Gribskov Seniorcenter / Gribskov Kommune

Page 56

56 |  Gribskov Seniorcenter & Gilleleje Aktivitetshus

Gillelejes fire  gode veninder Alder er ingen hindring, når det handler om at få nye gode venner. Det kræver bare, at du tør tage det første skridt, og komme ud og møde andre. Det var sådan Gillelejes fire gode veninder mødte hinanden.

Spørg en tilfældig bruger i Gribskov Seniorcenter og Gilleleje Aktivitetshus, og de vil sige, at det er aktiviteterne, der hiver folk ind, men det er venskaberne og fællesskabet, der gør, at de bliver. Det er de fire veninder, Annie Kjøller, Grethe Grønbæk, Rita Schiøtz og Fritze Ritzau bevis på. De mødte hinanden for nogle år siden over et spil bridge en eftermiddag i Gilleleje Aktivitetshus, og har været tætte veninder lige siden.

Fra bekendte til gode veninder „Annie og jeg lærte hinanden at kende, da Gilleleje Aktivitetshus åbnede, og vi skulle hjælpe med at sætte huset i stand,“ fortæller Grethe. Igennem et år gik de to kvinder og malede, gjorde rent og satte i stand, så den gamle SFO kunne fungere som et aktivitetshus for seniorer. Derefter stod de sammen i køkkenet, det naturlige centrum i Gilleleje Aktivitetshus, hvor Annie og Grethe lærte hinanden endnu bedre at kende.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.