VISIR #Lockdown by Kasernebladet VISIR

LOCKDOWN

Studenterblad for Kasernen, Aarhus Universitet Nr. 89.2 April 2021 Redaktion Rebekka Bundgaard Benjamin Folkmann Rasmussen Mikkel-Theis Paulsen Jakob Møller Valdemar Lenschow Fabian Lenk Jasmin Hansen Amalie Bjarnø Rasmussen Cecilie Bøgh Clara Louise Carlsen Line Nørby Jensen Laura Priyanka Andersen Amanda Jespersgaard Guldberg Kirsten Brohm Lærke Rosgaard Amanda Louise Søndergaard Williams Simon Bastian Nielsen Cristina Bojesen

Adresse VISIR Langelandsgade 139, 4. sal 8000 Aarhus C Find os på Facebook: Kasernebladet Visir kasernebladetvisir@gmail.com Deadline Deadline for indlæg til næste nummer er d. ??/??-2021 Anmeldelser Kontakt redaktionen for at ansøge om anmeldereksemplarer/billetter m.m. inden deadline

Omslag og layout Jakob Møller

Indlæg VISIR modtager gerne indlæg inden og uden for tema og kan skaffe anmelderadgang til bøger, koncerter eller udstillinger. Indlæg sendes til kasernebladetvisir@gmail.com VISIR trykkes i 200 eksemplarer på Fællestrykkeriet AUtryk, Aarhus Universitet, og omdeles på Langelandsgades Kaserne. Tak til Institut for Kommunikation og Kultur for støtte til udgivelsen.

INDH OLDSFORTE GNE LS E Leder 4

We’ll meet again

Redaktionen anbefaler

Redaktionen anbefaler ikke

10 tips og tricks til at overleve undervisningen (og livet generelt) på zoom

Fejlrapport d. 14 april 2020

One can own nothing but oneself

Idéer til ting, du kan lave under nedlukningen

Hvorfor hjælper det at gå?

ARKIVGULD: Interview med Karen-Margrethe Simonsen

Til en ung litterat

Morgenstjernen kaster lys på en kløft mellem essay og roman

En digtsamling eller en historisk beretning?

Hummerens skjold er netop det – en tom skal

Man kan ikke være et godt menneske i en lorteverden

Indtil vi ses igen…

Tema for næste nummer

LED E R

We’ll meet again... Jeg er ked af, at det endnu engang

kilde overtog værtsskabet. Jeg er ked

er her vi skal mødes. Altså digitalt.

af at sige det, men VISIR #Lockdown

Jeg ville i disse dage ønske, at voksne

er ikke sat i verden for at ændre ver-

mennesker også fik reguleret deres

dens gang; lidt selvindsigt har vi dog

skærmtid, men der er tilsyneladen-

endnu, her på redaktionen. Til gen-

de ikke nogen grænse for hvor man-

gæld kan vi give jer det, regeringen

ge online forelæsninger, eksaminer

ikke har kunnet i løbet af de sidste

og diverse get-togethers et myndigt

fire-fem måneders lockdown. Vi disker

menneske kan holde til. Jeg blev helt

nemlig op med et anerkendende nik

søsyg, da jeg i mandags sad til online-

og et klap på skulderen. Vi ser jer! Det

forelæsning nr. 10.000, som passende

er forfærdeligt at være universitetsstu-

omhandlede feltet digital humanities.

derende! Det er forfærdeligt at skrive

Min underviser delte et slideshow af

eksamen på et kollegieværelse, det er

hjemmesider fra sin egen skærm, og

forfærdeligt at gå glip af den daglige

pludselig kunne jeg bare ikke se på

smalltalk med dine medstuderende

det længere. Mit SU-venlige internet

og dine undervisere, og det er så godt

havde som altid svært ved at trække

som umuligt at gejle sig selv op til

forelæsningen, og den digitale ople-

endnu en zoom-forelæsning. Vi kan

velse blev fuldendt da hans stemme

ikke redde jeres semester, men vi er

begyndte at hakke, og fik den famø-

med jer, og vi vil gøre alt hvad vi kan

se robotlignende klang. Den digitale

for at forsøde det en smule. I dette

undervisning fortsætter semesteret

lockdown-tillæg finder du en liste

ud, men nu kan jeg da snart tage ned

med vores hemmeligste og bedste tips

på et brunt værtshus og drukne mine

til coronavenlige aktiviteter (jeg kan

sorger. Jeg kunne sagtens bruge le-

afsløre, at I blandt andet kan finde

deren på at så tvivl om genåbningens

en mini-zoo på listen!), en række tips

logik, men hvem orker egentlig det

til at overleve online-undervisningen,

efterhånden. Opråbets output har

samt et par af de vanlige essays, an-

alligevel vist sig at være minimalt, og

meldelser og skønlitterære indslag. Vi

systemkritikken er lige så død som

håber, at vi snart kan invitere jer på

DRs fællessang, efter Johannes Lang-

et brag af en udendørs reception for

LE DE R VISIR #88, så hold godt øje med facebooksiden. Jeg holder det kort denne gang – det skal ikke være min leder, der giver jer digital søsyge. Vi håber, at I hænger i derude, og at I vil læse med. Vi savner jer, og vi glæder os til at ses på den anden side (af skærmen). God læselyst, //Rebekka Bundgaard, ansvarshavende chefredaktør

REDA K T I ON E N A N B E FA L E R

Redaktionen anbefaler Kunstquiz til Lars Von Triers Melancholia Online-spiritussmagninger (alt med måde, selvfølgelig!) At lave en kæmpe nedluknings-oprydning og smide tingene til genbrug At række ud til nogle fra dit studie, som du altid har ønsket at lære bedre at kende (hvis ikke nu, hvornår så? Det er nu, det føles mindst akavet og er mest givende) Badning (Netop fordi det er koldt, er det godt mod et nedluknings-tåget og zoom-tungt hoved) At tage om bag Frederiksbjerg skole, nær Ingerslev plads, og se på deres søde dyr (der er geder, kaniner og undulater) Tag kontakt til en du kender, som har en hund, og spørg om du må gå en tur med den. Det gør glad at lufte en glad lille ven - (!stort plus! Du kan aflevere den igen efter en times tid) Skriv 3 positive ting ned fra din dag (også selvom det er små ting, som at du fik taget opvasken, fik en anden til at smile, hørte en god sang eller sågar bare kom op af sengen) At se Normal people på DR, der er eye candy for enhver smag! At lave lækker mad i køkkenet (moules frites til solskinsrige dage eller crème brûlée til vinaftenerne) At være med til nogle af de litterære events der bliver planlagt af dine medstuderende F.eks. AU Skriver (skrivegruppe, Lit-Talks med forfattere, Movie Night og Fredagsbar! Find den fulde liste over events og tilmeld dig her: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1kBtwg_PloO4W6Bb9olSBXH098_xuDJ1pIH5GGr4iT-0/edit#gid=571922473

RE DAK TIONE N ANB E FAL E R

Redaktionen anbefaler ikke At ghoste folk på Tinder (det har aldrig været god stil og er det stadig ikke) At have kameraet slukket på zoom (det er ikke fair over for underviseren og måske en eller flere af dine medstuderende mangler lige netop dig at se se på) Vi anbefaler ikke at smadre byen med romerlys og fakkeloptog At plukke de ‘forkerte’ ramsløg i Risskov. Du får det helt sikkert dårligt. Av Av. At gå med skyklapper på, så du ikke engang orker at tjekke vejrudsigten, inden du skal ud at gå tur med dine venner (Vi lever i Danmark. You know how the weather gets) At tage til Ali Baba og købe slices eller pommes frites kl. 18.30 en hverdagsaften. Få en corona test uden tidsbestilling lige inden weekenden eller ferien - køen er lang og april vejret er lunefuldt. (disclaimer - vi opfordrer alle til at få tests regelmæssigt!) At læse klassikere for klassikerens skyld (Nogle gange er det altså bare lidt kedelig læsning, selvom vi sjældent vil indrømme det) At klippe dig selv her under nedlukningen (og stol heller ikke på alle der siger, at de er gode til at klippe folk) At købe madvarer fra et online-firma som tvinger sine lagerarbejdere til at pisse i en flaske for at nå deres daglige kvote… At se The Undoing på Netflix hvis du har et crush på Hugh Grant (det er hard work at få det genoprettet igen bagefter)

