%

0%

Austria Belgium Bulgaria Croatia Cyprus Czech Republic Denmark Estonia Finland France Germany Greece Hungary Iceland Ireland Italy Latvia Lithuania Luxembourg Netherlands Norway Poland Portugal Romania Slovakia Slovenia Spain Sweden Switzerland United Kingdom