Når ammoniakregler spænder ben:
Husdyrbrug står til lukning
Af chefjurist Nikolaj Schulz, Bæredygtigt Landbrug
Det er ikke en fejl, og det er ikke noget, der går over, hvis du får brev fra kommunen om at reducere din ammoniakudledning til stort set ingenting. Det er en henvendelse, der skal tages seriøst. Desværre er du ikke den eneste: 7-10 procent af alle danske husdyrbrug – i alt ca. 300 landbrug - er låst af de krav, der følger af, at de ligger i nærheden af ammoniakfølsomme naturområder – såkaldt kategori 1- eller 2-natur, som indebærer, at der henholdsvis må udledes 0,2-0,7 kg N/ha/år og op til 1,0 kg N/ha/år. Det er i praksis ingenting. Med andre ord er det en væsentlig del af danske husdyrproducenter, der ligger tæt på et følsomt naturbeskyttelsesområde. Så tæt, at jeres kommune vil kræve, at I – over en kort årrække - skal reducere jeres ammoniakudledning til stort set ingenting. Det kan I kun gøre ved at reducere antallet af husdyr til et meget lavt niveau eller måske til nul. Altså i praksis lukke jeres virksomhed uden erstatning. Hvis du er en af de uheldige, vil din fremtid typisk blive afgjort ved et skrivebord i kommunen. Desværre er det nemlig typisk, at der i de sager ikke foretages en konkret samlet habitatkonsekvensvurdering. Det vil sige, at kommunens folk undlader at besøge dig og se på de konkrete forhold og vurdere dem. Hvis det sker, er det i strid med EU-lovgivningen, og derfor er det naturligvis ikke noget, du skal finde dig i.
Landsforeningen samarbejder med Bæredygtigt Landbrug i sager, hvor landmænd oplever benspænd for deres virksomheds bevarelse og udvikling pga. den specifikke ammoniakregulering. På den baggrund har vi bedt chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, redegøre for problematikken. landmandens retræte med fuld erstatning. Gården ligger jo, hvor den ligger, og den ligger ofte, hvor den ligger pga. udbringningsarealer. Hvis kommunerne vil nedlægge jeres produktion, bør de naturligvis ekspropriere. Det vil være fagligt korrekt at anvende den atmosfæriske spredningsmodel OML, som i andre sammenhænge anvendes til at beregne udbredelsen af luftspredning. Det ville også være relevant, men det er man afskåret fra at bruge i de danske regler. EU’s habitatdirektiv stiller ellers krav om anvendelse af den nyeste og bedste viden, men det undlader man altså i Danmark – i hvert fald på dette punkt.
Specifik belastning og baggrundsbelastning Danske kommuner undlader desværre at tage stilling til forholdet mellem baggrundsbelastningen og den specifikke belastning. Man ser kun på den specifikke belastning, hvor udregningerne må antages at være mangelfulde. Eksempelvis indgår belastning fra udbringning af gylle ikke i beregningerne af den specifikke belastning. Der er også andre faktorer, der spiller ind. Fx, hvis afgræsning stopper, og et område springer i skov, hvorved de lysåbne arealer forsvinder. Der er sikkert også andre forhold, der spiller ind. Men hvor entydig og klar er videnskaben? Stilles der de rigtige krav?
Lukket uden erstatning Tag som eksempel, at man vælger at lukke husdyrbrug samtidig med, at baggrundsbelastningen måske er 15 kg N. En baggrundsbelastning, som den husdyrprocent, det går ud over, ikke har mulighed for at ændre på. Og blomsterne er der - sjovt nok - alligevel. Men hvis det er så vigtigt, så må man i hvert fald kræve 12
SVINEPRODUCENTEN NR 3 2021
Forbedringer overses Landbrugets totale ammoniakudledning er faldet siden 1980, hvor produktionen samtidig er steget, hvilket er vist i to figurer. Desuden kan vi forvente yderligere et betydeligt fald i ammoniakudledningen i kølvandet på aflivningen af alle danske mink.