STU DI E LI V

Tip s og t ric k s

10 tips og tricks til at overleve undervisningen (og livet generelt) på zoom Af Cecilie Bøgh Pedersen, Retorik Vi kan lige så godt være helt ærlige: Vi er alle sammen ved at være godt trætte at zoom-undervisning. Vi er trætte af dårlige internetforbindelser, vi er trætte af undervisere, som glemmer at slå lyden fra i pauserne, og mest af alt er vi er trætte af breakout rooms. Kort sagt: Vores tålmodighed er ved at være brugt op. Men hold ud! Selvom vi snart kan tage på bar og drikke os fulde i Ceres-øller og Chartreuse-shots, så må vi vente lidt med at kunne sidde i et undervisningslokale med mundbind og to meters afstand, for at modtage undervisning, som regeringen ellers bruger så mange skattekroner på. Man kunne fristes til at spørge, om de måske har glemt universiteterne? Men det er en helt anden snak. Vi nærmer os heldigvis eksamenstiden med hastige skridt, så vi kan snart tælle ned til de (forhåbentlig!) allersidste undervisningsgange på zoom. Derfor får I her 10 tips og tricks til at overleve undervisnings – og vel også livet generelt – på zoom. Nummer 1: Behageligt tøj Der er ikke noget banebrydende ved det første gode råd – og I gør det sikkert allerede. Men skulle der være nogen derude, som stadig står tidligt op for at tage det helt rigtige outfit på inden zoom undervisning, så skal jeg pænt bede jer om at lade være. Ingen af os gider mere. Vi er trætte. Lad os være trætte sammen. Tag nogle joggingbukser på og en dejlig vamset striktrøje (som du sikkert selv har strikket) og slap af. Gør det for dig selv – og for os andre. Nummer 2: Sæt dig et andet sted Måske bor du i en lille etværelseslejlighed, måske bor du på et kollegie med 25 andre mennesker, måske deler du en dejlig toværelses med din kæreste. Uanset hvad så er det helt sikkert, at du er ved at være godt træt af, at sidde der, hvor du nu har siddet i månedsvis og modtaget undervisning, læst artikler, forberedt dig, lavet gruppearbejde og alt midt imellem. Vi krydser fingre for, at læsepladserne snart åbner (men lad os ikke satse alt for meget på det). Så sæt

Tips og t ric k s

S TU DIE LIV

dig et andet sted. Cafeerne er ikke åbne (endnu), men heldigvis bliver vejret bedre dag for dag og måske er du velsignet med en altan. Sæt dig udenfor i et par timer (eller fem minutter). Flyt dig rundt i lejligheden: sæt dig i sofaen, i sengen, ved spisebordet, hvad som helst. Sæt dig sammen med en fra din læsegruppe en dag og kom lidt ud af huset (!!). Man bliver sindssyg af at stirre på den samme væg i seks måneder. Nummer 3: Hvad er der i koppen? Ingen ved det. Det er ingen hemmelighed, at mange har drukket mere under nedlukningen end normalt. Og det er ingen hemmelighed, at vi danskere drikker mere end de fleste. Og jeg skal ikke sidde her og opfordre jer til druk. Men et lille skvæt whisky i kaffen er nu meget rart en gang imellem. Især hvis du har fredagsundervisning. Og det gode ved zoom er, at ingen kan se (eller lugte) hvad du har i glasset. Så spice din kaffe lidt op, hæld noget vin i et vandglas og læn dig tilbage. Og husk: Ingen kan se, om du drikker vand eller vodka, så der er ingen til at dømme dig. Nummer 4: Sluk skærmen Igen er der intet banebrydende ved råd nummer fire. Men derfor er det en god idé lige at blive mindet om det igen igen: Husk at slukke skærmen, når du kan. Vi bruger så meget tid bag skærmen de her dage, at mange af os døjer med hovedpine og ondt i både ryg og nakke. Så husk at tage en pause. Sluk skærmen og lad telefonen ligge på bordet. Tag fem minutter, en time, hvad end du har brug for, og bare lav noget andet. En anden variant af dette råd er: Sluk kameraet. Det fleste af os skal have kameraet tændt til undervisningen og det er helt fair, men det kan gøre underværker lige at slukke det i to minutter, lukke øjnene og zone lidt ud. Især når nogen har sagt noget dumt til undervisningen, og du mest af alt har lyst til at rulle øjnene. Lad være med det. Folk kan stadig se dig. Sluk kameraet og kom ud med dine frustrationer og kom så tilbage til undervisningen med et stort smil (falsk eller ej). Nummer 5: Alle hader breakout rooms Det her ikke så meget et tip eller trick, som det er en venlig påmindelse om,

STU DI E LI V

Tip s og t ric k s

at alle hader breakout rooms. Vi synes alle sammen, de er forfærdelige, især når det er tilfældige breakout rooms. Der er noget utrolig angstprovokerende ved at skulle trygge på den lille knap, så du kommer ud i et rum og du ikke aner, hvem der er på den anden side. Selv hvis du er godt tilfreds med alle på dit hold og I jævnligt drikker en øl eller to sammen, så er det altid ubehageligt. Vi kan nok ikke gøre så meget ved det, så bid tænderne sammen, tag en dyb indånding og husk at alle de andre i det breakout room hader det lige så meget som dig. Nummer 6: Hold koncentration Det sværeste ved undervisning på zoom er at holde koncentrationen. Uanset om det er to, tre eller fem timers undervisning, så mister vi alle sammen fokus – og tit efter kun 10 minutter. Det er så let at åbne Facebook eller Instagram eller endda Netflix og zone ud. Og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med. Engang imellem. Men hvis du har svært ved at holde koncentrationen, så prøv at gøre ting lidt anderledes end normalt. Måske tag noter i hånden? Eller helt lade være med at tager noget. Gør noget andet, end du normalt ville gøre. Selv de bittesmå ting kan gøre det lettere at holde koncentrationen i fem minutter mere (og så må du prøve noget nyt bagefter). Nummer 7: God frokost! Spis noget godt mad. Hav køleskabet klar til hver eneste undervisning. Hav snacks klar, masser af snacks. Ingen kan høre dig spise. Lav en god frokost. Spis alt det, du normalt ikke tager med op på uni, fordi det larmer eller lugter. Det kan ikke siges tydeligt nok: god mad kan virkelig gøre en kæmpe forskel. Spis, for pokker, spis, spis, spis. Nummer 8: Gå en tur Ja, jeg ved det godt: det er et råd, som vi efterhånden har fået smidt i hovedet siden den første nedlukning sidste år. Og du går sikkert allerede flere ture end du nogensinde har gjort. Du har sikkert aldrig set så meget af Aarhus før. Men det skader ikke at gentage det én gang til: Gå en tur, få noget frisk luft, bevæg dig lidt.

Tips og t ric k s

S TU DIE LIV

Nummer 9: Hold pauser sammen Så er vi tilbage ved de forbandede breakout rooms. Mange af underviserne ynder at åbne breakout rooms, så vi kan holde pauser sammen med vores medstuderende. Og mange af os ynder pænt at lade som om, at det har vi ikke hørt og så slå kameraet fra og holde pause for os selv. Men prøv en gang imellem alligevel at gøre det. Også selvom du måske er den første, der skal gå ud i et breakout room. Det kan virkelig redde en zoom-undervisning at snakke med sine medstuderende i bare 10, femten eller tyve minutter om noget andet end de opgaver, som ens underviser har givet en. Så hold pauser sammen. Også selvom det kan være akavet at skulle joine et breakout room og være den første til at slå lyd og kamera til. Du kan gøre det! (og for ekstra hjælp: se råd nummer 3).

