42 | Gribskov Seniorcenter & Gilleleje Aktivitetshus
Mød togfolket i Remisen Hver uge samles Gribskov Seniorcenters togentusiaster for at designe og bygge togbaner, byer og landskab, men også for at hygge. De vil gerne have dig med.
Per Nielsen
„Du behøver ikke vide noget om modeltoge eller om at bygge baner for at være med i klubben.“ Det kan godt være, at lokalet kaldes Remisen, men togene står ikke stille her i Gribskov Seniorcenters togklub, Helsinge Model Togklub. „Vi designer og bygger baneanlægget selv. Vi reparerer toge, finder tilbehør, nye vogne, og ansøger om penge til udstyr. Og så snakker vi selvfølgelig om tog, og alt muligt andet,“ fortæller Per Nielsen. Han er tovholder togklubben, og siden klubbens begyndelse i 2015, er Per mødtes med de andre brugere en gang om ugen, for at dyrke deres helt store hobby – modeltog. „Jeg tror, at de fleste toginteresserede har den samme historie. Da jeg var dreng, var modeltog meget populære, og mange fik et begyndersæt i julegave – et Märklin-sæt eller Fleischmann. Efterhånden som jeg blev ældre, voksede jeg lidt fra det, men da jeg selv fik børn, blomstrede interessen op igen. Da jeg blev meldt ind i Gribskov Seniorcenter, var klubben lige blevet etableret af folk med modeltog som hobby, så jeg meldte mig straks ind,“ fortæller Per.