Ivrig debat på generalforsamlingen

Af Anne Wolfenberg

Ros til formanden og hans sidste beretning, frustration over Fødevarestyrelsen og djøfferi i Danish-styregruppen, samt vigtigheden af en åben debat var nogle af gengangerne under debatten ved Landsforeningens generalforsamling den 16. juni.

Peter Kjær Knudsen indledte debatten, hvor han blandt andet kom ind på den vanskelige kommunikation mellem Landsforeningen og Danish Crown (DC), og at han mente, at det var forkert af DC at ”dømme Landsforeningen ude” blot fordi man ikke var enige om alting.

Plads til uenighed

- Det er vigtigt at kunne drøfte uenigheder, som vi har tradition for i Danmark, sagde han og henviste til Sverige, hvor der i modsætning til i Danmark, slet ikke er en tradition at debattere, fordi selskaberne topstyrer alting. Jeg synes, det er forkert, hvis vi også skal gå den vej, sagde Peter Kjær Knudsen, der rådede til, at der fortsat var plads til at kunne drøfte uenigheder samtidig med, at han rådede til, at Landsforeningen ikke blev for skinger i sin retorik.

Daværende næstformand og nuværende formand Jeppe Bloch Nielsen tilsluttede sig, at der skal være plads til uenigheder, men undrede sig samtidigt over, at Danish Crown øjensynligt ikke vil kommunikere med Landsforeningen i faglige spørgsmål, blot fordi Landsforeningen ikke er enige med dem i den nye strategi. - Er det ikke ok at være uenige? Det er jo det, der flytter os. Og hvis en direktør i Danish Crown, der bliver betalt med en anseelig sum hver måned, bliver fornærmet, hvis Landsforeningen har en anden holdning, end han har, så vil jeg gerne betvivle, om det er rigtigt, at det skal være sådan, sagde Jeppe Bloch Nielsen.

To timers konstruktiv debat

Emnerne i den indledende replik var meget typiske for den efterfølgende livlige og konstruktive debat, der varede tæt på historiske to timer. Med omkring 50 deltagere på generalforsamlingen var det altså ikke kvantiteten, men derimod kvaliteten, der kendetegnede debatten.

Endnu et fyldigt punkt i debatten var Landsforeningens dyrevelfærdsstrategi, hvor tidligere formand Henrik Mortensen mente, at man var gået for vidt med sine ambitioner om løsgående faresøer i al nybyggeri fra 2025.

Med 50 fremmødte var debatten ikke præget af kvantitet, men til gengæld af kvalitet. Her er det Peter Kjær Knudsen, der tog det første ord i debatten.

Dyrevelfærd: Lige frisk nok

- Politikere vil gerne have mere økologi, selvom vi ved, det sviner, og det er ikke særligt godt for verdens CO2udledning. Gør I ikke lidt det samme her, når I pleaser nogen ved at love løse, diegivende søer?. Der kommer til at dø flere grise i vores stalde, og hvem er det godt for?

Tidligere bestyrelsesmedlem Mikael Kristensen var enig i det synspunkt, og påpegede, at det var stik imod det, som medlemmerne havde meldt ud i en medlemsundersøgelse. - Og så længe man ikke får ekstra betaling for grise fra det system, så kan økonomien ikke hænge sammen, sagde han.

Genetikken dur ikke til løsdrift

Peter Kjær Knudsen mente, at de avlssystemer, vi har i Danmark, ikke dur til løsgående, diegivende søer. - De grise, de får, er alt for små til at kunne klare sig i en løsgående faresti, sagde han på baggrund af resultater i familiens svenske besætning, hvor man med Topigs Norsvin har formået at holde dødeligheden nede på 12 procent i løsdrift, men at det lynhurtigt stiger til 15-16 procent, når der krydses til 50 procent Danbred.

Peter Kjær Knudsen påpegede, at hvis dødeligheden stiger pga. flere systemer med løsdrift, så rammer det alle svineproducenter, uanset om de har løsgående eller kassestier: - Det er statistik, og det bliver en boomerang til os alle.

Kastration

Både Mikael Kristensen og Henrik Mortensen var kede af, at Landsforeningen ikke stod mere fast over for slagterierne med at stoppe med kastration, og Henrik Mortensen påpegede de mange SAF-midler der er brugt i tidens løb til måleudstyr for skatol og androstenon.

Claus Jørgensen mente, man burde satse mere på Improvac, men formand for de danske svineslagterier Asger Krogsgaard svarede, at der ikke er afsætningskanaler for hangrise på højprismarkederne – Improvac eller ej.

DC’s benchmark

Efter beretningens kritik af Danish Crowns benchmark til det europæiske gennemsnit, hvor det svinepestramte Tyskland indgår med næsten 50 procent, mente Asger Krogsgaard, at sammenligningen var god nok, idet han forventede, at Tyskland snart vil få styr på svinepesten, og man ikke bare kan skifte benchmark hvert halve år. Claus Bruun Jørgensen betvivlede, at Tyskland snart skulle få svinepesten under kontrol med alle de vildsvin og al den skov, der er. - For mig lyder det meget, meget usandsynligt, at de nogensinde får styr på svinepest, sagde han.

Ugefaxen er bestyrelsens holdning

Flere havde tilsyneladende opfattelsen af, at Ugefaxen er meddelelser fra sekretariatet. Derfor præciserede Per Bardrum, at Ugefaxen er bestyrelsens politiske talerør til medlemmerne.

Hørt under debatten - Det er tankevækkende, at Danish Crown har svært ved at hive leverandører ind fra Tican, selvom de stadigvæk er bagud. Og det må jo være, fordi alternativet er så ringe, at de egentlig hellere vil slagte grise, der er større.

Jeppe Bloch Nielsen

- Medlemsundersøgelsen viser, at det (kastration, red.) er noget, vi virkelig gerne vil være fri for, men jeg kan godt at se, at I ikke får et ben til jorden i det forum, I har diskuteret det i. Men jeg ville ønske, I havde sat hælene i.

Mikael Kristensen

- Jeg producerer ikke bulk! Hvordan kan repræsentantskab og bestyrelse (i Danish Crown, red.) acceptere, at direktøren melder ud, at vi producerer bulk? Det er da en fornærmelse af os og vores medarbejdere, der kæmper hver dag. Det synes jeg, er et kæmpe problem.

Jeppe Bloch Nielsen

- Jeg tror aldrig nogensinde, at vi får Danish Crown med på, at vi skal stoppe (med kastration, red.), for det er nemmest og billigst at lade os tage det politiske bøvl, og så bare få grise ind, som er kastreret.

Henrik Mortensen