Nummer 10: Mind din underviser om, at du skal have en pause Nu vi er ved pauser, kan vi lige så godt sige det, som det er: Flere undervisere har en uheldig vane med at glemme, at vi stadig har brug for pauser. Selvom vi sidder i vores egne hjem, og selvom det måske er mere afslappende end normal undervisning, så er det stadig hårdt. At stirre på en skærm i timevis er aldrig super fedt. Og man mister koncen-trationen, og så begynder man alligevel at købe tøj eller bøger eller strikkeopskrifter online i stedet for at høre efter. Så mind din underviser om, at du – og alle dine medstuderende, tro mig! – har brug for en pause. Ofte har de glemt det, eller også kigger de simpelthen ikke på klokken. Måske prøver en enkelt eller to af dem let og elegant at snakke videre, imens de håber på, at ingen af os tør konfrontere dem med det – men jeg vælger alligevel at tro, at det er et fåtal og at langt, langt de fleste undervisere meget gerne vil give os en pause, hvis vi bare husker at sige til dem, at vi har brug for en. Nummer 10.5: Hjælp dine medstuderende Ikke et råd til hvordan du kan overleve zoom-undervisning, så meget som det er et råd om, hvordan vi alle sammen kan overleve: husk at hjælpe hinanden. Har en af dine medstuderende glemt at slå lyden fra? Skriv til dem! (også selv-

STU DI E LI V

Tip s og t ric k s

om vi alle sammen i virkeligheden gerne vil høre, hvad de måske kommer til at sige). Det samme gælder for kameraet. Og omvendt: har nogen glemt at slå lyden til, så sig lige til. Også hvis det er underviseren. Bak hinanden op: hvis en af de studerende siger, at det er tid til pause, så vis at du er enig. Brug en af de smarte reactions, som er på zoom – også selvom de kan virke utrolig kiksede. Er der nogen, der har brug for en pause, så tilbyd dem at tage noter for dem, mens de er væk. Som poeten Zac Efron så fint sang: We’re all in this together!

Fe jl r appor t

S TU DIE LIV

Fejlrapport d.14 14april april2020 2020 Fejlrapport d. Af Mischa Hansen, dramaturgi Af Mischa Hansen, dramaturgi

Beklager, men der opstod en fejl. Programmet er stødt på et problem og skal lukke. Der er genereret en fejlrapport. Klik på ”Send rapport” for at hjælpe os med at analysere årsagen =l problemet og finde løsninger. Fortæl os, hvad der førte =l fejlen. Jeg har opdaget en skov, som jeg al=d vidste var der, ved siden af mine forældres hus. Den er stadig død, lidt endnu. Noget spirer under grenene i træerne. Jeg kan mærke det, i dens luF. Jeg ånder ind og ud og noget får mig =l at smække min tunge op i ganen, klikkende lyd, insekt, parasit. Min gane, min mund, smager af gær og krummer. Der er en iboende angst i kroppen i dag fordi der er ingen der svarer mig men jeg kan heller ikke selv svare. Det er en fælles tovtrækning, hvor en hiver og en tager fat, hver sin side, men det er mig i begge led. Det er mig de hiver i. Og jeg ser ikke andet end, at jeg er et reb nu. Ligegyldigheden i situa=onen, hvordan blev jeg =l et reb? Ingen anelse. Jeg fråder næsten om munden ved tanken om det. Så trevl mig da op, i stedet for at stramme mig dybere og fastere ind i mig selv! Jeg kan ikke klare det. Og så går man jo en tur, når man opdager sådan en skov. Og man opdager, at man smager af gær i munden. Og af kaffepulver. Jeg opdager at det hele gror. Og det gør det, i mig, i mine grene, angsten, og jeg kan ikke forstå det, længere. Jeg har været for meget sammen med mig selv. Foran mig er et spejl. Hver eneste gang, jeg arbejder på noget, ser jeg mig selv arbejde. I går hoppede min kat op og lagde sig foran det, prøvede at gøre kur =l den version af mig, der var spejlet, og da det mislykkedes, hoppede hun ud ad vinduet og forsvandt. Og jeg tror egentlig, at det er det jeg vil rapportere. At jeg tror, min kat er væk. Og at jeg tror, at folk der ser mig igennem mit webcam, ser på en version af mig, der ser på en version af mig i spejlet, som ser på en version af dem på sin computers skærm. Og jeg tror, at det er det, at jeg vil rapportere. At jeg smager af gær, og at noget snart gror, og at jeg må løbe ud i skoven og finde det, forsvinde i =mer. Og jeg tror måske bare jeg har brug for at kram, som jeg kan mærke i hele fronten af min krop. Hvis I lige kunne hjælpe på det, ville det være dejligt. Jeg er også kommet =l at smadre en kaffekop, af dyrt porcelæn. Er der noget at gøre der? Skal jeg bare give op? I kan bare skrive, jeg laver ikke så meget, lige for =den. Med ønsker om en god dag.

Vi kan kontakte dig vedrørende reTelser og løsninger på sparky.hansen@gmail.com (Mailadresse)

Send automa=sk frem=dige fejlrapporter =l os

Send ikke

Send rapport

STU DI E LI V

Novelle

One can own nothing but oneself En novelle af Ninna Schrøder A hand came and grabbed the green hiking trousers that were tossed in the cabinet. An immanent fear was awakened in the worn trousers as a result of the action, and perhaps also a bit of anger or both messed up in the same feeling. The trousers pretended not to notice the feelings, but they were brewing beneath the surface.

“Are you sure it’s a good idea to go out today Misha?” a voice asked from

across the room.

“I never had problems before even though it was pouring” the owner of

the hand, and the trousers, replied.

“Great I only had a short nap today and now he wants to use me again”

thought the trousers, meanwhile preparing itself for the worst. Sometimes a gentle awakening is all you need, but that never happened since the owner of the trousers moved to western Cameroon. It could easily remember the good old days and how the alarm rang in the morning with a sudden outburst, how the canary bird was chipping away as if a simple signal from the clock allowed it to keep disturbing long after the alarm was put off, and how even though all the sounds were loud and annoying, no danger lured in the corners. The bird was a friend, and the trousers would just keep sleeping until the iron warmed it up on the board. The hiking trousers now got stretched out across two legs, which resulted in pain from the open wound, and without ironing the trousers followed the legs all the way up to the hip. A brown belt was strapped around the waist and before the trousers could refuse, the belt was entangled in its strops. The trousers had to share the small space with the belt and even though they knew each other very well, their earlier conflict overshadowed their otherwise good mood. At daybreak a shot was heard in the southwest and Misha wanted to protect what he thought belonged to him. In the split second the shot was heard he grabbed a knife and stuck it in the sheath in his brown belt. The movement was done so violently that the knife scratched a small hole in the green trou-

Nove ll e

S TU DIE LIV

sers, and nearly touched the skin on Misha’s right thigh. That was the last straw for the trousers, that had otherwise tolerated the belt’s little brother and its atrocious actions.

“Watch out that your small accessory doesn’t hurt me you bastard” the

trousers yelled at the brown belt.

“Excuse me! I am no accessory, but the primary reason that the forest

keeps its protected status and that the wildlife can roam around freely without a huge threat on their lives. I SURELY HAVE A MORE IMPORTANT ROLE THAN THE BROWN BELT!” the knife interfered.

“Sweet innocent little brother, no one means more to me than you, but

in regard to primary and secondary status, you will end up on the latter. It is a simple fact that you as a knife wouldn’t have a place to hang if it wasn’t for me” the belt replied.

“That is exactly why I accuse both of you for meddling with my appea-

rance and tear my fabric apart” the trousers hissed at the belt and the knife with fury and fought against the tears that were on its way because of the pain. Another Park Guard took the shot even more seriously and stormed in the room with an assault rifle.

“I will take this one” the Guard said admonishing to Misha.

Now at noon Misha heard another shot that penetrated every fibre in his body, and the scenario from the morning crept into the mind of the green hiking trousers. A wound in trousers does not heal with time and neither does a bad experience. Entangled in each other, the trousers, the knife and the belt hung on Misha’s body, and were on their way to find the source of the shot. Through the damp forest vegetation, the trousers felt clamped to the thighs, and the further they got into the forest the further the wet dew oozed through the green fabric, which felt cold but at the same time relieving the pain from the wound. With a pounding face the knife dangled from the belt and it could almost feel the metallic taste of blood on its tongue, but for now that was only an illusion.

