DKK 49,50
64. ÅRGANG · JUNI 2020 NR. 6-7
Don´t rock the boat Fælles eu fiskeripolitik ”sables” Sønderborg fisker flytter skibe
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FISKERBLADET 6-7-2020
TOPHISTORIE
10
HÅNDTERINGSVANVID AF NATURENS RESSOURCER Medens verdensmarkedet ”skriger” efter proteiner, så må danske fiskere erkende at dette års tobisfiskeri synger på sidste vers. Om fire uger til Skt. Hans er sæsonen der begyndte den 1. april slut. Til den tid vil en stor del af den olieholdige fiskeart dø og gå til bunds i Nordsøen. Det sker på trods af advarsler fra fiskerne, der ønsker kvoterne sat op fra de nuværende 215.000 tons til minimum 400.000 tons.
6
FÆLLES EU FISKERIPOLITIK ”SABLES” AF MR. JOHNSON
11
Forsøget på at inddrage fiskeri i de indledte fiskeri- og markedsforhandlinger møder modstand i London. EUs chefforhandler Michel Barnier taler for ”døve” øren, når han pointerer at de to emner skal kobles sammen såfremt UKs Brexit-ønsker skal føre til et resultat. Boris Johnson har igen ladet forstå, at UK vil ud af den Fælles Fiskeripolitik med EU. Det Forenede Kongerige vil selv forvalte fiskeriet uden nogen form for indblanding.
8
5
DON´T ROCK THE BOAT – BÆREDYGTIGT FISKERI EFTER BREXIT ER AFGØRENDE FOR VORES KYSTSAMFUND Danmark er en af Europas største fiskerinationer og få fiskere fanger flere fisk end de danske og ingen i Verden fanger flere certificeret bæredygtigt. Danske fiskere har fisket i britisk farvand i generationer og siden 1983 har vi i fællesskab forvaltet mere end 100 bestande bæredygtigt. Det har været en succes for miljøet, for klimaet, for kystsamfund, for forbrugerne og for fiskeriet. Nu indstiller vi os på en fremtid i EU uden UK og med fiskeri i ukendt farvand.
95 % af reglerne og lovgivningen, som det danske fiskeri skal følge, er vedtaget i Bruxelles. Derfor har Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation sammen besluttet, at danske fiskere skal være fast repræsenteret i Bruxelles under navnet ”Dansk Fiskeri i Bruxelles”.
UKS FISKERE PÅ VAGT OVERFOR FRANSKE DITTO Knap er den konservative britiske premierminister Boris Johnson tilbage igen i residensen i Downing Street 10 i London efter sit alvorlige Corona-forløb før alarmklokkerne kimede i EUs hovedkvarter i Bruxelles. Johnson gik efter fiskerne og gjorde det endnu engang klart, at britisk farvand tilhører UK hverken mere eller mindre og det samme gør fiskerettighederne. Det vil der under ingen omstændigheder blive ændret ved skal EU og UK indgå en handelsaftale med virkning fra den 1. januar 2021.
DANSK FISKERI I BRUXELLES: ”MAN KAN IKKE ARBEJDE I BRUXELLES FRA KØBENHAVN”
12
FISKERIET EN DØD SILD I LILLEBÆLTS-REGIONEN Ved udkanten til Kolding Fjord nærmest på kanten til Lillebælt ligger et idyllisk lille fiskerleje. I dag er lejet kun skyggen af sig selv i forhold til en svunden tid. Det var dengang befolkningen stort set var delt i to lejre - dem der jobbede hos ELSAM Det jyske fynske elselskab og kraftværket Skærbækværket – nu en del af Ørsted koncernen - og så var det dem der levede af fiskeri.
21
14
16
NORDATLANTISK AFTALE OM LIGE FORHOLD FOR ALLE OPKØBERE EU, Norge og Færøerne har indgået en aftale om at sikre bedre overvågning og kontrol, hvad angår udsmid, landing og vejning af pelagiske fisk i Nordøstatlanten. En aftale, der i daglig tale herhjemme bliver omtalt som ”1000 gram på et kilo.”
17
I skrivende stund i midten af maj melder fiskere såvel som fiskemelsindustrien om en god tobissæson - der er foreløbig fisket omkring 120.000 tons. Det foranlediger industrien til endnu engang at appellere til at sætte kvoterne op. Denne appel er blevet forstærket af, at Norge har mere end fordoblet deres kvote i løbet af sæsonen.
FØRSTE AF TO SVENSKE FRA SKAGEN Torland, nybygning nr. 447 fra Karstensens Skibsværft i Skagen, er afleveret i næsten stort set stilhed på grund af nedlukningen af Danmark i lyset af Corona-pandemien. Derfor blev Torland overleveret til de svenske ejere uden de sædvanlige festligheder, der ellers normalt præger leveringen af nyt skib. Bag nybygningen står en svensk-fiskerfamilie, der gennem årene har fornyet flåden med nye skibe omtrent hver 10. år og med flere fra andre danske værfter.
SEJLMAGERE I HIRTSHALS OG THYBORØN FUSIONERER Hirtshals Sejlmageri har netop overtaget Thyborøn Sejlmageri og kan således betjene to af de store fiskerihavne i Nordjylland/ Vestjylland. Det er sket efter en periode, hvor sygdom og dødfald i ejerkredsen satte forretningen i stå.
KOLOFON Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor Sektorens ældste og eneste landsdækkende uafhængige fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland i et oplag på 2.843 som print (2019, kontrolleret) samt 13.718 E-magasiner - i alt 16.561. Når foruden erhvervsfiskere ud til fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere. Udkommer hver måned undtagen januar og juli. ISSN 196-4194
18
22
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, T: +45 28 89 49 55 rene@fiskerbladet.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Lærke Worsøe, lw@fiskerbladet.dk Bent Mikkelsen, bent@fiskerbladet.dk ADMINISTRATION Lone Wulff, adm@fiskerbladet.dk ANNONCER Kasper Kristensen, T: +45 76 10 11 44 kk@rosendahls.dk
NYE KRAV OM PRØVETAGNING I INDUSTRIFISKERIET: ”DET ER KOMMET FOR AT BLIVE, OG DET MÅ VI FORHOLDE OS TIL” Europa-Kommissionen underkendte i fjor Danmarks metode til artsbestemmelse af bifangst i industrifiskeriet. Danmark har måttet rettet ind, og derfor har Fiskeristyrelsen pålagt industrifiskeriet at udføre artsbestemmelse af samtlige fangster fra og med 1. april 2020.
SØNDERBORG FISKER FLYTTER SKIBE RUNDT I VERDENEN Om det er store russiske fabrikstrawlere med 70 mand og flere ombord eller det iranske præstestyres opkøb af fire større trawlere fra Norge, Sverige og Island til levering i havnebyen Bandar Abbas ved indsejlingen til Hormuz Strædet, så kan man næsten være sikker på, at det er en sønderjyde, der står på broen. Det gør der uanset den iranske revolutionsgarde bevæbnet til tænderne med svært skyts før passage af Hormuz øen indtog strategiske pladser ombord på trawlerne, så den 72-årige Peter Thias og hans besætning på et par mand ankom sikkert ind i iransk højhedsområde.
FISKEINDUSTRIEN APPELLERER TIL HØJERE TOBISKVOTER
23
25 INITIATIVER FOR DANSK ERHVERVSFISKERI – EN AMBITIØS OG LANGSIGTET PLAN
24
TEKNISK SETUP FÅR INSULA TIL AT RYKKE I HVIDE SANDE
26
ROYAL GREENLAND ØGER PRODUKTION I CUXHAVEN
UDGIVER FiskerBladet ApS Dir. René Wittendorff rw@maritimedanmark.dk Brogade 25 A st. 5900 Rudkøbing Telefon: +45 70 20 41 55 LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg Profiler er betalte journalistiske produkter.
DKK 49,50
64. ÅRGANG · JUNI 2020 NR. 6-7
Don´t rock the boat Fælles eu fiskeripolitik ”sables” Sønderborg fisker flytter skibe
Næste udgave: 3. august 2020
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
/TECH, COPENHAGEN, APRIL 27TH - 29TH 2021
Danish Shipping
NO. 5 in the world
21
• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities
EXCUSES FOR EXHIBITING
•O rganized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • F ree entrance. Registration in advance or on arrival •C onference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs •H alf-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors
• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation
AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO
DON´T ROCK THE BOAT – BÆREDYGTIGT FISKERI EFTER BREXIT ER AFGØRENDE FOR VORES KYSTSAMFUND
Danmark er en af Europas største fiskerinationer og få fiskere fanger flere fisk end de danske og ingen i Verden fanger flere certificeret bæredygtigt. Danske fiskere har fisket i britisk farvand i generationer og siden 1983 har vi i fællesskab forvaltet mere end 100 bestande bæredygtigt. Det har været en succes for miljøet, for klimaet, for kystsamfund, for forbrugerne og for fiskeriet. Nu indstiller vi os på en fremtid i EU uden UK og med fiskeri i ukendt farvand. I fiskeriet er vi vant til bølgegang. Vi lever med og af naturen, fiskekvoter svinger fra år og vi ved om nogen, at gode tider erstattes af dårlige og omvendt. Men lige nu holder vi vejret. Og med god grund. Over 70 pct. af de pelagiske fangster af bl.a. sild og makrel danske fiskere fanger hentes i britisk zone. Derfor arbejder vi for et Brexit, der fastholder adgang for EU-fartøjer i UK-farvand og vice versa og ikke mindst en langsigtet handels- og fiskeriaftale, der fastholder den nuværende ansvarlig fordeling og forvaltning af de fælles fiskerimuligheder. Det er de samme budskaber som Europa-Parlamentet og EU’s 27 Medlemsstater har mejslet ind i EU’s forhandlingsmandat når det gælder brexit og fiskeriet: • Fasthold de nuværende adgangsbestemmelser og den nuværende kvotefordeling i en langsigtet fiskeri- og handelsaftale imellem EU og UK. En analyse fra Copenhagen Economics om dansk fiskeri- og fiskeindustris økonomiske fodaftryk fra 2019 dokumenterer, at
sektoren understøtter mere end 16.000 jobs i Danmark – hovedsageligt langs kysten omkring Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hanstholm, som er landets største fiskerihavne og drivkraften i de Nord- og Vestjyske kystsamfund. Situationen er den samme langs kysterne i resten af EU: Fra Göteborg, over Skagen til Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Spanien hele vejen ned til Portugal, er kystsamfund udfordrede af et brexit, som kan sætte fremtidens bæredygtige fiskeri over styr og efterlade fiskerihavne som livløse spøgelsesbyer. Det er derfor EU fastholder sit stærke mandat på fiskeriet, og det er derfor man står fast i forhandlingerne, selvom UK nu vil opsige principperne i den 37 år gamle aftale om bæredygtig forvaltning af havets ressourcer. Uden adgang til UKs farvande, må danske fiskere søge nye og alternative fiskepladser for fiskerier, der årligt sikrer førstehåndsomsætning for ca. 1. mia. kr. og understøtter de tusindvis af
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
arbejdspladser i forarbejdning og supportvirksomhederne.
spænde ben for EU’s egne fiskere den dag UK forlader EU.
Brexit kan altså tvinge danske fiskere ud i fjernt og ukendt farvand, hvor fiskeriet er mere marginalt, hvor klimapåvirkningen er langt større og hvor lønsomhed og langsigtet bæredygtighed kan blive sat over styr – særligt de mange mindre fartøjer er udfordrede.
Fra fiskeriets side lægger vi tryk på EU-Kommissionen og medlemslande for at sikre at regler og adgangsbestemmelser kan være på plads, således, at vi som minimum fra 1. januar 2021 kan udnytte danske fiskekvoter bæredygtigt og ansvarligt i egne farvande, hvis en brexitaftale ikke er på plads.
Da man i 1982 indrettede EU’s fiskeripolitik, tog man et særligt hensyn til UK, og for en række bestande bl.a. sild i Nordsøen, så fik Britiske fiskere langt højere kvoteandele end deres registrerede fangster berettigede. Man tog et særligt hensyn til de fiskeriafhængige Skotske Kystsamfund. På den måde fik britiske fiskere særlige gunstige rettigheder i EU’s og internationale farvande. Rettigheder, som i dag betyder, at danske fiskere ikke har mulighed for at fange f.eks. makrel i alle EU-farvande og i internationalt farvand. Vi står altså i en absurd situation, hvor de særlige hensyn man i sin tid tog for at beskytte britiske fiskere, nu kommer til at
Som med Skotterne i 1982, så er det nu på tide, at EU værner om de fiskeriafhængige kystsamfund og de erhverv som holder hjulene i gang. Et brexit uden en handels- og fiskeriaftale, som sikrer den fortsatte ansvarlig og bæredygtig forvaltning af de mere end 100 fælles fiskebestande, understøtter livet i de fiskeriafhængige kystsamfund og ikke mindst et mangfoldigt fiskeri med 16.000 relaterede jobs. Det vil være et brexitsvigt. Så kære Statsminister, Udenrigsminister, Fiskeriminister, Folketing og Europa-Parlament - hold ved og hold fast i den ansvarlige linje I har lagt.
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
5
AF JENS NØRGAARD
FÆLLES EU FISKERIPOLITIK ”SABLES” AF MR. JOHNSON
Forsøget på at inddrage fiskeri i de indledte fiskeri- og markedsforhandlinger møder modstand i London. EUs chefforhandler Michel Barnier taler for ”døve” øren, når han pointerer at de to emner skal kobles sammen såfremt UKs Brexit-ønsker skal føre til et resultat. Boris Johnson har igen ladet forstå, at UK vil ud af den Fælles Fiskeripolitik med EU. Det Forenede Kongerige vil selv forvalte fiskeriet uden nogen form for indblanding. Formanden for Danmarks Pelagiske Producentorganisation DPPO, Fisker og reder Fridi Magnusen, Hirtshals, HG 265 Asbjørn, erkender at EUs fiskere fanger flere fisk i UK-farvand end de britiske fiskere fanger i EU-farvand. Traditionelt har vi jo i årtier - ud fra en fordelingsnøgle - kunnet fiske stabilt i UK farvand uden hensyn til de nationale farvandsgrænser indenfor EU.
”Dét UK nu søger at gennemtrumfe er et geografisk zonemæssigt tilhørsforhold, som vi kender det fra Færøerne og Island. Ulempen er hvert land sit system. Det vil i langt højere grad føre til stridigheder. Fordelen ved EU-systemet har været, at uanset uenig med beslutningstagerne i Bruxelles, så har vi alle som én haft ét system at forholde os til”. Nu får vi med Boris Johnson i spidsen
en såkaldt ”løs kanon” der jager fiskerne ud i overfiskeri i Atlanten, hvor de kan gå på ”rovdrift” efter stimefisk som makrel og blåhvilling også kaldet de stærkt vandrende bestande.” EUS FISKERISYSTEM VIRKER Fridi Magnusen har opskriften på den rigtige fordeling af fiskerettighederne herunder kvotestørrelserne med mere. Det er den
vi kender fra i dag og som har været på plads siden EU’s første fiskeripolitik kom på plads i 1983. Så meget ligger fast, fortsætter DPPO formanden: Når det gælder samarbejdet med UK, skyder jeg på, at vi kommer til at arbejde med en aftale der ligner dem vi kender fra EU’s aftaler med Norge og Færøerne, med gensidig adgang og fælles aftaler om kontrol mv.
Danmarks p.t. største pelagiske trawler HG 265 Asbjørn ved Kaj i Hirtshals Havn.
6
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Aftalerne virker ikke optimalt. Ideelt set skulle der være fri adgang til at fiske der hvor fisken er. Det sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne og minimerer klimapåvirkningen fra fiskeriet. I EU skaber den frie bevægelighed rammerne for effektivt og bæredygtigt fiskeri, selvom der fortsat kan gøres meget for at styrke EU’s Fiskeripolitik. I den sammenhæng peger formanden for DPPO på to ting der er afgørende for fremtiden: • En relativ stabil fordelingsnøgle • Adgang til fiskerizonerne Som forholdene er lige nu, er vi i DPPO ikke sikre på at kunne fortsætte vort fiskeri i områder vi traditionelt har adgang til. Fiskerne møder fuld opbakning Som eksempel peger Fridi Magnusen på at danske fiskere altid har haft mulighed for at fiske i britisk zone også før bri-
terne gik med til at anerkende udvidelsen af 12 mil zonen til 200 sømil uanset det kostede blod sved og tårer undervejs. Det var tilfældet i den tredje torskekrig fra 1975 til 1976. Konflikten handlede om hvorvidt UK måtte fange torsk i et udvidet islandsk territorialt farvand. Striden truede med at udvikle sig til en international storkonflikt. Storbritannien accepterede til slut 200-sømils grænsen. I dag er situationen en anden. Danmarks pelagiske fiskere møder fuld opbakning lokalt, i regionerne og i Folketinget. Forhandlingerne følges tæt. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi frygter for en hård Brexit. Vi håber på et forhandlingsresultat som er Status Quo i forhold til i dag og det er det EU er gået til forhandlingerne med.
Danmarks største fiskerejede forsikringsselskab FONTE
A legreya Sans Bold Alegreya SC Regul ar
Tegn alle dine forsikringer i fiskernes eget forsikringsselskab
FARVER
PANTONE CMYK RGB HEX
541 C 90, 55, 0, 20 7, 88, 151 #075897
PANTONE CMYK RGB HEX
429 C 0, 0, 0, 50 157, 157, 156 #9d9c9c
24 7 365 Ring for tilbud på: 96 31 85 85 eller 33 21 83 11 eller besøg vores hjemmeside
www.ff-gs.dk
SIKKER LANDING AF INDUSTRIFISK I THYBORØN
• Høj daglig losse- og produktionskapacitet • Konkurrencedygtige råvarepriser • Konkurrencedygtige brændstofpriser
FOTO: CHRISTENSEN PHOTOGRAPHY
Tilmelding 24/7/365 Tel. +45 29 658 462 Ring for priser CEO Peter Jensen Tel.: +45 23 320 487
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
TripleNine Denmark Sydhalevej 14 DK-7680 Thyborøn Tel.: +45 79 120 999 www.tripleninegroup.com
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
7
UKs FISKERE PÅ VAGT OVERFOR FRANSKE DITTO AF JENS NØRGAARD
Knap er den konservative britiske premierminister Boris Johnson tilbage igen i residensen i Downing Street 10 i London efter sit alvorlige Corona-forløb før alarmklokkerne kimede i EUs hovedkvarter i Bruxelles. Johnson gik efter fiskerne og gjorde det endnu engang klart, at britisk farvand tilhører UK hverken mere eller mindre og det samme gør fiskerettighederne. Det vil der under ingen omstændigheder blive ændret ved skal EU og UK indgå en handelsaftale med virkning fra den 1. januar 2021. Fra dansk side håber man på en bred og fair handelsaftale mellem UK og Danmark. Ulige konkurrenceforhold og handelshindringer fremmer ikke umiddelbart forståelsen for en evt. forskelsbehandling. En forsmag på en evt. handelskrig mellem EU og UK var allerede på trapperne i begyndelsen af maj, da fisk fanget i skotsk farvand blev afvist ved de vestvendte franske havnebyer. Begrundelsen var Corona pandemien. Den administrerende direktør Mike Park, Scottish White Fish Association, undrede sig da flere end 120 non-UK trawlere havde fisket på livet løs alt imens de skotske fiskere lå fortøjet i havnene for ikke at brede smitte. Det var franske fiskere og andre som efterfølgende forsøgte at importere fangsterne fra Skotsk farvand til havnebyerne ved Bretagnes kyster. Fiskeimportørerne blev afvist. Fra fransk side nægter man over for skotterne, at der var forbud
8
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
mod import af UK-fisk. Balladen i Frankrig var det et forvarsel om hvad der venter til januar, står den britiske premierminister stejlt på sit, at britisk farvand er for UK og fisk i særdeleshed. KLAR UDMELDING Ifølge de seneste tal eksporterer Danmark fødevarer for over 12 mia. kroner til UK. De danske fiskeres fangstværdi udgør i den forbindelse ca. 1 mia. kr., hvilket svarer til 30 procent i forhold til eksporttallene. Ud fra et samlet perspektiv er fiskernes fangstværdi ikke nok. Derfor skal og må der findes en helhedsløsning, der også tager hensyn til de danske fiskeres samlede økonomi. Det siger formanden for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen, i dette interview. Det sker med baggrund i den britiske premierministers ”klokkerene” udmelding til EU om at fiskerettighederne i britisk farvand under ingen omstændigheder kan omfattes af en handelsaftale med EU.
Set i lyset af Johnsons udmelding siger Svend-Erik Andersen videre: -det er ren retorik fra premierministerens side, at UK vil have deres farvand tilbage. Det eneste rigtige vil være en samlet bæredygtig fiskeriløsning for alle parter. Både den nuværende regering med fiskeriminister Mogens Jensen, (S), og den tidligere med Eva Kjer Hansen, (V), har/havde dansk fiskeri højt på agendaen. Vi har intet at klandre de to politikere. FISKERI OG HANDEL Som formand for DFPO er det vigtigt at slå fast, at fiskeri og handel er to sider af samme sag.
Det omhandler selvfølgelig også britiske interesser, at man kan se sig selv i øjnene og ikke bare tage et resultat for resultatets skyld. Udgangspunktet skal afspejle den nuværende situation med fordeling af kvoterettigheder og farvandsområder. De langstrakte forhandlinger med briterne om fiskerettigheder begyndte for tre år siden. Det har været en katastrofe. Om et halvt år skal det stå klart: Der skal findes en løsning! Det er de britiske fiskere klar over. Deres overlevelse afhænger af eksporten ikke mindst til EU, slutter Svend-Erik Andersen.
www.propeller.dk · Tlf.: 58 37 09 34 · info@propeller.dk
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Formand for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen. FOTO: JENS NØRGAARD
Det er ikke helt så enkelt. For det første er det et spørgsmål om at få en handelsaftale inden overgangsperioden slutter den 31. januar. Den må ikke lide skibbrud. Herhjemme må man være indstillet på nye handelsbarrierer i forhold til Storbritannien skulle det værst tænkelige scenarie blive tilfældet. Det betyder i al sin enkelhed at handel med tjenester, offentlige udbud, datastrømme og investeringer vil foregå på grundlag af WTOregler. FISK OG SKALDYR TIL KINA En ny handelsaftale med UK vil betyde mindre frihandel og fær-
re samarbejdsområder og føre til ulige konkurrencevilkår. Fra dansk side håber man naturligt nok på så bred en aftale som muligt inklusive en egentlig fiskeriaftale. For den del står den franske politiker, Michel Barnier, der tjener som Europa-Kommissionens leder af taskforcen for forbindelser med Det Forenede Kongerige siden november 2019. I danske fiskerikredse er der et stigende behov også efter Corona for at få øget efterspørgslen og dermed afsætningsmulighederne på danske fiskeprodukter
og skaldyr. Det kan måske være med til at holde hånden under erhvervet der er trængt. Målet er ifølge DSA (Danish Seafood Association) og DFPO (Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation) at udvide eksport udbuddet af fisk og skaldyr til bl.a. Kina. Fiskeriminister Mogens Jensen er opfordret til at yde sit bidrag til den fælles indsats.
omkostningerne hjemme når priserne sættes. Det er uholdbart for alle parter. Danmarks Fiskeriforening forsøger nu at få etableret en oplægningsstøtte. Den er bl.a. beregnet til de fiskere som ikke har fået lejet kvoteandele til tobis- og andre fiskerier. Flere fiskeskippere har måtte indstille fiskeriet grundet de lave priser og dårlige afsætningsmuligheder og ligger i stedet fastgjort med deres fartøjer langs kajen i flere fiskerihavne.
Det ændrer ikke ved kendsgerningen om at svigtende interesse for fiskerierhvervet er ved at udvikle sig til en sand ”gyser” for fiskerne. På de danske fiskeauktioner i de tidlige morgentiHundested Propeller 20/11/03 mer kan de ikke engang holde
20:28
Side 1
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02 E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
9
AF JENS NØRGAARD
HÅNDTERINGSVANVID AF NATURENS RESSOURCER
Medens verdensmarkedet ”skriger” efter proteiner, så må danske fiskere erkende at dette års tobisfiskeri synger på sidste vers. Om fire uger til Skt. Hans er sæsonen der begyndte den 1. april slut. Til den tid vil en stor del af den olieholdige fiskeart dø og gå til bunds i Nordsøen. Det sker på trods af advarsler fra fiskerne, der ønsker kvoterne sat op fra de nuværende 215.000 tons til minimum 400.000 tons. Norge har netop sat kvoten op fra 70,000 til 250.000 tons grundet de store mængder tobis. Allerede efter sidste års skrabetogt i december kunne biologerne bekræfte fiskernes oplysninger om at mængderne af tobis i Nordsøen, nu overstiger alt andet hvad man hidtil gennem årene har kunnet se. Det er lige før vi kan gå ovenpå de store stimer hen over Nordsøen eller til Doggerbanke i syd, som i mange år var danske fiskeres forrådskammer hvad tobis angår. Det er ICES Det Internationale Havundersøgelsesråd med base i København, der rådgiver i forhold til kvotefastsættelserne. I år har ICES ”skudt” forbi til stor skade for fiskerne og samfundet. Det skyldes rådets ekstraordinære forsigtighedsprincip. Havde de fulgt deres oprindelige beregningsgrundlag, så var kvoten fra start over 400.000 tons. Med egne øjne kunne fiskerne se at tobis mængderne i havet var enorme. De store fireårige fisk i dette års kvoter vil være døde næste år, når en ny tobis sæson står for døren. Det er det rene vanvid fastslår en af de forargede fiskere samtidig med, at vi har et verdensmarked der skriger efter proteiner. Det danske Miljøministerium følger ICES beslutning til punkt og prikke uden at stille spørgsmålstegn, siger Henrik Christensen. SØREN GADE I SPIL I Norge er biologerne ude med fiskerne på havet for at sikre, at der ikke sker overfiskeri. Fiskeskip-
10
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
per Henrik Christensen, Agger, HM 424 Westbank, er blandt bannerførerne herhjemme for hastebehandling af kvotestørrelsen på tobis. Når Norge kan, så må vi også kunne! Skipperen efterlyser i øvrigt en mere ensartet politik på fiskeriområdet i EU. Han har i den forbindelse rettet henvendelse til næstformand i EUs Fiskeriudvalg, Søren Gade, (V). I problematikken bakkes Henrik Christensen op af alle industrifiskere samt fiskemel- og oliefabrikkerne. Det gælder også nybegynderen, fiskeskipper Henrik Bloch, Hanstholm, HM 281 Mercy. Den 1. januar overtog han sit skib, der var rigget til hummerfiskeri i
Skagerrak. Det måtte man opgive grundet de voldsomme prisfald som skyldtes importstop til de italienske forbrugere og restauranter som følge af Corona udbredelsen. Bedre blev det ikke da Danmark blev ramt af den internationale pandemi Covid 19. FISKERNE BLØDER Tobis fiskeriet skulle så have været Mercy-folkenes redning. Som nyetableret i dansk fiskeri har vi svært ved at få fat i kvoter. De er for dyre. I tobis-fiskeriet kom vi godt fra start. Det lovede godt men fik en hurtig ende som følge af mangel på kvote. Får vi den forhøjet som i Norge, så vil det være en god sæson. FF Skagen og 999 Trible
Nine holder øje med fiskernes øjeblikkelige overlevelseskamp. CEO i FF Skagen, Johannes Palsson, savner perspektiv i debatten. Sammenstemmende siger de to fiskeskippere Henrik Christensen og Henrik Bloch: -Corona-debat eller ej – de danske fiskere ”bløder”. Valget må være en Corona-pakke eller politisk opbakning til at klare os selv. Lad tobis være en af vore hjælpepakker! Dansk fiskeri skal ikke være en politisk kampplads. Flere end 40 fiskeskibe med over 150 beskæftigede ombord er påvirket og ramt af mangel på politisk fornuft.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF LÆRKE WORSØE
DANSK FISKERI I BRUXELLES:
”MAN KAN IKKE ARBEJDE I BRUXELLES FRA KØBENHAVN” 95 % af reglerne og lovgivningen, som det danske fiskeri skal følge, er vedtaget i Bruxelles. Derfor har Danmarks Fiskeriforening og Danmarks Pelagiske Producentorganisation sammen besluttet, at danske fiskere skal være fast repræsenteret i Bruxelles under navnet ”Dansk Fiskeri i Bruxelles”. Siden 1. januar har Thomas Wenzel Kruse været chefkonsulent med arbejdsplads i Bruxelles. dem, der er. Derfor kan man ikke bare dække Bruxelles fra København,” forklarer Thomas Wenzel Kruse. ”Det handler om hele tiden at være ajour”
Lige nu er dagligdagen som alle andres vendt op og ned, og Thomas Wenzel Kruse arbejder hjemme fra hans danske base i København. Han har alligevel indvilliget i en snak omkring, hvordan en typisk arbejdsuge ser ud i Bruxelles, og hvorfor det er så vigtigt, at dansk fiskeri er til stede dernede.
Men hvad er det så helt konkret, der finder sted i løbet af sådan en dag? ”I bund og grund handler det om hele tiden at holde sig ajour og samtidig sørge for, at Danmark ikke bliver glemt. Vi driver klassisk lobbyisme på samme måde, som landbruget allerede har gjort dernede i årevis. Jeg deltager i events, seminarer og workshops og leverer input til fx Søren Gade, som er næstformand i Europa-Parlamentets fiskerikomité og andre relevante politikere, som beskæftiger sig direkte eller indirekte med forhold, som har betydning for dansk fiskeri. Samtidig skal der hele tiden opdateres på, hvad det danske erhvervs samt regeringens holdning til de forskellige emner er,” siger Thomas Wenzel Kruse.
”Tilstedeværelse i Bruxelles er altafgørende. Rigtig meget politik og regelværk bliver udviklet udenfor normal arbejdstid og i møder over kaffe, frokost eller efter normal arbejdstid. Det er den måde, EU-systemet fungerer på. Hvis man ikke er til stede, så ryger pladsen og indflydelsen til
Udover dagsordenen på fiskerifronten, skal der også skeles til, hvad der sker på fx den grønne dagsorden, som kan have indflydelse på fiskeriet. Her er det en stor fordel, at Dansk Fiskeri i Bruxelles er lejet ind på Landbrug og Fødevarers kontor, som også huser Mejeriforeningen, Danske
Thomas Kruse er uddannet cand. polit og har en længere baggrund indenfor Fødevareministeriet og som fiskeriattaché på EU-repræsentationen. Siden 2018 har han arbejdet for Danmarks Fiskeriforening, hvor de i første omgang oprettede kontoret i Bruxelles.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
Slagterier og den Europæiske Fjerkræ Sammenslutning.
