Christian IV:s syn Hugo Johannsen
Blandt Kulturens kunstv~rker findes et us~dvanligt maleri, der ganske vist ikke glimrer s~rlig i kraft af sin kunstneriske kvalitet. Til geng~ld rummer det et sp~ndende motiv, som der her i jubelåre t for Christian IV.s tronbestigelse kan v~re god grund til at dv~le n~rmere ved. Billedet, som kaldes "Christian IV.s syn", viser den forhånede Kristus, der troner som " j0dernes konge" med tornekrone och kn~kket scepter af rnr! (Matt. 27, 28-30). Lidelsen er tilmed understreget ved de naglegab og det sidevunde, som Kristus forst fik p å Golgatha. Som teksten under Kristus fort~llerr er det ikke noget almindeligt andagtsbillede af smertensmanden, men en gengivelse af det syn, der viste sig for Christian IV den 8. december 1625. Da William Karlson 1938 i Kulturens årsbok beskrev maleriet, var dette motiv relativt upåagtet, men siden er vor viden 0get betydligt, forst og fremmest takket v~re Holger Rasmussen, der imidlertid ikke omtaler Kulturens billede. Om selve synet ved man god besked. Siden forsommeren 1625 befandt Christian IV sig i Nordtyskland, hvor han str~bte efter at tilfoje den katolske liga og kejseren det nederlag, der kunne berettige hans storhedsdrnmme. Han ville fremstå som den protestantiske sags frelser og samtidig stille sin svenske rival, Gustav Adolf, i skyggen. Som bekendt skulle det gå helt anderledes, og m åske har kongen selv haft en forudanelse herom, da han 8. december i sit vinterkvarter, slottet Rothenburg ved Bremen, under morgenb0nnen til Gud for hele den n0dstedte evangeliske kirke, pludselig så vor forl0ser og saligg0rer Jesus Christus, sådan som han havde lidt under hån og spot for vor skyld. Visionen er fastholdt i kongens egenh~ndige beskrivelse 57