“What on earth is that?” Misha whispered to himself after looking down

in front of him. A little girl laid huddled up in the long grass and gasped for air. She was lying

STU DI E LI V

Novelle

on the side with her back towards him, and he could sense that something was horribly wrong, but he wouldn’t believe it. It could be a trick. At first Misha had grabbed his knife in case of poachers lurking somewhere with nothing better to do than killing innocent animals. Now the knife was tucked back in the sheath, which triggered a sigh of relief from the knife. It wasn’t ready to kill at the moment. Misha was of the same belief and suddenly couldn’t bear to look at the girl. Saliva gathered in his mouth and he had to spit and sink multiple times before gathering the courage to speak.

“Di…did you hear a gunshot just before?” he asked in the hope that the

girl would reply, or even better; stand up. No reply followed and she was still lying on the ground becoming gradually soundless. In complete disbelief the Park Guard rose to the occasion and said strictly:

“No one is allowed this close to the fence. How will you explain your-

self?” No answer. In a wave of panic Misha dropped the Guard exterior and banged on the silver chain - link fence that was between him and the girl.

“What happened to you?!” he almost screamed when it dawned on him

that the girl did not react. Eventually he grabbed for the knife again but this time his intention was not to kill, but to save. He cut through ten or so chain - links in the fence before bursting through it with his upper body, creating a hole to reach for the girl. Meanwhile his moral compass spun around and he was conflicted in the action. Did he destroy the pillars of sustaining the undisturbed forest and wildlife by helping a seemingly dangerous and perhaps armed poacher? The knife also had a troublesome mind, because for some reason the fence tasted like blood as if the girl had leaned towards it with a wound. An unwilling joy ran through the knife in the revelation that it didn’t need to kill to taste blood, and it would rather taste blood than do the actual action of taking a life. A gentle push was all it took for Misha to turn her over so he could see her face. She was anything but an armed poacher. She was a small child with a stream of tears down her left cheek and a huge wound. All the water from her eyes had assembled on

Nove ll e

S TU DIE LIV

her left side and this made Misha even more worried. How long had she been lying like this? In a quick movement he pulled her through the hole, and now she was on the other side. She gasped for air and he saw how the wound spilled blood.

“Pleeeease don’t hurt me I cannot take another shot” she moaned. “Don’t worry I will bring you to our base and get you some help”

Misha replied and stroke her sweaty hair.

“Everything will be alright”

The blood slowly crawled from her body to his and stained the green trousers he was wearing. With an immanent fear the trousers felt the warmth from the blood. Surprisingly it could immediately see that this blood was necessary for itself and the knife to make up. It looked at the knife and the belt, who was both covered in blood, and murmured that they should bury the hatchet. It was more important that the girl’s wound would heal, than the one applied to the trousers. In other words, this blood tasted like love and not war.

“I only wanted to hunt for some food, there is no more on the other side

of the fence and then the Guard shot me” the girl wept.

“That is awful and I’m sorry. I will help you now” was all Misha could

vocalise. He looked with new eyes on this little intruder he had lying on his lap, she was no criminal, but just an innocent girl, forced to live on the other side of the fence. Forward at each daybreak the trousers did not care about ironing or familiar sounds, all it could think about was how it would help both animals and humans and get dirty in the process. This was by choice, and a little wound wouldn’t stop it.

STU DI E LI V

Idéer til ting, du kan lave under nedlukningen Af Laura Priyanka H. Andersen, Litteraturhistorie Selvom coronapandemien fylder kval-

vil forelægger og oversætter, Andreas

mende meget i medierne og i hver-

Vermehren Holm, komme og fortælle

dagen, er der stadig frugtbare ting at

om Weils forfatterskab samt om en

hente fra en nedlukningsperiode som

fremtidig udgivelse.

denne. For på trods af coronafatique

Venue: sendes live på facebook fra

og de eksistentielle livsrefleksioner,

Albertslund Bibliotek. Følg begiven-

som ellers måtte være dukket op til

heden her. Det er gratis men kræver

overfladen, er der ikke desto mindre

tilmelding.

en hel verden tilgængelig – man skal blot grave ned i arkiverne og holde ud-

Identitetsballade, Pride warm-up

kig efter de nye initiativer, der stadig

d. 29. maj 2021

blomstrer op. Her kommer nogle idéer til nogle ting, du kan fokusere din tid for at skabe et afbræk i den ensformige hverdag. Simone Weil live-arrangement d. 18. maj 2021 Som bekendt plejer Aarhus Pride at ligge i start juni, og i den anledning har det skønne kunstinitiativ, P224, arrangeret et pride warm-up arrangement. Der er spændende ting på tegnebrættet TBA, men ad fortrolige kilder (en skøn veninde) ved jeg, at der der blandt bliver andet en performance, som er værd at slå et smut forbi. Ved arrangementet, som er arrange-

Venue: A-Huset, Godsbanen, følg ar-

ret af Eksistensfilosofisk Akademi,

rangementet her: https://www.face-

S TU DIE LIV book.com/events/806768473268846

i podcastserien Mere end Mursten. Eller dykke alternativt ned i filmhi-

CPH:DOX de danske børn i syriske

storien og lære om portrætteringen af

flygtningelejre, dokumentarfilm x

transpersoner i Netflix-dokumentaren,

paneldebat, d. 22. april 2021

Disclosure (2020). Eller lære om Aung San Suu Kyi ift. situationen i Myanmar. Du kan også se den fabelagtige og lidt grænseoverskridende dokumentar om den amerikanske fotograf, Robert Mapplethorpe. Eller høre små perler live-optagelser gennem initiativet, Alice Archives, mens du venter i din live-musik limbo.1 Forelæsninger af Donna Haraway er i øvrigt flittigt optaget og uploadet på Youtube.

Kombineret med premierevisningen af dokumentarfilmen, Children of the

Club Curious: Croquis & cavasmag-

Enemy, vil dette arrangement byde på

ning x Barevin d. 24. april 2021

paneldebat mellem en politiker, en do-

Har du brug for at smide pengene ef-

kumentarist samt generalsekretæren

ter noget særligt og i og for sig imma-

for Røde Kors om hvorvidt Danmark skal hente de danske børn hjem fra de syriske flygtningelejre – med eller uden deres mødre. Det er ikke blot menneskerettigheder og humanisme, som er på spil, men også familiebånd. Grav i arkiverne... Hvad end det er for at se filosofiske

terielt, kan du bruge noget af din bo-

foredrag, som Eksistensfilosofisk Akademi i uddrag har gjort tilgængelig til dig, eller at blive oplyst om Ghettopakken og dens konsekvenser

Hvis du lider af retrospektiv fomo, kan du spole tilbage til starten af udgivelsesrækken og se de live-vid eoer, som allerede er lagt ud her.

STU DI E LI V ligstøtte på en omgang online-croquis.

instagram, når Lyngby-Tårbæk bib-

I retur for billetten, der koster 250 kr.,

lioteket zoomer ind på dette såkaldte

får du et tegne-kit og en lækker flaske

mor-boom i litteraturen.

cava fra Barevin – som i øvrigt også afholder arrangementet Strik & drik d.

Dekolonialisering i litteraturen x

11. maj, dvs. kombineret vinsmagning

Forfatterskolen d. 20. april 2021

og strikkeri til dig, der for nyligt har lært strikkekunsten eller ønsker at krydre strikketilværelsen lidt. Måske du skal trævle lidt op, hvis vinen stiger dig til hovedet. Generelt kan det anbefales at holde øje med Barevin’s arrangementer, da de også har gin- og romsmagninger. Se med, når Forfatterskolen afholder Mor-boom i nyere dansk litteratur,

et arrangement om dekolonialisering

og et skud Instagram-live d. 20.

i litteraturen. En tematik som man

april 2021

sjældent kommer ordentligt ind på, så måske man får en grundig indføring i det her. NB: tilmelding via mail.2 Herudover er der det løse som: Filmaftener: En glimrende måde at dele dine yndlingsfilm med dine venner og/eller rejse verden rundt på cinematisk vis. Udover Netflix-party, anbefales også en filmklub drevet på

Udover kendte danske medieskikkel-

DVD’er. Dét kan også noget. Og husk

ser som Cecilie Lassen, som har sat fokus på fødselsdepressioner, har vi i det litterære hjørne forfattere som Olga Ravn og Cecilie Lind, som har sat fokus på moderskabet. Se med her på

Tilmelding skal ske ved at sende en email til: ursulaandkjaerolsen@ forfatterskolen.dk på dagen d. 20. april mellem 12 og 16, så får I tilsendt et link.