FOTO: DANSK FISKERI I BRUXELLES
”Vores kontor ligger på samme plads som Europaparlamentet,” fortæller chefkonsulent i Dansk Fiskeri i Bruxelles, Thomas Wenzel Kruse og fortsætter: ”28. februar overgik jeg fra hoteltilværelse til at få min egen lejlighed i gåafstand fra kontoret – men jeg nåede jo nærmest ikke at være der, før coronaen kom over os,” siger han.
”Der er et rigtig godt fagligt miljø på kontoret, og med hensyn til bl.a. klima og miljø arbejder vi ofte sammen om problemstillingerne på tværs af erhverv,” siger Thomas Wenzel Kruse.
MOTORRENOVERING
Thomas Wenzel Kruse
Det er vores speciale!
Vi renoverer alle typer af motorer til marine-, entreprenør- og industrimaskiner samt salg af motorreservedele.
A/S Esbjerg Cylinder Service Tlf.: 75 13 92 55 · www.ecs-itop.dk
A/S Midtjydsk Cylinder Service
Tlf.: 86 62 22 44 · www.mcs-itop.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
11
Hummerfisker Lars Hast viser et par gode eksemplarer af hummere fanget ved Trelde Næs.
AF JENS NØRGAARD
FISKERIET EN DØD SILD I LILLEBÆLTS-REGIONEN
Ved udkanten til Kolding Fjord nærmest på kanten til Lillebælt ligger et idyllisk lille fiskerleje. I dag er lejet kun skyggen af sig selv i forhold til en svunden tid. Det var dengang befolkningen stort set var delt i to lejre - dem der jobbede hos ELSAM - Det jyske fynske elselskab og kraftværket Skærbækværket – nu en del af Ørsted koncernen - og så var det dem der levede af fiskeri. Lejet tog sig idyllisk ud med stokroser op ad murene på de små fiskerhuse, hvor pengene var små, men hvor der var hjerterum og hvor ”fatter” som regel var hjemme efter 12 timer på søen efter røgt af bundgarn, åleruser og diverse rækker garn fra Æbelø i nord til syd for Assens. Ejendommene i Skærbæk smyger sig bl.a. langs med en nyere lystbådehavn og den gamle front til erhvervshavnen og op ad et stærkt kuperet terræn. Det er bygninger til en spækket tegne-
12
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
bog og en enestående udsigt over fjorden og Lillebælt. I den gyldne periode fordelte fiskerne sig på mellem 40 til 45 kuttere i havnen. Man kaldte dem for ”madpakkefiskerne” da de som regel var hjemme til spisetid efter 10-12 timer i søen. I dag er der ”kun” to aktive fiskere tilbage i Skærbæk. Til gengæld fylder fritidsfiskerne godt op i den lille havn med deres joller, hvorfra de sætter ruser eller garn i Kolding Fjord eller Gudsø Vig.
FØDT OPTIMIST Den ældre generation er ved at falde fra. De er efterkommer fra et samfund, der var meget specielt. I dag er det tilflyttere, der mere eller mindre sætter dagsordenen på havnen i Skærbæk, når vi lige ser bort fra formanden for havneudvalget, bundgarnsfisker Allan Buch fra Skrillinge Strand i Middelfart, som samtidig er formand for Bæltfiskerne og bestyrelsesmedlem i Danmarks Fiskeriforening PO. Den ene af de to fuldtidsfiskere, der er tilbage i Skærbæk, er fisker
Lars Hast, FA230 Ternen. Lars er født og opvokset i fiskerlejet og har været i fiskeriet siden sit 14 år. I dag er han 51 år og trods den katastrofale situation i form af mangel på fisk, har han ikke planer om at stoppe, friheden som fisker vil han ikke give køb på. Som født optimist kunne det jo være at fisken før eller siden vender tilbage. I dag foregår det meste af fiskeriet efter ål. Da FiskerBladet besøger Skærbæk fiskeren var temperaturen i Kolding Fjord lige kold nok, men fra midten af maj og frem til 1. december plejer jeg
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
at kunne holde en dagløn hjemme, siger han. Fangstredskaberne ved ålefiskeri er bundgarn og ruser. Som sidegevinst får vi et væld af strandkrabber, som formerer sig i de indre danske farvande som aldrig før set, som f.eks. på Fyn-siden i Gamborg Fjord og Føns Vig. Lars Hast bakker på sin pibe, da FiskerBladet møder ham på ydermolen i Skærbæk Havn. Skibshunden ”Holger” – af Labrador racen - følger ham i tykt og tyndt såvel på land som på havet og får et hjørne af en kiks – så er der ro i lejren. SLIDES OP I FISKEN I mange år fiskede jeg sammen med min storebror Frans. Vi fiskede godt og havde til udbetalingen på et større skib på 20 brt. i Frederikshavn. Jeg var lige fyldt 18 år, da jeg overtog skibet. Det var under den sidste isvinter i 1986. Det blev samtidig et vendepunkt. Fisken udeblev og sygdom slog ned i familien. Vi var tre brødre og en søster. De to af mine brødre døde. Tilbage er
jeg som aktiv fisker og min søster som ligeledes altid har været aktiv i ”Fisken”. Hun ejede oprindelig ”Brittas Fisk” her på havnen, men er slidt op i dag. Lars Hast bliver et øjeblik fjern i blikket, som ville han sige: -jeg skal bare videre i erhvervet! Det næste han skal til at klargøre er bundgarnspælene. Ved siden af skibet FA230 Ternen – en kutter på seks meter og et par meter i bredden - har fiskeren allerede klargjort en større pram til sine operationer i Lillebælt. FA230 Ternen er netop gået til kaj, da vi møder Lars Hast, der på vejen retur til havnen i Skærbæk fra fiskeri nord for Trelde har gjort klart skib og givet skibshunden ”Holger” landlov. Fiskeriet denne dag var ikke helt forgæves. Det blev til en stor kurv sorthummer. Køberen til de fleste stod allerede klar på kajen. Det var ejeren af Skaldyrs & Fiskerestauranten Admiralen i Kolding, John Kuntz, der er fast aftager af de store og flotte hummer.
KONKSNEGLE KAN BLIVE LØSNING Uden hummerfiskeriet ville det være et sandt mareridt at være fisker i vort område, fortsætter Lars Hast. Alt ændrede sig i forbindelse med den store december orkan i 1999.Den sidste store trawler, der gik gennem bæltet, gik forbi os i 2006. Siden har vi intet set til større fiskeskibe. Lars Hast fortryder dog ikke, at han er blevet i fisken - det på trods af dårlig ryg, som han har pådraget sig i forbindelse med bundgarnsfiskeriet og andre job f.eks. ved diverse havbrug. Sidstnævnte var ikke lige det han havde forventet. Samarbejdet blev derfor af kortere varighed. Skærbæk fiskeren har ikke opskriften på, hvad der er baggrund for at fisken udebliver i Lillebælt. Nogle giver brandkatastrofen i Fredericia i 2016 skylden, men fisken var allerede på vej væk på det givne tidspunkt. Efter at fisken forsvandt, lavede Lars Hast forsøgsfiskeri efter konksnegle. Men de må ikke fanges
mellem Trelde Næs og Assens på grund af tungmetaller. Det holder stadig. Der må kun fiskes nord for selve Tragten, der forløber i en linje mellem Trelde Næs på det jyske fastland og så Stavreshoved på Fyn og mellem Fredericia og Strib. Dertil kommer, at der heller ikke må fiskes efter konksnegle ved Lillebæltsbroerne. Dét bliver nu genstand for en nærmere undersøgelse grundet nye regler for prøvetagning. I sidste ende kan det munde ud i en helt ny æra for os småfiskere. Det drejer sig om fiskeri efter konksnegle, hvor de spiselige dele skal undersøges for tungmetaller. Får prøverne et positivt resultat kan fiskeriet gå igang. Jeg har 200 snegletejner klar som sættes i rækker af 30 styk. Aftager af sneglene er Seafood Supply i Grenå og priserne er gode. I Skærbæk krydser de fingre for at projektet lykkes og at tilladelserne til fiskeriet frigives. Det vil redde vort trængte erhverv, slutter fisker Lars Hast.
Brevpapir til baggrund_- 07/08/14 12.06 Side 1
KARSTENSENS SKIBSVÆRFT A/S Vestre Strandvej 17 · DK-9990 Skagen · Denmark · Tel. (+45) 98 44 13 11 · Fax (+45) 98 44 34 11 E-mail: kaship@kaship.dk · www.karstensens.dk · CVR/VAT no. 10 85 95 81 · Company no. 161.888
Tillykke med nye Rockall og tak for godt samarbejde! Tillykke med nye Torland og tak for godt samarbejde
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
13
AF BENT MIKKELSEN
FØRSTE AF TO SVENSKE FRA SKAGEN Torland, nybygning nr. 447 fra Karstensens Skibsværft i Skagen, er afleveret i næsten stort set stilhed på grund af nedlukningen af Danmark i lyset af Corona-pandemien. Derfor blev Torland overleveret til de svenske ejere uden de sædvanlige festligheder, der ellers normalt præger leveringen af nyt skib. Bag nybygningen står en svensk-fiskerfamilie, der gennem årene har fornyet flåden med nye skibe omtrent hver 10. år og med flere fra andre danske værfter. Selvom Torland ved leveringen er et af de større fiskeskibe (tredje størst målt på tonnagen), der fører svensk flag, blev det alligevel en stille aflevering. Der er ellers grundlag for en større komsammen, idet Torland og søsterskibet Tor-ön, som afleveres senere i år, og som ejes af familien Ahlström i Fiskebäck. I øjeblikket er det tredje generation af familien, der driver fællesvirksomheden, som har navnet Torönland HF. To af anden generationssønnerne, Martin og Robert Ahlström, har sammenlagt otte sønner, der er virksomhedens nuværende ejere. Svante, Frederik, Philip og John Ahlström driver Torland, mens deres fætre Olof, Simon, David og Emanuel Ahlström skal drive Tor-ön, når den er klar til driften. De otte sønner er faktisk allerede klar med de næste generationer. Tre sønner af de otte 3. generati-
14
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
onssønner, er allerede med fiskeriet, mens endnu fem sønner er i skolealderen og på vej mod et voksenliv formentlig på et fiskeskib. I kraft af de mange ejere, har der også været en del snak og diskussioner i designfasen, hvor alle har kunnet byde ind med ændringer eller ideer, hedder det fra Skagen. ”Vi diskuterer, og det kan til tider blive heftigt, men vi kender hinanden så godt at disse rundbordsdiskussioner altid ender med en god ide”, siger skipper Svante Ahlström. TRAWLER Torland er en 49,99 meter lang pelagisk trawler, der normalt vil veksle mellem at fiske efter industrifisk (brisling) i Østersøen og tilsvarende i Nordsøen efter tobis og brisling. Sideløbende vil skibet
fiske efter sild og makrel i Nordsøen. Det svenske fiskeriselskab har kontrakt med FF A/S i Skagen om levering af lasterne af proteinfisk (industrifisk), mens Skagerak Pelagic A/S i Skagen er fast modtager af lasterne af sildefangsterne. Så der er stor tilknytning til fiskeriet i det nordjyske område. Torland, nybygning nr. 447 og søsterskibet Tor-ön, nybygning nr. 448, er i øvrigt de sidste, som Karstensens Skibsværft har kontraheret ved et eksternt værft i Poland. Begge skibes skrog er leveret fra Nauta-Hull i Gdansk. Fremover bygges skrogene til nybygninger fra Karstensens Skibsværft af det danske værfts eget datterselskab i Polen. Karstensen Poland hedder værftet, som forrige år blev indkøbt og nu er en del af koncernen. Det er det tidligere VIstal Offshore i Gdansk, som nu er en del af Skagen-værftet.
Familien Ahlström har som nævnt tidligere fået leveret nybygninger fra Danmark. Det var f.eks. i 1988, da Johs. Kristensens Skibsværft i Hvide Sande leveret en Torland og en Ganthi til den svenske familie. Da 1988-byggede Torland i 2000 blev afløst af en nybygning fra Flekkefjord Slipp, blev den gamle Torland solgt til Esvagt A/S i Esbjerg og ombygget til standby-skib under navnet Esvagt Supporter. De seneste to skibe, blev i 2019 solgt til russisk rederi med adresse på øen Sakhalin og sejler nu i fiskeri ved Kurilløerne i Stillehavet. I 1976 blev en nybygning med navnet Tor-ön og en nybygning ned navnet Ganthi V leveret fra Nordhavnsværftet i København på basis af et stålskrog, bygget i Falkenberg.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
FAKTA OM TORLAND Ejer Torönland Fiskeri HB, Fiskebäck, Sverige Byggeværft (skrog) Nauta-Hull Sp.z.o.o, Gdansk Udrustning Karstensens Skibsværft, Skagen Byggenummer 447 IMO-nummer 9840104 Kaldesignal SBHC Køllagt 11-09-2018 Søsat 23-08-2019 Afleveret 16-03-2020 Længde o.a. 49,95 m Længde p.p. 45,00 m Bredde 13,20 m Dybde til hoveddæk 5,40 m Dybgang 4,90 m Tonnage 1.310 BT 393 NT Hovedmotor (kW) Wärtsilä 8L32, 2.999 kW Hjælpemotorer Mitsubishi, 2 x 600 kW Servicefart 15 knob RSW-tanke 1.250 kbm Fuelolie 58 kbm Ferskvand 25 kbm Thrustere Brunvoll FU63, 2 x 700 kW Akselgenerator 2.500 kW Aptering 10 personer Klasse DNVGL +A1, E0, Ice C, TMON UNDERLEVERANDØRER Kontrahent Torönland Fiskeri HB, Fiskebäck Skrog Nauta-Hull, Gdansk Hovedmotor Wärtsilä 8L32 Propeller Wärtsilä D3800 Hjælpemaskineri Mitsubishi Akselgenerator Marelli Thrustere Brunvoll Dæksmaskineri Karmøy Winch/Hydraulic RSW-anlæg Frio Nordica Vacuum-system C-flow Navigationsudstyr Redningsudstyr Klasse DNV-GL +1A Ice C, E0 Fiskegrej Tor-Mo Trawl, Hirtshals
Vi takker for tilliten og leveransen av to Frionordica RSW anlegg til Torland Vi gratulerer, og ønsker lykke til !
Tillykke med #447
Torland www.cflow.com
Breaking News Granly Diesel er stolte af at kunne præsentere den helt nye Cummins X15. X15 er ideel til de mellemstore fiskefartøjer - er ekstra lydsvag og fås med op til 600 BHP og 1800 rpm kontinuerlig drift.
KONTAKT GRANLY D IESEL OG HO/R MERE OM DENNE N AVANCERE YE, DE CUMM INS MOTO R
Alle Cummins motorer leveres nu så de overholder de nye IMO Tier 3 emissionskrav.
PTG Frionordica AS
www.ptg.no
PTG Kuldeteknisk AS
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
GRANLY DIESEL A/S Hovedvejen 233 B | Osted | DK-4320 Lejre | Fiskerihavnsgade 34 | DK-6700 Esbjerg Tlf. 4642 3550 | www.granlydiesel.com
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
15
AF LÆRKE WORSØE
NORDATLANTISK AFTALE OM LIGE FORHOLD FOR ALLE OPKØBERE
EU, Norge og Færøerne har indgået en aftale om at sikre bedre overvågning og kontrol, hvad angår udsmid, landing og vejning af pelagiske fisk i Nordøstatlanten. En aftale, der i daglig tale herhjemme bliver omtalt som ”1000 gram på et kilo.” Aftalen blev vedtaget i slutningen af april og er blevet indgået for at sikre lige konkurrence internationalt og skabe gensidig tillid til forvaltningen af kvoterne landene imellem. Aftalen gælder for fiskeri af makrel, sild, blåhvilling og hestemakrel. ”Vi er glade for aftalen, fordi det er vigtigt for både fiskere og opkøbere, at der er lige vilkår for alle aktører i Nordøstatlanten og EU. Fiskebestandene er en fælles, delt ressource, og vi mener, at det er lige så vigtigt at have enighed om vilkår for landing og kontrol, som for kvotefastsættelse og fordeling. Vi er i vores europæiske forening, European Fishmeal, ved at udvikle en branchekode, fordi der er så stor interesse for at sikre lige forhold for alle opkøbere, både i EU og Nordatlanten,” siger direktør i Marine Ingredients Denmark og European Fishmeal Anne Mette Bæk.
AFTALEN ER ÅBEN FOR ØVRIGE LANDE Aftalen bliver beskrevet som en nødvendig del af et internationalt samarbejde om fiskeriforvaltning. Der er vedtaget en række krav til de pelagiske fiskere samt til opkøberne af de pelagiske fisk, blandt andet for at undgå ulovligt udsmid samt overvåge landingerne og vejningen. ”Aftalen indeholder dels konkrete krav til fiskeriet og udstyr ombord på fartøjerne, dels konkrete krav til vægte, dræning af fisk med mere på modtageanlæggene, og der åbnes op for myndighedernes fulde adgang til at inspicere fabrikkernes vægte og de data, der ligger heri,” siger Anne Mette Bæk. Aftalen er åben overfor andre kyststater, der ønsker at være med, og pt. forventes det, at Island og Grønland vil tilslutte sig i nærmeste fremtid.
Anne Mette Bæk er direktør i Marine Ingredients Denmark og European Fishmeal. Hun glæder sig over den nye aftale, der skal sikre lige konkurrence internationalt i det pelagiske fiskeri. FOTO: IFFO
16
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF BENT MIKKELSEN
SEJLMAGERE I HIRTSHALS OG THYBORØN FUSIONERER
Hirtshals Sejlmageri har netop overtaget Thyborøn Sejlmageri og kan således betjene to af de store fiskerihavne i Nordjylland/Vestjylland. Det er sket efter en periode, hvor sygdom og dødfald i ejerkredsen satte forretningen i stå.
”Vi er glade for at føre forretningen i Thyborøn videre og betjene kunder i denne store fiskerihavn. Det kommer indtil videre til at ske fysisk fra Hirtshals”, fortæller Michael Nyholm Sort, ejer af Hirtshals Sejlmageri. Hirtshals - Thyborøn Sejlmageri, valgte efterfølgende at lukke afdelingen i Thyborøn, således de kun har en fysisk butik i Hirtshals. Michael Nyholm Sort understreger dog, at virksomheden fortsat sætter kundeservicen
i højsædet og gerne tager turen til Thyborøn. Det ældgamle erhverv sejlmageri er i 2020 en mangeartet butik, der strækker sig fra produktion af skræddersyet overtræk til f.eks. til en given maskine over traditionelt sejlmageri til alle former for industriproduktion af beskyttelse til maskineri og videre til isoleringsarbejder af rør. ”Vi påtager os mange opgaver i den moderne verden. Eksempel-
vis var vi i går i gang med isolering af kølerørene på en stor industritrawler langs kaj i Hirtshals. Der var en skipper, der havde brug for vor hjælp og vi var klar til at servicere kunderne bedst muligt”. Det traditionelle sejlmageri med syning af sejl eller reparation af ditto, er blevet stærkt minimeret. Vi laver reparation af sejl til såvel fiskeskibe som lystbåde, og ikke længere nye sejl. Konkurrence fra Østen er benhård og prisen er helt umulig for os her i Danmark”, fortæller Michael Sort.
Virksomheden, som nu hedder Hirtshals - Thyborøn Sejlmageri, er specialiseret inden for fremstilling og salg af presenninger efter mål samt alt inden for isoleringsarbejde. Herforuden har Hirtshals - Thyborøn Sejlmageri et stort sortiment inden for beslægtede produkter så som tovværk, kroge, ankre og signaludstyr. Virksomhedens kunder rækker dog langt ud over søfart og fiskeri, da Hirtshals - Thyborøn Sejlmageri bl.a. også fremstiller læsejl og solsejl på mål til private.
@Michael: Tag logo fra annonce til illustration
Din totalleverandør af sikkerhed til søs VIKING tilbyder et komplet sortiment af professionelt sikkerheds- og redningsudstyr samt service og træning til den globale fiskeriindustri. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed, holdbarhed og komfort.
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT WWW.VIKING-LIFE.COM
Annonce_fiskeribladet_B190xH128_april2020.indd 1
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
14/04/2020 15.29
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
17
AF JENS NØRGAARD
SØNDERBORG FISKER FLYTTER SKIBE RUNDT I VERDENEN
Om det er store russiske fabrikstrawlere med 70 mand og flere ombord eller det iranske præstestyres opkøb af fire større trawlere fra Norge, Sverige og Island til levering i havnebyen Bandar Abbas ved indsejlingen til Hormuz Strædet, så kan man næsten være sikker på, at det er en sønderjyde, der står på broen. Det gør der uanset den iranske revolutionsgarde bevæbnet til tænderne med svært skyts før passage af Hormuz øen indtog strategiske pladser ombord på trawlerne, så den 72-årige Peter Thias og hans besætning på et par mand ankom sikkert ind i iransk højhedsområde.
Født og opvokset i Kerteminde hvor hans far var fisker og generationerne før ligeledes. Uanset at moderen var sønderjyde og fra Sønderborg, så lå det i vuggen at sønnen skulle være fisker. Uddannelsen foregik hos sin far fra 1965 efter endt realeksamen. Herefter fulgte værnepligten, kystskipper uddannelse og senere sætteskipper eksamen af 1 grad som selvstudium. Som 22-årig købte han sit første skib af sin far, der ejede fire fiskefartøjer. Peter fiskede både fra Sønderborg, Nordsøen, Kattegat og Østersøen ved Bornholm efter sild med 2 til 3 mands besætning ombord. I Nordsøen var det især torsk og rødspætter der kom på ”krogen” – Kattegat jomfruhummer og torsk - det der dengang kaldtes ”gammelmandsfiskeri”. EKSOTISK REJSE DOWN UNDER De mere eksotiske ture var overførslen af den tidligere danske
18
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
trawler og hummerbåd HM123 ”Ørnefjeld” fra Hanstholm til Wellington i New Zealand en distance på mere end 12.750 sømil via Panama Kanalen. Opgaven og flere til på et senere tidspunkt fik han af shippingmanden Orla Fjord, North Sea Shipbrokers.
FOTO: JENS NØRGAARD
Det fortæller fiskeskipper Peter Thias fra Sønderborg alt imens vi placerer os i sofaen på kommandobroen ombord på en større motoryacht ”Shalimara” som han passer for rederfamilien bag yachten. Skipper skænker kaffen iført sin ulastelige kedeldragt og fortæller alt imens om passionen ved livet som sømand og fisker på verdenshavene inklusive de grønlandske farvande.
Med turen til Newzealand slog den garvede fisker og hans to mands store besætning deres egen rekord i forhold til overførslerne til Iran, hvor distancen fra Skandinavien kun var 7.000 sømil. Turen var planlagt til mindste detalje. Intet var overladt til tilfældighederne, hvilket er typisk Peter Thias. Efter at have rundet Biscayen og bunkret olie på de Kanariske øer gik det sværs over Atlanten til Panama en rejse på 21 døgn. Trawleren opførte sig eksemplarisk trods sine 30 år. Vel ankommet i Stillehavet efter at have krydset kanalen, der skiller nord- og Sydamerika, gik det via Nuku Hiva i Fransk Polynesien til Tahiti før slutdestinationen Wellington i New Zealand. Samlet tilbagelagt distance 12.750 sømil på 114 dage inklusive klargøring og ventetider. BÆRER TITLEN ”GLOBETROTTER” Efter aflevering af skibet og tilbagetur med fly nåede Peter Thias jorden rundt på 79 dages rejsetid
Fiskeskipper Peter Thais klar til nye udfordringer i Nordatlanten hvor han skal overføre en ny krabbebåd fra Bredgaard Boats i Rødbyhavn til Royal Greenland i Nuuk.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
Fransk Polynesien var ikke ukendt for Peter Thias som i slutfirserne pilkede torsk ud for Hirtshals efter at han nogle år forinden var gået konkurs med sin 110 tons store glasfiberkutter ”Biscayen”. Fiske det ville han og købte en 32 fods jolle i Norge. Den blev udstyret med trawlgrej, og så kombinerede han fiskeriet ved den nordjyske færgeby med et konsulentjob. Det førte Peter Thias til Fransk Polynesien i syv måneder ombord på en linebåd hvorfra der blev fanget tun og sværdfisk. Herfra gik det videre til Angola som trawlmaster på et forsyningsskib ”Goa”. I Luanda havde de hørt
jeg var udenbys fra og det var faktisk via Dansk Fiskeriforening – forløberen for Danmarks Fiskeriforening - at jeg fik jobbet som trawlmaster. FRA CAPE VERDE TIL GRØNLAND Fra Angola fortsatte rejsen til Cape Verde øerne for Nordisk Investeringsbank og Rambøll. Jeg skulle sammen med den svenske søfartsskole lave et undervisningsprogram for de lokale fiskere. Blandt andet skulle de lære at fange agn til de store tunbåde, der fiskede ude i det sydlige Atlanterhav. Danmark og Hirtshals samt min jolle trak igen. I Hirtshals begyndte jeg at sejle med turister som skipper på turbåden ”Orka III”. Efter årtusindskiftet sejlede jeg for et privat rederi i Sisimiut på Grønland med et indhandlingsskib. Vi opkøbte hovedskåret frossen torsk rundt bostederne i området omkring Umanak/Uum-
FOTO: FISKESKIPPER PETER THIAS
da han satte fødderne på dansk grund igen. Det var hurtigere end den verdensberømte opdagelsesrejsende Phileas Fogg 142 år tidligere, som beskrevet i spændingsromanen og den senere filmatisering ”Jorden Rundt i 80 dage”. Med sejladsen og flyveturen opnåede Peter og besætning den ærefulde titel Globetrotter ”jordomrejsende” med passage af Ækvator.
Med en maskinkanon på 127 mm iransk fabrikat var det tunge skyts i stilling skulle somaliske pirater gøre forsøg på at entré trawleren ”Litt”. Skytset og soldaterne virkede afskrækkende på pirater som forfulgte den tidligere svenske trawler.
mannaq. Fisken blev efter rundturen losset i Island. I Sisimiut fik jeg jobbet som skipper på en krabbebåd. Det var noget af en tjans, fortsætter fiskeskipperen. Skulle hente noget udstyr i Grenå hos Fornæs. Jeg blev på stedet i ikke
mindre end fem år, hvor jeg fik 100 skibe på samvittigheden. Det var trawlere garnbåde med mere, som blev hente i Irland, Island, UK, Norge, Sverige og Finland for ophugning i det jyske.
GUTMASTER 1000 GUTMASTER 1000 er designet til brug på trawlere, men kan også med stor fordel bruges i samlecentraler på havne hvor der er store mængder rødspætter der skal renses indenfor kort tid. Enkel håndtering af fisk Det er meget nemt at få rødspætten ind i maskinen idet fisken skal ligge som den foretrækker, dvs. med den hvide side nedad. Fisken skubbes samtidig ind i et V spor med næsen og når fisken ligger i sporet kroges den fast på pladen. Maskinen måler selv størrelsen på fisken så 1 operatør kan nemt følge med til at ligge fisk ind i maskinen. Opmålingen af fisken sker i indgangen af maskinen og på basis af denne opmåling bliver rødspætten skåret op og indvoldene suges ud. Efter indvoldene er suget ud af fisken føres en leversuger ned i bughulen som løsner og suger leveren ud af fisken. Maskinens tekniske komponenter er primært monteret i toppen af maskinen så det er meget enkelt at vaske og rengøre maskinen da de tekniske komponenter er beskyttet og flyttet væk fra de våde områder i maskinen. GUTMASTER 1000 har vist sit værd hos flere kunder og en af de første maskiner har allerede slagtet mere end 2 millioner rødspætter. En anden meget populær option er et on-line modul der kan sættes på maskinen. Modulet gør at Kroma service teknikere kan kontrollere maskinens funktioner on-line hvis der er koblet netværk til maskinen. Dette er også muligt selvom maskinen er monteret på en trawler.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
19
FOTO: FISKESKIPPER PETER THIAS
Trawleren ”Litt” tidligere ”Glittvaag” af Fiskebäck syd for Göteborg, her fotograferet ved kaj for bunkring og madforsyninger på Malta i Middelhavet før den videre rejse via Suez til Bandar Abbas ved indsejlingen til Hormuz Strædet i Iran.
Det færøske rederi Thor der både gør i fiskeri med trawlere og garnbåde samt offshore skibe til olieplatforme sendte bud efter mig. Så kom jeg med et indhandlingsskib tilbage til Umanak efter hellefisk.
skiftede jeg til russisk flag på en fabrikstrawler med 90 medarbejdere ombord – 104 meter lang – tilhørende rederiet Norebo i Murmansk. Vi blev topscorer i makrelsæsonen med en enkelt last på 4.4oo tons.
