SIDE 4
Fremtidens ældrepleje skabes sammen med borgerne
SIDE 22
Den gode smag i kommunens køkkener
SIDE 16
Har du tid og lyst til mere aktivitet i hverdagen?
SIDE 26
SIDE 35
Du kan få hjælp til IT hos Borgerservice, Nyborg Bibliotek og i Ældre Sagen
SIDE 44
Genoptræning og fællesskab skaber livslyst
Det gode liv på plejehjem i Nyborg Kommune
fungerer som et bindeled mellem byrådet, kommunen og borgerne. Seniorrådet arbejder tæt sammen med politikere, den kommunale forvaltning og andre +60 årige om at finde de bedste løsninger i ældrepolitiske spørgsmål.
Som led i tyvepunktsplanen har vi ansat 14-17 årige på plejehjemmene, hvor de laver fritidsaktiviteter med de ældre. Det sætter farve på beboernes liv, samtidig med at medarbejderne har hænderne fri til kerneopgaven. Vi håber selvfølgelig også, at mange af de unge får lyst til at arbejde i sektoren senere. Allerede nu kan vi se, at unge og ældre har utrolig stor glæde af hinanden.
KENNETH Muhs Borgmester
I Nyborg Kommune vil vi sikre et godt liv for vores seniorer. Derfor er det vigtigt for os som politikere, at vi har et godt samarbejde om ældrepolitikken. Vi samarbejder nært med Seniorrådet i Nyborg Kommune. Samtidig har vi en god dialog med alle de foreninger, borgere og medarbejdere i kommunen, der engagerer sig i de ældrepolitiske spørgsmål. Det er der heldigvis mange, der gør.
Vi har netop afholdt borgermøder, hvor vi havde en frugtbar debat om fremtidens ældrepolitik i kommunen. Som politikere er vi glade for det store engagement på ældreområdet. For os betyder det, at vi får en endnu større indsigt, så vi kan træffe kvalificerede politiske beslutninger. Det giver os det bedste grundlag for at sikre vores seniorer en tryg og værdig tilværelse med mange muligheder.
I øjeblikket opføres et nyt sundhedshus, som er det største anlægsprojekt i Nyborg Kommune nogensinde. Sundhedshuset skal samle de sundhedsfaglige kompetencer i ét hus. På den måde får borgerne endnu bedre service på sundhedsområdet. Samtidig får vi så meget sundhed som muligt for pengene.
Vi har også taget initiativer til at sikre, at medarbejderne har gode arbejdsforhold og lønforhold. Det er vigtigt, at kommunen er en attraktiv arbejdsplads for vores mange dygtige og dedikerede medarbejdere - også i fremtiden.
Frivillighed er nøglen til et liv med mange muligheder for seniorer
I Nyborg Kommune har vi et rigt foreningsliv med over 200 foreninger for ældre og unge. Samtidig har vi utrolig mange borgere, der engagerer sig i det frivillige arbejde. Takket være de frivillige har vi afholdt flere store arrangementer i kommunen. Da hele Danmark fulgte med i Tour de France, blev der også afholdt Tour de France for ældre i Nyborg Kommune, hvor seniorerne kørte på ladcykler og trehjulede cykler. Arrangementet samlede mange begejstrede borgere i alle aldre, der klappede, heppede og hujede.
Som politikere vil vi gerne bevare og udbygge det fællesskab, som mange af os heldigvis finder i det frivillige arbejde. Derfor skal der være hjælp at hente for de frivillige, så de ikke står alene med alle opgaver. Vi har derfor et samarbejde med Frivilligcentret, som matcher borgere og foreninger og hjælper de frivillige med alt det praktiske. Det er dejligt at se, at Frivilligcentret er et omdrejningspunkt, der samler ældre og unge.
Tak for indsatsen
20 initiativer
Nyborg Kommunes ældreområde
Vi håndterer fremtidens udfordringer på ældreområdet sammen i Nyborg Kommune. I fremtiden bliver der flere ældre - og færre unge til at tage sig af dem. Det giver nye udfordringer - ikke mindst på ældreområdet. Vi har derfor netop vedtaget en tyvepunkts-plan, der skal fremtidssikre Nyborg Kommunes ældreområde.
Vi skal sikre, at vi kan rekruttere og fastholde vores medarbejdere på ældreområdet.
Vi vil gerne takke alle de foreninger, medarbejdere og borgere, der engagerer sig i ældrepolitik og frivilligt arbejde. Ikke mindst gør medlemmerne af Seniorrådet en imponerende indsats i vores samarbejde. Vi ser frem til et fortsat frugtbart samarbejde, så vi kan tilbyde de ældre borgere de bedste muligheder i Nyborg Kommune.
Kenneth Muhs, borgmester Kaj Refslund, formand for Ældreudvalget
KAJ Refslund Formand for ÆldreudvalgetI Nyborg Kommune har vi gennem flere år prioriteret en værdig ældrepleje højt. Der er tilført ekstra midler til en stigning i antallet af ældre, og vi har et flot serviceniveau over landsgennemsnittet. Undersøgelser viser heldigvis også, at kommunens ældre borgere har en høj tilfredshed med den service, de modtager.
Sådan skal det naturligvis blive ved med at være. Også selvom vi alle ved, at fremtiden vil bringe en markant stigning i ældrebefolkningen og et fald i antallet af medarbejdere, vi kan rekruttere.
Vi lever generelt længere og er sundere og mere aktive, og det er jo
fantastisk! Men det betyder også, at vi bliver flere ældre - og dermed flere, der lever med en kronisk sygdom eller med demens.
Samtidig går udviklingen i sundhedsvæsenet i retning af kortere indlæggelsestid på sygehuset - og mere behandling i nærmiljøet. Enten i borgerens eget hjem, i et sundhedshus eller via telemedicinske løsninger.
Det betyder, at vi skal kunne løse mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen. Det kræver nye kompetencer og flere tværfaglige forløb i kommunerne. Derfor er det trygt og godt at vide, at vi i 2024 står med et spritnyt sundhedshus i
Nyborg. Det kan netop sikre tværfagligheden og koble de kommunale og regionale sundhedstilbud med den almene lægepraksis. Sundhedshuset vil også betyde, at du i fremtiden er sikker på at have din læge i nærmiljøet.
For at vi fortsat kan levere en god og værdig pleje til de ældre, kræver det, at vi har dygtige og engagerede medarbejdere. Vi har derfor stort fokus på at skabe gode rammer og arbejdsbetingelser for alle vores medarbejdere.
I begyndelsen af 2022 fremlagde vi en handlingsplan med 20 indsatser i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
’Derfor
godt at vide, at vi i 2024 står med et spritnyt sundhedshus i Nyborg.’
Det betyder, at vi skal kunne løse mere komplekse opgaver i det nære sundhedsvæsen i kommunen. Det kræver nye kompetencer og mere tværfaglige forløb.
Vi har også forhandlet en historisk stor lønaftale på plads med FOA. Desuden er vi i gang med ombygning af nye lokaler til hjemmeplejen i Ørbæk og Ullerslev. En af de indsatser, som jeg personligt er ekstra glad for, er ansættelsen af unge på mellem 14 og 17 år på vores plejehjem. I maj begyndte de første unge i fritidsjob. De går ture, læser højt, spiller spil og hjælper med sms eller videoopkald. De unge mennesker skaber energi, glæde og hygge i hverdagen på plejehjem-
mene, og samtidig lærer de meget i relationen med de ældre. Forhåbningen er naturligvis også, at de unge bliver interesserede i faget. Sundheds- og ældreområdet er desuden inde i en meget spændende udvikling med en ny sundhedsreform i 2022 og en ny ældrelov i 2023.
Vi har derfor igangsat en proces med udarbejdelse af en ny ældrepolitik og en ny sundhedspolitik frem mod 2023. Det er vigtigt at sikre inddragelse af politikere, medarbej-
dere, borgere, pårørende, seniorråd, handicapråd og andre interesseorganisationer.
Det arbejde kan du følge på www. viskaber.nyborg.dk, hvor du er mere end velkommen til at give dit input.
Venlig hilsen
Anders M. Sørensen, direktør for Økonomi og Digitalisering, HR og Personale, Sundhed og Omsorg
I november 2022 tiltrådte jeg som ny formand for Nyborg Seniorråd. Jeg ser frem til opgaven og vil gerne takke for den tillid, medlemmerne har vist mig.
Samtidig vil jeg takke den afgåede formand, Ebbe Hajslund, for hans store engagement og ihærdige indsats gennem årene.
Også i fremtiden vil Seniorrådet i Nyborg Kommune arbejde for at sikre, at alle seniorer oplever en alderdom med trygheden, værdigheden og livskvaliteten i behold.
Seniorrådet i Nyborg Kommune danner bindeled mellem borgere, politikere og kommunal administration. Seniorrådet består af 11 demokratisk valgte medlemmer, som rådgiver byrådet, de politiske udvalg og afdelingerne om ældrepolitiske tiltag. Medlemmerne er valgt for en fireårig periode.
Medlemmerne i rådet har vidt forskellige erhvervsmæssigt baggrunde og kompetencer. Dermed føler vi os godt rustet til at løse de forskellige opgaver, som vi står overfor i fremtiden.
Seniorrådet skal sikre, at du kan give din mening til kende og blive hørt af kommunalpolitikerne i ældrepolitiske spørgsmål. Det kan fx være spørgsmål om byggeri af plejeboliger, plejehjem og sundhedshus. Det kan også dreje sig om udarbejdelse af kvalitetsstandarder for ældreområdet, herunder træning, trafik, kost og aktiviteter samt frivilligt arbejde.
Desuden skal Seniorråd høres om alle forslag og politiske spørgsmål, som vedrører seniorer i kommunen.
Seniorrådet skal desuden medvirke til, at seniorer bliver orienteret om nye tiltag i kommunen. Vi holder os orienteret om seniorers ønsker og behov og afgiver høring i alle spørgsmål, som har betydning for borgere over 60 år.
Seniorrådet vil fremover arbejde med at blive mere synlige. Et blandt flere nye tiltag er, at Nyborg Seniorråd får en Facebookside i januar 2023.
Du er velkommen til at kontakte os pr. telefon eller mail, hvis du har spørgsmål.
På vegne af Seniorrådet i Nyborg Kommune Frits Christensen, formand for Nyborg Seniorråd
I sommeren 2024 får Nyborg Kommune et nyt sundhedshus, som skal sikre borgerne nem lokal adgang til sundhedsydelser.
Vi lever længere her i Danmark - heldigvis! Men det betyder også, at flere får kroniske sygdomme og andre skavanker med årene. Derfor skal flere sundhedsopgaver løses lokalt i fremtiden, så de dyre sengepladser på sygehuset kan reserveres til dem, der har størst behov.
I Sundhedshuset kan borgerne få hjælp lokalt. Konstitueret sundheds- og ældrechef Susanne Buch fortæller:
”Det nye Sundhedshus skal ses som en del af sundhedsreformen Det Nære Sundhedsvæsen. Formålet med sundhedsreformen er at styrke samarbejdet mellem de forskellige regionale, kommunale, private og frivillige aktører. På den måde kan vi bedst hjælpe borgerne lokalt.
Samtidig bruger vi både pengene og personaleressourcerne bedst muligt.”
Sundhedshuset skal rumme praktiserende læger, sygeplejeklinik, tandlæger, kiropraktor, øre-, næse- og halslæge, hudlæge og kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud. Men der vil også være private behandlere og frivillige patientforeninger.
“I Sundhedshuset vil der bl.a. være lægepraksisser, tandlæger, kiropraktorer og øre-, næse- halslæger, hudlæge med flere. Der bliver også plads til patientforeninger og kommunens sundheds- og forebyggelsestilbud, hvor borgerne kan få undervisning i at mestre sygdomme.”
Nem adgang til hjælp og fornuftig brug af ressourcer ”Sundhedshuset giver borgerne mange fordele. Vi får et endnu stærkere samarbejde i sundhedssystemet,
Sundhedshuset
når faggrupperne bor dør om dør i Sundhedshuset. Det gavner patienterne. Det er også nemmere for borgeren, at det hele findes under ét tag, så der ikke er så langt at køre, når man har brug for hjælp.”
I Sundhedshusets sygeplejeklinik vil det være muligt at få hjælp til mindre opgaver som fx skift af sårforbinding.
”Alle de borgere, der kan, skal komme i sygeplejeklinikken i stedet for at få besøg af hjemmesygeplejen. Det er nemmere både for borgeren og personalet. Borgeren får en fast tid til behandling. Det betyder, at man ikke sidder derhjemme og venter på hjemmesygeplejen, der kan blive forsinket. Derfor kan man meget bedre planlægge dagen, hvis man fx vil på besøg eller indkøb. Samtidig er det fornuftigt, fordi vores personale sparer køretid. Den tid kan vi bruge på at hjælpe andre borgere.”
Der bliver også 20 midlertidige pladser i Sundhedshuset
til borgere, der har behov for hjælp, der ikke kan ydes i eget hjem, forklarer Susanne Buch: “Det kan være borgere, der er udskrevet fra sygehuset, men har behov for lidt ekstra hjælp i starten. Det kan også være borgere, som kan undgå sygehusindlæggelse ved at få et midlertidigt ophold i Sundhedshuset. På den måde anvender vi pladserne på sygehuset til dem, der har allermest brug for det.”
Sundhedshuset forventes at stå klar i sensommeren 2024.
LISBETH
Borgerrådgiver Nyborg Kommune
Telefon: 633 3 77 08
Mail: borgerraadgiver@nyborg.dk
Nyborg Kommunes borgerrådgiver skal sørge for retssikkerhed og god dialog mellem borger og forvaltning.
Bjørn Brøndum Pedersen har været borgerrådgiver i Nyborg Kommune i to år. “Jobbet giver utrolig god mening for mig. Jeg er tidligere ATP-leder, så jeg fokuserer på kundeservice og dialog,” forklarer han. Til hverdag arbejder han på rådhuset, hvor han behandler forespørgsler og klager fra borgere.
Bjørn underviser også kommunens ansatte i god kommunikation med borgerne og konflikthåndtering. Desuden undersøger han, om der er sagsområder, der giver særlige udfordringer, så området kan forbedres i fremtiden.
Borgere kan trygt henvende sig Bjørn understreger, at han er en neutral mellemmand mellem borger og forvaltning.
“Jeg er ansat af byrådet - ikke af en forvaltning. Det betyder, at jeg kan kritisere forvaltningerne uden at frygte at blive fyret. Samtidig har jeg tavshedspligt. Ingen oplysninger bliver videregivet, medmindre borgeren giver samtykke. Jeg har heller ikke aktindsigt i borgernes journaler og andre fortrolige papirer, medmindre borgeren giver mig adgang. Derfor kan man altid trygt henvende sig til mig, hvis samarbejdet med kommunen ikke fungerer.”
Som borgerrådgiver kan Bjørn ikke omgøre sager. Han kan fx ikke selv afgøre, hvor mange timers hjemmehjælp en borger skal have. “Men når en borger klager, kan jeg se på sagen og tjekke, at den er afgjort korrekt. Hvis jeg ikke mener, den er afgjort korrekt, tager jeg det op med forvaltningen. Måske bliver vi enige om, at borgeren får en ny afgørelse.”
80 % af klager fokuserer på kommunikationen “Mennesker vil ses, høres og forstås i kontakten med det offentlige. Faktisk handler 80 procent af henvendelserne til borgerrådgivningen ikke om sagsafgørelser. De handler om, at kommunikationen mellem borger og forvaltning ikke er god nok - eller der er sket fejl
undervejs. Det kan ske, at en borger ikke føler sig godt behandlet af personalet. Det kan også være, man har fået afslag på en ansøgning, uden at man er blevet inddraget i sagsforløbet undervejs eller er blevet partshørt i en kommende afgørelse. Det skal man ifølge loven, så man kan komme med indsigelser, før kommunen afgør ens sag.”
Den gode dialog er utroligt vigtig, fastslår Bjørn: “Langt de fleste mennesker kan acceptere et afslag på en ansøgning, hvis de føler sig ordentligt behandlet, og hvis de oplever, at de er blevet set, hørt og forstået. Ordvalget betyder meget. For borgeren kan der være stor forskel på en undskyldning og en beklagelse.”
Telefonen er næsten altid åben “Jeg går ikke så meget op i tid og sted. De fleste møder mellem mig og borgerne foregår her på rådhuset. Men hvis borgeren føler sig utryg på rådhuset, kører jeg gerne ud til folk,” siger Bjørn.
Hvis dialogen er kørt af sporet, indkalder han sommetider både borgeren og en leder eller medarbejder fra forvaltningen til mæglingsmøde.
“Det er vigtigt at høre begge parter, så vi får den rigtige afgørelse af sagen.”
Foreslår forbedringsmuligheder Bjørn kan også selv tage sagsområder op, hvis han kan se, at der er forbedringsmuligheder i nogle forvaltninger.
“Jeg laver statistik til forvaltningscheferne, over hvilke områder der kan forbedres. Desuden kommer jeg med forslag til, hvordan kommunikation og sagsafgørelser kan optimeres.”
• Mails uden personfølsomme oplysninger sendes til borgerraadgiver@nyborg.dk. Mails med personfølsomme oplysninger om helbred, CPR-nummer osv. skal sendes via en sikker mail. For at sende sikre mails skal du bruge MitID.
’Jeg er ansat
byrådet - ikke af en forvaltning. Det betyder, at jeg kan kritisere forvaltningerne
at frygte at blive fyret.’
Nyborg Kommune har fokus på demensområdet, og kommunen har mange tilbud til borgere med demens og deres pårørende.
Meget af aktiviteten omkring demens er samlet på kommunens demenscenter Tårnparken i Nyborg, men der er også flere aktiviteter placeret rundt om i kommunen. Berit Jensen er leder af Nyborg Kommunes demens- og aktivcentre.
”I Nyborg Kommune skal vi sikre borgerne et sundt, aktivt og værdigt liv. Vi har en demensstrategi, som vi løbende følger op på. Vi har også en lang række tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Desuden rådgiver vi foreninger og kulturliv, så folk ved, hvordan man kan hjælpe et menneske med demens.”
Hvad sker der efter demensdiagnosen? Hvis du – eller en pårørende i Nyborg Kommune - får en diagnose på Demensklinikken, følger der et tilbud med om et hjemmebesøg af en demenskoordinator.
”Hvis vi får ja tak til det, kommer der en demenskoordinator på hjemmebesøg. Demenskoordinatoren og borgeren
finder ud af, om du eller din pårørende har brug for tilbud om pleje eller fritidsaktiviteter. Vi kan også hjælpe med fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt er en bindende aftale om, hvad der skal ske senere i sygdomsforløbet, hvis borgeren ikke selv kan tage stilling til den tid. Fremtidsfuldmagten kan fx handle om, hvem der skal tage sig af økonomien - eller hvem der tager beslutning om flytning og andre vigtige ting. Sådan en fuldmagt kan være rar at have, fordi ansvaret i god tid bliver overdraget til én, man stoler på.”
Demenskoordinatoren kommer efter aftale på besøg igen senere i forløbet for at se, om behovet har ændret sig. Undervejs kan borger eller pårørende altid kontakte demenskoordinatoren og bede om et ekstra besøg. ”Det skaber tryghed for borgeren at vide, at vi har en god indsigt i, hvad der er brug for hele vejen.”
Mange fritidstilbud til mennesker med demens ”Vi synes selv, vi har meget at byde på her i kommunen, og vi udvikler området hele tiden. Vi har et bushold for mennesker med demens, hvor de tager på udflugt fx til museer og ud i naturen. Der er også tilbud om café og
foredrag. Og så har vi musik hver torsdag – det er meget populært. Alle tilbuddene ledes af sosu-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter og fysioterapeuter. De sikrer, at alle har det godt og får de tilbud, de har behov for.”
Demens skal ikke stoppe glæden Det er selvfølgelig hårdt for alle at få en demensdiagnose. Men det betyder heldigvis ikke, at det er slut med de gode oplevelser.
”Vi fokuserer på glæden, uanset hvor borgeren står i demensforløbet. Hos nogle mennesker udvikler demenssygdommen sig, så de ikke kan huske, hvis de fx var i Tivoli i går. Men glæden over den gode oplevelse bevares. Også selvom man ikke kan huske den.”
Også hjælp til pårørende Kommunen har også tilbud til pårørende til mennesker med demens.
“Vi tilbyder rådgivning og gruppeforløb, hvor vi hjælper de pårørende med at mestre situationen og bede om hjælp i tide. Det er bedst for alle, at den pårørende også har det godt,” siger Berit.
Søg hjælp så tidligt som muligt Berit opfordrer til at søge hjælp tidligt, hvis der er mistanke om demens.
”Det kan være svært. Det er naturligt at være bange for sygdommen. Men faktisk behøver det slet ikke være demens, der er skyld i, at et menneske ikke husker så godt som før. Der er nemlig flere sygdomme, der kan give lignende symptomer. Så det er vigtigt at reagere for at få den rigtige behandling. Hvis det er demens, er det også vigtigt at få en diagnose. For selvom demens ikke kan helbredes, kan sygdommen tit hæmmes med medicin. Der er også rigtig mange hjælpemidler i dag. Derfor er der absolut ingen grund til at vente med at gå til lægen.”
Du behøver aldrig kede dig som senior i Nyborg Kommune. Der er mange fritidstilbud, hvor du kan opleve noget som frivillig eller deltager. Du kan også få hjælp af Frivilligcentret til at finde det rette tilbud for dig.
Brian Lindskov Larsen er leder af Frivilligcentret i Nyborg Kommune.
”Vores opgave er at få foreningslivet til at blomstre. Vi har mange aktive seniorer, der er frivillige eller aktive medlemmer i en forening eller bestyrelse. Vi har et hav af fritidstilbud. Der er noget for alle, uanset om man interesserer sig for strikning, politik, bæredygtighed eller noget helt andet. Og sådan skal det gerne blive ved.” Frivilligcentret rådgiver foreningerne med markedsføring og hjælper med praktiske opgaver. ”Vi gør det overskueligt at være frivillig i en forening. Hos os kan de frivillige få rådgivning om markedsføring. Vi kan også hjælpe med print af plakater eller foldere og den slags praktiske opgaver.”
Frivilligcentret kan hjælpe dig med at finde en forening Desuden rådgiver Frivilligcentret gerne, hvis du er i tvivl om, hvilken forening der passer til dig.
”Bare kontakt os. Vi giver en kop kaffe her i Frivilligcentret, hvor vi får en snak om, hvad du har lyst til og mod på. Vi kan også formidle kontakten til en forening, så du er helt sikker på, at du finder det rigtige tilbud, hvor du bliver taget godt imod.”
Ældre Sagen og Røde Kors - to bærende organisationer byder dig velkommen Ældre Sagen er en af store organisationer, der har fritidstilbud i Nyborg Kommune. Ældre Sagens aktiviteter ledes af frivillige. Så der er rigtige mange muligheder i Ældre Sagen – uanset om du vil være frivillig eller deltager,” forklarer Brian Lindskov Larsen. Du kan fx deltage i korsang, strikkecafé, kortspil, slægtsforskning, billard, krolf, læsekreds, IT, cykelture og svømning. Ældre Sagen afholder desuden sociale arrangementer, hvor du kan
møde andre over en kop kaffe. Hvis du har mod på at være frivillig, kan du fx blive IT-underviser, besøgsven eller stå i genbrugsbutik. Røde Kors tager også gerne imod dig - både som deltager og frivillig. De frivillige i Røde Kors tilbyder blandt andet besøg og tryghedsopkald til ældre. Røde Kors’ frivillige arbejder desuden i genbrugsbutikkerne og som “nørklere,” der strikker tøj til genbrugsbutikkerne.
Bliv hørt i en bestyrelse eller et parti Du kan også blive frivillig i et parti eller medlem af en bestyrelse, hvis du har lyst til politisk indflydelse.
”Der er rigtig mange seniorer, der bruger deres livserfaring til at få indflydelse. De politiske beslutninger i kommunen bliver tit truffet, efter at man har fået en second opinion fra de foreninger, der arbejder med ældre. Så det er en god mulighed for at bruge sin stemme.”
Aktivitetsforeningen - et mødested for aktive pensionister
“Du kan også kontakte Aktivitetsforeningen Vestervold. Foreningen byder blandt andet på kreativt værksted, IT, knipling, kortspil og billard. Desuden har Aktivitetsforeningen en masse sociale arrangementer,” forklarer Brian.
Fritidstilbud kun til mænd Nyborg Kommune har også tilbud, der specielt henvender sig til mænd.
”Vi har Mænds Mødesteder, hvor mænd kan deltage i vandreture, træarbejde og andre aktiviteter. Desuden har vi Hemingwaykredsen, som er for mænd over tres. Deltagerne skiftes til at holde oplæg for hinanden om deres faglige viden eller interesse. De hygger sig rigtig meget sammen.”
Nyborg Kommunes Biblioteker har tilbud for alle Nyborg Kommunes biblioteker tilbyder en lang række aktiviteter for alle. Men biblioteket har også mange tilbud, der egner sig til dig, som er svagtseende, læsehandicappet eller har svært ved at besøge det lokale bibliotek.
Kan du ikke komme på biblioteket? Så kommer biblioteket til dig Du kan blive BK-låner (Biblioteket Kommer-låner), hvis du ikke kan besøge det lokale bibliotek på grund af sygdom eller handicap.
Som BK-låner får du bøgerne bragt til din adresse og senere afhentet igen.
Du bliver kontaktet af en fast bibliotekar, der ringer hver sjette uge og spørger, hvilke bøger du gerne vil låne. Du kan låne bestemte bøger, som du har udvalgt på forhånd. Du kan også bede bibliotekaren hjælpe med at vælge bøger om et bestemt emne eller i en særlig genre. Nogle dage senere kommer en ansat fra biblioteket med de bøger, du har ønsket dig. Biblioteksbøgerne bliver så afhentet igen ved næste besøg. Du kan sende en mail til bibliotek@nyborg.dk, hvis du ønsker at blive BK-låner.
Få den gratis lydavis, hvis du er læsehandicappet Hver uge udgiver Nyborg Kommunes biblioteker en gratis lydavis til læse- og synshandicappede borgere i kommunen. I lydavisen kan du høre artikler fra Lokalavisen Nyborg og Fyens Stiftstidende Nyborg.
Lydavisen bliver sendt som MP3-filer på en cd-rom direkte til din adresse.
Du kan høre lydavisen på enhver cd-afspiller, dvd-afspiller eller computer, som kan afspille mp3-filer. Det bedste er dog at bruge en DAISY-afspiller. Du skal søge om DAISY-afspilleren ved at kontakte Center for Rehabilitering og Specialrådgivning.
Lån lydbøger, e-bøger og punktbøger med NOTA NOTA er et nationalt bibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Biblioteket har en stor samling af lydbøger, e-bøger og punkt-bøger på dansk og engelsk. Via NOTA kan du også få adgang til andre biblioteker i Danmark og udlandet.
Du skal være medlem for at bruge NOTA. Det er gratis. //
Brug bibliotekerne som læse-, syns- eller hørehandicappet: - Tilmeld dig NOTA: nota.dk
- Nyborg Kommunes Biblioteker: https://www.nyborgbibliotek.dk/
- Bliv BK-låner: Send en mail til bibliotek@nyborg.dk
- Ansøg om en DAISY-afspiller: Kontakt Center for Rehabilitering og Specialrådgivning.
Bliv frivillig eller medlem af en forening:
- Kontakt Brian Lindskov Larsen, hvis du ønsker en snak om valg af forening som medlem eller frivillig. Du kan også selv finde en forening i Den Sociale Vejviser udgivet af Frivilligcentret.
Du finder den her: https://flipflashpages. uniflip.com/3/620873/1120125/pub/html5. html
- Få overblik over foreninger i Nyborg Kommune på Fritidsportalen, hvor du også kan søge efter foreninger: https://nyborgfritid.halbooking.dk/
- På Frivilligcenter Nyborgs hjemmeside kan få overblik over frivillige job i kommunen: https://frivilligcenter-nyborg.dk/
- Bliv frivillig: frivilligcenter-nyborg.dk/bliv-frivillig/
- Du kan se frivillige jobs i hele landet på hjemmesiden frivilligjob.dk
- Du kan læse om Aktivitetsforeningen Vestervold her: http://aktvestervold.dk/
Har du behov for hjemmepleje, rehabilitering, ældrebolig eller plejebolig? Så kan Nyborg Kommunes Myndighedsafdeling hjælpe dig.
Få hjælp til praktiske opgaver eller personlig pleje “Hvis du har behov for hjemmepleje, skal du først visiteres. Derfor skal du henvende dig til kommunens Myndighedsafdeling. Hvis du har behov nu og her, får du selvfølgelig akut hjælp. Det kan fx være, du er kommet til skade. Men hvis dit behov ikke er akut, får du en visitator fra kommunen på besøg. Visitator skal sammen med dig finde ud af, hvilken hjælp du har behov for,” forklarer konstitueret sundheds- og ældrechef Susanne Buch.
Hvis du har brug for sundhedsfaglig hjælp i hverdagen, skal du også først visiteres til hjælp.
“Du kan blive visiteret af egen læge eller sygehus. Behandlingen foregår som udgangspunkt i kommunens sygeplejeklinikker. Hvis du ikke er mobil, kommer hjemmesygeplejen selvfølgelig ud til dig,” siger Susanne Buch.
Bliv visiteret til en ældrevenlig bolig eller plejebolig Kommunens hjælp skal skabe mulighed for, at du har et godt liv i eget hjem så længe som muligt.
Men hvis du ikke længere kan klare dig selv i hjemmet, kan du søge om at blive visiteret til enten en ældrebolig eller en plejebolig afhængig af dine behov.
“Du kan selv henvende dig til Myndighedsafdelingen og fortælle, at du ønsker at søge en anden bolig. Du kan også henvende dig via en pårørende eller hjemmeplejen,” siger Susanne Buch.
Når kommunen får henvendelsen om, at du ønsker at søge en ældrebolig eller en plejebolig, får du besøg af en visitator.
“Sammen med dig klarlægger visitatoren, hvor du har udfordringer i din hverdag derhjemme. Måske finder I ud af, at du alligevel kan klare dig hjemme med hjemmepleje - eller hvis du får nogle hjælpemidler.”
Hvis du bliver visiteret til en ældre- eller plejebolig, bliver du skrevet op på en venteliste. Hvis du visiteres til en plejebolig har kommunen to ventelister, nemlig en generel og en specifik venteliste. Den generelle liste er til dig, der er interesseret i den første ledige plads på ét af plejehjemmene.
Hos Tandklinik Steengaard er vi klar til at modtage dig. Vi tager os god tid til nye patienter og sørger altid for, at du føler dig tryg. Vi udfører alle former for behandlinger, så vi kan hjælpe dig uanset dit behov.
Ring og bestil tid på 65 31 18 70
• Almen tandpleje • Paradentose
• Kirurgi • Tandimplantater
• Kroner og broer
• Proteser
Nørregade 22, 1. sal 5800 Nyborg Telefon +45 65 31 18 70 www.tandkliniksteengaard.dk
“Hvis du står på den generelle venteliste, får du normalt tilbudt en plads indenfor otte uger.”
Den specifikke venteliste er derimod for dig, der er visiteret til plejehjem, og som ønsker at bo på et bestemt plejehjem.
“Det kan fx være, du kun vil bo på et plejehjem nær det sted, hvor du bor nu. Det kan der selvfølgelig være ventetid på. Men du får selvfølgelig hjemmepleje i ventetiden, i det omfang du er visiteret til i forvejen.”
Du kan blive flyttet fra specifik venteliste til generel venteliste
Hvis du gerne vil på et bestemt plejehjem, anbefaler Susanne Buch, at du bliver skrevet på den specifikke liste.
“Det kan du roligt gøre. Du kan nemlig altid flytte fra den specifikke venteliste til den generelle venteliste. Det kan selvfølgelig ske, at ventetiden bliver for lang for dig på den specifikke venteliste. Det kan fx være, at dit helbred forringes - eller måske ombestemmer du dig bare og vil gerne hurtigere på plejehjem. Så kontakter du os bare, så flytter vi dig fra den specifikke til den generelle venteliste.”
Betina Gadgaard Carstensen er leder af Nyborg Kommunes produktionskøkkener, der hver dag leverer mad til 300 hjemmeboende borgere i kommunen samt til plejehjemmene. Betinas vision for køkkenernes mad har, siden hun tiltrådte sin stilling i foråret 2017, været at tilbyde og levere velsmagende og ernæringsrig mad til borgerne i Nyborg Kommune.
’”I Nyborg Kommunes Madhus laver vi det, man ofte omtaler som kølemad, hvor vi laver varm mad og nedkøler det, og leverer maden ud til borgerne til et par dage ad gangen. Nogle rynker måske lidt på næsen, når de hører, at det er kølemad, vi laver, men det er bestemt ikke noget, som vi mener, har konsekvenser for kvaliteten af det, vi
producerer. Den gode smag, konsistens og duft er altid i fokus, når vi laver mad, og vores produktionsmåde betyder også, at borgerne selv kan bestemme, hvornår de vil varme maden og spise den. Vi forlanger ikke, at de skal være hjemme hver dag kl. 12 for at tage imod maden. Det giver den enkelte meget mere frihed til at gøre, hvad de lyster”, fortæller Betina.
I Madhuset er der store muligheder for at få tilpasset sin mad til de behov, man har. Der er den regulære mad, som er til dem, som stadigvæk er i stand til at spise på almindelig vis, men derudover har Madhuset en række mulighed til de borgere, der f.eks. har tygge-synkebesvær. ”Ernæring er yderst vigtig, især for vores ældre borgere,
så hvis man har haft et sygehusophold og har brug for ekstra næring for at komme til hægterne, så sørger vi for at lave noget mad, der er ekstra proteinrig. Derudover har vi udviklet vores egne kartofler til borgere med tygge-synkebesvær.
Kartoflerne er lavet af kartoffelmos, men ligner rigtige kartofler. Det er en lille ting, men den gør en stor forskel for de borgere, som har særlige behov. Nu ligner deres mad ”rigtig” mad, som det andre spiser. Det er en af de måder, vi arbejder med råvarerne på, så vi tilpasser vores produktion til de behov og ønsker, borgerne måtte have”, fortæller Betina.
Køkkenpersonalet i Madhuset og i Køkkenet på Rosengården er alle faglærte, og er altid klar til at rådgive og vejlede i forhold til de behov og ønsker, man skulle have til sin kost.
Madhuset kan kontaktes på 6333 7420 eller på e-mail adressen: madhuset@nyborg.dk
’Det er faktisk blevet taget rigtig godt imod, fordi nu kan beboerne selv bestemme, hvornår de vil varme maden op og spise den.’
Keld Clément og hans kone samt to vennepar tog initiativ til seniorbofællesskab i Nyborg Kommune. I dag bor de i “Færgelejet”, hvor der er udsigt over Nyborg Havnog god plads til fællesskab mellem beboerne.
I mange år boede Keld Clement og hans kone i hus i Nyborg Kommune. “Men efterhånden blev børnene jo store, og pensionsalderen nærmede sig. Så vi begyndte at spørge hinanden, hvordan vi egentlig havde lyst til at blive gamle,” fortæller Keld.
Drømmen var et seniorbofællesskab, så de kontaktede den almene boligforening AB Holmegaarden.
“Boligforeningen syntes, det lød interessant at opføre et seniorbofællesskab. Der var forhandlinger med kommunen, og det endte med, at kommunen indskød grundkapital i projektet. Så AB Holmegaarden fik lov at opføre seniorbofællesskabet Færgelejet, hvor vi bor nu,” siger Keld, der i dag er pensionist.
Bygget efter beboernes ønsker Bofællesskabet Færgelejet ligger lige ned til Nyborg Havn. “Vi bor tæt på byen, skov og strand, og vi har udsigt over Nyborg Havn. Samtidig er det lige ved offentlig transport og tilkørsel til motorvej. Så vi ligger lige i smørhullet,” siger han. Der er 39 lejligheder i seniorbofællesskabet: “Alle beboerne har selvfølgelig egen lejlighed med bad, og så har vi nogle fællesarealer, som vi bruger til aktiviteter. Der er p-pladser under og ved byggeriet, og så har vi grønne arealer udenfor,” fortæller Keld.
Keld mener, at seniorbofællesskaber er et godt supplement til andre boligformer, der egner sig til ældre.
Boligerne er indrettet, så der er plads til rollator eller kørestol overalt - og ingen skråvægge og dørtrin.
“Det er selvfølgelig vigtigt, men man kan sagtens bo her, selvom helbredet ikke fejler noget, og vi optager beboere ned til 50 år.”
Plads til fællesaktiviteter, omsorg og privatliv Keld understreger, at der er plads til både fællesskab og privatliv i seniorbofællesskabet:
“Vi har masser af fællesaktiviteter, som man kan deltage i, hvis man vil. Fælleshuset er optaget næsten hver dag. Der er sang, kortspil, litteraturkreds, gymnastik og spisegrupper, som vi selv arrangerer. Desuden har vi fællesspisning hver anden måned.”
Han savner ikke at bo i hus: “Næ, det er faktisk helt rart at bo til leje her. I huset skulle vi jo selv stå for alt. Her tager beboerne sig selv af det daglige, fx pasning af grønne arealer. Men boligforeningen står for større opgaver med vedligehold og reparationer.”
Trygheden er også vigtig i seniorbofællesskabet:
“Vi passer godt på hinanden. Det betyder meget, at man kan føle sig tryg. Børn og børnebørn synes, det er rart, at “de gamle” er i gode hænder, så de ikke behøver bekymre sig hele tiden,” forklarer han.
Keld mener, at seniorbofællesskaber er et godt supplement til andre boligformer, der egner sig til ældre. “Der er ingen tvivl om, at man kan blive længere i eget
hjem, når man har sådan et fællesskab, hvor vi passer på hinanden. Derfor er seniorbofællesskaberne ret populære. Vi har også venteliste her. Men der er heldigvis en del seniorbofællesskaber på landsplan. Og som borger kan man jo godt tage initiativ til at få opført et seniorbofællesskab, hvis man har mod på det,” siger Keld, der gerne vil dele ud af sine erfaringer til interesserede.
Et seniorbofællesskab er for modne borgere uden hjemmeboende børn. • Minimumsalderen i seniorbofællesskabet Færgelejet er 50 år. I andre seniorbofællesskaber kan aldersgrænserne være lidt anderledes. • Når par flytter i seniorbofællesskab, er det nok,at én partner er over aldersgrænsen.
• Hvis du ønsker at bo i seniorbofællesskabet Færgelejet, kan du henvende dig til boligforeningen
’Næ, det er faktisk helt rart at bo til leje her. I huset skulle vi jo selv stå for alt. Her tager beboerne sig selv af det daglige, fx pasning af grønne arealer.’
Jernbanebo er et tilbud til mennesker, der har svært ved at klare sig hjemme - eller har brug for hjælp i en kort periode efter et ophold på sygehus.
Jernbanebo rummer 14 traditionelle plejeboliger og 18 korttidspladser.
Centerleder Helle Meyer fortæller: ”Korttidspladserne bruger vi til mennesker, der bliver visiteret, fordi de ikke kan bo derhjemme. Nogle få beboere er her, fordi de er døende. Vi kan tilbyde dem den tryghed og pleje, de har brug for. Men langt de fleste er her kortvarigt – så skal de videre i livet. Nogle bliver visiteret fra sygehuset, fordi de ikke er klar til at flytte hjem efter udskrivning. Andre bliver henvist til os af deres læge eller af hjemmeplejen.”
Beboere flytter fra Jernbanebo med bedre helbred og humør Jernbanebo har et team af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere, terapeuter og pædagoger. ”På Jernbanebo tilbydes træning, pleje og rådgivning og vejledning om kost. Vi har et tæt og godt samarbejde med
kommunens ergoterapeuter, fysioterapeuter og ernæringseksperter.”
Under opholdet skal borgeren boligsituation også afklares: ”Vi snakker med beboeren og vurderer, hvilke udfordringer helbredet giver. Sammen skal vi finde ud af, om beboeren kan flytte hjem igen – måske med hjemmepleje eller personlige hjælpemidler som fx rollator eller kørestol. Det kan også være, der er behov for en plejebolig. Så hjælper vi med at få beboeren på ventelisten til det. Det vigtigste er at sikre beboeren en god fremtid med så stor frihed som muligt.”
Et sted, der emmer af liv og varme Men selvom der er fokus på helbredet, må Jernbanebo ikke ligne et sygehus, forklarer Helle Meyer: ”Det er ikke et rehabiliteringscenter! Man bliver ikke mødt som en patient her. Man bliver mødt som et menneske! Vores medarbejdere er rigtig gode til at være værter for beboerne. Vi skal være rummelige og motivere beboerne, så de har mod på fremtiden. Og vi er stolte af, at vores samarbejdspartnere siger, at Jernbanebo emmer af liv og varme,” siger hun.
Fællesskab og rammer skaber værdi
Jernbanebo er indrettet, så beboerne får lyst til fællesskab, forklarer centerlederen: ”Man kan færdes trygt her, og vi lægger stor vægt på fællesskabet. Her er hyggenicher og stuer, hvor man får lyst til at sidde og snakke. Det gør en stor forskel. Mange af beboerne har gået alene derhjemme med problemerne i lang tid. Som mennesker har vi brug for at mærke, at vi er noget for andre, og at vi også kan være noget for dem. Turen hen til den fælles spisestue er jo også genoptræning – og når man spiser sammen, lokker det tit et halvt stykke rugbrød mere ned.”
Søg hjælp, hvis hverdagen er blevet for svær Det er vigtigt at søge hjælp, hvis hverdagen derhjemme er blevet for svær, understreger Helle Meyer.
”Du kan altid kontakte Visitationen i Nyborg Kommune, hvis du ikke kan klare hverdagen derhjemme mere - eller hvis du er bekymret for en pårørende. Kommunen skal sørge for sammen med dig at afklare dit behov og finde en god løsning,” slutter Jernbanebos centerleder.
Hos Nyborg Cykler har vi et stort udvalg af elcykler i butikken. Blandt andet de populære elcykler fra Gazelle, som kan ses og prøvekøres i vores butik på Adelgade 8 i Nyborg. Her sætter vi kundeservice højst og har altid et smil på læben.
Arroyo C7+ HMB
Den lokale cykelbutik i Nyborg er grundlagt af de to fætre, Nicolaj Paludan Rasmussen og Thomas Due Andersen, som begge har en stor passion for cykler og cykelløb. I løbet af de sidste to år har de opbygget en populær cykelbutik, hvor nyborgenserne både får høj faglighed, god service og ikke mindst en hyggelig og rar atmosfære at føle, når de træder ind ad døren på Adelgade 8 i Nyborg.
Nicolaj Paludan Rasmussen har været i cykelbranchen i mere end 30 år, mens Thomas Due Andersen kommer fra butiksbranchen, hvilket gør, at de tilsammen har de helt rigtige kompetencer til at drive en cykelforretning som Nyborg Cykler, hvor der er masser af plads til cykelnørderi med motorer, komponenter og elektronik.
I april 2021 fik de to fætre selskab af kollegaen Rasmus Skovsende, som efter endt uddannelse blev en del af trekløveren, som i dag står bag Nyborg Cykler.
Forhandler af elcykler af højeste kvalitet Nyborgenserne kan i butikken på Adelgade prøve alt fra elcykler til mountainbikes. I det hele taget betyder det meget for Thomas, Nicolaj og Rasmus at have gode mærker i butikken, hvilket også er derfor, at de forhandler elcykelmærket Gazelle, som i august 2022 vandt Forbrugerrådet TÆNKs bedst i test med elcyklen Ultimate C8 HMB Belt, som også findes i butikken i Nyborg.
Kommer man ind i butikken i Nyborg vil man straks blive taget godt imod af enten Thomas, Nicolaj eller Rasmus, som sørger for at finde den cykel eller elcykel, som passer til netop kundens behov. Med god tid, rådgivning, troværdighed og et smil sørger de for, at du kommer hjem med den helt rigtige model – uanset om det er en med eller uden el på cyklen.
Læg vejen forbi Adelgade 8 i Nyborg, og find din næste cykel eller elcykel.
Har du et varigt fysisk eller psykisk handicap? Så kan du ansøge om et hjælpemiddel fra Nyborg Kommune.
Det kan fx være rollator, badebænk, albuestok eller andet. Et hjælpemiddel kan gøre din hverdag nemmere og bedre. Det kan også betyde, at du måske kan blive længere tid i eget hjem uden anden hjælp.
Du vælger, om du vil låne hjælpemidlet eller købe det med tilskud Hvis du får bevilget hjælpemidlet, vælger du selv, om du vil låne det gratis eller købe det med tilskud fra kommu-
nen. Du kan få tilskud, uanset hvor høj din indtægt er, og tilskuddet er skattefrit.
Hvad kan du få tilskud til? Kommunen yder tilskud til det bedst egnede billigste hjælpemiddel.
Hvis du hellere vil have et dyrere hjælpemiddel, skal du selv stå for ekstraudgiften.
Selvom du har bestemt dig for at købe et hjælpemiddel selv med kommunalt tilskud, er det vigtigt, at du søger Nyborg Kommune, før du køber hjælpemidlet.
Du kan nemlig ikke få tilskud til et hjælpemiddel, som du allerede selv har købt.
Sådan søger du et hjælpemiddel
Du kan søge om et hjælpemiddel på Nyborg Kommunes hjemmeside, på borger.dk eller ved at kontakte de sagsbehandlende terapeuter.
Hvis du skal søge om “lette hjælpemidler,” kan du benytte Straksservice.
Det sikrer, at din ansøgning bliver behandlet med det samme.
Hvis du får bevilget hjælpemidlet, vælger du selv, om du vil låne det gratis eller købe det med tilskud fra kommunen. Du kan få tilskud, uanset hvor høj din indtægt er, og tilskuddet er skattefrit. // FAQ
”Lette” hjælpemidler er f.eks.:
• Albuestok • Toiletforhøjer
• Rollator • Badebænk
Du møder personligt op i Straksservice i åbningstiden - så bliver din ansøgning behandlet med det samme.
Kontakt Nyborg Kommune med spørgsmål og ansøgninger om hjælpemidler: Socialafdelingen – Myndighed Ringvej 3, 5800 Nyborg Tlf. 6333 7471 Telefontid mandag til fredag kl. 10-12
Kontakt Straksservice: Du finder Straksservice på Ringvej 1C, 5800 Nyborg. Kør efter skiltene til Socialafdelingen, der er parkering ved døren.
Mød personligt op i åbningstiden - så behandler vi din ansøgning om et mindre hjælpemiddel med det samme.
Straksservice har åbent mandag 10-12 og onsdag klokken 13-15 Mail: terapeuter@nyborg.dk
Plustur og Flextur er et tilbud til dig, som vil rejse på steder og tidspunkter, hvor du ikke kan bruge offentlig trafik.
• Med Plustur bliver du kørt fra din adresse til et sted, hvor du kan køre videre med bus eller tog.
• Med Flextur kan du blive kørt mellem to adresser i Nyborg Kommune – eller til og fra nabokommunen.
Plustur og Flextur er kollektiv trafik
Plustur og Flextur er kollektiv trafik i biler af personbilstørrelse. Du kan køre med Plustur og Flextur, hvis du bor i Nyborg Kommune, men uden for Nyborg by. Du skal bestille kørsel i forvejen, så bliver du samlet op ved din gadedør. Når du kører med Plustur og Flextur, må du være indstillet på, at bilen kører omveje for at tage passagerer op og sætte dem af undervejs.
Bestil mindst to timer før afrejse Du kan se på fynbus.dk, hvilke ruter der køres i Nyborg Kommune. Du skal bestille kørsel, mindst to timer før du vil af sted. Vær dog opmærksom på, at der er særlige frister den 24. december og den 31. december.
Hvis du skal med færgen i Spodsbjerg eller Bøjden – eller vil med telekørsel mellem Landbrugsvej og Da-
lumcentret – skal du bestille mindst en time før afrejse. Bestil gerne i god tid, så du er på den sikre side.
Sådan betaler du for din tur Plustur koster 25 kroner for voksne. Børn rejser til halv pris. Hvis I er mindst fire, der bestiller samlet, får I 50 % på tre af billetterne.
Du kan betale kontant i bilen.
Hvis du har et pendlerkort eller pendler kombi-kort, skal du ikke betale ekstra for Plustur.
Flextur beregnes efter antal kilometer på den korteste rute mellem de to adresser, du kører mellem. Du skal altså ikke betale for alle omvejene, som køres for at samle andre passagerer op og sætte dem af. Du skal dog altid betale en minimumstakst.
Husk selepude eller autostol til børn
Hvis du har børn under 135 cm med, skal du huske autostol eller selepude til turen. Hvis du medbringer barnevogn eller klapvogn, skal dette oplyses ved bestilling. Barnevogn og klapvogn skal kunne klappes sammen.
Hvornår kommer bilen?
Bilen kommer fra fem minutter i bestillingstidspunkt til femten minutter efter bestillingstidspunkt. Hvis du fx har bestilt kørsel til klokken tolv, skal
du være klar til at køre fra fem minutter i tolv til kvart over tolv. Bilen kører til din adresse, hvor du skal være klar til at køre. Du behøver ikke vente udenfor, bare du holder øje med bilen, så du kan køre straks.
Du kan medbringe hjælpemidler Du må gerne tage hjælpemidler som fx kørestol eller rollator med. Vær dog opmærksom på, at du selv skal anbringe dem i bagagerummet, og chaufføren har ikke ansvar for at hjælpe dig.
Husk at oplyse, at du har hjælpemidler med, når du bestiller turen.
Få mere at vide Har du spørgsmål? Ring til bestillingscentralen på 6311 2255.Du kan også læse mere om tilbuddet i Nyborg Kommune på https://fynbus.dk/find-din-rejse
Sådan bestiller du din tur
• Du kan bestille Plustur ved at søge hele rejsen på Rejseplanen.
• Du kan bestille Flextur på nettet, i Flextrafik-appen eller ved at ringe til FynBus’ bestillingscentral.
Vi byder på rejser, udflugter og events sammensat af unikke og kulturelle oplevelser. Vi rejser i Danmark og vore nærmeste nabolande - så det er bare at stige ombord.
Læs mere om aktuelle rejser og udflugter på vores hjemmeside: www.nyborg-rejser.dk
Eller tag en rejsesnak med os. Sammen finder vi en løsning for din gruppe, så din næste tur eller rejse bliver en succes.
Har du solgt dit hus og vil slippe for besværet med stor have, vedligeholdelse m.m og blot vil nyde dit otium.
Så flyt i en skøn bolig hos os i smukke omgivelser, tæt på by, skov og strand. Vi vægter vores lejeres tilfredshed højt, og yder et højt serviceniveau og vi står altid klar til at hjælpe dig.
Meld dig ind på vores hjemmeside – eller skriv en mail til os –vi sidder også altid klar ved telefonen. Se mere om os på www.sprotoften.dk
IT kan være en udfordring – og ikke mindst overgangen til MITID kan drille. Men der er hjælp at hente i Borgerservice, Nyborg Bibliotek og hos Ældre Sagen.
I Borgerservice i Nyborg Kommune kan du få hjælp til det digitale. Borgerservice kan hjælpe dig med pas, kørekort, vielser, sundhedskort og lægevalg samt flytning af adresse. Desuden kan Borgerservice hjælpe dig med digital selvbetjening. Herunder Digital Post, NemID og MitID.
Du skal skifte fra NemID til MitID nu MitID er en app til smartphone og tablet, som du kan bruge til alt det, du plejer at bruge NemID til. Du kan fx bruge MitID til at logge på netbanken eller borger.dk. MitID vil afløse NemID. Men der er en løbende overgang fra NemID til MitID.
Derfor skal du beholde dit NemID nøglekort og nøgleappen, indtil NemID er helt udfaset.
Sådan får du MitID med NemID Hvis du har NemID, kan du oprette MitID på MitID.dk. Du skal bruge dit NemID for at kunne oprette MitID. Desuden skal du have mulighed for at modtage SMS eller e-mail, hvor du vil modtage informationer, som du skal bruge undervejs. Hvis du ikke har NemID, kan du også bruge dit pas til at oprette MitID. MitID-appen kan nemlig læse chippen i dit pas og dermed bekræfte, hvem du er.
Borgerservice kan hjælpe dig med at oprette MitID, hvis du ikke selv kan gøre det.
Det kan fx være, du hverken har NemID eller gyldigt dansk pas. Det kan også være, du ikke har en telefon, der kan scanne dit pas. Husk, at du skal bestille tid i Borgerservice og medbringe gyldig legitimation. Så er vi klar til at hjælpe dig med MitID. Det er obligatorisk at tjekke Digital Postmen du kan søge fritagelse
Det er obligatorisk for dig at have en digital postkasse tilknyttet CPR-nummeret, så du kan få post fra myndighederne via Digital Post. Du har også pligt til at tjekke din Digital Post jævnligt.
Men du kan ansøge om en generel fritagelse for obligatorisk Digital Post. Når du har en fritagelse, har du ikke pligt til at modtage Digital Post.
Til gengæld har det offentlige pligt til at sørge for, at du får beskeder fra det offentlige på anden vis. Det vil typisk være per brev.
Hvad kræver fritagelse for Digital Post?
Du kan blive fritaget, hvis du lever op til et af fritagelseskriterierne. Du kan derfor blive fritaget fra at modtage Digital Post fra det offentlige, hvis du kan sætte kryds ved mindst ét af følgende punkter:
• Jeg har en psykisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
• Jeg har en fysisk nedsat funktionsevne, der hindrer mig i at anvende Digital Post.
• Jeg har ikke adgang til computer, smartphone eller tablet i mit hjem eller opholdssted.
• Jeg er registreret i CPR som udrejst af Danmark.
• Jeg er ikke længere registrere med fast bopæl eller opholdssted i Danmark.
• Jeg behersker ikke dansk, hvilket gør det svært at anvende Digital Post.
• Jeg har praktiske vanskeligheder ved at anskaffe NemID/MitID, som giver adgang til Digital Post.
• Jeg er bosiddende i et område, hvor der ikke er mulighed for at etablere internetforbindelse (min. 512 kbit/s downloadhastighed).
• Du kan desuden opnå fritagelse efter en konkret vurdering, hvis der foreligger ganske særlige forhold.
Du søger fritagelse for Digital Post ved at henvende dig til Borgerservice.
Du kan give en pårørende læseadgang til Digital Post Du har pligt til at læse din Digital Post. Men du kan give læseadgang til en ven eller et familiemedlem, der kan tjekke Digital Post for dig på borger.dk, via e-Boks eller i Digital Post-appen.
Min Sidste Vilje eller få hjælp til udfyldelsen og hør mere om Forudbetalt Begravelse Helle Skovmand og service.
- Planlæg din begravelse på en god og værdig måde at der er betalt for bedemandens ydelser så har du med en Forudbetalt Begravelse produkter til dagens pris. Læs mere
Dette uanset hvor gammel du bliver, og uanset hvor meget priserne stiger, sikret dig Bedemandens service og på Begravelseskassen Danmark. www.forudbetalt.dk
Læseadgang kan være en god hjælp, hvis du ikke selv kan tjekke Digital Post, fx fordi du er blevet syg. Du skal bare huske, at selvom en pårørende får adgang, er det dit ansvar at læse Digital Post.
Du kan også give pårørende fuldmagt Du kan også vælge at give en anden person fuldmagt til at handle på dine vegne. Det betyder, at din pårørende fx kan tjekke Digital Post for dig. Du skal bruge digital selvbetjening til at oprette fuldmagten. Bemærk, at din pårørende skal bruge sit eget NemID eller MitID. Dit NemID og MitID er strengt personligt og må kun bruges af dig selv.
Du har pligt til at bruge digital selvbetjening - men kan måske fritages
Som borger kan du bruge digital selvbetjening til at kontakte en myndighed. I nogle tilfælde kræver loven, at du bruger en digital selvbetjening. Du skal fx ifølge loven bruge en digital selvbetjening til at anmelde flytning til folkeregistret, bestille nyt sundhedskort eller ansøge om EU-sygesikringskort, boligstøtte, folkepension, førtidspension eller støtte til kropsbårne hjælpemidler.
Hvem kan blive fritaget fra digital selvbetjening?
Du skal søge Borgerservice om fritagelse, hvis du ikke kan bruge de obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger.
Borgerservice og Nyborg Bibliotek samarbejder Borgerservice i Nyborg Kommune og Nyborg Bibliotek samarbejder om at vejlede borgere i de digitale selvbetjeningsløsninger. Du kan derfor få hjælp til de digitale løsninger på biblioteket. Du får hjælp til selvhjælp, så du selv lærer, hvordan du kan bruge de digitale løsninger hjemmefra.
Ældre Sagens IT-frivillige kan hjælpe med at få styr på IT
Peter Enevold fra Ældre Sagen er formand for Koordinationsudvalget i Nyborg Kommune. En af hans opgaver er at sikre, at alle ældre får en ligeværdig behandling i det offentlige.
”Min opgave er at være Ældre Sagens stemme hos politikere og andre centrale aktører. Vi skal sørge for, at de ældre bliver tilgodeset, så de kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre, også selvom samfundet bliver mere og mere digitalt,” siger han. Peter fortæller, at rigtig mange ældre har helt styr på IT. ”Men alligevel er der 400.000
BYNKEL EL ApS er en elinstallationsvirksomhed, der henvender sig både til private- og erhvervskunder.
El-vagt / Døgnservice Ring 23 37 40 81
danskere, der har bedt om at blive fritaget fra NemID og nu MitID, heraf mange ældre mennesker. Det kan være, fordi de aldrig har lært det, eller fordi de ikke har det tekniske udstyr, der skal til. I Ældre Sagen står vi fast på, at de også fortsat kan kommunikere med det offentlige på papir og telefonisk,” siger han.
Ældre Sagen tilbyder IT-kurser og personlig hjælp
Men selv hvis du har helt styr på IT til hverdag, kan du selvfølgelig løbe ind i problemer. Heldigvis er der hjælp at hente hos Ældre Sagens frivillige, fortæller Peter Enevold: ”Vi har 40 IT-frivillige i Nyborg Kommune, som hjælper ældre med forskellige IT-opgaver.
Ældre Sagen holder IT-kurser jævnligt. Du kan også få hjælp til IT-problemer ved at henvende dig til den lokale afdeling af Ældre Sagen og aftale en tid, hvor du så kigger forbi kontoret med IT-udstyret.
Hvis du ikke kan forlade dit hjem, er der mulighed for at aftale, at en af vores IT-frivillige kommer forbi og hjælper.”
Kontakt Borgerservice
Ring til Borgerservice på 6333 8000 eller bestil en tid til fysisk fremmøde i Borgerservice på www.nyborg.dk.
Kontakt Ældre Sagen, Nyborg-Ullerslev
Adelgade 6, 5800 Nyborg Åbningstid: tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10 - 12 Ferielukket fra 6. juni til 8. august, begge dage incl. as.nyborg@mail.dkaeldresagen.dk/nyborgullerslev 3025 5455
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/aktivcentre/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/demens/
Hjemmehjælp https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/hjemmehjaelp/
Sygepleje og sygeplejeklinikker
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/pleje-og-hjaelpemidler/sygepleje/
Hjælpemidler
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/pleje-og-hjaelpemidler/hjaelpemidler/
Genoptræning
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/genoptraening/
(efter indlæggelse, online træning, vedlagsfri fysioterapi)
MADSERVICE OG CAFE’ERNE
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/madservice/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/cafeer-for-pensionister-og-fortidspensionister/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/stotte-i-hverdagen/forebyggende-hjemmebesog-1/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/handicap/handicapkorsel/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/fuldmagt-og-vaergemal/
https://www.nyborg.dk/da/kultur-fritid-og-faellesskab/frivillig/puljer-og-tilskud-til-frivilligt-arbejde/
https://www.nyborg.dk/da/kultur-fritid-og-faellesskab/frivillig/
https://www.nyborg.dk/da/kultur-fritid-og-faellesskab/aktivt-fritidsliv-og-faellesskab/
https://www.nyborg.dk/da/kultur-fritid-og-faellesskab/den-sociale-vejviser/
DEN NYE ÆLDREPOLITIK (Fremtidens ældrepleje)
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/stotte-og-omsorg/fremtidens-aeldrepleje/
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/politikker-strategier-kvalitetsstandarder-og-analyser/
BORGERRÅDGIVER
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/borgerradgiver/
ØKONOMI OG PENSION
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/personlige-forhold/
- Folkepension
- Førtispension og seniorpension
- Enkeltydelse
- Dødsfald og begravelseshjælp
- Helbredstillæg, udvidet helbredstillæg og personligt tillæg
TANDPLEJE
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/tandpleje/
SUNDHEDSHUSET?
https://www.nyborg.dk/da/borger-og-selvbetjening/sundhed-og-forebyggelse/sundhedshuset/
Døvblindhed medfører praktiske problemer - og måske også ensomhed. Derfor kan funktionelt døvblinde få en kontaktperson. Det gør en verden til forskel.
Karin Moreau Andersen er døvblindekonsulent ved CFD, der bistår kommunerne med hjælp til døvblinde borgere. “Vi anslår, at 10.000 over firs år i dag i Danmark er funktionelt døvblinde. Det er altså mennesker, som har så svækket syn og hørelse, at det gør livet svært for dem,” fortæller hun.
Døvblindhed kan skabe ensomhed “De fleste er blevet døvblinde i en sen alder. Det gør hverdagen rigtig besværlig, når man ikke forstår nyhe-
derne og ikke selv kan købe ind eller bare betjene vaskemaskinen. Men ensomheden kan også blive et stort problem. Man kan føle sig meget isoleret i sit eget hjem og sin egen krop, når man ikke kan følge samtalerne og ikke tør gå udenfor,” siger Karin.
Mange hjælpemidler til syns- og høresvækkede Mange venter længe med at søge hjælp. “Familien siger måske: Det må du leve med. Sådan er det at blive gammel. Det er synd. Der er rigtig meget, vi kan gøre,” siger Karin.
Der er nemlig mange hjælpemidler i dag: “Hvis man lider af høretab, kan man måske få glæde af
teleslynge. Man kan også få en forstærker til sin telefon, og man kan få en dørklokke, der ringer ekstra højt. Der er mange typer lupper til synshandicappede. Man kan også anvende afmærkning i hjemmet. Komfuret kan fx forsynes med dupper, så man ved, hvilke knapper man skal trykke på, selvom man ikke kan se.”
Ingen grund til at kæmpe alene Karin anbefaler, at syn og hørelse testes hurtigt, hvis det går ned ad bakke.
“Der er også hjælp at hente i kommunen. De skal informere om, hvilke hjælpemidler der findes. Hvis man har meget svækket syn og hørelse, kan kommunen bevilge hjælpemidlerne,” siger hun.
Døvblinde har krav på en kontaktperson Hvis høre- og synssansen er så svækket, at man er
funktionelt døvblind, har man krav på en kontaktperson. “Det hjælper vi med i CFD. Det foregår sådan, at vi bliver kontaktet om en borger, der har stærkt nedsat syn og hørelse. Det kan være borgeren, der selv henvender sig til os. Men det kan også være hjemmeplejen eller måske en syns- eller hørekonsulent. Så tager vi kontakt til borgeren og tilbyder, at én af vores døvblindekonsulenter kommer på besøg. Vi finder ud af, om borgeren har været til øjenlæge og ørelæge for nylig, så vi har oplysninger om syn og hørelse. Ellers kan vi hjælpe med at bestille tid. Sammen med borgeren finder vi ud af, om der er brug for en kontaktperson.”
Kontaktpersonen bevilges og ansættes af kommunen, og borgeren har selv medindflydelse på, hvem der bliver ansat. “En kontaktperson kan hjælpe med opgaver, som hjemmehjælperen ikke løser. Borgeren kan fx få hjælp til at færdes udenfor, så man kan tage på besøg og indkøb.
Lækkerier �l hverdag og fest. Flo�e gavekurve og firmagaver i alle prisklasser. Specialiteter, vin/spiritus og håndlavet keramik samlet i de hyggeligste rammer. Bestemt et besøg værd.
Kontaktpersonen kan også hjælpe med at kommunikere med omverdenen og forstå nyhederne.”
Kontaktpersonen gør en verden til forskel Karin Moreau Andersens erfaring er, at kontaktpersonen gør en meget stor forskel for borgeren. “Det gør en stor forskel, at nogen giver sig tid til at kommunikere med en. Det betyder også meget, at man igen kan komme ud af huset, så man kan deltage i aktiviteter - eller bare købe ind og gå en tur,” slutter hun.
• Du kan søge en kontaktperson efter paragraf 98, hvis du er funktionelt døvblind. Du kan ansøge om en kontaktperson ved at ringe til Socialafdelingen eller tage kontakt til CFD.
• Kontakt Socialafdelingen: Ring 63337904eller skriv til: socialafdelingen@nyborg.dk Husk, at mails med personfølsomme oplysninger skal sendes via sikker mail. Læs mere på Nyborg Kommunes hjemmeside: https://www.nyborg.dk/
• Læs mere om CFD: https://CFD.dk
Hvordan sikrer man beboerne et godt liv på plejehjem i Nyborg Kommune? Læs to plejehjemslederes bud her.
Annette Fabricius er plejehjemsleder for Plejehjem Svanedammen, som er et kommunalt tilbud i Nyborg Kommune.
”Vi arbejder som alle Nyborg Kommunes egne plejehjem ud fra principperne i Eden Alternative. Det betyder, at vi arbejder for at undgå ”plejesektorens tre plager”. Nemlig hjælpeløshed, kedsomhed og ensomhed. Vi skal sikre trivsel, ligeværd og respekt mellem beboere og ansatte,” siger hun.
Beboerne skal føle sig hjemme For at sikre trivslen lægger hun også vægt på, at beboerne føler, at plejehjemmet er deres hjem.
”Plejehjemmet Svanedammen er ikke et sygehus med faste rutiner. Det er vigtigt, at alle beboere selv bestemmer, hvordan de vil leve. Det er fint med os, hvis fru Hansen vil se tv til klokken et om natten og drikke et glas rom – og så sove længe næste dag. Vi har ikke noget behov for, at alle står op klokken syv.”
Annette fortæller, at plejehjemmets bygninger minder mere om private hjem end om et sygehus.
“Planter betyder også meget her. Hver beboer har en plante uden på sin dør. Alle dørene er forskelligt dekoreret,” forklarer hun.
På plejehjemmet bor der også katte, ligesom de ansatte kan finde på at tage hunden med på job.
”Vi ved, at det er utrolig vigtigt for mennesker at vise omsorg. Vi viser jo beboerne omsorg. Men det er også vigtigt, at de kan vise omsorg for vores dyr. Og hvis en beboer spørger, hvordan en ansat har det, er det vigtigt, at vi ikke har en stiv professionel maske på.”
Godt samarbejde med beboernes familier Men også beboernes familier skal føle sig godt tilpas på plejehjemmet. ”Vi siger familie. Ikke pårørende –det minder for meget om sygehus! Vi har et godt samarbejde med de pårørende, og vi har et familiemedarbejderråd. På den måde kan vi holde hinanden op på, at vi holder den rette kurs.”
Stabil medarbejderstab sikrer en rolig hverdag med personlig frihed
Som leder lægger Annette særligt vægt på at have en stabil medarbej-
derstab. ”Hvis jeg er den bedste version af mig selv som leder, bliver de ansatte også deres bedste version på jobbet. Derfor har vi en fast stab af medarbejdere, der har været hos os længe. Hvis en medarbejder er fraværende, har vi også nogle faste afløsere. Jeg bruger aldrig vikarbureauer. Det er vigtigt for mig, at beboerne ikke ser nye ansigter hele tiden,” siger hun.
Plads til udflugter og besøg udefra
Det er også vigtigt, at der er plads til udflugter og besøg udefra.
”Vi får fast besøg af en ottende klasse hver uge, som beboerne spiller kort med og snakker med. Desuden har vi en venneforening med frivillige, der laver forskellige aktiviteter med beboerne.”
Der er også tid til udflugter med beboerne hver for sig:
”Vi har en beboer, der er tidligere gymnasielærer. Sommetider besøger vi hans gamle gymnasium, så han kan gå en tur på grunden. Det fremkalder mange minder. En anden
beboer har været glad for motorcykler hele livet. Han kan ikke selv køre på motorcykel mere. Men vi har arrangeret, at en af de ansatte kan tage ham med i sidevognen.”
Desuden lejer plejehjemmet hvert år et sommerhus, så beboerne har mulighed for at komme ud til havet.
Jane har altid drømt om at lede et friplejehjem Jane Maegaard Sørensen er sygeplejerske og har arbejdet på sygehus i mange år. Men siden juni 2022 har hun været forstander på det nye Strandhøjen Friplejehjem. “Jeg har altid sagt, at hvis jeg skulle noget andet, ville jeg være leder på et plejehjem. Pludselig var jobbet der. Så jeg søgte det - og fik det!” siger hun.
Strandhøjen hører under Danske Diakonhjem, og for Jane Maagaard var det især vigtigt, at hun deler Danske Diakonhjems værdier. “Hjemmet fokuserer på hjemlighed, respekt og hjertevarme. Når jeg ansætter nye medarbejdere, lægger jeg
’
Vi er jo ikke i konkurrence med de kommunale plejehjem. Friplejehjem er et alternativ. Vi skal følge de regler, der gælder alle plejehjem. Men vi har lidt friere rammer til at gøre tingene, som vi vil.’
især mærke til, om de er imødekommende overfor andre mennesker og har hjertet på rette sted,” siger hun.
Friplejehjem giver andre muligheder
Jane Maagaard forklarer, at det giver hende nogle andre muligheder at være leder af et friplejehjem: “Vi er jo ikke i konkurrence med de kommunale plejehjem. Friplejehjem er et alternativ. Vi skal følge de regler, der gælder alle plejehjem. Men vi har lidt friere rammer til at gøre tingene, som vi vil. Vi har fx eget køkken, hvor vi laver maden i stedet for at bestille den fra et centralkøkken. Så her dufter altid af mad eller kager og boller. Beboerne elsker det, og de går højt op i, hvad de skal have at spise,” smiler hun.
Både beboere og gæster skal mærke hjertevarme og imødekommenhed, forklarer Jane: “Det er vigtigt, at gæster føler sig velkomne. Jeg har besøgt nogle plejehjem, hvor jeg skulle lede efter
personale. Sådan vil vi ikke have det her. Jeg har kontor lige ved døren, så jeg kan hilse på alle, der kommer.” Samtidig er det vigtigt for Jane, at de ansatte respekterer beboernes livsstil.
“Vi ser den enkelte beboer her! Her er ingen stive systemer. Vi lytter til den enkelte beboers ønsker og behov, og vi arbejder for at give den enkelte beboer en meningsfuld hverdag.”
Beboer valgte Strandhøjen, før det var bygget Strandhøjen tiltrækker flest beboere fra Nyborg Kommune, men nogle beboere er dog tilflyttere, der fx gerne vil bo i nærheden af familien. Jane fortæller en historie om en beboer, der valgte Strandhøjen, allerede før det var bygget.
“Hun havde set byggeriet. Bagefter gik hun på nettet og læste om Danske Diakonhjems værdier. Så kontaktede hun sine børn og sagde, at nu ville hun på plejehjem, og det skulle være her. Derefter blev hun skrevet på vores interesseliste. Jeg
synes, det er en rigtig fin fortælling om, at man kan tage et personligt valg om, hvor man vil leve som ældre.”
• Hvis du vil på plejehjem eller friplejehjem, skal du først visiteres af kommunen.
• Kommunen administrerer ventelister til de kommunale plejehjem. Friplejehjemmene har deres egne lister.
Ly�vej 11, 5800 Nyborg Tel. 65 31 25 52
booking@ejtransport.dk www.ejtransport.dk
Har du brug for hjælp til levering af sten og grus, leje en container til affald, transport af maskiner, større eller mindre kran/hejse opgaver, bådtransport eller flyt og baksning af andre større enheder, hvor der kræves det helt rette udstyr og det rigtige mandskab. Så er vi hos Vognmandsfirmaet Erik Jørgensen’s Eftf. A/S de helt rette at tage kontakt til. Som vognmand lover vi dig en kvalitetsbevidst løsning til en god pris.
Vores transportfirma arbejder for kunder i hele Danmark, samt øvrige Skandinavien. Vi er der, når du skal bruge os. Så du kan trygt vælge vores vognmandsforretning til din opgave.
