7 minute read
Ammoniakregler: Husdyrbrug står til lukning
Når ammoniakregler spænder ben: Husdyrbrug står til lukning
Af chefjurist Nikolaj Schulz, Bæredygtigt Landbrug Landsforeningen samarbejder med Bæredygtigt Landbrug i sager, hvor landmænd oplever benspænd for deres virksomheds bevarelse og udvikling pga. den specifikke ammoniakregulering. På den baggrund har vi bedt chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, redegøre for problematikken.
Advertisement
Det er ikke en fejl, og det er ikke noget, der går over, hvis du får brev fra kommunen om at reducere din ammoniakudledning til stort set ingenting. Det er en henvendelse, der skal tages seriøst.
Desværre er du ikke den eneste: 7-10 procent af alle danske husdyrbrug – i alt ca. 300 landbrug - er låst af de krav, der følger af, at de ligger i nærheden af ammoniakfølsomme naturområder – såkaldt kategori 1- eller 2-natur, som indebærer, at der henholdsvis må udledes 0,2-0,7 kg N/ha/år og op til 1,0 kg N/ha/år. Det er i praksis ingenting.
Med andre ord er det en væsentlig del af danske husdyrproducenter, der ligger tæt på et følsomt naturbeskyttelsesområde. Så tæt, at jeres kommune vil kræve, at I – over en kort årrække - skal reducere jeres ammoniakudledning til stort set ingenting. Det kan I kun gøre ved at reducere antallet af husdyr til et meget lavt niveau eller måske til nul. Altså i praksis lukke jeres virksomhed uden erstatning.
Hvis du er en af de uheldige, vil din fremtid typisk blive afgjort ved et skrivebord i kommunen.
Desværre er det nemlig typisk, at der i de sager ikke foretages en konkret samlet habitatkonsekvensvurdering. Det vil sige, at kommunens folk undlader at besøge dig og se på de konkrete forhold og vurdere dem. Hvis det sker, er det i strid med EU-lovgivningen, og derfor er det naturligvis ikke noget, du skal finde dig i.
Lukket uden erstatning
Tag som eksempel, at man vælger at lukke husdyrbrug samtidig med, at baggrundsbelastningen måske er 15 kg N. En baggrundsbelastning, som den husdyrprocent, det går ud over, ikke har mulighed for at ændre på. Og blomsterne er der - sjovt nok - alligevel.
Men hvis det er så vigtigt, så må man i hvert fald kræve landmandens retræte med fuld erstatning. Gården ligger jo, hvor den ligger, og den ligger ofte, hvor den ligger pga. udbringningsarealer.
Hvis kommunerne vil nedlægge jeres produktion, bør de naturligvis ekspropriere.
Det vil være fagligt korrekt at anvende den atmosfæriske spredningsmodel OML, som i andre sammenhænge anvendes til at beregne udbredelsen af luftspredning. Det ville også være relevant, men det er man afskåret fra at bruge i de danske regler.
EU’s habitatdirektiv stiller ellers krav om anvendelse af den nyeste og bedste viden, men det undlader man altså i Danmark – i hvert fald på dette punkt.
Specifik belastning og baggrundsbelastning
Danske kommuner undlader desværre at tage stilling til forholdet mellem baggrundsbelastningen og den specifikke belastning. Man ser kun på den specifikke belastning, hvor udregningerne må antages at være mangelfulde. Eksempelvis indgår belastning fra udbringning af gylle ikke i beregningerne af den specifikke belastning.
Der er også andre faktorer, der spiller ind. Fx, hvis afgræsning stopper, og et område springer i skov, hvorved de lysåbne arealer forsvinder.
Der er sikkert også andre forhold, der spiller ind. Men hvor entydig og klar er videnskaben? Stilles der de rigtige krav?
Forbedringer overses
Landbrugets totale ammoniakudledning er faldet siden 1980, hvor produktionen samtidig er steget, hvilket er vist i to figurer. Desuden kan vi forvente yderligere et betydeligt fald i ammoniakudledningen i kølvandet på aflivningen af alle danske mink.
Ton, udskilt 350.000
310.833
300.000
250.000 Udskilt N ab dyr samt landbrugets samlede emission af NH3 -N
292.213
273.881 268.854 277.019 260.935 256.467
200.000
150.000
100.000
50.000 106.060 101.390
85.150 75.060 68.050 60.600 56.810
0
1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015
Kvælstof udskilt ab dyr Ammoniakemission, NH3-N
Kilde: DCE, rapport nr. 250, 2017, Danish emission inventory for agriculture 1985-2015
3..
# Husdyrproduktion (svin)
1.260 1.581 1.748 1.988 1.974 1.954
Kilder: Svinekød statistik 1985-2015, Landbrug & Fødevarer
Også de såkaldte Novana-rapporter (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur) viser, at der sker gode ting. Men desværre er det meget typisk i dansk politik, at når man rykker sig og næsten er i mål, så kommer der regulering. Det ser vi også her.
Det er længe siden – i 2011 – at ammoniakreguleringen blev indført som en del af Grøn Vækst-forliget, og der har været forholdsvist stille om det i nogle år, men nu kommer de – sagerne, hvor kommunerne med henvisning til ammoniakreguleringen vil lukke husdyrbrug.
Kender I den om hunden?
0,2-0,7 kg N/ha/år skal man ned på, hvis ens ejendom ligger i nærheden af et ammoniakfølsomt naturområde. Denne mængde svarer i grove træk til en håndfuld gødning på et areal på 100 x100 meter. Der er ikke mange steder, der i virkelighedens verden tilføres så lidt gødning. Tag bare historien om hunden:
En hund på 40 kg spiser 400 gram foder med 30 procent råprotein. Det svarer til 120 gram råprotein, som igen svarer til 19-20 gram N/dag. 300 dage om året går hund og ejer den samme tur. På den strækning er hunden dermed årsag til cirka 6 kg N pr. år. Det naturlige spørgsmål er derfor, om vi skal indføre forbud mod hunde, eller om vi skal få reguleringen i proportioner?
# Kender I den om hunden og gødningen?
• En hund på 40 kg, der spiser 400 gram foder, bestående af 30 %råprotein, svarer til 120 gram råprotein, som svarer til 19-20 gram N/dag. • Der er ferie og måske skal man også i kirke, så 300 dage om året går de den samme tur. • Hunden er dermed årsag til cirka 6 kg N pr. år.! • Skal vi indføre forbud mod hunde? • Eller skal vi få reguleringen i proportioner?
Der mangler evidens
Min påstand er, at der ikke er evidens for niveauet på 0,20,7 kg N/ha/år. Hvad mener jeg med det? Jo, for når der går en hund forbi, eller når baggrundsbelastningen alene er over de 0,7 hektar pr. år i et såkaldt ammoniakfølsomt naturområde, og de planter, der pr. definition er ammoniakfølsomme, stadig findes i området, så kan niveauet ikke passe. Man overvægter tværtimod det lokale husdyrbrug – der jo ud over at levere en smule ammoniak er grundlaget for, at de lysåbne arealer netop holdes lysåbne.
Netop derfor er det vigtigt, at man står fast over for kommunen på, at der skal foretages en samlet konkret habitatkonsekvensvurdering. Det vil sige, at de skal ud og kikke på forholdene. Og gør de ikke det, så er det i strid med loven.
Er der så håb? Ja, det mener jeg, for sagerne - ”den lille mand mod systemet” - kan vinde gehør i pressen m.v.
Mit budskab er, at I skal tage kampen op mod statens urimelige overgreb. ●
Er du kommet i knibe pga. ammoniakfølsom natur?
Hvis du er en af dem, som er kommet i klemme pga. ammoniakfølsom natur i nærheden af din ejendom, så sig til. En forudsætning for at hjælpe er, at vi kender dine problemer. Ring til direktør for Landsforeningen på tlf. 4037 2656 eller send en e-mail til peb@danskesvineproducenter.dk.
Ammoniakreguleringen: Synderen er Grøn Vækst-forliget fra 2011
De strenge begrænsninger i hvor meget ammoniak man må udlede via luften, hvis ens bedrift er beliggende ved arealer, som er udpeget som ammoniakfølsom natur, stammer fra den husdyrlov, som blev vedtaget i 2011. Her blev kravene til såkaldt totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur skærpet betydeligt.
Det ved jeg bedre end de fleste, for da lovforslaget, der blev behandlet i Miljøstyrelsen i 2010-2011 og skulle implementeres, var jeg den jurist, der sad med sagen.
Kravene om totaldeposition var en bunden opgave, og det hele var fastlagt i den aftale, der havde til formål at give den daværende Anders Fogh Rasmussenregering en ny grøn profil, som hed Grøn Vækst.
Dengang undrende jeg mig over, at erhvervet accepterede reglerne, der blev vedtaget af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, mens de røde partier stemte blankt.
Regeringspartiet Venstre var dog splittet i spørgsmålet om den nye lov, og en gruppe i partiet stillede over 100 spørgsmål til miljøminister Karen Ellemann fra deres eget parti. Tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg (V), var en af dem, som var bekymret for stramningen af ammoniakkravene, men hun og de øvrige kritikere af lovforslaget endte dog alligevel med at stemme for, efter at Landbrug & Fødevarer i begyndelsen af 2011 udsendte en pressemeddelelse, hvor man beskyldte politikerne for at nøle med vedtagelsen af husdyrloven.
Landbrug & Fødevarer hævdede tilbage i 2011, at husdyrloven var det bedst opnåelige resultat på det tidspunkt.
Årsagen til L&F’s ønske om den nye husdyrlov var, at loven også indeholdt anmeldeordninger, som erhvervet på det tidspunkt havde hårdt brug for. Især var behovet akut for at nå i mål med ombygning af drægtighedsstalde til løsdrift inden 1. januar 2013. Efter det forstummede den kritiske fløj i venstre, og Britta Schall Holberg udtalte i februar 2011 til Effektivt Landbrug, at hvis landbruget beder om at få loven igennem, så må landbruget også selv tage konsekvenserne.
Jeg mener dog, at man burde have lyttet til kritikerne af loven dengang, og at landbruget nu står tilbage med en dyr regning. I de senere år har Landbrug & Fødevarer da også trods alt kritiseret husdyrlovens ammoniakregler. ●
