2 minute read

At være frivillig er det hele værd

Vores arbejde en stor del af vores identitet. Derfor kan det være en udfordring at forlade arbejdsmarkedet, og finde nye ting at tage sig til, når du går på pension. I Gribskov Seniorcenter og Gilleleje Aktivitetshus kan du bruge dine evner fra arbejdslivet som frivillig underviser.

Som frivillig underviser i Gilleleje Aktivitetshus og Gribskov Seniorcenter, kan du fortsætte med at bruge dine kompetencer og evner til at undervise de andre brugere .

Advertisement

Det er netop det, Kitty Jensen gør . Hun er frivillig i Gilleleje Aktivitetshus, hvor hun underviser i gymnastik – akkurat som Kitty har gjort det gennem hele sit arbejdsliv .

„Jeg har arbejdet som gymnastiklærer i folkeskolen gennem 37 år, så da jeg blev opfordret til at undervise, sprang jeg til, og det går bare kanongodt .“

„Et aktivt seniorliv er godt for flere ting. Musik, bevægelse og samvær med andre mennesker har en stor betydning mentalt.“

Brænder for det aktive seniorliv

Kitty har danset og dyrket gymnastik siden hun var et lille barn, og for hende er et aktivt liv et godt liv – også når du er senior . „Et aktivt seniorliv er godt for flere ting . Musik, bevægelse og samvær med andre mennesker har en stor betydning mentalt . Fysisk styrker du din muskelmasse . Det kan holde skader væk, og du kan klare dig selv længere . Det er en god investering – både for dig selv og for samfundet,“ forklarer Kitty .

Der er brug for os

Kitty fortæller, at hendes opgave som underviser gør det muligt for hende at fortsætte med at bruge sine talenter fra et langt arbejdsliv . Samtidig kan hun dyrke sin helt store passion – nemlig at hjælpe andre med at få et god og aktiv seniorliv .

„Mennesket er et socialt væsen . Vi har brug for at være sammen med andre og føle, at vi hører til, og at der er brug for os . Det gælder også mig selv . I mine timer er der fokus på motionen, men det handler om det hele menneske . Derfor er det vigtigste, at vi kommer hinanden ved . Vi spørger ind til hinanden, hygger os sammen og kender hinanden . Det giver livet værdi,“ siger Kitty, der også selv får en masse ud af at være frivillig underviser .

„Jeg har aldrig fået så meget positiv feedback og ros, som jeg får her . Deltagerne er begejstrede, og selv folk, der ikke har deltaget i mine timer fortæller, at de hører gode ting om mine hold . Det er skønt, og gør det hele værd .“

MURERFIRMAET Morten Nordahl

This article is from: