Christian IV:s syn Hugo Johannsen

Hugo Johannsen

Blandt Kulturens findes et maleri, der ganske vist ikke glimrer i kraft af sin kunstneriske kvalitet. Til rummer det et motiv, som der her i jubelåret for Christian IV.s tronbestigelse kan god grund til at ved. Billedet, som kaldes "Christian IV.s syn", viser den forhånede Kristus, der troner som "j0dernes konge" med tornekrone och scepter af rnr! (Matt. 27, 28-30). Lidelsen er tilmed understreget ved de naglegab og det sidevunde, som Kristus forst fik på Golgatha. Som teksten under Kristus er det ikke noget almindeligt andagtsbillede af smertensmanden, men en gengivelse af det syn, der viste sig for Christian IV den 8. december 1625. Da William Karlson 1938 i Kulturens årsbok beskrev maleriet, var dette motiv relativt upåagtet, men siden er vor viden 0get betydligt, forst og fremmest takket Holger Rasmussen, der imidlertid ikke omtaler Kulturens billede.

Om selve synet ved man god besked. Siden forsommeren 1625 befandt Christian IV sig i Nordtyskland, hvor han efter at tilfoje den katolske liga og kejseren det nederlag, der kunne berettige hans storhedsdrnmme. Han ville fremstå som den protestantiske sags frelser og samtidig stille sin svenske rival, Gustav Adolf, i skyggen. Som bekendt skulle det gå helt anderledes, og måske har kongen selv haft en forudanelse herom, da han 8. december i sit vinterkvarter, slottet Rothenburg ved Bremen, under morgenb0nnen til Gud for hele den n0dstedte evangeliske kirke, pludselig så vor forl0ser og saligg0rer Jesus Christus, sådan som han havde lidt under hån og spot for vor skyld. Visionen er fastholdt i kongens beskrivelse

Christian IV:s syn. Olja på duk, 72X60 cm. KM 18.595. inköpt 1908 i Köpenhamn utan upplysningar om proveniens. Ram av f uru med skuren ornamentik, trol. tillverkad vid Kulturens konstslöjdanstalt omkr 1910.

(på tysk), indsat i rammen under det maleri på Rosenborg slot, <ler må anses for det oprindelige, af majestCEten 0nskede.

Der er ingen grund til at betvivle, at kongen har haft en vision<Er oplevelse, uanset at den malede gengivelse ser ud til at vCEre en efterrationalisering. Den svarer nemlig til en s<Erdeles udbredt billedtype, som også kongen må have kendt, bl. a. fra kobberstik. Synet af den forhånede Frelser er imidlertid ikke blot udtryk for kongens forbitrelse over katolikkernes vrangl<Ere og misbrug; det rummer tillige st<Erke elementer af hans selvopfattelse: Christian IV var Christi jordiske stedfortr<Eder og bar tilmed hans navn. Synet er kun et blandt flere vidnesbyrd om, at kongen efter det ulyksalige engagement i 30-årskrigen, hvortil kom <Egteskabelige genvordigheder, også har folt et personligt behov for at identificere sig med den lidende og ydmyge Kristus.

Det oprindelige maleri og et tilsvarende i kapellet på svigermoderen Ellen Marsvins herregård Ellensborg (Holckenhavn ved Nyborg) er de eneste sikre fremstillinger fra Christian IV.s tid, og <ler savnes vidnesbyrd om, at man har 0nsket at benytte h<Endelsen i en mere bevidst propaganda i stil med de krigsforendes rige produktion af flyveblade.

En yngre gruppe, <ler omfatter vort maleri, synes derimod led i en mere omfattende "genopdagelse" af synet, til dels iscenesat af det enevCEldige styre. N<Ert besl<Egtet med Kulturens billede er det her gengivne maleri på M0ntergården i Odense. Det skal stamme fra Slesvig, men tilsvarende kendes fra Norge, hvor sådanne malerier vides at have h<Engt i kirker. Odensemaleriet og dets pendenter bygger muligvis på f<Elles forl<Eg, besl<Egtet med et usigneret och udateret kobberstik (Det kongelige Bibliotek, K0benhavn), <ler viser Kristusskikkelsen som på originalen, blot spejlvendt, med undtagelse af det underligt påklistrede rnrscepter Kongens beskrivelse er her gengivet i et skriftfelt forneden.

Man vi! straks af denne summariske beskrivelse kunne se, at Odensemaleriet og dets norske fr<Ender er besl<Egtet med stikket, men også rummer afvigelser· Selve Kristusskikkelsen, <ler nu har glorie, er nogenlunde tilsvarende, dog med den i0jnefaldende forskel, at blodstråler springer ud af sårhullerne. Flisegulvet er "vippet op", og baggrunden forsynet med en niche,

Christian IV:s syn. Olja på trä, 63X52,5 cm . Rosenborg slott, Köpenhamn, inv. nr 1-144. Detta är den ursprungliga bilden, som möjligen utförts av målaren Reinhold Timm. Infälld i ramen finns kungens egenhändiga beskrivning av synen. Foto Hugo fohannsen.

hvori ses en obelisk, prydet af skjold med kongens kronede mongram og elefantordnens hovedinsignie. Selve indskriften er fordansket, og det fjerne Rothenburg CEndret til Rosenburg Christian IV.s elskede lystslot i K0benhavn!

Kulturens maleri knytter sig til denne type, men afviger dog på en r<Ekke punkter, hvadenten det nu skyldes, at maleren har benyttet et andet forl<Eg eller lånt elementer fra flere forskellige og omformet dem efter evne og behov Overkroppens holdning, de korslagte h<Ender og sceptret svarer i al plumphed til originalversionen. Til geng<Eld er underkroppens drejning opgivet til fordel for en simpel frontal gengivelse. Der er naglegab og sidevunde, men ingen blodstråler, og baggrundens "trof<E" er reduceret til det kronede monogram. Nyt er derimod det draperede forh<Eng, mens indskriften med enkelte variationer svarer til Odensetypens.

Hvornår er disse malerier udfort, og hvilken funktion har de

Christian IV: s syn. Olja på duk, 105,5 x83,5 cm . Mentergården, Odense, inv . nr 287-1940. Målningen skall härstamma frå n Slesvig . Foto Peter Hansen.

haft? Et af de norske malerier skal vcere ncevnt i den pågceldende kirkes inventarium 1708, hvilket tidsmcessigt harmonerer med et andet kobberstik (med landskabelig baggrund), udfort af Louis de Chomond-Boudan, der var virksom i Danmark-Norge i tiden 1683-1706. At det oprindelige maleri, som allerede 1690 var i kongens kunstkammer og forst 1824 overfortes til Rosenborg, er blevet mangfoldiggjort i kobber kan kun vcere sket med majestcetens vilje og er vel udtryk for enevceldens dyrkelse af Christian IV., der indledes med semnes0nnen Christian V.s regering. I 10bet af 1700-tallet opnåede synet folkelig yndest gennem en rcekke kistebreve, der byggede på Chomond-Boudan's stik, hvis hensigt nu tydeliggjordes ved tilfojelse af Christian IV selv, klcedt i rustning och hermelin, stående ved smertensmandens side.

.• .· ·'.!i'f.111M11 <!irillllt tob i\g frt ., . ' . .

;:Jumi $\tici1ret 91orgt! I · S<ong CHRISTIAN t

'l\i1t1 e'fotrt't i 6tiftet<.Urrbm.1>rb Ap.162;.

btl bfr bltb fom·Mti i · ,jlirre ,b<fftb ubi. '"" , •• w .. ...,,,,.-_ ,.. ,.-,.,..3 ...

Christian IV: s syn. Kis tebrev, 42x32 cm . Möntergården, Odense, in v. nr F 17288.

Ingen af de kendte grafiske gengivelser viser Kristus med vunder og blodstrnmme, og ingen har Rosenburg i stedet for Rothenburg. Holger Rasmussen har sikkert med rette set Odensetypens dvrelen ved Kristi blod som udslag af pietismens blodsdyrkelse og som sådan tidsmressigt tilh0rende 1700-tallets forste halvdel. Han foreslår endvidere, at de pågreldende malerier, der alle i lighed med Kulturens er simple, håndvrerksmressige arbejder, reprresenterer en serieproduktion, bestemt for landsbykirker Dette kan meget vel vrere tilfreldet, selvom afhrengighed af tabte forlreg ikke b0r afvises.

De sene malerier af synet kendes nu forst og fremmest fra Norge, men at tilsvarende har vreret ophrengte i danske kirker, viser de nylig fremdragne oplysninger om en forsvunden re62

fra N0rresundby ved Ålborg. Man må håbe, at fremtidige unders0gelser eller heldige fund vil give os kendskab til de omkring tilblivelsen og brugen af malerier som Kulturens.

Källor

Karlson, William, "Christian IV:s syn på Rothenburgs slott den 8 dec. 1625"

Kulturen 1938, s 14-15 Rasmussen, Holger, "Christian 4.s syn" Fynske Minder 1957 s 60-75 Mikkelsen, N.E., "Christian IV's syn" Aalborg Stiftsbog 1980, s 35-43 Johannsen, Hugo, "Den ydmyge konge" Kirkens bygning og brug. Studier tilegnet

Elna Meller 1983, s 127-154 Clausen, V.E., Det folkelige danske tr<Esnit i etbladstryk 1565-1884, 1985 2. udg., s 145