3 minute read

DON´T ROCK THE BOAT – BÆREDYGTIGT FISKERI EFTER BREXIT ER AFGØRENDE FOR VORES KYSTSAMFUND

AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO DON´T ROCK THE BOAT – BÆREDYGTIGT FISKERI EFTER BREXIT ER AFGØRENDE FOR VORES KYSTSAMFUND

Danmark er en af Europas største fiskerinationer og få fiskere fanger flere fisk end de danske og ingen i Verden fanger flere certificeret bæredygtigt. Danske fiskere har fisket i britisk farvand i generationer og siden 1983 har vi i fællesskab forvaltet mere end 100 bestande bæredygtigt. Det har været en succes for miljøet, for klimaet, for kystsamfund, for forbrugerne og for fiskeriet. Nu indstiller vi os på en fremtid i EU uden UK og med fiskeri i ukendt farvand.

Advertisement

I fiskeriet er vi vant til bølgegang. Vi lever med og af naturen, fiskekvoter svinger fra år og vi ved om nogen, at gode tider erstattes af dårlige og omvendt. Men lige nu holder vi vejret. Og med god grund. Over 70 pct. af de pelagiske fangster af bl.a. sild og makrel danske fiskere fanger hentes i britisk zone. Derfor arbejder vi for et Brexit, der fastholder adgang for EU-fartøjer i UK-farvand og vice versa og ikke mindst en langsigtet handels- og fiskeriaftale, der fastholder den nuværende ansvarlig fordeling og forvaltning af de fælles fiskerimuligheder.

Det er de samme budskaber som Europa-Parlamentet og EU’s 27 Medlemsstater har mejslet ind i EU’s forhandlingsmandat når det gælder brexit og fiskeriet: • Fasthold de nuværende adgangsbestemmelser og den nuværende kvotefordeling i en langsigtet fiskeri- og handelsaftale imellem EU og UK.

En analyse fra Copenhagen Economics om dansk fiskeri- og fiskeindustris økonomiske fodaftryk fra 2019 dokumenterer, at sektoren understøtter mere end 16.000 jobs i Danmark – hovedsageligt langs kysten omkring Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hanstholm, som er landets største fiskerihavne og drivkraften i de Nord- og Vestjyske kystsamfund.

Situationen er den samme langs kysterne i resten af EU: Fra Göteborg, over Skagen til Polen, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig og Spanien hele vejen ned til Portugal, er kystsamfund udfordrede af et brexit, som kan sætte fremtidens bæredygtige fiskeri over styr og efterlade fiskerihavne som livløse spøgelsesbyer.

Det er derfor EU fastholder sit stærke mandat på fiskeriet, og det er derfor man står fast i forhandlingerne, selvom UK nu vil opsige principperne i den 37 år gamle aftale om bæredygtig forvaltning af havets ressourcer.

Uden adgang til UKs farvande, må danske fiskere søge nye og alternative fiskepladser for fiskerier, der årligt sikrer førstehåndsomsætning for ca. 1. mia. kr. og understøtter de tusindvis af arbejdspladser i forarbejdning og supportvirksomhederne.

Brexit kan altså tvinge danske fiskere ud i fjernt og ukendt farvand, hvor fiskeriet er mere marginalt, hvor klimapåvirkningen er langt større og hvor lønsomhed og langsigtet bæredygtighed kan blive sat over styr – særligt de mange mindre fartøjer er udfordrede.

Da man i 1982 indrettede EU’s fiskeripolitik, tog man et særligt hensyn til UK, og for en række bestande bl.a. sild i Nordsøen, så fik Britiske fiskere langt højere kvoteandele end deres registrerede fangster berettigede. Man tog et særligt hensyn til de fiskeriafhængige Skotske Kystsamfund. På den måde fik britiske fiskere særlige gunstige rettigheder i EU’s og internationale farvande. Rettigheder, som i dag betyder, at danske fiskere ikke har mulighed for at fange f.eks. makrel i alle EU-farvande og i internationalt farvand. Vi står altså i en absurd situation, hvor de særlige hensyn man i sin tid tog for at beskytte britiske fiskere, nu kommer til at spænde ben for EU’s egne fiskere den dag UK forlader EU.

Fra fiskeriets side lægger vi tryk på EU-Kommissionen og medlemslande for at sikre at regler og adgangsbestemmelser kan være på plads, således, at vi som minimum fra 1. januar 2021 kan udnytte danske fiskekvoter bæredygtigt og ansvarligt i egne farvande, hvis en brexitaftale ikke er på plads.

Som med Skotterne i 1982, så er det nu på tide, at EU værner om de fiskeriafhængige kystsamfund og de erhverv som holder hjulene i gang.

Et brexit uden en handels- og fiskeriaftale, som sikrer den fortsatte ansvarlig og bæredygtig forvaltning af de mere end 100 fælles fiskebestande, understøtter livet i de fiskeriafhængige kystsamfund og ikke mindst et mangfoldigt fiskeri med 16.000 relaterede jobs. Det vil være et brexitsvigt. Så kære Statsminister, Udenrigsminister, Fiskeriminister, Folketing og Europa-Parlament - hold ved og hold fast i den ansvarlige linje I har lagt.

This article is from: