3 minute read

Line dance træner både krop og sind

Line dance

træner både krop og sind

Advertisement

Line dance er en af Gribskov Seniorcenters mest populære aktiviteter. Her får du trænet både krop og hoved, for det kræver sit at holde takten og huske trinene.

Line dance er ikke bare en dans eller fritidsaktivitet. Det er en livsstil. Sådan ser Pia Zangenberg i hvert fald på det.

På syvende sæson underviser hun frivilligt de danseglade brugere i Gribskov Seniorcenter i den amerikanske dans, line dance. „Vi er omkring 40-45 dansere på hvert hold. Vi har flere forskellige hold i hverdagene, men det sjoveste er, at når vi holder fællesdans. Så blander vi holdene med begyndere, let øvede og meget øvede, og danser i flere timer. Bagefter har vi en fælles frokost. Der er altid mange, der deltager – uanset om det er høj sol eller snevejr. Det er en fest,“ siger Pia.

Går hjem med et smil

Line dance er et af de populære aktiviteter i Gribskov Seniorcenter, og det forstår Pia godt.

„Det er nemt at lære. Kan du tælle til otte, kan du danse line dance. Så er her også en fantastisk stemning. Der er god musik – både country og pop – og der er fart på,“ siger danseinstruktøren.

En af dem, der elsker at komme til line dance, er Mona Johansen.

„At starte til line dance er noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Det er lige før, at det er den bedste dag på ugen. Der er kun glade mennesker, det er dejlig motion, og du er nødt til at bruge både kroppen og hjernen. Det er en stor gave at kunne bruge kroppen på den måde i min alder.“

„Jeg har aldrig troet, at jeg skulle blive så glad for noget, som jeg er blevet for at gå til line dance. Jeg går altid hjem med et smil,“ uddyber Mona.

Ingen fejltrin kun variationer

Mona fortæller, at det er et godt trick at finde nogle gode ben – eks. en i rækken foran med farvestrålende sko – som du kan danse efter.

Men træder du forkert, er det intet problem, for i line dance er der ikke er noget, der hedder ’at danse forkert’.

„Pia plejer at sige, at vi ikke har nogen fejltrin, vi har kun variationer. Vores eneste regel er, at man ikke må stoppe midt i dansen for at binde sine snørebånd, for så bliver du altså væltet omkuld af de andre dansere,“ fortæller Mona med et grin.

Hyggen er vigtigst

De danseglade brugere mødes ikke kun i træningslokalerne. For som Pia siger, så er line dance lidt af en livsstil.

Mona Johansen

„Vi tager på mange ture sammen - rejser i Danmark og udlandet, dansestævner, marathon-dans og festivaler. Der dannes mange venskaber, og vi går ofte ud og spiser sammen, og hygger os efter dans.“

Også Mona nyder det sociale.

„Jeg er 82 år gammel, og alene. Derfor er det dejligt at kunne komme op i centeret og til line dance. Pensionister kommer altid i god tid, og snakken går lystigt inden vi går i gang med at danse. Også med mennesker som man egentlig aldrig har mødt før. Det er skønt,“ slutter Mona.

Healing & Regressions Center

Lad os udforske drømme og visioner og skabe et bæredygtigt fundament, hvor sjælen har sin pla orm, den kan stå på.

Spirituel underviser

Tjenester: Clairvoyance Afdødekontakt

Healing Karmisk healing Reiki Healing Vejen til ro & balance Foredrag

Uddannelser:

Medieskab

Trauma healing Sjælerejser & regression Karmisk healing Spirituel healing Clairvoyance Kirugisk healing Reiki Healing

This article is from: