Svineproducenten juli 2021

Page 1

Svineproducenten JULI 2021

NR. 3

47. ÅRGANG

Ny formand opgraderer stemmen fra staldgangen - læs side 6-7

Medlemsblad for Danske Svineproducenter


BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Knud Kjær Knudsen Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 knud@kjaerknudsen.eu Jacob Justesen Bredvadmøllevej 42 8740 Brædstrup Mobil: 2078 1299 jacob@siljebjerggaard.dk

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Kristoffer Hald Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 kristoffer@hedevang.nu

47. årgang 2021

Redaktion

Bestyrelsesmedlemmer

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Svineproducenten

Annoncesalg

Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35 Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober. Kontingent

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Jette Harnbjerg

Reklamationer

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Anne Wolfenberg

Markus Fiebelkorn Markedsanalytiker Cand. merc. int. Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout MarkTing - 65 38 12 37 Tryk www.strandbygaard.dk Distribueret oplag 1.200 stk.

Når enden er god er alting godt...

2

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


99,9% er godt nok! Af Jeppe Bloch Nielsen

Jeg blev valgt som formand for Landsforeningen efter generalforsamlingen i juni. Jeg takker bestyrelsen for valget, og glæder mig til at komme i gang. Der er nok at tage fat på. Noget af det, jeg frygter mest, er virksomhedernes magt over os primærproducenter. Dels via Landbrug & Fødevarer, hvor Arla og Danish Crown og de store grovvarevirksomheder styrer slagets gang. Dels i vores direkte relationer til virksomhederne. Vi så det hos Arla, som i de senere år har gjort livet surt for mælkeproducenterne ved at overdynge med talrige krav, som gør det dyrere og mere besværligt at være mælkeproducent. Desværre har Arlas tidligere direktør Jais Valeur importeret denne kultur til Danish Crown, hvorfra en byge af krav er begyndt, og hvor en lavine forventes at følge efter. Det er på tide, vi får et nyt bondeoprør, så vi får magten tilbage til producenterne. Noget andet, der bekymrer mig, er, at vi ikke er stolte nok over vores erhverv. Vi må have stoltheden tilbage. Lad mig fx nævne,

4 Blækhuset: Er Dakapladsen lig med dyrevelfærd? 6 Ny formand: Jeg vil opgradere stemmen fra staldgangen 8 Ny i bestyrelsen: Jacob vil gå foran på dyrevelfærd 10 Ivrig debat på generalforsamlingen 12 Ammoniakregler: Husdyrbrug står til lukning 16 PRRS-update: Benspænd fra Hatting

at 99,9 procent af grisetransporterne kører uden bemærkninger. Det kan vi producenter være stolte af. En succesrate på 99,9 procent er godt gået. Flot klaret! Jeg er dog forundret over, at der findes mennesker i ”vores eget system”, der åbenbart tænker anderledes. Det sidste nye i Danish er, at chaufførerne skal billeddokumentere afviste grise, og hvis det forekommer to gange på tre måneder, udløser det en brugerbetalt opfølgningskontrol fra Danish. Det er da en total falliterklæring, hvis vi selv håndterer en nultolerancekontrol, som jo netop er det, som vi kæmper mod i forhold til Fødevarestyrelsen. I Danish-styregruppen er man åbenbart så naive, at de tror, det er muligt at undgå menneskelige fejl. Også her bilder man åbenbart sig selv ind, at straf er vejen frem – i stedet for at glæde sig over de flotte tal! Hvor er slagterierne henne i det her? De har om nogen et ansvar over for leverandørerne, og vi forventer, at de forsvarer os, når vi er så dygtige. Hvor findes der ellers eksempler, hvor der præsteres en så lille fejlmargin? Selvom store transportører i antal har mange sager, så retfærdiggør det ikke at problematisere noget, som har en succesrate på 99,9 procent! Det virker, som om slagterierne har så travlt med at ”lefle” for politikerne, fordi det får dem til at fremstå popsmarte. Men selvfølgelig er det på tide, at de i stedet tager kampen op for os leverandører. ●

28 Markedsberetning og prognose: Tyske slagterier er en joker 30 Medlemsundersøgelse: Udsigt til stabil svineproduktion i Danmark 36 Kronik: Danish er din adgang til eksportmarkederne 40 Nyt fra SEGES Svineproduktion

18 Kommentar til regeringens landbrugsudspil

46 Set & Sket: Stop for antibiotiske vækstfremmere

22 Bæredygtig svineproduktion - kort fortalt

50 Spørgekassen

24 Kinesisk vacuum presser globale svinepriser op

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

3


Er Dakapladsen lig med dyrevelfærd? Af Joachim Clausen

Jeg har nu siddet i bestyrelsen i lidt over et års tid, og det er dermed blevet min tur til at skrive lidt her i Blækhuset. Det er en spændende tid at sidde i bestyrelsen på godt og ondt. Vores erhverv bliver presset fra mange sider, og det er ikke alt, vi skal finde os i. Noget af det lever vi med, men der er også nogle af boldene, der bliver kastet op, som vi må og skal gribe. En af de ting, vi har snakket meget om i bestyrelsen det sidste stykke tid, er problematikken omkring, at Greenpeace og Veganerpartiet render rundt på vores private ejendomme og tager billeder uden accept. Det er uhørt. Det sidste skud på stammen er så, at de har fået overtalt kendisfamilier til at tage en tur med ud og se på Dakapladser, hvor der ligger døde grise, og at det sendes på landsdækkende TV. Ud fra de døde grise, kendisserne ser, og ud fra hvad veganerpartiet ”fortæller” dem, vurderer de, at grisene er blevet dårligt behandlet. Hvis man vurderer dyrevelfærden ud fra grise, der ligger på dødepladsen, så skal folk ikke komme en varm sommerdag, hvor Daka ikke havde plads til flere

grise i lastbilen, og først henter dem dagen efter, for så ser det da sort ud. Når det så er sagt, er det jo frygtelig usagligt og har ingen gang på jorden, og vi skal ikke finde os i at blive bedømt på den måde. Vi skal i stedet invitere ind i stalden, vi skal have dialog, og vi skal alle sammen investere tid i at vise, hvad vi går og laver i de danske stalde. Man skal selvfølgelig også se med kritiske briller på sin egen Dakaplads. For der er ingen grund til selv at kaste benzin på det bål, som kritiske røster har så travlt med at antænde. Bør vi overveje andre opbevaringsmuligheder af døde smågrise end containere, som ligner skraldespande? I dag er det alt for nemt at vinkle billedet, som om man smider dyrene ud som skrald. Vi skal ikke lade Veganerpartiet, Greenpeace eller semikendte familier male et sort billede af dansk svineproduktion. Vi skal lave en vision for, hvordan vores svineproduktion ser ud i år 2050, - hvordan vi ønsker og tror på, at produktionen ser ud til den tid. Der skal være plads til de store tanker, og vores erhverv skal rustes til, hvad fremtiden bringer. Vi hører gerne jer medlemmers store og små tanker om den vision. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning. 4

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


SPF-DANMARK TAKKER ALLE KUNDER, LEVERANDØRER OG SAMARBEJDSPARTNERE FOR GODT SAMARBEJDE GENNEM ÅRENE TANSPORT AF SLAGTEGRISE - KØB/SALG AF SMÅGRISE - TROVÆRDIGHED - ANSVARLIGEHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

Danske grise til det danske marked Bliv griseleverandør til DanePork – vi står klar med et nyt moderne slagteri til september

Tørskindvej 19 · DK-7183 Randbøl · info@danepork.dk · +45 7588 3866 SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

5


Landsforeningens nye formand Jeppe Bloch Nielsen:

Jeg vil opgradere stemmen fra staldgangen Landsforeningens nye formand ønsker et aktivt fællesskab med solidt fodfæste på staldgangen, og så advarer han mod det ulige magtforhold mellem landmænd og de store andelsvirksomheder. Af Anne Wolfenberg

- Jeg håber, at vi sammen kan skabe et mere aktivt fællesskab, hvor vi får flere input fra engagerede medlemmer. - Det tror jeg, vil lykkes i takt med, at vi bliver bedre til at tage os af de ting, der virkelig betyder noget i hverdagen, siger Jeppe Bloch Nielsen (39), Vigård ved Vejen, der er nyvalgt formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter. - Vi skal bruge mindre tid på at befinde os oppe i helikopteren og mere tid på de jordnære ting, vi mærker i vores daglige arbejde i stalden, mener formanden.

De nære ting er vigtige Ifølge Jeppe Bloch Nielsen er det ikke nærværende nok at tale visioner, strategier og planer, men der er i stedet brug for gode løsninger til daglige udfordringer med fx medicinregistreringer, brok, kontrollen og meget, meget mere. Med andre ord ønsker Jeppe Bloch Nielsen at opgradere Landsforeningens stemme fra staldgangen til en version 2.0. I tråd med det ligger det den nye formand på sinde at advare mod det, han kalder virksomhedsvældet.

mand i Landsforeningens bestyrelse, som han har bestridt, lige siden han blev valgt i januar 2019.

Ulige magtforhold - I Landsforeningen taler vi producenternes sag og kun producenternes sag. Set i det lys er det en af vores fornemste opgaver at bekæmpe de ulige magtforhold mellem de store andelsvirksomheder og producenterne, mener Jeppe Bloch Nielsen. Hans bekymring for virksomhedsvældet gælder både andelsvirksomhedernes topstyring af Landbrug & Fødevarer samt det ulige magtforhold, der nemt opstår mellem David og Goliat – dvs. mellem de enkelte andelsvirksomheder og de enkelte producenter, som det også er beskrevet i lederen (side 3, red.). Jeppe Bloch Nielsen har to års erfaring som næstfor6

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Axelborgs vagthund - Jeg er hele tiden gået efter indflydelse. Jeg vil gerne påvirke tingene. Det er derfor, jeg har valgt at gå ind i Landsforeningens arbejde, fortæller Jeppe Bloch Nielsen. Han forklarer videre, at hans syn på tingene heller ikke har ændret sig synderligt under hans arbejde i Landsforeningens bestyrelse: - Jeg ser det fortsat som en meget vigtig opgave for Landsforeningen at styre Landbrug & Fødevarer Svineproduktion (LFS) i den rigtige retning, siger Jeppe Bloch Nielsen. - Danske svineproducenter betaler allerede LFS for et


stykke fagligt og politisk arbejde, som Landsforeningen derfor ikke skal udføre, men i stedet sørge for at holde LFS til ilden, argumenterer han.

brænder for dansk svineproduktion og for bedre rammevilkår, og han håber at kunne gøre en forskel.

Svineproducent som 21-årig Den rigtige retning - Jeg synes, Landsforeningen er gået i den helt rigtige retning, da den valgte at træde ud af LFS’ bestyrelse i 2016, ligesom det var det helt rigtige med stilskiftet ”Tilbage til rødderne”–linjen, som blev indført med formandsskiftet i 2018. - Jeg oplever det som helt tydeligt, at der bliver lyttet mere til Landsforeningen end førhen. Vi har fået større indflydelse ved at bruge vores skarpe og selvstændige stemme, og den retning skal vi helt klart fortsætte. Det vil jeg fortsat gøre mit for at være garant for, fastslår Jeppe Bloch Nielsen. Landsforeningen har fået en formand, der om nogen

Jeppe Bloch Nielsen købte Vigård ved Vejen i 2003 og blev dermed svineproducent som 21-årig. Vigård er i dag en del af det familieejede driftsfællesskab Hjarup Vestergård ApS, der omfatter både søer, smågrise og slagtesvin. Driftsfællesskabet omfatter cirka 1.800 søer og 600 hektar samt en årlig produktion på 35.000 smågrise og 30.000 slagtesvin. Jeppe bor sammen med Theresa, og sammen har de to drenge - August på 6 år og Vinther på 8 år. ● Landsforeningens formand, Jeppe Bloch Nielsen, træffes bedst på tlf. 2427 6889 eller på e-mail: formand@danskesvineproducenter.dk.

Vi mangler et bestyrelsesmedlem – er det dig? Landsforeningens tidligere formand, Kim Heiselberg, har behov for at koncentrere sin indsats på sin bedrift og valgte derfor at trække sig som formand og som bestyrelsesmedlem i Landsforeningen ved generalforsamlingen den 16. juni. Jacob Dalsgaard Justesen, Siljebjerggaard, blev valgt ind som menigt bestyrelsesmedlem i stedet for Ulrik Volsgaard, der ikke ønskede genvalg.

Eftersom Kim Heiselberg trak sig fra bestyrelsen midt i en valgperiode, er der p.t. kun seks medlemmer af Danske Svineproducenters bestyrelse. Ifølge vedtægterne kan bestyrelsen supplere sig selv efter behov. Hvis du ønsker at gøre en forskel i den politiske og faglige debat, eller du er i tvivl om, hvorvidt det er noget for dig, så tøv ikke med at ringe til et af Landsforeningens bestyrelsesmedlemmer. Det er spændende og givende at være en del af bestyrelsen. Ofte får man mere med hjem, end man tror. Vi går ind i en tid, hvor Landsforeningen og bestyrelsen for alvor kan gøre en forskel. Hold dig ikke tilbage – heller ikke, hvis du har spottet et talent i din omgangskreds. Se bestyrelsens kontaktdato på side 2. ●

Danske Svineproducenter Tidligere formand Kim Heiselberg trak sig som formand og

takker Ulrik Volsgaard

fra bestyrelsen ved generalforsamlingen den 16. juni.

for seks års fremragende

Landsforeningen takker for en fremragende indsats.

arbejde i bestyrelsen. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

7


Nyvalgt til bestyrelsen:

Jacob Justesen vil gerne gå foran på dyrevelfærd Af Anne Wolfenberg

- Jeg kan lide at præge tingene, siger Jacob Justesen, Siljebjerggaard ved Brædstrup, der med den tilgang er nyvalgt til bestyrelsen i Landsforeningen af Danske Svineproducenter. Den 36-årige svineproducent vil gerne arbejde for, at det skal være fedt og attraktivt at passe grise i stedet for det modsatte. - Det skal være så fedt, så man kan prale af, at man passer grise, i stedet for at stikke en løgn, som nogen gør i dag. Desuden mener han, det er vigtigt at fokusere på, hvad der giver license to produce: - Vi skal producere på en måde, så forbrugere og politikere fortsat vil give os lov til at producere grise i Danmark, siger han og forklarer, at han gerne vil gå foran på dyrevelfærd så længe, det ikke går over gevind i forhold til produktivitet eller økonomi. Man skal altså fortsat kunne leve af det.

Dæmper på antal grise - Noget af det, jeg har svært ved at forklare forbrugeren, er, at vi skal producere 40 grise pr. årsso. Måske er der nogen, der kan forklare det, men jeg kan ikke, og derfor er det heller ikke noget, jeg stræber efter. Hidtil har vi selv lavet vores polte, og på den måde har jeg kunnet styre det nogenlunde, forklarer han. 8

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

På det seneste er Jacob Justesen dog begyndt at købe polte fra Danish Genetics, og netop på antal grise bekymrer det ham lidt: - Hvis der kommer for mange grise, må vi jo overveje, hvad vi så gør, siger han.

Foran med løse faresøer Jacob Justesen købte Siljebjerggaard ved Brædstrup i 2010. En ejendom, som ikke var 2013-klar (uden løsgående, drægtige søer, red.), og hvor der blev produceret både smågrise og slagtesvin. Derfor blev gården renoveret og udvidet til 1.000 søer med kun ét output: 20-kilos grise. I 2016 blev der bygget ny farestald til løsgående søer, og i den forbindelse indgik Jacob Justesen en aftale med Seges Svineproduktion om etablering af et showroom med 10 forskellige slags farestier til løsgående søer. Da projektet ophørte i 2018, blev farestalden bygget om, og besætningen blev udvidet til de 1.150 søer, der er i dag. Jacob Justesen har syv ansatte og producerer i dag knap 40.000 30-kilos grise, der sælges til seks faste aftagere i Tyskland. Han driver 400 hektar planteavl. Jacob er kæreste med Maja og er far til tre børn: Albertha på 13, Kathrine på 9 og Lærke på 6 år. ● Jacob Justesen kan træffes på tlf. 20 78 12 99 eller på e-mail: jacob@Siljebjerggaard.dk


uun

Tlf. 86 24 40 00

landbrugsmaeglerne.dk

Ulvedalsvej 2B, Karup

Svineproduktion og planteavl Svineproduktion sælges i fuld drift med 670 søer og produktion af 25.000 smågrise og 11.000 slagtesvin. Maleblandeanlæg/kornopbevaring/transportanlæg til 2.550 ton. Staldanlægget er løbende renoveret bla. med 220 drægtighedspladser/18 sygestier i 21, 1.800 klimapladser i 2019, 116 dræg.pladser i 2014/19, 60 løbebokse/30 dræg.bokse fra 20, 150 farestier fra 2014/20/06, 87 drægtighedsstier er fra 06. På Johs. Jensensvej er der 2.160 stipladser til slagtesvin fra 05. 1.500 stipladser 7-30 kg + udleveringsrum, sygestier, foderlade og maskinhus.

Svineproduktion Sag: 11600 Areal: 286,6 ha Pris: 63.000.000 Energimærke D

Stuehusene fremstår i god stand og er delvist udlejet. Det samlede matrikulære areal udgør 286,6 ha. EU-tilskudsberettiget areal udgør ca. 262 ha. Vandingskapacitet 200 ha, tilforpagtet ca. 150 ha. Mulighed for tilkøb af jord. God maskinpark tilpasset driften af 410 ha medfølger.

Telefon: 86 24 40 00

øndergaard & Bruun

/

post@landbrugsmaeglerne.dk

/

landbrugsmaeglerne.dk

Tlf. 86 24 40 00

“Hedegaard tager mine udfordringer seriøst. Og de bruger den tid det tager, at få dem løst” Schack Cornelius Kock Plante- svineaproducent, Sommersted

landbrug

Schack driver Lertegård lidt nord for Sommersted i Sydjylland. Han driver 200 ha. planteavl og feder knap 20.000 svin op. Schack har handlet med Hedegaard siden 2017. Vi takker for tilliden og lover at gøre vores bedste for, at det gode samarbejde fortsætter.

Tillid forpligter

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

9


Ivrig debat på generalforsamlingen Af Anne Wolfenberg

Ros til formanden og hans sidste beretning, frustration over Fødevarestyrelsen og djøfferi i Danish-styregruppen, samt vigtigheden af en åben debat var nogle af gengangerne under debatten ved Landsforeningens generalforsamling den 16. juni. Peter Kjær Knudsen indledte debatten, hvor han blandt andet kom ind på den vanskelige kommunikation mellem Landsforeningen og Danish Crown (DC), og at han mente, at det var forkert af DC at ”dømme Landsforeningen ude” blot fordi man ikke var enige om alting.

Med 50 fremmødte var debatten ikke præget af kvantitet, men til gengæld af kvalitet. Her er det Peter Kjær Knudsen, der

Plads til uenighed - Det er vigtigt at kunne drøfte uenigheder, som vi har tradition for i Danmark, sagde han og henviste til Sverige, hvor der i modsætning til i Danmark, slet ikke er en tradition at debattere, fordi selskaberne topstyrer alting. Jeg synes, det er forkert, hvis vi også skal gå den vej, sagde Peter Kjær Knudsen, der rådede til, at der fortsat var plads til at kunne drøfte uenigheder samtidig med, at han rådede til, at Landsforeningen ikke blev for skinger i sin retorik. Daværende næstformand og nuværende formand Jeppe Bloch Nielsen tilsluttede sig, at der skal være plads til uenigheder, men undrede sig samtidigt over, at Danish Crown øjensynligt ikke vil kommunikere med Landsforeningen i faglige spørgsmål, blot fordi Landsforeningen ikke er enige med dem i den nye strategi. - Er det ikke ok at være uenige? Det er jo det, der flytter os. Og hvis en direktør i Danish Crown, der bliver betalt

tog det første ord i debatten.

med en anseelig sum hver måned, bliver fornærmet, hvis Landsforeningen har en anden holdning, end han har, så vil jeg gerne betvivle, om det er rigtigt, at det skal være sådan, sagde Jeppe Bloch Nielsen.

To timers konstruktiv debat Emnerne i den indledende replik var meget typiske for den efterfølgende livlige og konstruktive debat, der varede tæt på historiske to timer. Med omkring 50 deltagere på generalforsamlingen var det altså ikke kvantiteten, men derimod kvaliteten, der kendetegnede debatten. Endnu et fyldigt punkt i debatten var Landsforeningens dyrevelfærdsstrategi, hvor tidligere formand Henrik Mortensen mente, at man var gået for vidt med sine ambitioner om løsgående faresøer i al nybyggeri fra 2025.

Mikael Kristensen (tv) og Henrik Mortensen var især utilfredse med ambitionen om løsgående, diegivende søer i Landsforeningens dyrevelfærdsstrategi og ønskede i stedet stop for kastration. 10

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


Dyrevelfærd: Lige frisk nok

DC’s benchmark

- Politikere vil gerne have mere økologi, selvom vi ved, det sviner, og det er ikke særligt godt for verdens CO2udledning. Gør I ikke lidt det samme her, når I pleaser nogen ved at love løse, diegivende søer?. Der kommer til at dø flere grise i vores stalde, og hvem er det godt for? Tidligere bestyrelsesmedlem Mikael Kristensen var enig i det synspunkt, og påpegede, at det var stik imod det, som medlemmerne havde meldt ud i en medlemsundersøgelse. - Og så længe man ikke får ekstra betaling for grise fra det system, så kan økonomien ikke hænge sammen, sagde han.

Efter beretningens kritik af Danish Crowns benchmark til det europæiske gennemsnit, hvor det svineHørt under pestramte Tyskland indgår debatten med næsten 50 procent, - Det er tankevækkende, mente Asger Krogsgaard, at Danish Crown har svært at sammenligningen var ved at hive leverandører god nok, idet han forvenind fra Tican, selvom de tede, at Tyskland snart vil sta digvæk er bagud. Og få styr på svinepesten, og de t må jo være, fordi man ikke bare kan skifte alternativet er så ringe, benchmark hvert halve at de egentlig hellere vil år. Claus Bruun Jørgensen slagte grise, der er større. betvivlede, at Tyskland Jeppe Bloch Nielsen snart skulle få svinepesten under kontrol - Medlemsundersøgelsen med alle de vildsvin og viser, at det (kastration, al den skov, der er. red.) er noget, vi virkelig - For mig lyder det gerne vil være fri for, men jeg kan godt at se, at I ikke meget, meget usandfår et ben til jorden i det synligt, at de nogenforum, I har diskuteret sinde får styr på svinede t i. Men jeg ville ønske, I pest, sagde han. havde sat hælene i. Mikael Kristensen Ugefaxen er besty-

Genetikken dur ikke til løsdrift Peter Kjær Knudsen mente, at de avlssystemer, vi har i Danmark, ikke dur til løsgående, diegivende søer. - De grise, de får, er alt for små til at kunne klare sig i en løsgående faresti, sagde han på baggrund af resultater i familiens svenske besætning, hvor man med Topigs Norsvin har formået at holde dødeligheden nede på 12 procent i løsdrift, men at det lynhurtigt stiger til 15-16 procent, når der krydses til 50 procent Danbred. Peter Kjær Knudsen påpegede, at hvis dødeligheden stiger pga. flere systemer med løsdrift, så rammer det alle svineproducenter, uanset om de har løsgående eller kassestier: - Det er statistik, og det bliver en boomerang til os alle.

Kastration Både Mikael Kristensen og Henrik Mortensen var kede af, at Landsforeningen ikke stod mere fast over for slagterierne med at stoppe med kastration, og Henrik Mortensen påpegede de mange SAF-midler der er brugt i tidens løb til måleudstyr for skatol og androstenon. Claus Jørgensen mente, man burde satse mere på Improvac, men formand for de danske svineslagterier Asger Krogsgaard svarede, at der ikke er afsætningskanaler for hangrise på højprismarkederne – Improvac eller ej.

relsens holdning

Flere havde tilsyneladende opfattelsen af, at Ugefaxen er meddelelser fra sekretariatet. Derfor præciserede Per Bardrum, at Ugefaxen er bestyrelsens politiske talerør til medlemmerne.

Der var hyggeligt samvær og god, uformel debat både før, under og efter generalforsamlingen.

- Jeg producerer ikke bulk! Hvordan kan repræsentantskab og bestyrelse (i Danish Crown, red.) acceptere, at direktøren melder ud, at vi producerer bulk? Det er da en fornærmelse af os og vores medarbejdere, der kæmper hver dag. Det synes jeg, er et kæmpe problem. Jeppe Bloch Nielsen - Jeg tror aldrig nogensinde, at vi får Danish Crown med på, at vi skal stoppe (med kastration, red.), for det er nemmest og billigst at lade os tage det politiske bøvl, og så bare få grise ind, som er kastreret. Henrik Mortensen

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

11


Når ammoniakregler spænder ben:

Husdyrbrug står til lukning

Af chefjurist Nikolaj Schulz, Bæredygtigt Landbrug

Det er ikke en fejl, og det er ikke noget, der går over, hvis du får brev fra kommunen om at reducere din ammoniakudledning til stort set ingenting. Det er en henvendelse, der skal tages seriøst. Desværre er du ikke den eneste: 7-10 procent af alle danske husdyrbrug – i alt ca. 300 landbrug - er låst af de krav, der følger af, at de ligger i nærheden af ammoniakfølsomme naturområder – såkaldt kategori 1- eller 2-natur, som indebærer, at der henholdsvis må udledes 0,2-0,7 kg N/ha/år og op til 1,0 kg N/ha/år. Det er i praksis ingenting. Med andre ord er det en væsentlig del af danske husdyrproducenter, der ligger tæt på et følsomt naturbeskyttelsesområde. Så tæt, at jeres kommune vil kræve, at I – over en kort årrække - skal reducere jeres ammoniakudledning til stort set ingenting. Det kan I kun gøre ved at reducere antallet af husdyr til et meget lavt niveau eller måske til nul. Altså i praksis lukke jeres virksomhed uden erstatning. Hvis du er en af de uheldige, vil din fremtid typisk blive afgjort ved et skrivebord i kommunen. Desværre er det nemlig typisk, at der i de sager ikke foretages en konkret samlet habitatkonsekvensvurdering. Det vil sige, at kommunens folk undlader at besøge dig og se på de konkrete forhold og vurdere dem. Hvis det sker, er det i strid med EU-lovgivningen, og derfor er det naturligvis ikke noget, du skal finde dig i.

Landsforeningen samarbejder med Bæredygtigt Landbrug i sager, hvor landmænd oplever benspænd for deres virksomheds bevarelse og udvikling pga. den specifikke ammoniakregulering. På den baggrund har vi bedt chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, redegøre for problematikken. landmandens retræte med fuld erstatning. Gården ligger jo, hvor den ligger, og den ligger ofte, hvor den ligger pga. udbringningsarealer. Hvis kommunerne vil nedlægge jeres produktion, bør de naturligvis ekspropriere. Det vil være fagligt korrekt at anvende den atmosfæriske spredningsmodel OML, som i andre sammenhænge anvendes til at beregne udbredelsen af luftspredning. Det ville også være relevant, men det er man afskåret fra at bruge i de danske regler. EU’s habitatdirektiv stiller ellers krav om anvendelse af den nyeste og bedste viden, men det undlader man altså i Danmark – i hvert fald på dette punkt.

Specifik belastning og baggrundsbelastning Danske kommuner undlader desværre at tage stilling til forholdet mellem baggrundsbelastningen og den specifikke belastning. Man ser kun på den specifikke belastning, hvor udregningerne må antages at være mangelfulde. Eksempelvis indgår belastning fra udbringning af gylle ikke i beregningerne af den specifikke belastning. Der er også andre faktorer, der spiller ind. Fx, hvis afgræsning stopper, og et område springer i skov, hvorved de lysåbne arealer forsvinder. Der er sikkert også andre forhold, der spiller ind. Men hvor entydig og klar er videnskaben? Stilles der de rigtige krav?

Lukket uden erstatning Tag som eksempel, at man vælger at lukke husdyrbrug samtidig med, at baggrundsbelastningen måske er 15 kg N. En baggrundsbelastning, som den husdyrprocent, det går ud over, ikke har mulighed for at ændre på. Og blomsterne er der - sjovt nok - alligevel. Men hvis det er så vigtigt, så må man i hvert fald kræve 12

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Forbedringer overses Landbrugets totale ammoniakudledning er faldet siden 1980, hvor produktionen samtidig er steget, hvilket er vist i to figurer. Desuden kan vi forvente yderligere et betydeligt fald i ammoniakudledningen i kølvandet på aflivningen af alle danske mink.


# Udledning (husdyrgødning og ammoniak) Ton, udskilt 350.000 310.833 300.000

Udskilt N ab dyr samt landbrugets samlede emission af NH3-N 292.213

273.881

268.854

277.019

85.150

75.060

1995

2000

260.935

256.467

68.050

60.600

56.810

2005

2010

2015

250.000 200.000 150.000 100.000

106.060

101.390

50.000 0

1985

1990

Kvælstof udskilt ab dyr

Ammoniakemission, NH3-N

Kilde: DCE, rapport nr. 250, 2017, Danish emission inventory for agriculture 1985-2015 3..

# Husdyrproduktion (svin) Tusinde ton produceret svinekød pr år 2.200 2.000 1.800 1.600 1.400 1.132 1.200 1.000 1985

1.581

1.974

1.988

1.748

1.954

1.260

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Ton produceret svinekød Kilder: Svinekød statistik 1985-2015, Landbrug & Fødevarer 4..

Landbrugets totale ammoniakudledning er faldet siden 1980, hvor produktionen samtidig er steget. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

13


Også de såkaldte Novana-rapporter (Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur) viser, at der sker gode ting. Men desværre er det meget typisk i dansk politik, at når man rykker sig og næsten er i mål, så kommer der regulering. Det ser vi også her. Det er længe siden – i 2011 – at ammoniakreguleringen blev indført som en del af Grøn Vækst-forliget, og der har været forholdsvist stille om det i nogle år, men nu kommer de – sagerne, hvor kommunerne med henvisning til ammoniakreguleringen vil lukke husdyrbrug.

Kender I den om hunden?

Denne mængde svarer i grove træk til en håndfuld gødning på et areal på 100 x100 meter. Der er ikke mange steder, der i virkelighedens verden tilføres så lidt gødning. Tag bare historien om hunden: En hund på 40 kg spiser 400 gram foder med 30 procent råprotein. Det svarer til 120 gram råprotein, som igen svarer til 19-20 gram N/dag. 300 dage om året går hund og ejer den samme tur. På den strækning er hunden dermed årsag til cirka 6 kg N pr. år. Det naturlige spørgsmål er derfor, om vi skal indføre forbud mod hunde, eller om vi skal få reguleringen i proportioner?

0,2-0,7 kg N/ha/år skal man ned på, hvis ens ejendom ligger i nærheden af et ammoniakfølsomt naturområde.

# Kender I den om hunden og gødningen? • En hund på 40 kg, der spiser 400 gram foder, bestående af 30 %råprotein, svarer til 120 gram råprotein, som svarer til 19-20 gram N/dag. • Der er ferie og måske skal man også i kirke, så 300 dage om året går de den samme tur. • Hunden er dermed årsag til cirka 6 kg N pr. år.! • Skal vi indføre forbud mod hunde? • Eller skal vi få reguleringen i proportioner?

Der mangler evidens Min påstand er, at der ikke er evidens for niveauet på 0,20,7 kg N/ha/år. Hvad mener jeg med det? Jo, for når der går en hund forbi, eller når baggrundsbelastningen alene er over de 0,7 hektar pr. år i et såkaldt ammoniakfølsomt naturområde, og de planter, der pr. definition er ammoniakfølsomme, stadig findes i området, så kan niveauet ikke passe. Man overvægter tværtimod det lokale husdyrbrug – der jo ud over at levere en smule ammoniak er grundlaget for, at de lysåbne arealer netop holdes lysåbne.

Netop derfor er det vigtigt, at man står fast over for kommunen på, at der skal foretages en samlet konkret habitatkonsekvensvurdering. Det vil sige, at de skal ud og kikke på forholdene. Og gør de ikke det, så er det i strid med loven. Er der så håb? Ja, det mener jeg, for sagerne - ”den lille mand mod systemet” - kan vinde gehør i pressen m.v. Mit budskab er, at I skal tage kampen op mod statens urimelige overgreb. ●

Er du kommet i knibe pga. ammoniakfølsom natur? Hvis du er en af dem, som er kommet i klemme pga. ammoniakfølsom natur i nærheden af din ejendom, så sig til. En forudsætning for at hjælpe er, at vi kender dine problemer. Ring til direktør for Landsforeningen på tlf. 4037 2656 eller send en e-mail til peb@danskesvineproducenter.dk.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


Ammoniakreguleringen: Synderen er Grøn Vækst-forliget fra 2011 De strenge begrænsninger i hvor meget ammoniak man må udlede via luften, hvis ens bedrift er beliggende ved arealer, som er udpeget som ammoniakfølsom natur, stammer fra den husdyrlov, som blev vedtaget i 2011. Her blev kravene til såkaldt totaldeposition fra husdyrbrug til ammoniakfølsom natur skærpet betydeligt. Det ved jeg bedre end de fleste, for da lovforslaget, der blev behandlet i Miljøstyrelsen i 2010-2011 og skulle implementeres, var jeg den jurist, der sad med sagen. Kravene om totaldeposition var en bunden opgave, og det hele var fastlagt i den aftale, der havde til formål at give den daværende Anders Fogh Rasmussenregering en ny grøn profil, som hed Grøn Vækst. Dengang undrende jeg mig over, at erhvervet accepterede reglerne, der blev vedtaget af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, mens de røde partier stemte blankt. Regeringspartiet Venstre var dog splittet i spørgsmålet om den nye lov, og en gruppe i partiet stillede over 100 spørgsmål til miljøminister Karen Ellemann fra deres eget parti. Tidligere landbrugsminister Britta Schall Holberg (V), var en af dem, som var bekymret

for stramningen af ammoniakkravene, men hun og de øvrige kritikere af lovforslaget endte dog alligevel med at stemme for, efter at Landbrug & Fødevarer i begyndelsen af 2011 udsendte en pressemeddelelse, hvor man beskyldte politikerne for at nøle med vedtagelsen af husdyrloven. Landbrug & Fødevarer hævdede tilbage i 2011, at husdyrloven var det bedst opnåelige resultat på det tidspunkt. Årsagen til L&F’s ønske om den nye husdyrlov var, at loven også indeholdt anmeldeordninger, som erhvervet på det tidspunkt havde hårdt brug for. Især var behovet akut for at nå i mål med ombygning af drægtighedsstalde til løsdrift inden 1. januar 2013. Efter det forstummede den kritiske fløj i venstre, og Britta Schall Holberg udtalte i februar 2011 til Effektivt Landbrug, at hvis landbruget beder om at få loven igennem, så må landbruget også selv tage konsekvenserne. Jeg mener dog, at man burde have lyttet til kritikerne af loven dengang, og at landbruget nu står tilbage med en dyr regning. I de senere år har Landbrug & Fødevarer da også trods alt kritiseret husdyrlovens ammoniakregler. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

15


PRRS-sagen – sidste nyt

Sædsagen mod Hatting nærmer sig retssag Benspænd fra Hatting Af Per Bardrum

Det er nu to år siden, den danske KS-station Hatting A/S, afdelingen i Horsens, solgte PRRS-inficeret ornesæd, som smittede danske sobesætninger. I alt blev cirka 40 sobesætninger ramt, inklusive 23 af vores medlemmer. Landsforeningen iværksatte hurtigt støtte og advokathjælp til vores medlemmer og tilbød også de øvrige ramte at komme med i vores sag, idet det ville gøre sagen mindre kompleks fra sagsøgernes side. Det ville naturligvis også spare advokatomkostninger. Desværre valgte folkevalgte fra Danish Crown og Landbrug & Fødevarer Svineproduktion at gå egne veje. Det betyder desværre, at der i søgsmålene er involveret fem advokater udover Landsforeningens advokat. Det er et eklatant ressourcespild, og det er helt ubegribeligt, at svineproducenter lader seks advokathuse tjene penge på at beskrive det samme til Hattings advokat i stedet for at kæmpe sammen. Det første forberedende retsmøde blev holdt den 18. juni 2021 – næsten to år efter hændelsen. Hattings advokat har ihærdigt forsøgt at stikke en kæp i hjulet, og retten har udsat møder på grund af Covid-19situationen. Begge dele strider mod retsfølelsen. Retten og samtlige de stridende parter har pligt til at fremme og afgøre retssager inden for rimelig tid, da det ellers kan krænke Menneskeretskonventionen. På det forberedende retsmøde skulle det afklares, om

alle anlagte sager mod Hatting A/S skal behandles sammen eller hver for sig. Det havde advokaterne forskellige opfattelser af, og det betyder, at retten nu skal tage stilling til spørgsmålet. Det er Landsforeningens opfattelse, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at sagerne behandles samlet, da de vedrører samme faktiske og juridiske problemstillinger, ligesom der bør afholdes fælles syn og skøn. Vi forventer, at sagen vil blive pådømt under medvirken af tre juridiske dommere. En enkelt af de sagsøgende advokater ønskede, at der skal medvirke sagkyndige dommere, hvilket de øvrige ikke mente var hensigtsmæssigt. Når der afholdes et syn og skøn, vil der i den forbindelse blive udpeget sagkyndige personer, som besvarer de spørgsmål, der er relevante for sagen. På grund af den uenighed skal retten nu også tage stilling til det spørgsmål. Vi har hidtil ikke kunnet få oplyst, hvorledes Hatting var forsikret via selskabskonstruktionen under Danish Agro. Vi ved nu, at Hatting A/S har adciteret sit forsikringsselskab, og vi har set adcitationsstævningen med bilag i form af forsikringspolicen. Det fremgår, at Hatting A/S har tegnet en produktansvarsforsikring, der er beløbsmaksimeret til 100.000.000 kroner, hvilket er betydeligt under de fremsatte krav. Det er klart, at sagen vil kunne føres mest effektivt fra sagsøgernes side, såfremt svineproducenterne står sammen og benytter den samme advokat. Lad dette være en lære til næste gang, der er brug for at anlægge en sag af betydeligt omfang. ●

Sagens videre forløb: Retten i Horsens vil formentlig i juli eller august måned træffe afgørelse i spørgsmålet om sambehandling af de anlagte sager. Den 1. september 2021 skal der indleveres replik i alle anlagte sager, hvor replik ikke allerede er indleveret. Landsforeningen har indleveret replik i én sag og vil følge op i de øvrige anlagte sager. Den 15. oktober 2021 skal der indleveres duplik fra

16

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Hatting A/S, hvor Hatting A/S skal svare på de provokationer/opfordringer til svar, som de har modtaget, herunder meddele hvorvidt og i givet fald på hvilket grundlag, de har indsigelser mod tabsopgørelserne. Der er herefter berammet et nyt forberedende retsmøde ved Retten i Horsens til den 8. november 2021 med henblik på den fortsatte behandling af sagerne, således at disse kan fremmes bedst muligt og mest effektivt. ●


Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesætninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

VA Råvaredisponering - Vores viden er DIN styrke!

Som andelshaver i Vestjyllands Andel kan du nyde godt af vores indsigt i råvaremarkedet. Under konceptet VA Råvaredisponering tilbyder vi således at passe DINE indkøb, så du kan have fokus på andre ting i bedriften. Og vi gør det tilmed ganske gratis! Som det fremgår af nedenstående graf, lykkes vi i dén grad med vores indkøbsstrategi. Hvad angår disponering af bl.a. sojaskrå placerer vi os således i den bedste halvdel af markedet.

VA Råvaredisponering vs. Dagspris 2018-2021

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

17


Kommentar til regeringens landbrugsudspil Da regeringen på et pressemøde den 28. april fremlagde det længe ventede udspil på landbrugsområdet, var der fire ministre til stede: Miljøministeren, fødevareministeren, erhvervsministeren og klimaministeren. Fødevareminister Rasmus Prehn førte ordet, og de andre ministre havde kun en perifer rolle. Særlig bemærkelsesværdigt var det, at klimaminister Dan Jørgensen, som tidligere har været til stor skade for dansk svineproduktion, var ret usynlig. Rasmus Prehn blev fødevareminister efter

REGERINGSOPLÆG TIL GRØN OMSTILLING AF LANDBRUGET APRIL 2021 Der er syv principper for forhandlingerne. Baggrund Landmanden, slagterimedarbejderen og den unge klimabevidste skal alle favnes i fremtiden for dansk landbrug. Det er komplekst og udfordrende, og derfor formulerede regeringen forud for forhandlingerne og de tekniske gennemgange syv principper, der udgør rammerne for forhandlingerne. 1. Vi skal udvikle; ikke afvikle. Den grønne omstilling af landbruget skal ske klogt, f.eks. ved at gøre brug af nye teknologier og løsninger. Målet er ikke at producere mindre, men at producere smartere. Danmark skal eksportere grønne fødevarer og løsninger – ikke blot flytte udledninger og arbejdspladser til andre lande. 2. Dansk landbrug skal omstilles til at være mere klima- og miljøvenligt samtidig med, at det skal være økonomisk bæredygtigt. Det kræver stabile rammer, som skal sikres af et bredt flertal i Folketinget og i tæt samarbejde med erhvervet, den finansielle sektor og lønmodtagerne.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

minkskandalen, og indtil videre har hans ministertid været præget af vilje til dialog, indsigt, og i særlig grad at beslutninger skal være evidensbaserede. Kort sagt at få genskabt tilliden mellem erhvervet og fødevareministeriet. Ved så store og betydningsfulde forhandlinger som de forestående er det ikke ubetydeligt, hvilken ramme der er for sættemødet, hvilket er betegnelsen for et møde, der bliver brugt til at se hinanden an og fastlægge en plan eller nogle temaer for de kommende forhandlinger.

3. Udledningen af drivhusgasser fra landbruget, der udgør ca. en tredjedel af Danmarks drivhusgasudledning, skal nedbringes mest muligt under hensyn til en fortsat bæredygtig udvikling af erhvervet, dansk landbrugs konkurrenceevne, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, sammenhængskraft og social balance. 4. Vi skal passe bedre på vandmiljøet i vores vandløb, søer, fjorde, kystvande og grundvand ved blandt andet at nedbringe udledningen af næringsstoffer mærkbart. 5. Landbrugsproduktionen skal kunne gå hånd i hånd med regeringens ambition om at sikre gode levesteder for dyr og planter, og der skal være plads til natur og biodiversiteten. 6. Dansk landbrug skal sikre bæredygtige rammebetingelser og fastholdelse af arbejdspladser i alle dele af landet. 7. Dansk landbrug skal fortsat skabe arbejdspladser og bidrage til at producere gode, sunde, klima- og miljøvenlige og sikre fødevarer og derigennem fastholde sin afgørende position i dansk eksport.


Svineproduktionen

og uden evidens bliver kastebold i Christiansborgspillet. Vi siger nej til overgreb på vores virksomheder.

I Landsforeningen var vi spændte. Ville regeringen lægge op til rødt eller blåt samarbejde? Det er ud fra oplægget Marken på pressemødet og ovennævnte syv principper for forhandlingerne vores vurdering, at fødevareminister Rasmus Det var ikke særlig opløftende at høre, og særligt læse, Prehn vil stå fast på, at der ikke skal ske reduktion i svineoplægget på andre væsentlige områder. Punkter, der hver produktionen, men at kræfterne skal bruges på at udvikle for sig og tilsammen kan betyde en så tung byrde, at svineden, således at vi kan producere flere kilo svinekød på de produktionen af denne årsag reduceres, og at der dermed samme arealer, som benyttes i dag, samt bevare arbejdstabes produktion og arbejdspladser helt i modstrid med pladserne i svineproduktionen og følgeindustrierne. den overordnede målsætning. Danske Svineproducenter I Danske Svineproducenter har vi derfor i spænding kan under ingen omstændigheder acceptere, at afventet, hvilke temaer der bliver draget frem i produktionsretten fjernes fra eksisterende relation til svineproduktionen. Ifølge støtbedrifter og dermed gør dem værdiløse. tepartierne er der behov for en marVi siger nej tak til usaglige indgreb, kant reduktion i svineproduktionen og der må ikke herske tvivl om, at og de rammer, hvorunder den driLandsforeningen står klar til kamves. Herunder størrelsen på ejenpen for landmandens rettigheVælger regeringen blå blok, domme, beliggenhed og hvilke der, både i stalden og i marken. fodermidler vi kan benytte. vil vi efter al sandsynlighed undgå Kvælstof Danske Svineproducenter er reduktion i svineproduktionen, godt tilfredse med den del af Der er så markante udspil i men til gengæld vil der i efterårets udspillet, der kommer fra fødeoplægget på reduktion af kvældyrevelfærdsforhandlinger opstå vareministeren. Særligt hilser vi stofudledningen, at de alene et usandsynligt stort og dyrt udviklingssporet velkomment, idet kan skubbe til udviklingen. Aarhus pres på vores sektor. vi i generationer har formået at nå selv Universitet og miljøministeriet har store mål gennem forskning og udvikling. foreløbig vurderet, at der er behov for en Det er også nødvendigt, hvis det danske landreduktion på 15.000 tons kvælstof til kystvanbrug skal leve op til folketingets store visioner i klimainddene. Bæredygtigt Landbrug har påvist, at reduktioner i satsen. denne størrelsesorden ikke kan lade sig gøre uden at tage Vælger regeringen blå blok, vil vi efter al sandsynlighed halvdelen af den danske landbrugsjord ud af drift og derundgå reduktion i svineproduktionen, men til gengæld vil med reducere svineproduktionen og mælkeproduktionen der i efterårets dyrevelfærdsforhandlinger opstå et usandtil noget nær det halve. synligt stort og dyrt pres på vores sektor. Dette vil være Danske Svineproducenter mener, at der skal en second anført af en hævngerrig rød blok, som vil have resultater opinion til de foreliggende beregninger, således, at der for fortsat støtte til regeringen. Radikale Venstre kan ikke kan føres politik på et reelt og evidensbaseret grundlag. På leve med at tabe på både klima og dyrevelfærd. I så tilfældette område er vi også klar til at meddele et rungende nej. de vil de have mere til fælles med den blå bloks økonoCO2–reduktion miske politik. Danske svineproducenter kan således blive kampplads for regeringens overlevelse. Den væsentligste faktor er udtagning af lavbundsjorde til I Landsforeningen af Danske Svineproducenter vil vi ikke vådgøring eller braklægning. Regeringen anerkender, at der acceptere, at vores medlemmer på et usagligt grundlag er mange vanskelige aspekter, da udtagning af jord SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

19


er en kompleks opgave, der kræver tid og involverer mange parter. Danske Svineproducenter tror ikke, det er en realistisk målsætning at udtage så meget jord inden for tidsrammen, og vi må insistere på, at der sker en fuldstændig erstatning til de involverede lodsejere. Vi sætter vores lid til, at de landbrugsorganisationer, der forhandler med regeringen på dette område, vil sikre vores krav og stå fast på erstatning for jord, der tvangsinddrages. Udviklingssporet, der skal sikre hovedparten af den forventede reduktion på 7,1 mio. tons CO2, er vigtigt, og vi må forvente, at der afsættes betydelige samfundsressourcer til denne forskning. Nye grønne teknologier er vejen frem for fremtidige eksportfremstød fra agroindustrien. Pyrolyse er blevet det store dyr i åbenbaringen. Mange husstande kender pyrolyse fra deres køkkenovn - så mon ikke en målrettet satsning kan løse den udfordring ganske let.

Økologi Der er et politisk ønske om større arealer med økologisk produktion. Det er en dagsorden, vi må anerkende som værende til stede i det danske samfund, men det har ingen gavnlig effekt på miljøet - tværtimod. Økologi taler imod miljøkravet om mest muligt udbytte pr. indsatsfaktor. De kommende 10 milliarder mennesker på kloden kan ikke brødfødes uden det intensive landbrug. Vi må kræve, at dette politiske ønske om mere økologi ikke skal medføre, at den konventionelle produktion skal “betale” for den fejlagtige miljøsatsning på økologi. Markedet og dermed forbrugeren skal betale.

EU’s landbrugsstøtte EU kræver mere fokus på grøn udvikling. Vi skal erindre om, at dansk landbrug allerede er grønt, så der er ikke behov for en grøn omstilling. Danske Svineproducenter er uenige i, at der kan allokeres midler fra den direkte støtte på 800 mio. kr. årligt. Det er penge, der i dag er en del af den danske landmands virksomhed, og vi er helt uenige i, at man kan bruge denne metode til at fremme klimaindsatsen. Klimaomlægning er en samfundsopgave, som skal betales af samfundet som helhed. Ikke af den enkelte landmand. At benytte et gen20

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

nemsnitstal på 60.000 kr. årligt pr. heltidsbedrift er uartigt, idet man udmærket ved, at det dækker over en stor variation.

Generationsskifte Danske Svineproducenter hilser ethvert tiltag til at forbedre muligheden for unge landmænd velkomment. Målet om at smidiggøre generationsskifter er fint, men vi forbeholder os retten til at være kritiske, når modeller kommer på bordet.

De blå Vi håber, at de blå partier, og i særlig grad Venstres hovedforhandler, Troels Lund Poulsen, besinder sig og for alvor finder ind i forhandlingsrummet med regeringen, så de røde støttepartier bliver fejet til side. Regeringspartiet har før været brutalt over for støttepartier og vil ganske givet gå langt for at få Venstre med i en langsigtet aftale, som er afgørende for dansk landbrug. Vi har krav på stabilitet i vores rammebetingelser. Får vi det, leverer vi som altid varen. Herefter må vi på svineproducenternes vegne tage kampen om dyrevelfærd og præsentere en vision for dansk svineproduktion, der rækker 30 år frem, så også de unge mennesker har mod på at gå ind i vores erhverv. ●


LandboGruppen - markedsledende på salg af produktionslandbrug

t til slagtesvineproduktion på 104,9280 ha med 92,44

Kvægbrug, Bolderslevskovvej 90, 6230 Rødekro • areal på 160 ha - er ca. 143,91 ha støt"Årslevgård" er beliggende vest for Aabenraa. Af det matrikulære

og 10 stier med 30 grise i hver. Halvtag, bruges til ma-

opdræt i lejet anlæg fra 3-21 måneder. God besætning med høj ydelse på 11.850 kg. EKM/årsko. Løs-

tier hver til 15 slagtesvin. Fravænningsstald med 32

oldere på 1500 og 2000 m3. Maskinhus med seperat

med bl.a. 12 stier til aflastning. Stor totalrenoveret bo-

m, bl.a. stue med fjordudsigt. Yderst veldrevet økolo-

ne. Kan erhverves med og uden økologiske forpligtel-

• •

teberettiget og ca. 129,93 ha i omdrift. Den animalske produktion er baseret på ca. 500 årskøer - med

• •

driftsstald opført i 2002 og forlænget i 2008 med i alt 470 sengepladser. Stalden er indrettet med foderbord i midten, 6-rækker senge. Malkecenteret - Dairymaster 2 x 18 swingover - er lejet på en løbende

aftale. Tidligere maskinhus er indrettet med dybsstrøelse, udvendigt foderbord. Desuden plansiloanlæg - med god opbevaringskapacitet. En ejendom hvor logistikken er i top og forholdene omkring de primære staldbygninger fremstår pæne og velholdte. Sagsnr. 60121030

Kontakt: LandboGruppen Nord

Kontakt: LandboGruppen SYD

Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev

Jens Terp-Nielsens Vej 13, 6200 Aabenraa

nord@landbogruppen.dk

syd@landbogruppen.dk

LandboGruppen Din professionelle londbrugsmaegler

Tlf.: 96 24 24 40

105

Energimærke:

E

Dyreenheder:

261

Tlf.: 7436 5131

Boligareal Ejerudgift pr. md.:

3.924

Hektar:

200 m²

G

Energimærke:

160

Danmarks team, stærkeste al når der sk ndbrug handles la

Landbogruppen - 6x180.indd 1

28-05-2021 12:56:25

VI TILBYDER:  Formidling af 7-30 kg grise  Etablering af griseringsaftaler i ind– og udland  Omsætning af grise i Danmark  Omsætning af grise til eksport til Rumænien, Ungarn, Tyskland og Polen  Slagtesvin købes  Slagtesøer købes  Tilbud på transport gives  Har egen eksportstald

Ring for uforpligtende tilbud til: Verner Bøjtang Tlf. 20 99 52 16

Bohdan Hrytsovka

Tlf. 26 75 32 54 www.grisvest.dk www.facebook.com/grisvest.dk

Griseformidling Vest ApS SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

21


Professor:

Effektiv svineproduktion er bæredygtig svineproduktion En stadig mere intensiv landbrugsproduktion er nøglen til bæredygtighed, mener professor i bæredygtighed. Han opfordrer den globale svinebranche til at øge sin effektivitet markant over de næste 30-40 år. Af Anne Wolfenberg

allerede har i produktion. Vi må altså ikke øge landbrugets klimaaftryk, hvis vi skal beskytte biodiversiteten, pointerer professoren.

Et bæredygtigt samfund, et bæredygtigt landbrug og en bæredygtig svineproduktion er på tapetet, ligegyldigt hvor vi vender os hen i denne tid. Og i grove træk er det sådan, at jo mere effektiv landbrugsproduktionen er, jo mere bæredygtig er den – alt andet lige. Forbrugeren er selvfølgelig Det oplyser professor Marty Matlock, i sin gode ret til at vælge University of Arkansas, der desuden er svinekød fra friland, administrerende direktør i afdelingen for men de bliver nødt til at bæredygtighed samme sted.

Effektivitet er bæredygtighed

- De miljømæssige konsekvenser af produktionen af svinekød er direkte knyttet til produktionseffektivitet. Og ved at øge effektiviteten vil behovet for de ressourcer, der er en forudsætning for at producere svinekød, mindskes, siger professoren. - En mere intensiv produktion er altså indse, at det er en nøglen til bæredygtighed, fordi det reduceIntensiv produktion omkostning for miljøet. rer den jord og andre naturressourcer, der - Intensiv landbrugsproduktion er nøglen er nødvendige for at producere svin, påpeProfessor Marty Matlock til bæredygtighed, har Marty Matlock ger Marty Matlock. udtalt til flere medier. Men for at opnå fuld bæredygtighed er Gentagne gange de seneste år har prodet dog ikke nok at se på det, der sker på fessoren opfordret til, at den globale svineproduktion øger gårdene, tilføjer professoren: sin effektivitet drastisk inden for de næste 30-40 år – uden - En død gris eller blot det mindste stykke svinekød i husat tage et øget areal i brug. holdningen, der kasseres, bidrager til et øget klimaaftryk. - Der skal altså tænkes bæredygtighed i alle led, underEffektiviteten skal øges streger han. Tilbage i 2016 påpegede en journalist fra netportalen voiceofsustainablepork.com (nu desværre nedlagt) over for Marty Matlock, at der formentlig vil være de mennesker, der vil anse bæredygtighed for at være en enklere produktionsform uden brug af teknologi og med yndige scener af solbeskinnede svin på græs, som indånder frisk luft og æder af et trug med økologisk korn. Men det er ikke den opfattelse af bæredygtighed, som Marty Matlock har: - I 2050 er vi formentlig 10 milliarder mennesker, der skal brødfødes på en planet med begrænsede ressourcer. Og for at kunne det, er det nødvendigt, at blandt andet svineproduktionen øger sin produktion væsentligt over de næste 30-40 år, svarede Marty Matlock. - Hvis vi skal bevare noget jord til andre levende ting, må vi fordoble vores fødevareproduktion på den jord, vi 22

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


Bæredygttioign

svineproduk - kort fortalt

Svineproduktionen bør blive stadig mere effektiv for at imødekomme et krav om øget bæredygtighed. Det er nødvendigt af hensyn til biodiversiteten, som ellers vil blive truet på grund af den øgede befolkningstilvækst, påpeger professor i bæredygtighed Marty Matlock fra universitetet i Arkansas, USA. (Foto: uark.edu)

Misforståelser Professoren beklager, at sociale medier ofte medfører et pres i den forkerte retning i forhold til bæredygtighed, men at det er noget, der er baseret på et forkert grundlag: - Misinformation bliver spredt vidt og bredt via sociale medier, og det kan true svinebranchens forsøg på at blive mere effektiv. Mange mennesker, der giver sin mening til kende på internettet, tror, at de ved alt, men det halve af det, de tror, de ved, er ikke korrekt, hævder ingeniøren. Marty Matlock mener, at forbrugerne skal trænes i at afveje fordele og ulemper ved forskellige produktionsformer. - Forbrugeren er selvfølgelig i sin gode ret til at vælge svinekød fra friland, men de bliver nødt til at indse, at det er en omkostning for miljøet, siger Matlock. Han oplyser, at den enkle årsag til det er, at denne produktionsform kræver mere jord pr. produceret kg svinekød end mere intensiv svineproduktion gør.

er med til at reducere klimabelastningen. Det kunne for eksempel være en landmand, der har formået at reducere udledningen af ammoniak fra en gylletank ved hjælp af en eller anden innovativ proces. Der findes mange små eksempler på, hvordan teknologien i stadig større omfang hjælper svinebranchen, kvægbranchen og fjerkræbranchen med at øge sin bæredygtighed, hævder professoren. Og af konkrete bestræbelser på at sænke den enkelte gårds CO2-fodspor nævner Marty Matlock en forbedret foderudnyttelse, reduceret affaldsmængde, og et reduceret energiforbrug. Endelig siger professoren, at svinebranchen bør blive bedre til at dokumentere, at svinekød ikke bare er én blandt flere typer lyst kød, men at det både er et sikkert, sundt og bæredygtigt protein. ●

Vigtigt oplysningsarbejde - Debatten bør føres på et oplyst grundlag, opfordrer professor Marty Matlock, som understreger, at det blandt andet indebærer oplysning om, hvordan teknologien spiller en central rolle i at gøre landbruget stadig mere bæredygtigt. Professoren efterlyser derfor, at landbruget bliver bedre til at fortælle om konkrete eksempler på landmænd, der

Klimabelastning fra forskellige fødevarer fra forskellige produktionsformer Produktivitet og udledning af drivhusgasser for typiske fødevarer, ab gård

Produktion

System Produktion Enhed

Mælk 1)

Øko.

Oksekød

Øko.

Mængde

kg EKM pr. årsko

Konv. kg tilvækst pr. årsdyr

Konv. Svinekød

Hvis folk vælger at købe kød fra grise fra friland, bør de også vide, at de dermed er med til at øge klimabelastningen, fordi der bruges et større areal til at producere ét kg svinekød end i den intensive produktion. Det påpeger amerikansk professor i bæredygtighed.

Øko.

kg tilvækst pr. årsso

Konv. Æg

Øko.

Udledning af drivhusgas, kg CO2-ækv.

7.175

Øko.

1,27

5.359

1,20

6.742

260

16,6

9.595

451

8,9

8.641

1.991

3,16

2.685

2.929

2,92

5.467

kg æg

1,80

kg tørstof pr. ha

kg pr. ha

4.100

0,440

1.757

5.750

0,425

2.396

2.788

0,429

1.196

3.083

0,536

1.652

1)

Emission pr. kg mælk før allokering mellem mælk og oksekød

2)

Citeret fra Nielsen et al., 2013

Kristensen et al., 2011

Mogensen et al., 2015

Dourmad et al., 2014

Wiliams et al., 2009 2)

1.50

Konv. Sojabønner Øko. (Kina - ab foderstof DK) Konv.

Pr. hektar

8.201

Konv. Planteavl

Pr. produceret enhed

Kilde

Knudsen et al., 2014

Knudsen et al., 2010

Kilde: Jespersen, Lizzieetiske Melby et al. 2015 Kilde: Den forbruger side 70, etiskraad.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

23


Kinesisk vacuum presser globale svinepriser op Den seneste opblussen af afrikansk svinepest i Kina betyder øget behov for import af svinekød, som får verdens svinepriser til at stige. Af Anne Wolfenberg

Stigende problemer med svinepest i Kina betyder, at det tager landet længere tid at genopbygge sin svineproduktion end tidligere antaget. Det meddeler Rabobank i sin seneste kvartalsrapport for svinekød ”Pork Quarterly”. - På kort sigt er Kina ikke i stand til at udrydde afrikansk svinepest, vurderer det amerikanske landbrugsministerium USDA endda i en rapport. Grundet landets underskud af svinekød vil Kina ifølge begge kilder fortsætte sin massive import af svinekød en rum tid endnu, hvilket kommer svineproducenter i andre dele af verden til gavn.

Lavere globalt udbud Den utilstrækkelige kontrol med afrikansk svinepest i verdens største svineproducerende land er en stærkt medvirkende faktor til, at Rabobank nedjusterer sin forventning til den globale produktion af svinekød. Hvor Rabobank tidligere estimerede en stigning på 4,3 procent i den globale produktion af svinekød, er den seneste vurdering således reduceret til en stigning på 3,4 procent, fremgik det den 10. maj af Markedsnyt for Grisekød fra Landbrug & Fødevarer. Allerede på det tidspunkt havde Kina importeret 1,43 millioner ton svinekød siden nytår, hvilket svarer til en stigning på 22 procent. USDA vurderer den kinesiske import til 2,2 millioner ton i 2021, hvilket er en markant stigning på 41 procent. Rabobank mener dog, at Kinas import lander endnu højere i niveauet 3,5-5,0 millioner tons.

Vacuum giver stigende priser - Dette års kinesiske svinekødsproduktion kan falde med op til 35 procent, og kinesiske importører vil øge prisen med op til 40 procent. Dermed vil globale forsyninger blive omdirigeret til Kina i et hidtil uset omfang, som vil medføre direkte mangel på svinekød på andre markeder, meddeler netmediet Cayman Loop News, som blandt flere kilder citerer Rabobank. Konsekvenserne af det kinesiske svine24

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

kødsvacuum og den affødte ekstraordinære store globale efterspørgsel har konsekvenser for svinepriserne i stort set alle hjørner af verden. Rabobank vurderer ifølge Markedsnyt for Grisekød, at svinepriserne i Europa er steget med 22 procent siden nytår, og at svinepriserne i USA er steget med 68 procent.

Stigende råvarepriser På grund af stigende råvarepriser falder de højere svinepriser mange steder på et tørt sted. Eksempelvis er man i Brasilien udfordret af en stigning i foderomkostningerne på 99 pct. Og i Kina ligger de nuværende kinesiske svinepriser omkring 15,6 Yuan (cirka 15 kroner) pr. kg under produktionsomkostningerne, fremgår det af Markedsnyt for Grisekød. Denne urentabilitet kan naturligvis tvinge producenter til at stoppe produktionen og forstærke den negative udvikling i den kinesiske produktion. Selvom svinepriserne i EU i 2021 forventes at komme til at ligge 16 procent lavere end året før, vil de stigende svinepriser afhjælpe konsekvenserne af stigende foderomkostninger, vurderer Rabobank ifølge Markedsnyt for Svinekød.

Kina som prislokomotiv Markedsanalytiker Karsten Flemin, Landbrug & Fødevarer (L&F) er mere fortrøstningsfuld end tidligere, oplyste han til Svineproducenten i april måned, hvor han udtalte: - Vi forventede, at Kina ville have genopbygget sin produktion i løbet af 2021, og at priserne dermed ville normalisere sig i løbet af 2021, men den opbygning udskydes som følge af ASF’s genopblussen. Dermed forventer jeg først en nogenlunde normalisering i løbet af 2022, lyder det fra Karsten Flemin. På det seneste har de kinesiske myndigheder meddelt, at man fremadrettet vil oplagre svinekød med det formål at stabilisere priser og produktion. Desværre kender vi ikke de nøjagtige konsekvenser af den kinesiske situation for de danske svinepriser. Vi har flere gange gennem et halvt års tid anmodet om at måtte bringe Danish Crowns vurdering i dette blad. Men, som det fremgår på side 51, har Danish Crown efter en række skiftende svar, desværre meddelt, at man ikke ønsker at dele sin viden i dette blad.


EFFE KT IVI T

VÆKST

GENSKA BER DERE MO

ITET VAL K E GT

ET

SL A

Et avlsprogram skræddersyet efter dine behov

P

D

RE

RO

DU

K TIO

N

R

S OBU

TH

E

Vores vigtigste opgave er at tilbyde et avlsprogram, der imødekommer dine behov. Derfor tager avlsprogrammet udgangspunkt i en større markedsundersøgelse, som vi har foretaget i samarbejde med vores genetiske samarbejdspartner, Roslin Technologies. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til at tilrettelægge et avlsprogram, der imødekommer aktuelle udfordringer, krav og ønsker og derved sikrer dig solide resultater. I avlsprogrammet indgår nøje udvalgte egenskaber, som tilsammen skaber de bedste resultater for dig. Gennem et kombineret fokus på effektivitet, vækst, robusthed, reproduktion, moderegenskaber og slagtekvalitet sikrer vi dyr, der leverer mere for færre ressourcer og på den måde medvirker til en mere effektiv svineproduktion.

Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle · www.danishgenetics.dk SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

25


EU vil afskaffe fikserede søer Under overskriften ”End the cage age” er der siden 2018 samlet underskrifter ind blandt borgere i EU med det formål at afskaffe dyr i bure. Afskaffelse af fikserede søer er en væsentlig del af borgerforslaget, som 1,4 millioner euro-

pæere har skrevet under på. Den 10. juni stemte 558 ud af 680 EU-parlamentarikere for en resolution, der anbefaler at forbyde husdyr i bure i EU. EU-parlamentet ønsker burene udfaset allerede i 2027, og har sendt deres anbefaling

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: Smågrise købes

Smågrise hver uge til eksport 25-35 kg hver uge Større partier købes evt. på kontrakt

UDDAN

købes

www.salfarm.com

NELSE

Fra vision til virkelighed

I MERVÆRD SKABER

til eksport 25-35 kg

Større partier købes evt. på kontrakt

Slagtesøer, orner og slagtegrise Slagtesøer, orner og slagtegrise

BYGGERI TIL LANDBRUG

afhentes hver uge efter nærmere aftale afhentes hver uge efter nærmere aftale

LARS FUGL & SØN  NORDLUNDE

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

54 93 90 12  51 35 99 69

Porcus - profilannonve.indd 1

hansenlarsen.dk

02-01-2019 10:47:14

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Professional Cleaning Systems

2022

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

26

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

klima for vækst


Du kan læse mere om borgerforslaget her:

videre til EU-Kommissionen. Allerede i april lovede EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, fuld støtte fra EU-Kommissionen, som ville ”arbejde intensivt for at gøre det til lovgivning”.

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE... 26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.bigdutchman.dk

Dine grise er vores speciale

nykredit.dk/erhverv

tlf. 70 22 43 33

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

27


Markedskommentar:

Tyske slagterier er en joker Ikke altid urimelig, men alligevel uforudsigelig

Af Markus Fiebelkorn

P

risprognosen fra april måned kan stort set bekræftes. I forhold til begyndelsen af året har det europæiske smågrisemarked normaliseret sig, og vi har set det typiske sæsonmæssige prisopsving i løbet af foråret. Imidlertid har de store tyske slagterier udviklet sig til en betydningsfuld joker, som er umulig at forudsige. For eksempel trådte slagterierne i Tyskland hårdt på bremsen i uge 16, hvilket førte til, at prisopsvinget ikke bare stoppede, men at smågrisenoteringen endda faldt i Tyskland. Derfor skal prisprognosen for andet kvartal 2021 nedjusteres.

Tyske slagterier er i dilemma Markedssituationen for de store tyske slagterier bliver ikke nemmere. De befinder sig i et dilemma. På den ene side bliver udbuddet af slagtesvin mindre i Tyskland, da bl.a. mange tyske smågriseproducenter har stoppet deres produktion i løbet af det seneste år. Derfor må de kæmpe hårdt om de slagteklare grise for at udnytte deres slagtekapaciteter. Normalt fører det til stigende slagtesvinepriser. På den anden side er Tyskland fortsat afskåret fra at eksportere til mange lukrative asiatiske markeder. På det europæiske marked er det vanskeligt at opnå store prisstigninger, fordi andre lande, som f.eks. Spanien, udvidede produktionen, og udbuddet er således stort set uændret i Europa. Ikke desto mindre skal specielt de tyske slagterier øge deres avancer, da de har højere omkostninger på grund af afskaffelse af kolonnearbejde og pga. øgede krav til hygiejne ifm. corona. Derfor er det ikke overraskende, at tyske slagterier skal/vil opretholde et vist prispres. Specielt i forbindelse med en helligdag påvirker slagterierne ofte markedet med huspriser, dvs. med lavere afregningspriser end den officielle notering. 28

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Det er ikke altid urimeligt, at de store tyske slagterier bremser prisudviklingen på det tyske slagtesvinemarked, fordi slagtesvineproducenternes prisforventning nogle gange overstiger den faktiske prisudvikling på kødmarkedet. Dette bliver tydeligt, når den tyske slagtesvinenotering i en periode stiger meget kraftigere end den danske notering. Når udbuddet af slagteklare grise er lavt, har et slagteri i Tyskland imidlertid ikke mulighed for at betale mindre for slagtesvin, hvis slagteriet vil fylde slagtebåndene. Derfor kan man nogle gange undre sig over, hvorfor der ikke kommer en priskorrektur. Alt i alt resulterer den tyske måde at bestemme griseprisen på i større prisudsving, specielt i den nuværende markedssituation.

Tysk slagtesvinenotering bestemmer retningen for smågrispriserne De store prisudsving på det tyske slagtesvinemarked fører også på smågrismarkedet til større usikkerhed. For eksempel resulterede prisfaldet på 8 cent (60 øre) i uge 16 på slagtesvinemarkedet i et prisfald med 3,50 euro (26 kroner) på det tyske smågrisemarked. Det er helt usædvanligt, at smågrisenoteringer falder i løbet af foråret. Normalt er smågrisenoteringerne mindst stabile i foråret, selvom slagtesvinenoteringen måske giver lidt efter. Eksemplet viser, at smågrisepriserne i stigende omfang er afhængige af prisudviklingen på det tyske slagtesvinemarked. I de seneste år stiger eller falder smågrisenoteringerne ofte efter nye impulser fra slagtesvinemarkedet. De sæsonmæssige udsving er stadigvæk tydelige, men andre eksterne faktorer, som afrikansk svinepest i Kina, Covid-19 eller afrikansk svinepest i Tyskland, overlapper og er ofte mere dominerende.

Fortsat gode udsigter På trods af mulige store, kortvarige prisudsving på det tyske marked, er udsigten for den videre prisudvikling ikke dårlig: Kødmarkedet i Europa normaliserer sig i takt med lempelsen af coronarestriktionerne. Vejret og dermed grillsæsonen har hidtil været skuffende, men det kan ændre sig hurtigt i de kommende uger. I Kina er grisepriserne begyndt at falde, men ligger fortsat på højt niveau i forhold til prisniveauet i resten af verden. Slagtesvineproduktionen i Tyskland er faldende. På trods af den store udbudspukkel i begyndelsen af året er antallet


af slagtninger faldet med 6,6 procent fra uge 1 til uge 21 i forhold til året før. På baggrund af de eksisterende slagtekapaciteter bliver slagteriernes kamp om slagtegrise sikkert ikke mindre i de kommende måneder. Det samme er gældende for smågrisemarkedet. Mange tyske smågriseproducenter har stoppet deres produktion inden for det seneste år. Derfor er det ikke sandsynligt, at efterspørgslen i vores sydlige naboland vil aftage markant i de kommende måneder.

Stabile smågrisepriser i sommer Som situationen p.t. ser ud, forventer vi, at opsvinget i priserne på det tyske slagtesvinemarked vil fortsætte i de kommende uger. Restaurationsbranchen i Tyskland er ved at genåbne, og vejret bliver forhåbentligt også bedre. Disse positive impulser burde være tilstrækkelige til at holde prisniveauet på smågrisemarkedet forholdsvist stabilt hen over sommeren. Den stramme forsyningssituation af smågrise burde resultere i, at den sæsonmæssige nedtur i løbet af efteråret er mindre i år end i tidligere år.

Prognose for 2021 - 2022 LaDS' prognose år 2021 Puljenotering* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.) Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering

1. kv. 2021 2. kv. 2021 3. kv. 2021 4. kv. 2021 kr. 316 kr. 470 kr. 480 kr. 425 ¬€ 51,00 €¬ 35,85 €¬ 54,00 €¬ 57,00 kr. 304 kr. 440 kr. 462 kr. 417 ¬€ 33,50 €¬ 23,39 €¬ 35,50 €¬ 37,40

€¬ 1,45

€¬ 1,49

SEGES' prognose år 2021 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling) Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

1. kv. 2021 2. kv. 2021 3. kv. 2021 4. kv. 2021 kr. 392 kr. 415 kr. 440 kr. 428

GNS 2021 kr. 419

LaDS' prognose år 2022 Puljenotering* Nord-West (25 kg i euro) Nord-West (omregn. 30 kg i kr.) Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Tysk slagtesvinenotering

1. kv. 2022 2. kv. 2022 3. kv. 2022 4. kv. 2022 kr. 405 kr. 440 €¬ 48,00 €¬ 52,00 kr. 395 kr. 425 €¬ 31,50 ¬€ 34,10 -

SEGES' prognose år 2022 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering (ekskl. restbetaling) Slagtesvinenotering (inkl. restbetaling)

1. kv. 2022 2. kv. 2022 3. kv. 2022 4. kv. 2022 kr. 386 kr. 386 kr. 364 kr. 347

€¬ 1,31

kr. 9,50 kr. 10,45

€¬ 1,40

kr. 10,00 kr. 10,95

€¬ 1,55

kr. 10,25 kr. 11,20

€¬ 1,50

kr. 10,00 kr. 10,95

€¬ 1,65

kr. 10,75 kr. 11,70

-

kr. 9,50 kr. 10,45

kr. 10,50 kr. 11,45

-

kr. 9,00 kr. 9,95

GNS 2021 kr. 422,75 €¬ 49,46 kr. 405,75 €¬ 32,45

kr. 10,25 kr. 11,20 GNS 2022 -

GNS 2022 kr. 371 kr. 9,63 kr. 10,58

blå = faktiske priser Blå = faktiske priser + 1/2 PRRS negativ * 1/2 PRRS postitiv * 1/2 PRRS positiv + 1/2 PRRS negativ Status: 2021 Status:03. 03.juni juni 2021 Status 25. 25. februar 20212021 StatusSEGES: SEGES: februar SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

29


n o i t k u d Svinepro Medlemsundersøgelse:

Udsigt til stabil svineproduktion i Danmark En ny medlemsundersøgelse tyder på en stabil udvikling på smågrise- og slagtesvineproduktionen i Danmark i de førstkommende år samt en stabil til lidt stigende smågriseeksport. Repræsentativ stikprøve

Af Markus Fiebelkorn

I slutningen af maj måned og begyndelsen af juni måned gennemførte vi vores årlige medlemsundersøgelse for at kunne estimere produktionsudviklingen i de kommende år. I modsætning til tidligere undersøgelser spurgte vi ikke bare om medlemmernes fremtidsplaner i de kommende to til tre år, men vi spurgte i stedet for, om fremtidsplanerne for de kommende et til to år og derudover til de kommende to til fem år. Målet med det nye setup er at komme med et godt bud på den danske produktionsudvikling på lidt længere sigt.

I år var svarprocenten med over 30 procent igen meget høj. Undersøgelsen dækker således næsten 20 procent af den danske smågrise- og slagtesvineproduktion (jf. tabel 1). Da kun meget få mindre svineproducenter (dvs. færre end 200 søer hhv. færre end 1.000 slagtesvin) er medlem af Landsforeningen, kan stikprøven ikke dække denne del af den danske svineproduktion. For den største del af den danske produktion er stikprøven imidlertid repræsentativ. Der er en overvægt af større svineproducenter i stikprøven, men denne kan udlignes med en tilsvarende vægtning.

Medlemsundersøgelse (28. maj – 07. juni 2021) Danmarks Statistik Bedrifter

Dyr

Bedrifter

Stikprøve i %

Dyr

Bedrifter

Dyr

1-199 søer

291

15.024

-

-

-

-

200-499 søer

344

124.114

28

10.332

8,1%

8,3%

500-749 søer

345

214.388

46

29.330

13,3%

13,7%

750-999 søer

185

158.565

18

15.090

9,7%

9,5%

1.000-1.499 søer

185

223.570

36

42.993

19,5%

19,2%

1.500 søer og derover

135

301.244

40

101.465

29,6%

33,7%

1.485

1.036.905

168

199.210

11,3%

19,2%

I alt

Danmarks Statistik Bedrifter

Dyr

Stikprøve i alt Bedrifter

Tabel 1:

Stikprøve i %

Dyr

Bedrifter

Undersøgelsens

Dyr

datagrundlag og for-

1.312

463.206

-

-

-

-

1.000-1.999 slagtesvin

498

707.283

23

34.043

4,6%

4,8%

sammenholdt med lan-

2.000-2.999 slagtesvin

243

577.575

30

69.050

12,3%

12,0%

dets svinebedrifter ifl.

3.000-4.999 slagtesvin

165

612.016

32

119.410

19,4%

19,5%

88

703.218

39

351.097

44,3%

49,9%

2.306

3.063.298

124

573.600

5,4%

18,7%

1-999 slagtesvin

5.000 slagtesvin og derover I alt 30

Stikprøve i alt

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

delingen på størrelse

Danmarks Statistik. Øverst: soholdere. Nederst: slagtesvineproducnter.


- medlemmerne har talt... Moderat vækst i soantallet I undersøgelsen spurgte vi blandt andet, om respondenten har til hensigt at udvide, bibeholde, reducere eller stoppe smågrise- hhv. slagtesvineproduktionen. Hvis respondenten vil bygge nyt, så øger det den samlede danske produktion. Hvis respondenten imidlertid vil købe eller leje en eksisterende ejendom, så ændrer det ikke produktionsestimatet, fordi produktionen bare vil få en ny ejer. Det samme gælder i negativ retning, hvis respondenten vil reducere eller stoppe produktionen. Alle forandringer af produktionskapaciteten vægtes med sandsynligheden, som respondenten selv angav i undersøgelsen. Hvis respondenten f.eks. vil udvide produktionen med 200 søer, men han selv siger, at sandsynligheden for realiseringen kun udgør ti procent, så indgår kun 20 søer som forventningsværdi i estimatet. Hvis respondenten imidlertid siger, at han er 100 procent sikker på, at han

kan gennemføre udvidelsen, så indgår alle 200 søer som forventningsværdi. Det samme gælder selvfølgelig også i negativ retning, hvis respondenten f.eks. vil stoppe produktionen. På den måde kan en forventningsværdi for den samlede danske produktion udregnes. Som situationen p.t. ser ud, kan vi – jf. figur 1 - forvente, at antallet af årssøer vil stige med 4,6 procent i de kommende 1-2 år, og med i alt 7,3 procent i de kommende fem år. Stigningen på 7,3 procent i fem år indeholder selvfølgelig stigningen på 4,6 procent i de første år. Ifølge analysen kan man forvente, at den danske smågriseproduktion vil stige endnu kraftigere (10,1 procent over 1-2 år hhv. 17,1 procent over år), fordi respondenterne satser på høje produktivitetsstigninger (antal smågrise pr. årsso) i de kommende år.

Medlemsundersøgelse: Udvikling smågriseproduktion 20%

17,1%

18% 16% 14% 12%

10,1%

10%

7,3%

8% 6%

4,6%

4% 2% 0%

1-2 år

5 år

Antal årssøer

Smågrise

Figur 1. Soholderes forventning til stigning i produktionen i de næste hhv. 1-2 år og 5 år jf. spørgeundersøgelsen. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

31


n o i t - medlemmerne har talt... k u d o r p e n i Sv Høje produktivitetsstigninger i smågriseproduktionen Tidligere medlemsundersøgelser har vist, at smågriseproducenternes estimater for den fremtidige produktivitet var meget nøjagtige (figur 2). I 2011 forventede deltagerne i medlemsundersøgelsen for eksempel, at de kunne nå 31,5 smågrise pr. årsso i 2015. I 2015 svarede deltagerne, at de faktisk havde opnået 31,8 smågrise pr. årsso. Lignede gode

estimater var der i undersøgelserne i 2013 og 2015. De faktiske resultater i år (35,6 smågrise pr. årsso) kan imidlertid ikke leve op til forventningerne i 2017 (36,1 smågrise pr. årsso). Derfor kan man sætte spørgsmålstegn ved, om de nuværende estimater (37,4 hhv. 38,8 smågrise pr. årsso) ikke er lidt for optimistiske. Hvis de er for optimistiske, skal de (figur 1) forventede vækstrater i smågriseproduktionen nedjusteres.

Medlemsundersøgelser: Smågrise pr. årsso 41

38,8

39

37

36,1

35

33

31,5 31

35,6 34,7

34,3 33,4

37,4

36,9

33,4 31,8

30,8

29,2 29

27

25

2011

2011 forv. til 2015

2013

2013 forv. til 2017

2015

2015 forv. til 2018

2017

2017 forv. til 2020

2019

2019 forv. til 2022

2021

2021 forv. til 2023

2021 forv. til 2026

Figur 2: Adspurgte svineproducenters forventning til og faktiske stigning i produktionen over en årrække.

Næsten ingen vækst i slagtesvineproduktionen For slagtesvineproduktionen kan man gennemføre tilsvarende beregninger som for smågriseproduktionen (figur 3). Der er nogle slagtesvineproducenter, der gerne vil udvide produktionen i de kommende 1-2 år. Det svarer til en vækstrate på 7,0 procent. I de kommende fem år er der imidlertid nogle slagtesvineproducenter, der allerede har bestemt sig for at stoppe produktionen og nedrive eller ombygge staldene. Dette udligner næsten alle udvidelsesplaner af andre slagtesvineproducenter i de kommende fem år. Som situationen p.t. ser ud, vil slagtesvineproduktionen stige med i alt 8,9 procent i de kommende fem år, som indeholder væksten på syv procent i de kommende 1-2 år. 32

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Stabil smågriseeksport Hvis ovenstående projektioner holder, vil den danske smågriseproduktion (først og fremmest på grund af produktivitetsstigninger) stige kraftigere end den danske slagtesvineproduktion. Derfor regner vi også med en stigende smågriseeksport i de kommende fem år. Imidlertid er forskellen mellem de forventede vækstrater ikke meget stor. I de kommende fem år udgør forskellen kun (17,1–8,9=) 8,2 procent, dvs. mindre end to procent pr. år. Derfor virker en stabil smågriseeksport med vækstrater på 1-2 procent per år meget realistisk lige nu.


Medlemsundersøgelse: Udvikling griseproduktion i DK 20%

17,1%

18% 16% 14% 12% 10%

10,1%

8,9% 7,0%

8% 6% 4% 2% 0%

1-2 år

5 år Smågrise

Slagtesvin

Figur 3. Slagtesvineproducenters forventning til stigning i produktionen i de næste hhv. 1-2 år og 5 år jf. spørgeundersøgelsen.

Det er en indikator Selvom vi har en meget god stikprøve og kan gennemføre meget præcise beregninger, må man ikke glemme begrænsningerne i en sådan undersøgelse. For det første er det en punktmåling, dvs. den fanger stemninger i begyndelsen af juni måned 2021. Markedet kan imidlertid ændre sig hurtigt, og lige så hurtigt kan producenternes investeringslyst ændre sig. Økonomi og politiske rammevilkår er kun to eksempler, som påvirker producenternes investeringsbeslutninger. Desuden har meningsmålinger typisk en positiv bias. Man ser typisk lidt mere optimistisk end pessimistisk på fremtiden. Normalt overvejer man udvidelsesplaner i en længere periode, mens beslutninger om at reducere eller stoppe produktionen ofte er nødvendige beslutninger, som ikke er planlagt lang tid i forvejen. Det viser vores tidligere medlemsundersøgelser også jf. figur 4. For eksempel i 2013

forventede slagtesvineproducenterne, som deltog i undersøgelsen, stort set en uændret produktion i de kommende tre år. Faktisk faldt produktionen med 2,3 procent. I 2015 forventede man et fald på fire procent, men faktisk er slagtesvineproduktionen faldet med næsten syv procent. Pga. forskellige støtteprogrammer overvejede flere slagtesvineproducenter produktionsudvidelser i 2017, men faktisk er produktionen kun steget med 3,7 procent. Kun estimatet i 2019 er lidt misvisende, fordi den faktiske slagtesvinebestand i 2021 var meget højere pga. den store udbudspukkel, vi havde i begyndelsen af året.

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

33


n o i t - medlemmerne har talt... k u d o r p e n i v S Slagtesvin: Produktionsudvikling for de kommende 3 år 30% 24%

25% 20% 15% 10% 5% 0% -5%

8,0% 3,7% 0%

0,2%

Indikator

-2,3%

-4%

Faktisk -6,8%

-10% 2013

2015

2017

2019

Figur 4. Svineproducenternes forventning til produktionsudviklingen samt den faktiske udvikling.

Overordnet tyder medlemsundersøgelsen på en stabil udvikling på smågrise- og slagtesvineproduktionen i Danmark samt en stabil til lidt stigende smågriseeksport. Det er måske ikke nogen overraskende resultater, men de erstatter vilde gætterier og mavefornemmelser. Man skal

huske, at resultaterne typisk er lidt for optimistiske, og at det er punktmåling, hvor stemning hurtigt kan ændre sig. Ikke desto mindre leverer undersøgelsen en god indikator, som vi vil bruge i vores prognosearbejde. Mange tak til alle medlemmer, som deltog i undersøgelsen. ●

Zinkfri fravænning med HK’s Triplestart koncept Vil du, ligesom mange af dine kolleger, af med flaskehalse og zink til fravænningsgrise ? Så prøv en guidet opstart med HK’s zinkfri Triplestart foderløsning - baseret på AX3 Digest® proteinet. Fås til både færdigfoderkunder og hjemmeblandere.

Ring og få en snak med... Lars Kristensen: +45 6049 1223 Torben S. Ancker: +45 2527 7311 Aloys Laue: +45 6011 1363

Hornsyld Købmandsgaard • Nørregade 28 • 8783 Hornsyld • www.hk-hornsyld.dk 34

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


Your business. Our DNA.

DanBred Hybrid YTIVEGNOL DOOG

HEALTH AND VETERINARY SERVICES

FANTASTISKE MODEREGENSKABER

LANG HOLDBARHED OG PRODUKTION

MEGET HØJ FERTILITET

FODEREFFEKTIVT AFKOM

AI

NOISREVNOC DEEF LAMITPO

MEGET STORE KULD

BÆREDYGTIG SVINEPRODUKTION HIGH-QUALITY MEAT

SRETTIL TSUBOR DNA EGRAL

Find den mest frugtbare krydsning til slagtesvinsproduktion på

danbred.com/our-dna DK_Annonce_A4_Hybrid_Red.indd 1

03-03-2021 13:14:31

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

35


Kronik:

g n a g d a in d r e h is n Da e n r e d e k r a m t r o p s k e til Danish er med til at sikre fødevaresikkerhed, kvalitet og dyrevelfærd, samt øge afsætningen til eksportmarkederne. Af sektordirektør Christian Fink Hansen, Seges Svineproduktion.

Dansk grisekød er anset som et kvalitetsprodukt og er anerkendt i Danmark såvel som udlandet. Det skyldes vores kvalitetsstandard Danish Produktstandard. Den er en af årsagerne til, at vi kan dokumentere fødevaresikkerheden i det kød, danske griseproducenter producerer. Danish Produktstandard blev en del af branchen tilbage i 2000. Standarden blev til for at imødekomme dokumentationskrav om blandt andet smittebeskyttelse, velfærd, fødevaresikkerhed og sporbarhed. I dag er det fortsat Danish Produktstandard, der er med til at dokumentere, at danske griseproducenter lever op til EU- og dansk lovgivning samt branchekrav.

Startede med eksport til Storbritannien og Tyskland Danish-ordningen startede, da markederne stillede krav til slagterierne om, at produktionen skulle kvalitetssikres. Derfor blev Danish Produktstandard udviklet til i første

omgang at tilgodese krav fra det engelske marked. Cirka 95 procent af den danske griseproduktion er i dag certificeret under Danish Produktstandard. Derfor anses Danish som én fælles standard for de danske griseproducenter. Der eksporteres 90 procent af al dansk grisekød til omkring 130 lande. Som Danish-certificeret producent har du en adgangsbillet til det internationale marked. Derudover eksporteres der 15 millioner levende grise til blandt andet Tyskland, som er et af de lande, hvor det kræves, at kvalitet er dokumenteret. Her er et Danishcertifikat et ’must’, da den tyske kvalitetsordning Qualität & Sicherheit GmbH (QS) anerkender Danish-ordningen og er grunden til, at de levende grise og dansk grisekød kan eksporteres til landet. Eksporten til Tyskland betyder blandt andet, at hver gang en forbruger tager en bid af den originale ”Nürnberger Rostbratwurst”, tager de en bid af en Danish-certificeret gris. Florian Hoeneß, administrerende direktør i HoWe, firmaet bag Rostbratwurst, har tidligere sagt; ”Når vi køber dansk grisekød, ved vi, at kvaliteten er i orden. Både i forhold til fødevaresikkerhed, ensartethed og dyrevelfærd. Derfor bruger vi kød fra danske grise i vores produktion.”

Tredjepartscertificering via Baltic Danish Produktstandard har til formål at levere en akkrediteret tredjepartscertificering af produktionen af levende grise. Først var det svinerådgiverne under DLBR, der varetog opgaven med at foretage Danish-besøg hos producenterne. For godt ti år siden blev opgaven udbudt i licitation for første gang, hvor Baltic Control Certification vandt udbuddet. Med opgaven i licitation cirka hvert femte år kan omkostningerne til kontrolbesøg holdes i skarp konkurrence, så man sikrer den bedste løsning til den rette pris. Tredjepartscertificeringen fra Baltic Control Certification gør det muligt at leve op til den tyske kvalitetsordning, QS samt lignende ordninger i Storbritannien og mange andre lande. Samtidig er Danish Produktstandard i dag basisstan-

Christian Fink Hansen, sektordirektør, Seges Svineproduktion 36

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


dard for nicheproduktioner som eksempelvis Friland og økologi med flere.

Omkostningsfri certificering Det er ikke forbundet med yderligere omkostninger for de danske konventionelle griseproducenter at blive Danishcertificeret, såfremt der ikke er nogle nævneværdige afvigelser ved kontrolbesøget. Danish Produktstandard er finansieret af Svineafgiftsfonden og har et årligt budget på 5 millioner kroner. Er der brug for opfølgende dokumentation eller et opfølgende kontrolbesøg, skal dette betales af producenten selv. Det samme er gældende, hvis der er tale om en specialproduktion, der kræver hyppigere besøg end den treårige besøgsfrekvens, der er standard i Danish Produktstandard.

Digital dokumenthåndtering med Danish Boksen Med ordningen følger et højt dokumentationskrav af produktionen. Både branchekrav, lovgivningen og transportkrav kan ændre sig, hvorfor det er vigtigt, at du som producent holder dig orienteret om eventuelle ændringer. Samtidig kan det også for mange være vanskeligt at holde styr på de mange dokumenter fra hvert eneste CHRnummer, der skal være tilgængelige ved et kontrolbesøg. Derfor har vi i Seges Svineproduktion i tæt samarbejde med en række griseproducenter udviklet et nyt produkt, der stilles til rådighed for at lette det daglige arbejde med dokumentationen - nemlig Danish Boksen, der er en digital platform til dokumenthåndtering. Med Danish Boksen vil vi gøre det lettere for dig som ejer at samle al den dokumentation, du skal bruge til din Danish-certificering. Dokumenterne

er også let tilgængelige, såfremt du skulle stå i en kontrolsituation med myndighederne. Det giver dig som producent en ro i maven og et effektivt kontrolbesøg, da du med Danish Boksen er sikker på at have alle dine relevante dokumenter samlet ét sted – altid forberedt til kontrol. Hen over efteråret 2021 hjælper vi løbende griseproducenter i gang med at bruge systemet. Danish Boksen er knyttet til dit CVR-nummer, og du får et brev i din e-Boks, når du har adgang til platformen. Her vil du få mere information om, hvordan du kommer i gang, og så kan din onboarding begynde. ●

Danish Produktstandard Danish Produktstandard har til formål at levere en akkrediteret tredjepartscertificering af produktionen af levende grise. Det anvendes på offentligt registrerede landbrugsbedrifter med produktion af grise. Ordningen omfatter således besætninger i CHR-registeret, der er registreret med søer, orner, smågrise og slagtesvin. Standarden med tilhørende bilag sammenfatter kravene til Danish-certificerede produktioner. For at forhindre udbrud af sygdomme som svinepest og mund- og klovsyge i Danmark har branchen også valgt at indføre Danish Transportstandard. Læs mere: https://svineproduktion.dk/viden/ paa-kontoret/love-_regler-og-standarder/produktstandard

Her ses de krav, som er tillagt de producenter, der er Danishcertificeret.

Synspunkter i kronikken i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

37


TN70

Kan man avle sig til bedre dyrevelfærd?

Reduceret forekomst af skuldersår Øget pattegriseoverlevelse Forbedret holdbarhed

Bedre benstyrke Kimmie Nissen, telefon +45 30 22 81 90 kimmie.nissen@topigsnorsvin.com

Maria Frandsen, telefon +45 30 29 43 81 maria.frandsen@topigsnorsvin.com

topigsnorsvin.dk Karl Johan Møller Klit, telefon +45 30 29 49 61 karl.johan.klit@topigsnorsvin.com

38

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Rådgivning til den professionelle landmand

Miljørådgivning af høj kvalitet: få optimalt udbytte af den nye husdyrlov udnyt det fulde potentiale på din ejendom miljøansøgning af husdyrbrug revurdering af eksisterende miljøgodkendelse ansøgning efter anmeldeordningen miljøvurdering før ejendomshandel

Telefon: +45 31 34 07 17

Kontakt Max Jakobsen

www.maxjakobsen.eu

mjb@maxjakobsen.eu

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

39


Soens temperatur måles bedst i endetarmen Nogle søer kan få feber efter faring og skal derfor behandles. Men der er flere måder at tage temperaturen på. Og den hurtigste er desværre ikke den bedste. Overflade eller rektal måling af temperatur – altså i soens endetarm? Dét er spørgsmålet, når vi taler om at måle søernes temperatur efter faring for at se, om de har feber. Anbefalingen har altid været at bruge rektaltermometer, men det er både besværligt og tidskrævende. Derfor har SEGES Svineproduktion undersøgt pålideligheden af at måle søernes overfladetemperatur. For at have et sikkert grundlag testede vi først forskellige rektaltermometre, der anvendes i soens endetarm. Termometre, som måler dybt, giver de mest ensartede målinger på samme so. I næste step i afprøvningen blev

Følg med i sædkvaliteten SEGES Svineproduktion undersøger hver uge sædprøver fra alle DanBred avl- og opformeringsbesætninger. Og nu kan du også følge med. De seneste mange år er der hver uge blevet undersøgt sæddoser, som alle DanBreds KS-stationer i Danmark sender til kontrol. Derudover bliver der hver måned indsamlet sæddoser fra besætningerne, som bliver kontrolleret uden KS-selskabets viden. Sæddoserne bliver undersøgt for, om indholdet af antal bevægelige sædceller lever op til de gældende regler. Effekten af sæddoserne på kuldstørrelse og faringsprocent i avls- og opformeringsbesætningerne bliver også løbende overvåget på KS-selskabsniveau. Resultaterne af disse undersøgelser kan du finde på Svineproduktion.dk, hvor resultaterne løbende bliver offentliggjort. ● 40

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

der målt overfladetemperatur på flere søer for at sammenligne med rektaltemperaturen. - Vores forsøg viste, at der kun var begrænset sammenhæng mellem de målte overfladetemperaturer og de målte rektaltemperaturer. Soens temperatur måles altså bedst i soens endetarm, fortæller Vivi Aarestrup Moustsen og fortsætter: - I flere besætninger har man givet udtryk for, at de anvender en eller to tærskelværdier - fx 39,3 oC og 39,5 o C - for rektaltemperatur som udgangspunkt for valg af behandling til soen efter faring. I denne undersøgelse var variationen på de målte rektaltemperaturer med det termometer, som viste mindst variation, mere end 0,3 oC. Ved dialog med besætningsdyrlægen og ved introduktion af medarbejdere er det derfor vigtigt at være opmærksom på supplerende kliniske tegn, da temperaturen ikke kan stå alene. ●


Intet quick fix til hele haler Der er ikke noget ”quick fix”, når man vil producere grise med hele haler. Men det kan lade sig gøre, hvis man er fokuseret og yder en ekstra indsats. Det er som oftest ikke en enkelt faktor, som er udslagsgivende for halebid, medmindre der er tale om en foderfejl eller mangel på foder. Det er altså en kombination og/eller summen af faktorer og grisenes stresstærskel, som giver sig udslag i halebid, og da denne tærskelværdi er forskellig fra besætning til besætning, bliver halebid så uforudsigeligt. Fem bedrifter har været med i et forsøg med at stoppe med halekupering. Hos alle deltagere blev der efterspurgt et ”quick fix”, men det findes ifølge chefforsker Torben Jensen ikke: - Hvis man vil stoppe med halekupering, kræver det, at medarbejdernes fokus i den daglige pasning også rettes

mod halernes positur og små tegn på begyndende halebid, siger han. Hos de fem bedrifter blev det gentagne gange observeret, at udbrud af halebid begyndte 2–3 uger efter fravænning. Samtidig blev det bekræftet, at man kan afværge det, hvis der bliver sat ind i tide: - I ingen af de fem besætninger gik det helt galt med halebid, men i en del stier mistede mange grise det yderste af halen på grund af halebid. Til gengæld så vi også, at tilfælde af halebid, der ikke blev stoppet i smågrisestaldene, fortsatte i slagtegrisestaldene, hvor der så skulle iværksættes mange tiltag for at standse halebidningen. Så hold fokus og sæt ind i tide – allerede i smågrisestalden, siger Torben Jensen. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

41


TEAM LANDBRUG

- VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fire specialiserede landbrugsadvokater. Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

SKELSAGER & NABORET

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk

42

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Uffe Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Birgi�e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25

Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01


Køling og opbeVaring af døde dyr

eUraTainer KøleConTainer

nyhed!

KadaVer KølerUM

• Til 1 – 6 stk. minicontainere • Med energivenlige Propan køleanlæg

• E uratainer kølecontainer kan nu leveres med bagdøre • For større hygiejnisk håndtering af døde dyr (ren/uren vejs-håndtering) • Leveres i flere størrelser fra 2 - 6 minicontainere eller anden indsats

• • •

Alternativ til kølebrønd Kan leveres med containerindsats efter ønske Flere størrelser

Kontakt os for Vi er altid leveringsdygtige i løse køleaggregater til Euratainer og VDK kølecontainer samt til kølebrønde og rum.

Vi har 20 års erfaring i køling og opbevaring af døde dyr, slagteriaffald og blod

den rigTige løsning

til opbevaring af døde dyr

Damgade 73B, 6400 Sønderborg Tlf. 7443 0055, fax 7443 0045 www.a-z-trading.dk, azt@a-z-trading.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

43


ProCleaner X100 - XB100 - XT100

Vaskerobot til svinestalde

Hanne og Jan i parløb med vaskerobot Ved Glumsø på Sjælland, driver Hanne og Jan Lundgren et familie landbrug med 200 søer og salg af 30. kgs. grise. Hjørnestenen af landbruget er deres tætte samarbejde, både som ægtefolk men også i selve driften af landbruget. I det daglige har Hanne ansvaret for farestaldene, mens Jan står for klimastaldene. For halvandet år siden, købe de en X100 vaskerobot for at skære ned på tiden de brugte på at nedvaske staldene. Idag har Hanne og Jan fået mere tid til det der betyder noget for dem nemlig at passe dyrene og hinanden. “Vores vaskerobot tager det seje og mest beskidte arbejde med nedvaskning, så der kun er finvask tilbage, som vi sagtens klarer selv”

Vil du som Hanne og Jan også hellere bruge din tid på noget sjovere end at vaske svinestalde? Så Kontakt os på +45 96 96 10 15 eller læs mere på www.washpower.com Washpower A/S Elmevej 8 | 7870 Roslev +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

44

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021


ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com

FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK Vi har styr på foderløsningen – Du gør forskellen i stalden Skal fravænning uden medicinsk zink lykkedes med det optimale resultat, skal man ud over foderets sammensætning have fokus på: •

Fodringsstrategien før og efter fravænning

Management i forbindelse med fravænning

Rengøring, desinfektion, vandkvalitet osv.

Færdigfoderet PrimeFeed Safe og VF-konceptet til hjemmeblandere, er gennemtestet foderløsninger til fravænning uden medicinsk zink. Vi hjælper gerne med at se på de optimeringsmuligheder, der er på din bedrift.

VS210201

Vil du vide mere, kontakt din salgskonsulent eller DLG-kundecenter på telefon 3368 6000

GENNEMPRØVET KVALITET

VS210201_PrimeFeed_Annonce_Svineproducenten_184x134mm.indd 1

02/03/2021 11.01

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

45


&SKET

SET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

ske Svineproducenters forden 9. september 1998 lovede Dan n vise TV-A i re sene og 8 199 er I Nyhedsmagasinet den 8. septemb var landbrugets præsident, Peter stfremmere inden jul samme år. Det væk iske biot anti af brug for stop ) og 9. sepmand, Kent Skaaning , (t.v. 9. september. (Kilde: DR TV, den 8. gæst i Prof ilen hos Kur t Strand den var han da , med eds tilfr ikke s Gæmelke, tydeligvi tember 1998)

1998-2000:

Landsforeningen førte an i stop for brug af antibiotiske vækstfremmere Af Anne Wolfenberg

Den 8. september 1998 blev en skelsættende dag for dansk svineproduktion. Den aften lovede daværende formand for Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, et næsten øjeblikkeligt stop for brug af antibiotiske vækstfremmere. Det gjorde han i den bedste sendetid i DR, i Nyhedsmagasinet. Et budskab han gentog igen dagen efter i TV-Avisen klokken 18.30 og igen klokken 21. Kent Skaaning lovede, at vækstfremmerne kunne udfases i takt med, at siloerne blev tomme, og der kom nyt foder ind. Det vil i praksis sige, at danske svineproducenter kunne stoppe med at bruge antibiotiske vækstfremmere inden jul.

Ukontrolleret politik - Forbrugerne og befolkning i Danmark har en fornemmelse af, at det vi gør, er forkert. Det synes vi altså ikke, vi vil lægge ryg til. Derfor holder vi med det, og derfor foreslår vi det stoppet, sagde Skaaning på direkte TV i 18.30-TV-Avisen 46

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

på DR og opfordrede til aftale med daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen. Forhistorien var, at en 62-årig kvinde var død efter en infektion med en resistent salmonella af typen DT-104. Det var det første fatale udfald af DT-104 i Danmark, og derfor var der opstået debat om, hvorvidt øgningen i antibiotikaresistente bakterier kunne tilskrives brug af antibiotiske vækstfremmere i landbruget. I samme TV-avis roste Henrik Dam Kristensen Kent Skaanings udmelding, som dog straks blev talt ned af Axelborg samme aften i skikkelse af Landbrugsrådets daværende præsident, Peter Gæmelke, der var gæst i Profilen. Gæmelke erkendte, at det var den rigtige beslutning, men var samtidig klar i mælet om, at han bestemt ikke var tilfreds med Danske Svineproducenters udmelding, som han var blevet bekendt med via pressen. Gæmelke kaldte Skaanings udmelding det for ”ukontrolleret politik” og betegnede Landsforeningen som en sammenslutning af ”nogle få, store svineproducenter”. Endelig mente han, at der var behov for mere tid til en omstilling væk fra brugen af de antibiotiske vækstfremmere.


14.

Emborg H, Ersbøll AK, Heuer OE, Wegener HC. The effect of discontinuing the use of antimicrobial growth promoters on the productivity in the Danish broiler production. Prev Vet Med. 2001;50:53-70.

15.

Graham JP, Boland JJ, Silbergeld E. Growth promoting antibiotics in food animal production: Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne an economic analysis. Public Health Rep. 2007;122:79-87. sige mærkesagerne, der dannede fundamentet og bringer her et udpluk af begivenheder siden 16. Callesen J. Effects of termination of AGP-use on pig welfare and productivity. In: Working for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i Landsforeningens fødsel i 1974. papers from the international invitational symposium ”Beyond Antimicrobial Growth svinebranchen gennem og som LaDS har 6-7 November 2002. World Health Promoters in Food Animaltiden, Production”. Foulum, Denmark, Organization, Collaborating Centre for Antimicrobial Resistance in Foodborne Pathogens.

anog ud-

agbeka

roe) i 00 si

ntille ng pi i

ilidel res om ris, gså st-

WS

ng inigise til

og terapi (skraverede søjler) fra

Avoparcin forbudt

1992 til 2008 i den danske svine-

Law sonia spredes

Virginiamycin forbudt

100

produktion, justeret for produk-

Ophør hos slagtesvin

tionsstørrelsen. Interventioner

Ophør hos fravænningsgrise

75

PMWS spredes

og sygdomsudbrud i perioden 1992-2008 er indikeret. (Kilde: Dansk Veterinær-

50

tidsskrift nr. 18, 2009)

25

0 1992

1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Terapi

Vækstfremmer

Figur 1. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (grå søjler) og terapi (skraverede søjler) fra 1992 til 2008 i den danske svineproduktion, justeret for produktionsstørrelsen. Interventioner og Figur 1. Forbrugi perioden af antibiotika somervækstsygdomsudbrud 1992-2008 indikeret. Intern modstand

fremmer (grå søjler) og terapi (skraverede Næppefra havde Skaaning danskerne, at de antibisøjler) 1992Kent til 2008 i denlovet danske svineproduktion, justeret for produktionsotiske vækstfremmere ville blive udfaset, inden han mødte størrelsen. Interventioner og sygdomsudkritik ifra svineproducenter, havde svært ved at se, brud perioden 1992-2008som er indikeret.

hvordan man skulle undvære de antibiotiske vækstfremmere. Forståeligt nok lurede faren for det ukendte, og en hverdag uden vækstfremmerne ville formentlig kræve et ændret management. 5000 250 Kent Skaaning var heller ikke populær hos slagteritoppen på Axelborg: 4000 200 Allerede den 10. september undrede formanden for brancheforeningen Danske Slagterier, Jørgen Laursen Vig, 150 3000 sig over Kent Skaanings udmelding. Det gjorde han i en artikel i Information: 2000 100 - Vi har en klar aftale om at koordinere vores udmeldinger på1000 det her område, så det er mærkeligt, at producent- 50 foreningen pludselig underløber os ved at rende fra det 0 0 løfte, sagde Jørgen Laursen Vig til Information.

produktion i mill. kg

ret elekmaj nti-

som vækstfremmer (grå søjler)

PRRS spredes

Ingen profit

Svineproduktion), tvivlende over for, om de antibiotiske vækstfremmere kunne undværes. Også i Profilen den 9. september redegjorde Peter Gæmelke for, at søerne ”malkes helt af”, når de ligger med 10-11 grise. Derfor vurderede han, at det vil være problematisk at øge fravænningsalderen og undvære de antibiotiske vækstfremmere. Han forudså, at forbruget af medicinske antibiotika nok ville stige i en periode. Det sidste fik han i øvrigt ret i, som figurerne på disse sider viser. Ifølge Danske-nyheder.dk gjorde Kent Skaaning afskaffelsen af de antibiotiske vækstfremmere betinget af tre ting: 1) Dansk kød skulle kunne mærkes som fri for vækstfremmere, 2) Grænsekontrollen med udenlandsk kød skulle strammes og 3) staten skulle støtte nedslagtningen af besætninger, der har fået konstateret DT-104. Desuden ønskede han, at daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen (S), skulle sætte sig for bordenden og få indført et EU-forbud mod brugen af vækstfremmere.

19 95 19 96 19 97 19 98 19 99 20 00 20 01 20 02 20 03 20 04 20 05 20 06 20 07 20 08

til

125

mg antibiotika per kg produceret svin

akder ioer-

Figur 1. Forbrug af antibiotika

Kg anvendt antibiotika

on eratiordte

Brændende platform Vækstfremmer

Terapi

Produktion

Axelborg overtog

Den 8. september 1998, hvor Skaaning aflivede vækstfremEfter Skaanings aflivning af vækstfremmerne fortsatte Figur 2. Forbrug af antibiotika som vækstfremmer (sorte søjler) og terapi (grå søjler – data kun merne, Danske Slagteriers formand, Jørgen Laursen debatten internt i branchen, men i den brede offentlighed Figur 2.havde Forbrug af1995 antibiotika som væksttilgængelige fra 2001) fra til 2008 i den danske fjerkræproduktion samt den totale produktion. (sorte søjler) og terapi (grå søjler fremmer Vig, tidligere på dagen betegnet debatten som værende blev der i en periode relativt stille omkring de antibiotiske – data kun tilgængelige fra 2001) fra ude af proportioner i en artikel i BT. Og i Nyhedsmagasinet vækstfremmere. Vækstfremmerne blev ikke udfaset, 1995 til 2008 i den danske fjerkræpropå DR var en ung Erik Larsen (seneinden jul, hvor siloerne løb tomme, men forhandlingerne duktion samt densvineproducent, totale produktion. re kendt som formand for Landbrug & Fødevarer, var overtaget af Axelborg, som forhandlede med landfortsatte stigning kan relateres tilbage til ophøret med anvendelse af vækst-

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

47


&SKET

SET

brugsministeriet om en aftale. Næste afgørende skridt var, da Axelborg i 1999 meddelte, at man havde indgået en politisk aftale med landbrugsministeriet om udfasningen af de antibiotiske vækstfremmere. Altså ikke inden julen 1998, som Skaaning lovede, men senest med udgangen af 1999, og det blev Axelborg, som officielt indgik en noget forsinket aftale med den daværende fødevareminister, Henrik Dam Kristensen, om frivillig udfasning af de antibiotiske vækstfremmere. Officielt anerkendte aftaleparterne ikke, at Danske Svineproducenters formand havde været katalysator i en proces, som siden har vist sig at give dansk svineproduktion kredit for vores forudseenhed rundt omkring i verden. Flere gange har eksempelvis FN og WHO anerkendt Danmarks forudseenhed og villighed til at vise andre lande, hvordan man opnår et ansvarligt brug af antibiotika i svineproduktionen.

Anerkendelse uden for egne rækker I en analyse i Ugebrevet Mandag Morgen den 4. januar anerkendes Skaaning dog således: ”Med til den forbrugerorienterede fløjs nøglepersoner regnes også formanden for udbryderorganisationen Danske Svineproducenter, Kent Skaaning, som for et par måneder siden blev landskendt for i en presset situation på tv at love afskaffelse af vækstfremmere næsten overnight. Selvom han har taget mange

affede antibiotiske Samme dag som Kent Skaaning afsk svineproducent, Erik vækstfremmere på TV, var en ung and for Landbrug & Larsen (senere kendt som bl.a. form edsmagasinet på DR Fødevarer, Svineproduktion), i Nyh vækstfremmere skeptisk over for, om de antibiotiske edsmagasinet den 8. kunne undværes. (Kilde: DR TV, Nyh september 1998)

holmgange med Gæmelke - eksempelvis omkring hele landbrugets organisering - vurderes deres tankebaner alligevel at løbe parallelt. Skaanings fortid som kvalitetschef i HTH-Køkkener fornægter sig ikke. Han ønsker et opgør med forestillingen om landboidyl og dyr, der bliver kløet i nakken. For ham er det vigtigt at definere sig selv som producent, hvis formål det er tjene penge inden for de rammer, som samfundet udstikker omkring f.eks. miljø og dyrevelfærd. Skaaning finder generelt, at slagterierne har reageret alt for langsomt på forbrugernes og markedernes krav. Desuden ønsker han, at landmændene lader andelsselskaberne beholde en større del af restbetalingerne som risikovillig egenkapital, så selskaberne får flere økonomiske

Figur 2. Udvikling i antibiotikaforbruget til grise i Danmark fra 1990 til 2011. Frivillige branchetiltag medførte ophørt brug af vækstfremmere til slagtesvin i 1998 og ophørt brug af cephalosporiner i 2010. National

Stop for vækstfremmere Slagtesvin og smågrise

Stop for cephalosporiner Gult kort introduceres

Stop for brug af flouroquinoloner

regulering medførte et fuldstændigt ophørt brug af vækstfremmere i 2000 og ophørt brug af fluoroquinoloner i 2002.(Kilde: Dyrlægen nr. 2, 2012)

48

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Figur 2. Udvikling i antibiotikaforbruget til grise i Danmark fra 1990 til 2011. Frivillige branchetiltag med-førte ophørt brug af vækstfremmere til slagtesvin i 1998 og ophørt brug af cephalosporiner i 2010. National regulering medførte et fuldstændigt ophørt brug af vækstfremmere i 2000 og ophørt brug af fluoroquinoloner i 2002.


Skynd dig at gense de gamle TV-klip, inden det er for sent

muskler til nyudvikling og Ligesom med så mange -investering. Og han er selv andre regler i EU, kan man Pga. producentrettigheder er nogle villig til at løbe en risiko for i ydermere konstatere forskel i af tv-klippene kun tilgængelige sidste ende at kunne opnå højehastigheden for implementerinindtil omkring 5. august. re priser for mere differentierede gen fra land til land og fra nord til varer. Hans fremtidsvisioner er et syd i Europa, hvor især de skandinasnarligt reformudspil fra Gæmelke om en viske lande traditionelt har været længst ny organisering af landbrugets organisationer, fremme med at implementere nye EU-krav. flere store svineproducenter, som forlader de andelsejede Vanskelig genstart slagterier til fordel for egne initiativer, samt et nyt dansk slagteri i Tyskland.” I de første år efter den danske udfasning af de antibiotiske vækstfremmere var der en stigning i udskrivningen af Danmark førte an i EU receptordineret antibiotika (figur 1). Nu kom sygdomsGenerelt var det så som så med opfyldelsen af Skaanings problemer frem i lyset, der hidtil havde været sløret af betingelser for udfasningen af de antibiotiske vækstfremvækstfremmerne. Siden har danske svineproducenter dog mere. Dog skal det siges, at Danmark senere under sit præsteret et flot fald i brugen af antibiotika (figur 2). Som EU-formandskab fik indført et forbud mod brug af antibidet ses på kortet, er der stadig også stor forskel i mentaliotiske vækstfremmere i EU. Dette var helt i overensstemteten og i tilgangen til brug af antibiotika fra nord til syd i melse med Skaanings ønske, men dog med nogen forsinEuropa – og det på trods af, at alle lande officielt er underkelse, idet EU-forbuddet først trådte i kraft fra 2006. lagt samme regler. ●

substances included in each of the categories in the above figure are detailed in Annex 4, Table A15. Penicillins plu Læs mere herThe beta-lactamase inhibitors refer to penicillins in combination with clavulanic acid.

The proportion of sales in 2016 of antimicrobials classified as the highest priority CIAs, and as included in the AMEG Category 2 (see Annex 5, Table A16), i.e. 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, other quinolones and polymyxins, varied substantially between the 30 countries, ranging from 0.001% to 2.1%, 0.01% to 9.6%, 0% to 7.5% and 0% to 8.8%, respectively (Figure 6). The changes in total sales, in mg/PCU, of these classes/subclasses in the 30 European countries are shown in Figures 40 to 44. Overall, in the 30 countries, the sales (mg/PCU) of 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, and polymyxins accounted for 0.2 %, 2.2 % and 5.1 %, respectively, of the total sales of antimicrobial VMPs in 2016. Figure 6. Proportion of the total sales of 3rd- and 4th-generation cephalosporins, fluoroquinolones, other quinolones and polymyxins for food-producing species, in mg/PCU, for 30 European countries, in 20161,2,3

Figur 3. Oversigt over forbruget af antibiotika til husdyr i 30 lande i Europa. (Kilde: EU’s ESVAC-rapport 2010-2016).

3rd- and 4th-gen. cephalosporins

Fluoroquinolones

Other quinolones

Polymyxins

14% 12% 10% 8% 6% 4% 2%

2

Switzerland

United Kingdom

Spain

Sweden

Slovakia

Slovenia

Romania

Poland

Portugal

Norway

Netherlands

Lithuania

Luxembourg

Italy

Latvia

Ireland

Iceland

Greece

Hungary

France

Germany

Finland

Estonia

Denmark

Cyprus

Czech Republic

Croatia

Bulgaria

Austria 1

Belgium

0%

Variations between the countries should be interpreted with great care due to the large differences in dosing between these classes SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021 49 sub-classes of antimicrobials. No sales of other quinolones in Austria, Estonia, Finland, Germany, Iceland, Ireland, Switzerland and the United Kingdom.


Fælles midler til politisk arbejde Spørgsmål til formand for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion Erik Larsen:

Danish Crown om det kinesiske marked og prisen for slagtesvin Spørgsmål til Lars Albertsen, salgsdirektør i Danish Crown

Hvordan vil du sikre, at alle avlsselskaber bidrager til det politiske arbejde, så længe ejerforholdet er, som det er, i Danavl?

Erik Larsen svarer: - Det er en misforståelse. Jeg forventer ikke, at avlsselskaberne skal bidrage til det politiske arbejde. Jeg ønsker blot, at avlsselskaberne skal hjælpe os med den opkrævningsform, som vi har haft i rigtigt mange år. Avlsselskaberne skal kun opkræve det og sende det videre. Jeg har tilbudt, at der på fakturaen står en særskilt linje, hvor det fremgår, at man betaler ind til de fælles omkostninger, der er til at drive det politiske system. Vi har behov for nogle fællesmidler, som ikke er søgt gennem fondene. Der har løbende været forhandlinger med avlsselskaberne (ud over Danbred, red.), og jeg håber, de vender tilbage for at fortælle, at de ønsker at hjælpe med opkrævning af midler til det fælles politiske arbejde. 50

SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

Hvad er din forventning til kinesisk svineproduktion og det kinesiske marked inden for de kommende fire år, og hvordan forventer du, at det vil påvirke den danske notering i perioden Danish Crowns salgsdirektør afviste desværre at besvare et lignende spørgsmål til forrige blad grundet travlhed. I håb om, at salgsdirektøren siden har fået tid, spørger vi igen til dette blad, hvor vi tilbyder Danish Crown muligheden for at komme til orde, kort eller langt efter eget ønske og eventuelt med en hel artikel om markedssituationen i Kina/Asien inden for en selvvalgt periode. Først afvises det af Danish Crowns pressechef, som dog alligevel bekræfter den 1. juni, at det er en aftale. Den 11. juni meddeler pressechefen imidlertid, at Danish Crown alligevel ikke ønsker at bidrage til Landsforeningens medlemsblad. Det begrundes med Landsforeningens manglende opbakning til Danish Crowns nye strategi. I Landsforeningen er vi forundrede og ærgerlige over, at politisk enighed angiveligt er en forudsætning for, at Danish Crown vil informere svineproducenter om markedsforhold.


Sammenligning af resultater fra forskellige avlsselskaber

Magtbalancen i Landbrug & Fødevarer

Spørgsmål til direktør for Landbrug & Fødevarer Svineproduktion Christian Fink Hansen:

Spørgsmål til formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard:

Da jeg som svineproducent tager for givet, at L&F/Seges varetager alle svineproducenternes interesser, går jeg også ud fra, at Seges sørger for, at resultater fra alle tre nuværende avlsselskaber i Danmark bliver testet uvildigt med passende mellemrum. Er det noget, L&F/Seges kan bekræfte?

Christian Fink Hansen svarer: - Det er de danske griseproducenter, som sætter avlsmålet for DanBred via bestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Svineproduktion. Målet er sat efter at opnå bedst mulig bundlinje for en dansk griseproducent. Det vil koste et tocifret millionbeløb at teste genetikken fra forskellige avlsselskaber mod hinanden. En eventuel beslutning om, hvorvidt det er relevant at bruge fællesskabets midler på dette, ligger i Landbrug & Fødevarer Svineproduktions bestyrelse.

PRRS-fri ornestationer

& Fødevarer Spørgsmål til direktør for Landbrug sen: Svineproduk tion Christian Fink Han tioner til Hvorfor har Danavl ændret ornesta påstået , at PRRS-fri, når de altid historisk har det ikke var muligt?

Som svineproducent ser jeg med gru, hvordan Arla trækker flere og flere krav ned over hovederne på mine kollegaer, mælkeproducenterne. Krav, som vanskeliggør og fordyrer deres produktion. Senest eksempelvis krav om non-gmo. Jeg ser din opgave som formand for både producenter og virksomheder under Landbrug & Fødevarer at sikre en rimelig balance, så virksomhederne ikke stiller endeløse krav til producenterne, som derved gøres til slaver af deres egne andelsvirksomheder. For mig som svineproducent er det jo især de danske svineslagterier, der i praksis tegnes af Danish Crown, som det er vigtigt, at du har en vis kontrol over. Hvordan vil du sikre det?

Søren Søndergaard meddeler skriftligt via sin formandssekretær, at han takker nej til at besvare spørgsmålet.

Christian Fink Hansen svarer: - Det er nyt for mig, at det skulle være umulig t. Men det er noget, som tidligere er blevet vurderet for dyrt i forhold til fordelene. Nu står vi så i en situation, hvor der er t. Der for har vi ændret lovgivning på vej inden for område ornestationerne til PRRS-fri. SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021

51


T

IG GL

HED , UDV I

2022

G , UDBYT

E

FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

IN KL

FA

for husdyrproducenter Til januar åbner NutriFair igen dørene til faglighed, viden, netværk og handel. For tiende gang står branchens stærkeste virksomheder klar til at møde kunderne. Vil du også møde de beslutningsdygtige landmænd ansigt til ansigt? Så book allerede nu din stand og få del i successen. Læs mere på nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

19.-20. JANUAR 2022


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Spørgekassen

4min
pages 50-52

Nyt fra SEGES Svineproduktion

4min
pages 40-45

Set & Sket

10min
pages 46-49

Kronik: Danish er din adgang til eksportmarkederne

4min
pages 36-39

Markedsberetning og prognose Tyske slagterier er en joker

5min
pages 28-29

Ny i bestyrelsen: Jacob vil gå foran på dyrevelfærd

3min
pages 8-9

Bæredygtig svineproduktion - kort fortalt

5min
pages 22-23

PRRS-update: Benspænd fra Hatting

2min
pages 16-17

Kinesisk vacuum presser globale svinepriser op

3min
pages 24-27

Ivrig debat på generalforsamlingen

5min
pages 10-11

Blækhuset: Er Dakapladsen lig med dyrevelfærd?

2min
pages 4-5

Ammoniakregler: Husdyrbrug står til lukning

7min
pages 12-15

Ny formand: Jeg vil opgradere stemmen fra staldgangen

4min
pages 6-7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.