Et job som inspektør på en stor russisk fabrikstrawler fik mig i 2015 op i Barentshavet. Skibet var ejet af lettiske interesLF ventilation_Q 11/01/05 ser men på canadisk flag. I 2018
SKAL UD I NORDATLANTEN IGEN Tre år senere fulgte så min længste sørejse til Wellington i New8:53 Side 1 zealand med trawleren ”Ørne-
A/S
Ventilatorer til fiskeriet Vi har: Axial fra Ø 250-3150 Centrifugal Ø 63-2500 24 VDC • 220-380 v AC Morelvej 19 4700Næstved Næstved• •Tlf. Tlf.55557777 Smedevænget 3 ••4700 2222 4444 Fax. • E-mail: ventilation@lf-group.dk Fax. 55 55 77 77 82 82 44 44 • E-mail: ventilation@lf-group.dk
20
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
fjeld” efter de fire overførsler af fiskefartøjer til Iran. I 2019 fulgte overførslen til Island af den største glasfiberkutter fra Bredgaard Boats i Rødbyhavn. Det var snurrevod- og garnbåden ”Bárdur” på 27 meter. Skibet har vist sig at være en ren ”Moneymaker” – den har slået alle rekorder i torskefiskeri på den nordatlantiske ø. Kun uger efter hjemkomsten fulgte næste overførsel hen over Nordatlanten fra værftet i Rødbyhavn. Denne gang en krabbekutter - GR-5-75 Nukariit II - som jeg med tre Pitstop for bunkring og mad i henholdsvis Hirtshals, Suderøy på Færøerne og Grindavik på Island afleverede i Paamiut på Vestkysten til Ove Frederiksen fra Royal Greenlandfrostgrader. Det var en fantastisk tur med et skib der bjærgede sig eminent. Der var godt nok lidt vanskeligheder med at komme afsted, da Søfartsstyrelsen sjældent giver små skibe tilladelse til at sejle i de
barske vande mellem Skandinavien og Grønland i vinterhalvåret fra den 1. november. Det lykkedes - fiskekutteren på 14,99 meters længde - får om kort tid et næsten søsterskib fra Bredgaard. Det skib har bådebyggerne ligeledes bedt mig om at sejle til Grønland for aflevering til Royal Greenland i Nuuk. På spørgsmålet om de største oplevelser som sømand og fisker opstår en længere pause. Peter Thias kommer efterfølgende med svaret: -At sidde oppe i råen på formasten i høj klar solskin, som på en varm dansk sommerdag for at lede efter render i isen på vej ind til Prins Christianssund – skibsfartens smutvej mellem Østog Vestgrønland når man grundet ofte dårligt vejr vil undgå Kap Farvel. Da vi ikke havde nogen udsigtstønde i formasten måtte man tage råen til hjælp. Naturmæssigt en af mine størst oplevelser sluttede fiskeskipperen Peter Thias.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF LÆRKE WORSØE
FISKEINDUSTRIEN APPELLERER TIL HØJERE TOBISKVOTER
I skrivende stund i midten af maj melder fiskere såvel som fiskemelsindustrien om en god tobissæson - der er foreløbig fisket omkring 120.000 tons. Det foranlediger industrien til endnu engang at appellere til at sætte kvoterne op. Denne appel er blevet forstærket af, at Norge har mere end fordoblet deres kvote i løbet af sæsonen. ”Det er gået rigtig godt indtil videre. I starten fik vi nogle rigtig fine landinger med hjem fra område 2, men her de sidste to ture er der også kommet nogle fornuftige landinger med hjem fra område 1,” siger skipper og reder på HG 333 Isafold, Karsten Mølgaard. Fiskemelsindustrien melder også om en god tobissæson indtil videre. ”Sæsonen er gået rigtig godt i forhold til de sidste par år, og fabrikkerne kører fint og har selvfølgelig taget de nødvendige forbehold med hensyn til covid-19,” siger direktør i Marine Ingredients Denmark, Anne Mette Bæk. BIOLOGERNE ÆNDREDE MODEL MED MINDRE KVOTE TIL FØLGE Derfor er det så meget desto mere uforståeligt for industrien,
at tobiskvoten i område 2 ikke er højere. Årets skrabetogt i området var det næstbedste, siden de blev indført tilbage i 2005, hvilket tyder på god rekruttering til bestanden. De gode skrab førte desværre ikke helt til den forventede kvote, da biologerne i år valgte at skrue på en enkelt faktor i modellen og gennemføre et såkaldt ”lyn inter benchmark”, med henvisning til ”en retroperspektiv ustabilitet” i vurderingen af rekrutteringen – og dermed landede kvoten væsentligt lavere, end skrabetogterne oprindeligt gav anledning til. ”Det er ærgerligt, at man fra ICES’ side har valgt at nedjustere vægtningen af rekrutteringen uden samtidig at se på de andre elementer i modellen, som man normalt gør i forbindelse med et benchmark” siger Anne Mette Bæk.
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
En lang række fiskere og sidenhen også Marine Ingredients Denmark har sendt breve afsted til medlem af Europaparlamentet, Søren Gade, samt fiskeriminister Mogens Jensen med en appel til at adressere overforsigtigheden i den kommende benchmark af bestanden. NORGE 3,5 DOBLER KVOTEN Kigger man mod Norge, bliver overforsigtigheden herhjemme endnu engang slået fast med syvtommersøm, efter de i midten af maj opjusterede kvoten til 250.000 tons, hvilket er mere end 3,5 gange så høj en kvote som den oprindelige fastsatte på 70.000 tons og over det dobbelte af en tidligere opjustering til 110.000 tons. Industrien herhjemme ønsker et lignende fleksibelt system til kvotefastsættelse, men glæder sig samtidig over Norges opjustering.
”Vi synes, det er rigtig positivt, at Norge kan opjustere kvoten så meget, da det jo tyder på, at bestanden har det rigtig godt. Og så har vi samtidig en forhåbning om, at den store kvote i Norge giver nogle flere landinger i Danmark,” siger Anne Mette Bæk. En større fleksibilitet ved kvotefastsættelse og en afskaffelse af den nuværende områdeinddeling vil ikke udgøre en biologisk risiko, hvis man spørger skipper og reder Karsten Mølgaard. ”Vi som fiskere har aldrig haft en interesse i at fange den sidste fisk. Det har alle dage været vores interesse, at naturen reetablerer sig selv,” siger Karsten Mølgaard.
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
21
ILLUSTRATION: MARINE INGREDIENTS DENMARK
AF LÆRKE WORSØE
NYE KRAV OM PRØVETAGNING I INDUSTRIFISKERIET: ”DET ER KOMMET FOR AT BLIVE, OG DET MÅ VI FORHOLDE OS TIL” Europa-Kommissionen underkendte i fjor Danmarks metode til artsbestemmelse af bifangst i industrifiskeriet. Danmark har måttet rettet ind, og derfor har Fiskeristyrelsen pålagt industrifiskeriet at udføre artsbestemmelse af samtlige fangster fra og med 1. april 2020. Fiskeristyrelsen har udarbejdet de nye regler i tæt samspil med EUKommissionen og på baggrund af anbefalinger fra DTU Aqua. Fiskerierhvervet og opkøberne er blevet informeret og hørt i processen. ”Denne prøvetagning og artsbestemmelse af samtlige laster er ikke noget, vi har fundet på. Den er blevet os pålagt, den er kommet for at blive, og det bliver vi nødt til at forholde os til,” siger direktør i Marine Ingredients Denmarks, Anne Mette Bæk. Helt konkret er det blevet pålagt opkøberne at foretage artssorteringen, som nu danner grundlag
22
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
for fiskernes kvoteafskrivning. For fiskemelsfabrikkernes vedkommende har de videregivet ansvaret til såkaldt tredjeparts akkrediteret Vejer & Måler, da de ikke ønsker at kontrollere deres egne fiskere og leverandører og for at sikre, at praktikken og omkostningerne forbundet med prøvetagningen ikke bliver unødigt store. Fiskerikontrollen skal dog også se Vejer & Måler over skulderen. Pr. 15.4. har fabrikkerne indført en opkrævning på 1,5 øre pr. kg. for at dække udgifterne til prøvetagning og artsbestemmelse. ”Nu er dette indført i Danmark som et nyt krav, og det kommer
med en pris. Vi arbejder på at få det vedtaget som et generelt krav i EU, at der skal foretages prøvetagning og artsbestemmelse på denne måde, da vi mener, at det lige nu stiller Danmark dårligere end andre lande,” siger Anne Mette Bæk. Sikrer sporbarhed for kunderne Selvom artsbestemmelsen deler vandene i fiskerierhvervet, understreger Anne Mette Bæk vigtigheden af, at kunderne ved, hvad deres produkter er sammensat af. ”For os er det et krav fra kunderne, at vores produkter har fuld sporbarhed og transparens, og hele dette bæredygtighedskrav vil kun
blive forstærket i fremtiden,” siger Anne Mette Bæk, som understreger, at det med tiden også kun vil blive enklere at fastslå artssammensætningen via nye teknologiske løsninger. Derudover lægger hun vægt på, at der i den danske fiskerisektor ikke er nogen modparter i spørgsmålet omkring artssortering. ”Vi vil meget gerne samarbejde og gøre alt, hvad vi kan i fællesskab med Fiskeristyrelsen og fiskeriet, så implementeringen af artsbestemmelsen bliver så smidig så mulig. Der skal være mulighed for at tilpasse reglerne med tiden,” siger Anne Mette Bæk.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
AF LÆRKE WORSØE
25 INITIATIVER FOR DANSK ERHVERVSFISKERI
– EN AMBITIØS OG LANGSIGTET PLAN
Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation gik i slutningen af 2019 sammen om at præsentere en storstilet plan for det danske erhvervsfiskeri. Planen består af 25 initiativer fordelt på områderne Dansk fiskeripolitik, EU og international fiskeripolitik samt Kvotegrundlag og havmiljø. ”Formålet med at iværksætte disse initiativer har været at sikre grundlaget for udviklingen af dansk fiskeri nu og i fremtiden. En fortsat bæredygtig udvikling forudsætter en aktiv fiskeripolitik med direkte inddragelse af erhvervet,” siger direktør i DPPO, Esben Sverdrup-Jensen.
Med 25 konkrete initiativer kommer de to organisationer hele vejen rundt. Planen indeholder blandt andet elementer, som håndterer sektorens udfordringer omkring klimatilpasning samt stigende krav til sektoren angående certificering og gennemsigtighed i forvaltningen.
”Rammebetingelserne for fiskeri handler om meget mere end de årlige kvoter. De handler om et bredt spektrum af grundlæggende elementer forbundet til dansk og international politik, forskning og økonomi. Med de her initiativer tager vi fat der, hvor vi kan for at fremtidssikre dansk fiskeri og danske kystsamfund,” siger Esben Sverdrup-Jensen. KLIMAPAKKE OG BRANDING AF DANSK FISK Det er efterhånden nogle måneder siden, planen blev publiceret, og i skrivende stund er flere ting i støbeskeen eller allerede eksekveret. Esben Sverdrup-Jensen understreger imidlertid, at planen ikke er noget quick fix, da den er langsigtet over de næste fem års tid. ”Noget af det, der allerede er leveret på, er, at vi har lavet en klima-
partnerskabsaftale sammen med resten af det Blå Danmark. Aftalen rummer et ambitiøst udspil fra dansk fiskeri om at mindske CO2-udledningen betydeligt frem mod 2030 og blive CO2-neutrale i 2050,” siger Esben SverdrupJensen. Udover hvad der er igangsat for klimadelen, er fokus pt. på at få gang i markedet igen. ”Nogle af initiativerne handler om, hvordan vi styrker dansk fisk som et kvalitetsprodukt på såvel det nationale som det internationale marked. Behovet for dette er vokset yderligere i forbindelse med coronakrisen, hvor ikke mindst de traditionelle eksportmarkeder har været væsentligt udfordrede i denne tid. Vi ser her et potentiale i at løfte dansk fisk som brand i fællesskab,” siger Esben SverdrupJensen.
