Nyt fra SEGES Svineproduktion

Soens temperatur måles bedst i endetarmen

Nogle søer kan få feber efter faring og skal derfor behandles. Men der er flere måder at tage temperaturen på. Og den hurtigste er desværre ikke den bedste.

Overflade eller rektal måling af temperatur – altså i soens endetarm? Dét er spørgsmålet, når vi taler om at måle søernes temperatur efter faring for at se, om de har feber. Anbefalingen har altid været at bruge rektaltermometer, men det er både besværligt og tidskrævende. Derfor har SEGES Svineproduktion undersøgt pålideligheden af at måle søernes overfladetemperatur.

For at have et sikkert grundlag testede vi først forskellige rektaltermometre, der anvendes i soens endetarm. Termometre, som måler dybt, giver de mest ensartede målinger på samme so. I næste step i afprøvningen blev der målt overfladetemperatur på flere søer for at sammenligne med rektaltemperaturen. - Vores forsøg viste, at der kun var begrænset sammenhæng mellem de målte overfladetemperaturer og de målte rektaltemperaturer. Soens temperatur måles altså bedst i soens endetarm, fortæller Vivi Aarestrup Moustsen og fortsætter: - I flere besætninger har man givet udtryk for, at de anvender en eller to tærskelværdier - fx 39,3 oC og 39,5 oC - for rektaltemperatur som udgangspunkt for valg af behandling til soen efter faring. I denne undersøgelse var variationen på de målte rektaltemperaturer med det termometer, som viste mindst variation, mere end 0,3 oC. Ved dialog med besætningsdyrlægen og ved introduktion af medarbejdere er det derfor vigtigt at være opmærksom på supplerende kliniske tegn, da temperaturen ikke kan stå alene. ●

Følg med i sædkvaliteten

SEGES Svineproduktion undersøger hver uge sædprøver fra alle DanBred avl- og opformeringsbesætninger. Og nu kan du også følge med.

De seneste mange år er der hver uge blevet undersøgt sæddoser, som alle DanBreds KS-stationer i Danmark sender til kontrol. Derudover bliver der hver måned indsamlet sæddoser fra besætningerne, som bliver kontrolleret uden KS-selskabets viden. Sæddoserne bliver undersøgt for, om indholdet af antal bevægelige sædceller lever op til de gældende regler. Effekten af sæddoserne på kuldstørrelse og faringsprocent i avls- og opformeringsbesætningerne bliver også løbende overvåget på KS-selskabsniveau.

Resultaterne af disse undersøgelser kan du finde på Svineproduktion.dk, hvor resultaterne løbende bliver offentliggjort.

Intet quick fix til hele haler

Der er ikke noget ”quick fix”, når man vil producere grise med hele haler. Men det kan lade sig gøre, hvis man er fokuseret og yder en ekstra indsats.

Det er som oftest ikke en enkelt faktor, som er udslagsgivende for halebid, medmindre der er tale om en foderfejl eller mangel på foder. Det er altså en kombination og/eller summen af faktorer og grisenes stresstærskel, som giver sig udslag i halebid, og da denne tærskelværdi er forskellig fra besætning til besætning, bliver halebid så uforudsigeligt.

Fem bedrifter har været med i et forsøg med at stoppe med halekupering. Hos alle deltagere blev der efterspurgt et ”quick fix”, men det findes ifølge chefforsker Torben Jensen ikke: - Hvis man vil stoppe med halekupering, kræver det, at medarbejdernes fokus i den daglige pasning også rettes mod halernes positur og små tegn på begyndende halebid, siger han.

Hos de fem bedrifter blev det gentagne gange observeret, at udbrud af halebid begyndte 2–3 uger efter fravænning. Samtidig blev det bekræftet, at man kan afværge det, hvis der bliver sat ind i tide: - I ingen af de fem besætninger gik det helt galt med halebid, men i en del stier mistede mange grise det yderste af halen på grund af halebid. Til gengæld så vi også, at tilfælde af halebid, der ikke blev stoppet i smågrisestaldene, fortsatte i slagtegrisestaldene, hvor der så skulle iværksættes mange tiltag for at standse halebidningen. Så hold fokus og sæt ind i tide – allerede i smågrisestalden, siger Torben Jensen.

TEAM LANDBRUG - VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fi re specialiserede landbrugsadvokater. Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret � l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må� e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky� else, miljøbesky� else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

SKELSAGER & NABORET

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems� llinger, servitu� er og lignende sagsområder.

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper� se inden for ekspropria� onssager.

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak� orhold inden for landbruget.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper� se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk� oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, � l landbrugsbedri� en er endelig overdraget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C

Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk Uff e Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10 Birgi� e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25 Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01