Gribskov Seniorcenter / Gribskov Kommune

Page 14

14 |  Gribskov Seniorcenter & Gilleleje Aktivitetshus

Lev det gode  seniorliv Tænker du nogensinde på, hvordan det gode seniorliv ser ud for dig?

Vi er alle forskellige og har individuelle interesser, ønsker og behov. Dog tør vi godt gætte på, at de fleste af os drømmer om at have et godt helbred, et stærkt socialt netværk og en rimelig økonomi, når vi bliver ældre. Vi lever længere end nogensinde før, og for at have et godt liv hele livet, er det vigtigt at passe på dig selv, og tage ansvar for, at seniorlivet bliver et godt et af slagsen. Her er nogle af de faktorer, der er med til sikre dig et godt seniorliv.

Træning af krop og hjerne Det er ikke til at komme udenom, at have det godt i både krop og sind er afgørende for et godt seniorliv. Alder er ikke en sygdom i sig selv, og sørger du for at holde dig så fysisk aktiv, som din krop tillader, spiser sundt, får din nattesøvn og drosler mest muligt ned for rygningen, så er du allerede godt på vej. Træning og motion er essentielt for krop og helbred. Det holder muskler, blodårer og knogler stærke, og har også en stor betydning for dit humør, mentale velvære og overskud.

En del af et fællesskab En anden faktor, der har stor indflydelse på en god seniortilværelse, er, at du ikke føler dig ensom.

At få pulsen i vejret kan dog ikke gøre det alene, og det er lige så vigtigt, at du sørger for at holde hjernen i gang.

Vi har alle brug for at betyde noget for nogen. Derfor er det at tilbringe tid med familie og venner, og kunne bibeholde et socialt netværk, vigtige komponenter – ikke blot i et seniorliv – men for alle mennesker, uanset alder.

Sociale spil som bridge og skak er særligt gode, for du får både trænet taktik, strategi og får samtidig også en masse ud af at være sammen med andre. At lære nye ting, såsom sprog, spille computerspil eller få en ny hobby, kan også være gode træningsformer til hjernen.

En god måde at finde fællesskaber på er ved at blive frivillig. Her vil du opleve, at din tid, din viden og kompetencer, og særligt dit selskab, bliver værdsat.

– Jo før du går i gang – jo bedre.

Din indsats gør en forskel, og du kan ikke undgå at møde nye mennesker og etablere nye venskaber.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Gribskov Seniorcenter / Gribskov Kommune by Sky Agency - Issuu