Læs hele udspillet her: dppo.dk/seneste-nyt/2020/4/21/initiative-for-dansk-erhvervsfiskeri
Esben Sverdrup Jensen FOTO: DPPO
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
23
AF JENS NØRGAARD
TEKNISK SETUP FÅR INSULA TIL AT RYKKE I HVIDE SANDE Omlægning af produktion og processer har i løbet af kort tid fået den norsk-ejede Seafood koncern Insulas fiskefileterings virksomhed Insula Hvide Sande A/S til at vækste med mere end 50 procent. Hemmeligheden bag er høj faglig ekspertise, råvarekvalitet samt fokus på forædling og parathed til omstilling på fabrikken i det vestjyske. Det sidste var nødvendigt skulle virksomheden overleve i et stærkt konkurrencepræget marked. Nye tekniker og en mere progressiv markedsføring gjorde en forskel.
24
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
Insula Hvide Sande A/S tidligere Knud Søndergaard Fiskeeksport kunne med baggrund i nye produktionsfaciliteter og tekniker lande en større kontrakt med Danmarks største dagligvarekæde Coop. Det var som at få en appelsin i turbanen lyder det på gangene blandt de 115 medarbejdere i Danmark, som i dag kun få år efter at nordmændene har overtog virksomheden har fundet deres ståsted. Medarbejderne i Hvide Sande kommer fra byens omegn men også vidt forskellige lande som Thailand, Polen, Rumænien, Tyskland og Litauen. Det der bl.a. har gjort udslaget også i forhold til den indgåede kontrakt
med Coop er indførelsen af højteknologiske processer der sikre, at de fisk der forarbejdes i virksomheden, lever op til højeste kvalitetskrav. Det er indførelsen af den seneste indfrysningsteknik med nitrogen, der er hemmeligheden bag Insula succesen – det at man kan nedfryse fisk uden krystallisering og smagsforandring selv efter optøning. Med nitrogenindfrysning bevarer man fiskens kvalitet og konsistens som var den lige trukket op af havet. KERNEFORRETNINGEN Den del af produktionen er blevet en kerneforretning efter filetering til map, Seal og frost samt loins/ mørbraden på rundfisk, filet og tails, (kødfyldte haler – et hit som følge af
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
gentage. Vi skal i langt højere grad ind på dagligvaremarkedet med vore produkter, fortæller Insulas CEO i Danmark, Jesper Kold Sørensen.
Opstarten på vores nye råvareproduktion - det er torsk, laks, rødspætter samt sej gik i gang den 13 januar. Allerede nu viser satsningen, at vi er på rette vej, fortæller salgschef Klaus Haahr. Vi skal lære forbrugerne at spise mere fisk. Det næste tiltag er forbrugervenlige færdigretter. Der må ikke være ben i fisken. Retterne skal være lige at gå til. I dag skal mad gå hurtigt og stærkt samtidig med, at det skal være lækkert. Rammer vi det ønske, ligger der et stort potentiale i vort lille land, hvor singlelivet er for opadgående og hvor målet er karrieren.
COOP FALDT FOR KVALITETEN På årsbasis forædler Insula, (Hvilket betyder ”Ø” på latin. red.), ca. 1000 tons torsk. Derudover producerer medarbejderne i Hvide Sande fiskefars som er lavet på ”gammel” opskrift. Konsistensen røres sammen i et stort roterende kar. Sådan kunne man blive ved at fortælle fra en spændende dansk fødevareproducent på Vestkysten, hvor udviklingen ikke stopper med de allerede foretagne tiltag. Det var ligesom også det Danmarks store dagligvarekæde Coop faldt for, da de indgik aftalen med Insula. Omkring 50 procent af produktionen går til eksport med Schweiz og Tyskland som storaftagere.
Skuespillerne Kirsten Lehfeldt og Niels Olsen har ikke levet forgæves i deres roller som Minna og Gunnar i fiskeindustriens reklamefilm fra 1997 med budskabet: -fisk er ikk’ så ringe endda! Det blev et brag af succes, som Insula nu vil
Strategien er klar – vi skal være en komplet leverandør af Seafood til dagligvarer- og foodservice med Norden som vort hjemmemarked. Den norske koncern bag
FOTO: JENS NØRGAARD
mangel på små torsk: red.). Sidstnævnte kommer man oven på en grøntsagsbund i ovnen – det fås ikke bedre - uhm – hedder det i produktionen på virksomheden.
Loins/Mørbraden på fisken på vej ind i fryseren efter første til anden nitrogennedfrysning efter vandsprayning, så de får den rette og et tiltalende Beatty look.
Insula-virksomhederne og Amanda Seafood i bl.a. Frederikshavn blev etableret i 2015. Hovedkontoret ligger i Leknes på Lofoten, hvorfra man styrer en omfattende verdensomspændende eksport af fisk fra koncernens virksomheder
i Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island. Koncernens beskæftiger totalt set 1.100 medarbejdere. Målet er at bidrage til et øget forbrug af fisk i en forhåbentlig sundere og mere bæredygtig verden.
Vi har udviklet og patenteret en redningssele, der både er let at bruge og giver optimal sikkerhed for den, der skal bjærges. Sættet består af: • 1 stk. alu gaffel • 1 stk. redningsele med tovline • 1 stk. teleskop stang • 1 stk. taske til selen. Redningsselen er udviklet med baggrund i de erfaringer, besætningsmedlemmerne på redningsog inspektionsskibet vestkysten har gjort sig i nordsøen i virkelige og dramatiske redningssituationer. Læs mere om selen på www.thyborønsejlmageri.dk
Tel.: +45 9783 1125 · cvr: 40020233 · mail: info@hsejl.dk · www.thyborønsejlmageri.dk
Læs de daglige nyheder på www.FiskerBladet.dk
F I S K E R B L A D E T / 6- 7· 2 0 2 0
25
AF JENS NØRGAARD
ROYAL GREENLAND ØGER PRODUKTION I CUXHAVEN
Det er under et år siden at FiskerBladet kunne oplyse at Royal Greenland ved årsskiftet 2019/2020 ville flytte dele af sin reje- og fiskeproduktion i Østhavnen i Aalborg til Tysklands store fiskeri- og eksporthavn Cuxhaven ved Elbens munding. Nu har den grønlandske fiskekoncern etableret yderligere en produktions- og pakkelinje for færdigvarer i den tyske fiskerby. Det fremgik i forbindelse med den store internationale fiskerimesse ”Fish International 2020” i begyndelsen af februar. Med tre produktionslinjer i Cuxhaven hører Royal Greenland til den største forædlingsindustri af fiskeprodukter i Cuxhaven. For sammenslutningen af havnevirksomheder i Cuxhaven HWG (Hafenwirtschaftsgemeinschaft Cuxhaven e.V., red.), er ekspansionen hos Royal Greenland en klar styrkelse af det samlede erhvervsliv. Udover de grønlandske rejer anvender Royal Greenland i Cuxhaven nu også råvarer fra Nutaaq torskeproduktion i Grønland. Hele indfrosne torsk forarbejdes i det nordtyske til re-fresh markedet i Europa. Her stiger efterspørgslen på kvalitetsfisk. Det fortæller Royal Greenlands marketingsdirektør, Hanne Kvist, til FiskerBladet.
26
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 2 0
CUXHAVEN LIGGER OPTIMALT Ved at samle de forskellige produktioner af fisk til forædling i Cuxhaven skabes der synergier i form af vidensopsamling og – deling. Endelig ligger Cuxhaven optimalt i forhold til en effektiv og hurtig servicering af kunder både i Europa og i Storbritannien. DFDS f.eks. har daglige afgange med sine ro/ro skibe fra Cuxhaven til Immingham i UK.
HANSTHOLM FREMSKUDT BASE Cuxhaven er en af Tysklands tre vigtigste fiskerihavne. Flere end 1.400 personer er beskæftiget i forædlingsindustrien og i eksportvirksomheder af færdige fiskeprodukter. Med sine store frysehuse og en samlet lagerkapacitet på 150.000 kubikmeter er man i havnebyen på forkant med udviklingen.
Royal Greenland er 100% ejet af Grønlands hjemmestyre. Selskabet har knap 2.769 ansatte globalt, heraf ca. 800 i Grønland. Hovedkontor ligger i Grønlands hovedstad Nuuk. Omsætningen er på ca. 7,1 mia. kr.
Det gælder også i flåden af fiskefartøjer, hvor nye skibe hele tiden kommer til. Flåden er optimeret i forhold til de krav som myndighederne og forbrugerne stiller til skånsomt kvalitetsfiskeri. Rederier som ”Kutterfisch” bruger bl.a. Hanstholm som base
efter fangstturene til områderne omkring Orkney og Shetland samt i Norske Havet. I Hanstholm omlades fangsterne til kølevogne. Fisken køres herefter til forarbejdning i det nordtyske herunder Bremen og Hamborg. Det er billigere end at lade kutterne sejle den lange vej ned i bunden af Tyske Bugt. Tyskerne er vilde med skaldyrprodukter. Siden 2012 er Cuxhaven centrum for sammen slutningen af rejefiskere. Det er vadehavsfiskere som lever af at fange de såkaldte hesterejer/brunrejer. I farven adskiller de sig fra de rejer vi kender fra de grønlandske farvande, Kattegat, Nordsøen, Norske renden, Jammerbugt og Oslo Fjordens udmunding.
Flere artikler i E-magasinet www.FiskerBladet.dk
- nu med egen hjemmeside
www.fiskerbladet.dk
SEAMASTER MARINE ELEKTRONIK
FÅ NYT LIV I DIN KNS ANTENNE Slut med nedgang i hastigheden sidst på måneden. Opgrader din A6 eller A9 KNS V-Sat antenne med et forbedret abonnement fra SeaMaster ApS. Samme hastighed gennem
HELE MÅNEDEN Du får en mere
Vælg mellem flere
STABIL FORBINDELSE
VI HAR ALTID KONKURRENCEDYGTIGE PRISER
ATTRAKTIVE løsninger
SeaMaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | Tlf. +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk
