
3 minute read
Sprog, spansk og sammenhold
I Gribskov Seniorcenter kan du opfriske dine sprogkundskaber eller lære et helt nyt sprog fra bunden.
„Der er rigtig mange danskere, der rejser til Spanien, så det er et populært hold,“ siger Elise Ægidius .Hun underviser i spansk for begyndere på Gribskov Seniorcenter .
Advertisement
„Undervisningen foregår på lidt forskellig vis . Vi anvender tekstbogen En Vivo, samt en øvebog med grammatik . Derudover får eleverne også en CD, hvor de kan høre, hvordan sproget udtales, så de ikke indøver noget forkert .
Ud over undervisningsmaterialerne øves eleverne også i spansk ved selv at holde oplæg og forelægge dem for klassen . Emnet er frit, og oplæggene holdes ofte som en del af undervisningen lige efter en ferie . Det er også i forbindelse med ferie, at „skoleåret“ afsluttes med at holde et bankospil, hvor hver elev har en lille gave med . Alle skiftes til at være opråber, så holdet får opfrisket tallene på spansk .
På den måde får eleverne trænet deres spanskevner på mange forskellige måder i undervisningen .

Sammenholdet er det vigtigste
Som bruger i Gribskov Seniorcenter vil du hurtigt opdage, at uanset, hvilken aktivitet du deltager i, så er det sociale samvær det vigtigste .
„At mødes med andre mennesker og udveksle alt mellem himmel og jord, og få nye venskaber, er vigtigt . Det blev især tydeligt under Corona-pandemien .
Da det ikke længere var muligt at mødes fysisk, måtte der gøres noget for ikke at miste nogen på holdet .
„Det vigtigste blev at vedligeholde sammenholdet . En af eleverne, Jan Hansen, inviterede derfor til flere ture i det fri ved Gribsø . Han sørgede for alt det praktiske, også lidt rødvin og noget at spise . Det var en kæmpe succes - gensynet med hinanden var ubeskriveligt dejligt . Det blev klart for hver enkelt, hvor vigtigt det var at vedligeholde sammenholdet . “
I corona-tiden
I corona-tiden måtte Gribskov Seniorcenter lukke helt ned . Derfor tilbød centerleder Lis Laursen at vise, hvordan spanskholdet kunne holde undervisningen ved lige online .
„I begyndelsen havde vi nogle udfordringer med støj og teknik, så vi holdt os til det basale i sproget . Det væsentlige ved at komme online var, at vi kunne se og høre hinanden, og på den måde holde forbindelsen med holdet ved lige . Online-undervisningen viste os, hvor vigtigt det er at holde sammen og værne om det sociale samvær . Vi gjorde det både for at passe på hinanden, og for at sikre, at ingen faldt fra, så vores fantastiske seniorcenter også ville bestå efter Covid-19 . Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis vi ikke havde set hinanden i et helt år,“ siger Elise og uddyber:
„Da vi kunne mødes igen, blev der sat et festtelt op i Gribskov Seniorcenters gård . Her overraskede Jan Hansen med bord, stole og rødvin, og Lis Laursen kom med kaffe og kage . Det blev den rene fest . Efterfølgende fortsatte undervisningen i teltet, indtil vi kunne rykke ind i klassen igen .
Man må selv sørge for at få et godt seniorliv
Spørger du Elise, hvorfor hun stadig underviser, og kommer på Gribskov Seniorcenter, er svaret helt klart:
„Du kommer ikke kun for at lære noget her . Du får også en masse sociale kontakter og gode oplevelser, og får udvidet din horisont . Du bliver godt modtaget, og føler dig altid velkommen . Corona-pandemien har vist, hvor vigtigt det er at være social og ses med andre mennesker, i stedet for at sidde hjemme i sofaen . Så kom op af sofaen og hen på Gribskov Seniorcenter .“