Tips og t ric k s
S TU DIE LIV
dig et andet sted. Cafeerne er ikke åbne (endnu), men heldigvis bliver vejret bedre dag for dag og måske er du velsignet med en altan. Sæt dig udenfor i et par timer (eller fem minutter). Flyt dig rundt i lejligheden: sæt dig i sofaen, i sengen, ved spisebordet, hvad som helst. Sæt dig sammen med en fra din læsegruppe en dag og kom lidt ud af huset (!!). Man bliver sindssyg af at stirre på den samme væg i seks måneder. Nummer 3: Hvad er der i koppen? Ingen ved det. Det er ingen hemmelighed, at mange har drukket mere under nedlukningen end normalt. Og det er ingen hemmelighed, at vi danskere drikker mere end de fleste. Og jeg skal ikke sidde her og opfordre jer til druk. Men et lille skvæt whisky i kaffen er nu meget rart en gang imellem. Især hvis du har fredagsundervisning. Og det gode ved zoom er, at ingen kan se (eller lugte) hvad du har i glasset. Så spice din kaffe lidt op, hæld noget vin i et vandglas og læn dig tilbage. Og husk: Ingen kan se, om du drikker vand eller vodka, så der er ingen til at dømme dig. Nummer 4: Sluk skærmen Igen er der intet banebrydende ved råd nummer fire. Men derfor er det en god idé lige at blive mindet om det igen igen: Husk at slukke skærmen, når du kan. Vi bruger så meget tid bag skærmen de her dage, at mange af os døjer med hovedpine og ondt i både ryg og nakke. Så husk at tage en pause. Sluk skærmen og lad telefonen ligge på bordet. Tag fem minutter, en time, hvad end du har brug for, og bare lav noget andet. En anden variant af dette råd er: Sluk kameraet. Det fleste af os skal have kameraet tændt til undervisningen og det er helt fair, men det kan gøre underværker lige at slukke det i to minutter, lukke øjnene og zone lidt ud. Især når nogen har sagt noget dumt til undervisningen, og du mest af alt har lyst til at rulle øjnene. Lad være med det. Folk kan stadig se dig. Sluk kameraet og kom ud med dine frustrationer og kom så tilbage til undervisningen med et stort smil (falsk eller ej). Nummer 5: Alle hader breakout rooms Det her ikke så meget et tip eller trick, som det er en venlig påmindelse om,
9