S TU DIE LIV nu for guds skyld filmstriben! For ek-

Det er både en oplevelse i naturens

sempelvis Parasite (2019), Betty Blue

prægtige element: havet! Og god træ-

(1986), La Grande Belezza (2013) mfl.

ning at tage ud på stand up paddle.

Start en masse små klubber med

Man kan fx leje et board og våddragt

din boble: Læseklub, vinklub, strik-

hos Surf Agency ved Aarhus havn. ht-

keklub eller oplæring i poker, fancy

tps://surfagency.dk eller splejse ud-

madretter eller andet. Udvid dit reper-

styret sammen med en ven - (hvis det

toire med vennerne i din boble, så det

ikke er hver dag man vil ud på bølgen

ikke altid bliver gåture, men også en

blå, så kan man deles om det).

deling og udveksling af hobbyer. Dyrk yoga: Hvad enten det er for at få balance i tilværelsen eller hormonerne, eller for at få et godt morgenritual eller blot en rolig stund i hverdagen. For inspiration kan du med fordel tjekke den dygtige Trine VB’s yogaprofil ud (en tidligere kasernit med yoga-uddannelse og det hele). Gåture med venner: Eventuelt akkompagneret af to-go-fadøl hos Nabo Kiosk på Ingerslev pl. 1 (næsten festivalstemning, når man kan få et fadølsæt af pap) , to-go-vin hos MasVino, eller billige to-go-drinks hos Restaurant Atrium (65 kr., NB: bestilling via telefon). Orienteringsløb i Marselisborg skov: I kiosken ved Ørnereden kan man købe orienteringskort til 20 kr, tage en ven med og få motion mens man har det sjovt! http://www.okpan.dk/findvej/folder-Oernereden-1.PDF Stand up paddle:

LØ S E E N DE R

E ssay

Hvorfor hjælper det at gå? Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie Skal vi gå en tur? Var et pseu-

Kasernen, og så tilbage til Katrine-

do-spørgsmål, jeg altid undrede mig

bjerg. Den anden, om eftermidda-

over som barn. Gå en tur… hvor hen?

gen, følger solens stråler til Botanisk

spurgte jeg i let trods. Ingen steder,

Have, hvori jeg går en runde. Hvis

svarede min mor, bare gå. Hvis min

jeg går om aftenen, er ruten til Nobel,

trodsighed fortsatte, kom der en dum

rundt om uniparken via. Randersvej

undskyldning om, at man skulle

ned til Nørreport krydset og så op ad

have frisk luft, få rørt sig efter alt den

Høegh-Guldbergsgade, Kaserneboule-

gaming eller for hyggens skyld. For

varden og Langelandsgade igen. Har

en 8-årig dreng, der bare vil fortsætte

humøret og tilværelsen været ekstra

med at drifte i Need For Speed, var or-

hård en dag, har jeg forlænget mine

dene gåtur og hygge ikke kombinerba-

ture, eller gået en tredje. Har nedluk-

re. De blev tvunget sammen alligevel.

ningen været udholdelig, ja næsten

Min undren var altid funderet i gåtu-

med enkelte glæder i løbet af dagen,

rens destinationsløshed. For gåturens

har jeg måske blot gået en enkelt tur.

destination var sig selv. Det virkede på

Hvorfor er jeg begyndt at gå så meget?

den 8-årige dreng meningsløst, og det

spurgte jeg mig selv på en af disse

har virket meningsløst på mig indtil

gåture. Det korte svar er, at det hjæl-

for nyligt.

per. Hjælper på humøret og på sinds-

Her under anden nedlukning, i det

tilstanden. Men hvorfor hjælper det?

vi har døbt coronakrisen, har jeg

Hvad er det, ved gåturen, der hjælper

gået det halve Aarhus tyndt. Fra min

mig? Er det fordi, gåturen er en kon-

lejlighed ved Storcenter Nord går jeg

trastfyldt pause til hverdagen i lejlig-

ca. 10 km om dagen, som regel for-

heden, der efterhånden minder om et

delt på to gåture. Den første, omkring

fængsel? Er det fordi, gåturen er en

middagstid, følger nostalgisk solens

reminder om, at der findes et samfund

bane ned gennem uniparken starten-

og et liv uden for lejligheden, selvom

de ved Det Kongelige Bibliotek, ned til

det er sat i bero? Alt det er nok en del

Kaserneboulevarden hvor jeg vender

af svaret, men der er mere i gåturen

om, og går op ad Langelandsgade forbi

end blot adspredelse fra fængselscel-

Essay

LØSE E NDE R

len. Når jeg går, sænker der sig en ro

pe og alskens godt fra skovbunden

over mig. Ikke en fuldkommen ro men

eller sletten, til tider jagede vi også

nok til at lindre nedlukningens una-

dyr. Dette krævede, at vi levede et

turlig urolighed for en stund.

nomadeliv i symbiose med naturen

Jeg tror den midlertidige ro kommer,

og omgivelserne, med andre ord blev

fordi, det at gå i sin essens har indlej-

vi nødt til at rejse, cirkulere, migre-

ret en hensigt, et mål, en destination.

re eller gå afhængigt af de skiftende

I de fleste tilfælde går man, fordi man

årstider, dyrenes vandring og planter-

er på vej til noget. Hvad er det noget,

nes vækstcyklus. Gåturen har altså

man er på vej til? Det virker måske

været drivkraften i at dække de basale

banalt, for i vores moderne samfund

behov i behovspyramiden. Så måske

er man jo altid på vej. På vej til arbej-

er grunden til, at gåturen hjælper mig

de, ud og handle ind, til forelæsning,

her under anden nedlukning i corona-

til læsesal, til sport, til middag, på

pandemien, at den, gennem 2 millio-

date, ja sågar de tre skridt fra min

ner års evolutionspsykologi, har været

sofa til mit toilet. Selvom man i dag

koblet sammen med overlevelse. Gåtu-

godt kunne leve et liv uden at forlade

ren er synonymt med det at leve.

lejligheden, det har pandemien om

Men min higen efter gåture er kom-

noget bevist, så har mennesket altid

met med corona. Den var der ikke

været på vej. Ude at gå. Det ligger

før. Desuden er gåturen ikke nødven-

dybt i vores psyke og natur. Engang

dig, for at få dækket de basale behov

var det faktisk livsnødvendigt.

længere. Siden vi opfandt agerbrug for

Arten homo, hvoraf racen sapiens er

12.000 år siden, og på den måde fik

den eneste overlevende i dag, opstod

dækket de basale behov, har gåturen

for ca. 2 millioner år siden i Afrika.

ikke været livsnødvendig. Ikke ift. de

Dengang var vi dog kognitivt på ni-

basale behov. Al maden kom fra de

veau med andre dyr, vores fysik var

samme marker og dyrefolde hvert år.

heller ikke den samme som i dag, og

Så mine daglige gåture er altså ikke

vi lå i midten af fødekæden. I største-

livsnødvendige. Jeg får opfyldt mine

delen af de 2 millioner år homo-arten

basale behov. Alligevel behøver jeg

har eksisteret, var vi jæger-samlere.

noget, jeg mærker en slags sult. Hvad

Vi overlevede ved at samle føde som

er det for et behov?

bær, rødder, frugter, nødder, svam-

Ifølge Mashlow behøver mennesket

LØ S E E N DE R

E s say

mere end blot basale behov, menne-

danne et billede af os selv. Vi kunne

sket behøver også sociale relationer,

pludselig tænke innovativt og krea-

påskønnelse, egodyrkelse og i toppen

tivt, bygge værktøjer, lave tøj og bruge

af pyramiden selvrealisering. Selvre-

ild. Vi begyndte at skabe komplekse

aliseringen er det behov, der opstår,

sprog, og med det begyndte vi at ska-

når alle andre behov er opfyldt. Når

be fortællinger som mytologier, religi-

man har erhvervet al den materiali-

oner, nationer, staten, ideologier, der

stiske nødvendighed, spørger man sig

kunne organisere og samle os i større

selv: hva’ så? Hvad er målet nu? Hvad

og større fællesskaber. Men alt dette

er pointen med, at have opfyldt alle

har en bagside. For ligesom vores krop

de basale behov. I modsætning til dyr

higer efter basale behov, så begyndte

så har mennesket behov for mening.

vores komplekse psyke også at stille

Man ser aldrig dyr skabe kunstvær-

større og større krav, større og større

ker, gennemføre triatlon eller bygge

behov. Behov for mening.

modeltogbaner. Nej de fortsætter bare

Til at starte med, tror jeg, at den me-

deres hverdagslige opfyldelsen af

ning faktisk kom fra at gå. Det virker

basale behovs ufortrødent. Grunden

rimelig sandsynligt, at hvis gåturen

til at mennesker ikke stiller sig til-

har opfyldt menneskets basale behov

freds med blot de basale behov, er en

i 2 millioner år, hvorfor, i evolutionens

konsekvens af vores store komplekse

langsomme vingesus, ikke også bru-

hjerne. Jo større og mere kompleks et

ge gåturen som de første menneskers

organ er, jo flere behov har det.

eksistentielle selvrealisering og jagt

Vores store hjerne, og dens medfød-

på meningen med livet. Menneskets

te komplekse kognitive evner, er det,

måske længste gåtur skete da også

der adskiller mennesker fra dyr. Den

i den selv samme periode som den

hjerne fik vi i perioden mellem 70.000

kognitive revolution, hvor vi fra Afrika

til 30.000 år siden som kaldes den

migrerede til alle andre kontinenter

kognitive revolution. Vi fik evnen til at

på kloden. For 45.000 år siden koloni-

forestille. At kunne fremkalde fæno-

serede vi Australien, hvilket krævede,

mener i vores sind, uden det krævede

at vi krydsede mange kilometer vand,

sanseindtryk fra vores umiddelbare

byggede både og lærte at sejle med

fysiske omverden. Det betød at vi blev

dem. Alt sammen uden at vi vidste,

selvbevidste, vi kunne forestille og

at Australien, eller andre øer lå der-

Essay

LØSE E NDE R

ude. For 16.000 år siden krydsede vi

nødvendig før corona, der var mit

grænsen mellem Sibirien og Alaska og

selvrealiseringsbehov opfyldt. Den

koloniserede Amerika. Det krævede

moderne eksistentielle selvrealisering

dog først at vi, homo sapiens, der er

skal ikke findes derude i naturen, bag

designet til Afrikas savanne, tilpasse-

den næste bakketop, hvor jæger-sam-

de os Sibiriens golde og kolde sneør-

lerne fandt den. Hvad der for moderne

ken med ned til 50 minusgrader, knap

mennesker er et derude, er samfun-

fødemængde, og få dagtimer. Hvorfor

det. Den måde vi overlever på i dag,

gjorde vi det?

er at leve i symbiose med samfun-

Når dyr migrerer fra et område til et

det derude, ligesom jæger-samlerne

andet, er det fordi økosystemet har

skulle leve i symbiose med naturen og

fejlet dem, eller de jages væk af natur-

dens økosystem. Det noget man finder

katastrofer- og forandringer eller af

derude i dag, er de selvrealiserende,

andre dyr. Der er lidt, der tyder på, at

dannelses og identitetsdannende op-

økosystemet har ændret sig så dra-

levelser og opdagelser vi gennemgår i

stisk for os, at fødemangel kan forkla-

samfundet sammen med andre men-

re migrationen, rejsen, gåturen i disse

nesker.

to eksempler. Så hvorfor tage ud på

Især unge mennesker har behov for

så besværlige rejser, der krævede helt

dette derude, væk fra familien, væk

nye redskaber og levevilkår, termotøj

fra barndomsvillaen. Det er ikke

og både? Jeg tror netop de besværlige

tilfældigt at det i eventyr, dannelses-

rejser til Amerika og Australien skyl-

og udviklingsromaner altid er unge

des et behov for selvrealisering. Behov

hovedpersoner, der starter i hjemmet,

for at finde en mening med livet der-

rejser ud for så i en eller anden for-

ude. Bag bakketoppen, snedriven eller

stand at vende hjem igen. Vi er ta-

i bølgens horisont. De har nok ikke

get ud for at etablere os selv. For at

fundet Meningen, men en mening, et

uddanne os. For at finde venskaber,

eller andet svar, har de fundet. Det er

fjendskaber og bekendtskaber, for at

måske også det vigtigste, det at søge

finde prinser og prinsesser, man skal

efter den.

leve lykkeligt med i 30erne 40erne

Men det er stadig ikke et tilfredsstil-

50erne osv. Men vi er også taget ud

lende svar på hvorfor gåturen hjæl-

for at fejle, gennemleve tragedier så vi

per på min tilstand. For den var ikke

kan lære at leve eventyrets lykkelige

LØ S E E N DE R

E s say

slutning. Alt det gør vi, så vi kan blive

der og erfarer tilværelsen og verden

en del af samfundet. Blive en del af

på. En metafor består af to planer, et

arbejdsmarkedet, tjene penge, så vi

realplan, det som metaforen faktisk

kan bygge den villa, der er forventet af

beskriver og omhandler, og et billed-

os. Købe den Volvo vi skal køre unger-

plan, hvorfra der overføres betydning

ne til håndbold med. Købe den vovse,

til realplanet. Hvis man siger ”Han

der er det sidste krydderi i et voksent

er lun på hende” så betyder det ikke

villa-volvo-vovse-liv. Livsfundamentet

bogstaveligt, at han er varmere end 37

til alt det skal støbes i 20erne. Res-

grader eller i berøring med hende be-

sourcerne, materialerne til den villa,

gynder at selvantænde. Ved at bruge

skaffer man derude. Men derude er

lun som billedplan overføres konnota-

lukket ned.

tioner og betydning som: omsorg, kær-

Selv hvis derude ikke eksisterer, og

lighed og velvære til realplanet, der er

min gåtur ikke bringer mig derud, så

hans følelser. Hvorfor er det varmen,

dulmer den alligevel meningsløshe-

der er billedet på kærligheden? Det

den. Hvorfor? Det eneste vage svar

er det, iflg. Lakoff og Johnson, for-

jeg kan komme på er, at gåturen må

di vi som mennesker gennem vores

have en eller anden associativ effekt,

opvækst får omsorg, kærlighed og

den må have et eller andet symbolsk

tryghed ved at være fysisk og krops-

knyttet til sig. Måske skal gåturens

ligt tæt på vores forældre. Vi befinder

dulmende effekt findes i dens over-

os i mors mave de første ni måneder,

førte betydning. Måske skal vi forstå

derefter er mor vores kilde til føde, og

gåturen ud fra dens metaforiske kva-

vi overdynges af kropslige berøringer

liteter?

og tryghed. På den måde kobles kær-

Men kan en metafor virkelig have

lighed og kropsvarme kognitivt med

så stor lindrende effekt på sindstil-

hinanden. Med andre ord er en fun-

standen? Er metaforen ikke bare,

damental del af vores erfaringsevne i

som Aristoteles mener, et sprogligt

overførsel mellem to eller flere fæno-

ornament. Ikke ifølge George Lakoff

mener. Altså metaforisk.

og Mark Johnson, der i 80’erne lave-

Livet-er-en-rejse-metaforen er også

de en teori om den kognitive metafor.

en sådan kognitiv metafor. Livet,

De argumenterer for, at metaforik er

eksistensen sanses først og fremmest

en grundlæggende måde, vi erken-

kropsligt og rumligt. Trangen til at

Essay

LØSE E NDE R

forstå livet rumligt, med rejsen, skyl-

what happens while you’re busy ma-

des, at vi mennesker eksisterer og kan

king other plans”. I chok over poten-

bevæge os i de tre rumlige dimensio-

tielt at blive overhalet indenom af min

ner. Den fjerde dimension, tiden, er vi

mors pseudo-filosofiske feel-good-ci-

blot fanget af som passive passagerer.

terende vægdekorationer, faldt jeg

Vi spørger jo altid ”Hvor er du i livet?

udmattet sammen på den nærmeste

Hvor er du på vej hen i dit liv? Du står

bænk.

ved en skillevej i dit liv”. Vi spørger

Her sad jeg så, forsøgte at sunde mig

ikke ”Hvornår er du i livet” selvom det

oven på mit intellektuelle nederlag.

måske ville være mere biologisk kor-

Følte mig som en 8-årig gamer, tvun-

rekt, da tiden og ikke stedet dikterer

get ud på en gåtur af en bedrevidende

livet.

mor. Kan de sidste 5 siders essayi-

Så Livet-er-en-rejse metaforen er et

stiske, tør jeg sige fænomenologiske

forsøg på at konceptualisere og for-

og antropologiske, refleksioner om

stå livet ud fra en rumlighed, som vi

gåturen, virkelig bare opsummeres i

kropsligt forstår og kan bevæge os i.

et selvhjælpscitat? Hvad nytte har de

Netop fordi vi er fanget i tiden, er det

sidste 4 år på universitetet da været?

måske budskabet i metaforen, at vi

Fra min bænk i Botanisk Have rettede

skal leve livet i nuet – i momentet. Det

jeg opmærksomheden udad til. Kig-

er rejsen ikke destinationen, der er

gede for en stund på de utallige, især

vigtig. Så gåturen hjælper mig, fordi

unge, mennesker, der, som jeg selv,

det er en kognitiv metafor for livet og

var ude og gå. Der gik alvoren op for

for at leve livet.

mig, at livet-er-en-rejse metaforen er

Da den tanke strøg gennem mit sind,

brudt sammen. Det er ikke længere

stoppede jeg brat op midt på stien i

en metafor. Livet er, bogstaveligt talt,

Botanisk Have. Det gik op for mig,

blevet til en gåtur. Der er ikke læn-

at det spørgsmål der startede dette

gere to planer, hvorfra der overføres

essay, hvorfor gåturen hjælper, i vir-

betydning. Det der var billedplanet

keligheden kan besvares af min mors

for livet, gåturen og rejsen, er blevet

kvalmende selvhjælpscitater, hun har

realplanet, for det der giver mig energi

hængende i sit køkken. Citater som:

mod trætheden, ro mod uroligheden,

”Life is a journey not a destination.

mening mod meningsløsheden er gå-

Learn to enjoy the ride.” og ”Life is

turen. Eller rettere blot det symbolske

LØ S E E N DE R i gåturen. Jeg lever på konnotationer, associationer, hentydninger, billeder, minder, forestillinger om et liv med mening, mening der findes derude. Men der er ikke noget derude. Forbi mig på stien vandrer unge mennesker som hjemsøgende genfærd. Genfærd i en søgen efter det hjem vi ikke havde nået at samle materialerne til derude. De overførte betydninger fra den kognitive livet-er-en-rejse metafor er det ved gåturen, der hjælper på min tilstand. Med andre ord er gåturen en selvbedragerisk illusion, der siger, at det hele nok skal gå.

E s say

VISIR # 21

ARKIVGU LD

Arkivguld: Interview med Karen-Margrethe Simonsen Af Nina Seested Nielsen (fra Visir nr. 21, 2001)

Hvordan ser dit hidtidige karriereforløb ud?

Hvilke forskningsfelter har du særligt arbejdet med?

Jeg er cand.mag i litteraturhistorie og spansk. Litteraturhistorie læste jeg i fire år, og derefter læste jeg spansk som bifag. Min ph.d. skrev jeg her på litteraturhistorie, og jeg blev færdig med den i 1998. Lige derefter blev der en stilling som adjunkt ledig her, som jeg søgte og fik.

Min ph.d. handlede om spansk litteratur - den spanske roman. jeg tog fire romaner fra forskellige tidspunkter i det 20. århundrede for at forstå romangenren i en moderne kontekst og se, hvordan man beskriver den litteraturhistorisk. I afhandlingen var der lidt tekstanalyse, lidt romanteori og refleksioner over, hvordan man kunne tænke en genre litteraturhistorisk. Afhandlingen har jeg så efterfølgende skrevet om, og den er kommet som en bog her i 2001. Nu er jeg så på vej ind i et nyt forskningsfelt, som hedder Lov og litteratur. Et nyt litteraturteoretisk felt som opstod i USA i 1980’erne under navnet Law and Literature. Der er mange jurister, som beskæftiger sig med feltet, men også en del litterater f.eks. Peter Brooks. Det er et forsøg på at læse litteratur ud fra lovens synsvinkel og se på hvilke billeder af loven, der

Hvad underviser du i? I dette semester har jeg undervisningsfri. Men i sidste semester underviste underviste jeg i Law and literature og i Litteraturens æstetik og kultur på ÆK. Det sidste skal jeg undervise i igen til foråret. Så har der været en forespørgsel, om jeg vil undervise i et forløb i spansk og latinamerikansk litteratur til næste år. Det kunne være spændende, men jeg ved endnu ikke, om der er tilslutning til det.

ARK I VG U LD

er i litteraturen. Men det handler også om, hvordan man kan opfatte litteraturen selv som styret af nogle bestemte love og som noget, der sætter nogle særlige love. Altså litteraturen reflekterer loven, men er også selv en slags lovgiver. Hvilke teoridannelser kan du godt lide? Mit speciale beskæftigede sig med litteraturteori efter dekonstruktionen. Jeg beskæftigede mig med dekonstruktionen, men også med hvad der er sket siden. Jeg synes, det er spændende at beskæftige sig med mange forskellige teorier, for jeg synes at hver teori åbner en ny måde at litteraturen på. Derfor har jeg bevæget mig rundt mellem forskellige retninger blandt andet Fænomenologien, Law and literature, Pragmatikken og Nyhistorismen. Er der nogen teoridannelser, du ikke bryder dig om? Der er nogen, jeg har haft det sværere med end andre. En af dem, jeg har haft det sværest med, er strukturalismen i sin traditionel-

VISIR #21

le udgave. Det [sic!] findes gode strukturalister, men når den bruges som princip, synes jeg, at den fuldstændig går forbi litteraturen. Den fortæller det om litteraturen, som er mindst interessant. Den kortlægger de strukturer, som alle kan se umiddelbart, og så lader den resten ligge. Em der forstå at benytte strukturalismen frugtbart, kortlægger strukturerne og ser på, hvor de brydes. Men ofte synes jeg bare, at strukturalismen har en tendens til at sætte litteraturen i en kasse. Har du nogle yndlingsforfattere? Jeg vil nogle forskelligartede forfattere, som giver nogle meget forskellige oplevelser. Den første jeg vil nævne, er Javier Marias - en spansk forfatter. Det jeg godt kan lide ved ham, er at han skriver nogle romaner, som er tragedier i romanform. Han arbejder med fortællestrategier, der repeterer og forskyder enkeltdetaljer, således at de tilsammen danner et dramatisk forløb. Samtidig skriver han abre godt. Så er der Nathalie Sarraute fra den franske nouveau

VISIR # 21

roman. Hun er interessant, fordi hun arbejder med de tropistiske bevægelser, som er før-bevidste bevægelser, som har nærmest en fysisk karakter, og som hun prøver at fange ind i sproget. Det er underligt. Hun forsøger at fange den virkelighed, som mange af os fornemmer er der, men som vi ikke kan sætte ord på. Det er ligesom, der er noget betydnign, man kan mærke, før man siger noget. Det lyder ret syret, men jeg synes det er meget interessant. Robert Musil var en af dem, jeg havde de største oplevelser med, mens jeg studerede. Manden uden egenskaber er et fantastisk værk. Det forener refleksion og narration, og det udspiller konflikterne imellem dem, så de bliver synlige. Har du nogle forfattere du ikke kan lide? Det værste er bekendelseslitteraturen fra 70’erne. Den har jeg aldrig lært at læse. Det hænger muligvis sammen med, at jeg generationsmæssigt kom i kølvandet på den og havde måske ikke den store lyst til at læse det. Vita Andersen, f.eks.,

ARKIVGU LD

gav jeg aldrig en chance. Jeg forsøgte at læse noget, men kastede det ret hurtigt hen i hjørnet. Jeg synes næsten ikke, det var til at læse. Så er også nogen gange noget inde i værker, som jeg ellers godt kan lide, nogle måder at skrive på, som irriterer mig. Det gælder f.eks. i værker af Shakespeare. Inde i nogen af hans værker, er der en folkelighed, som jeg synes er svær. Den tilhører en anden tid, men den udnytter folkelig typologi på en måde, som virker irriterende på mig. På den anden side er selve spørgsmålet om typologisering i litteraturen interessant, ikke mindst i lyset af den moderne litteraturs mange forgæves forsøg på at give romanpersonerne dybde. Måske er netop det at læse efter dybde i en person en fejltagelse - noget der er knyttet til en ganske snæver periode af litteraturhistorien fra romantikken frem til de tidlige modernisme. Modernismen er jo netop karakteriseret ved et sammenbrud i subjektforståelsen. Og det er gennem dette sammenbrud, at der åbnes for en ikke-psykologiserende læsning af romanper-

ARK I VG U LD

VISIR #21

soner. Herman Melville har lidt af den sammen typologisering, som imidlertid står i stærk kontrast til den encyclopædiske intention, der findes i f.eks. Moby Dick. Her kan det til gengæld være lidt kedeligt at læse lange beskrivelser af tovværket på det skib, der er ude efter Moby-Dick. Det betyder jo ikke, at værket ikke er et spændende mesterværk, set i sin helhed. Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i - jeg tror, det var Skyum-Nielsen, der engang sagde det - at mesterværker altid er principielt kedelige. Men det er interessant at gå ned i detaljer og se, hvilke delafsnit man læser med og imod.

nalyse, men lige nu er det for sjov. Det fungerer som et slags åndehul.

Skelner du mellem, hvad du læser for sjov og for alvor?

Jeg har en familie med to børn - en dreng og en pige. Det tager meget tid, for de er kun tre og fem år. Så længe de er så små, er biografbesøg, flamencodans og skak sat på standby, men jeg regner med at begynde igen, når børnene bliver lidt større.

Nej, det gør jeg ikke. Det hænger jo sammen med, at jeg er ansat her. jeg bestemmer jo meget selv, hvad jeg vil undervise i. Det betyder, at jeg kan udsætte de studerende for det, jeg selv synes er sjovt. men for tiden er jeg med i en læsegruppe, hvor vi læser Finnegans Wake, og det er sjovt. Det er muligt, at jeg engang skal bruge den til teksta-

Hvad laver du af faglig relevans udover det til universitetet snævert knyttede? Jeg anmelder i Standart, og så har jeg blandt andet givet et bidrag til Danske digtere i det 20. århundrede. Jeg har skrevet om spansk litteratur i Gads udenlandske forfatterleksikon. Desuden er der ved at blive opstartet et netværk for Law and literature, men det er ikke rigtigt begyndt endnu. Har du et liv udenfor universitetet?

Hvad får dig til at grine? Mine børn spørger om mange sjove ting. De får mig til at grine. Men i

VISIR # 21

ARKIVGU LD

en lidt anden boldgade er der Gary Larsson, han er også ret sjov. En af de morsomste romaner jeg har læst er Laurence Sterne: Tristram Shandy. Det er en af de få romaner, der har fået mig til at grine højt, mens jeg læste den. Karen-Margrethe Simonsen er i dag lektor i Litteraturhistorie og leder af Ph.d.-programmet for Kunst, Litteratur og Kulturstudier.

LØ S E E N DE R

Pros a

Til en ung litterat Af Rebekka Bundgaard, Litteraturhistorie Overfor mig sidder en ung, sindsoprevet mand, klar til at tage sit eget liv. Det er ulykkelig kærlighed, der har drevet ham til det. Det kan ikke være anderledes. Det er kærligheden eller døden. Han hviler ikke i sin beslutning, mens han jamrende og fortvivlet går frem og tilbage i værelset, men han er samtidig klar over, at han ikke ville gøre det om hvis han kunne: Dertil nød han den korte forelskelse for meget. Han testamenterer sin silhuet til sin elskede, og da klokken slår tolv trykker han beslutsomt, men bestyrtet på aftrækkeren, og falder i en krampetrækning om på gulvet. Hjernemassen flyder ud af øret på ham, og han trækker vejret i en underlig rallen mens han forbløder. Det trækker ud. Det virker meningsløst, at en mand, hvis voldsomme, ustyrlige følelsesliv repræsenterer ungdommen selv, vælger selvmordet til. I den unge mands sidste timer gennemlever han alle livets tænkelige følelser, men mens han ligger død foran mig, føler jeg ingenting. Jeg holder bogen ud i strakt arm, markerer en intertekstuel reference til Rousseau, og skriver en pointe om brevromanen som genre. Midt i bogen skimmer jeg halvtreds sider, fordi min togrejse slutter om 20 minutter. I slutningen af 1700-tallet fik Werther unge tyskere med ondt i sjælen til at begå selvmord på stribe. I dag kan han ikke engang få mig til at dvæle over hans dødsleje, fordi mit tog ankommer til Aarhus Hovedbanegård. Tough luck, Goethe. Vi ses til en forelæsning om Sturm und Drang. Da jeg startede på Litteraturhistorie, var der ingen, der fortalte mig, at jeg skulle lære at læse igen. Jeg mødte naiv og forventningsfuld op på studiet, og regnede med, at jeg skulle læse og elske alle de litterære klassikere, som studiet overhovedet kunne byde mig. Jeg kunne ikke forestille mig andet, end at jeg skulle sidde i min ungdomsbolig, og lade mig gribe af den ene store roman efter den anden, for derefter at deltage i oplysende diskussioner om dem på studiet. Jeg opdagede dog hurtigt, at virkeligheden på studiet var en anden. Det handlede slet ikke om en fælles kærlighed til litteraturen, og det stod hurtigt klart for mig, at den der for alvor ønsker at vie sit liv til litteraturen, må lære at læse to gange.

Pro s a

LØSE E NDE R

Den første gang skal du lære hvert et bogstav at kende med din blyant og din tunge. Du skal smage på lydene og hakke dig gennem enstavelsesord til du kan stave til mor og far og bi og sy. Du skal besøge skolebiblioteket, hive en tilfældig bog ned fra den øverste hylde, lade dig gribe af den, og uden forudindtagethed beslutte om du kan lide den eller ej. Når du skal lære at læse for første gang, er læsningen i høj grad drevet af tilfældighed, umiddelbarhed og nysgerrighed. Måske har du siddet vågen til langt ud på natten, fordi du ikke kunne lægge den nye Harry Potter-bog fra dig. Måske har du medbragt en stak af din fars Jumbobøger på en campingferie, og opløst siderne med saftevand og saltvand, fordi de altid fulgte med dig på stranden og på bagsædet af bilen. Måske lånte din mor dig Suzanne Brøggers Fri os fra Kærligheden efter din første kærestesorg i 1.g, og du blev klogere på din krop og dit køn. Da jeg selv havde lært at tegne alle bogstaverne, tog min farmor mig med ned i kælderen, hvor hun fandt en kasse frem med min fars gamle barndomsbøger. Hun lånte mig en tilfældig stak med hjem, heriblandt Det Lille Hus på Prærien, som blev den første bog jeg læste selv. Den handlede om at skyde og slagte bjørne, at bygge et hus af bjælker og at få tæsk hvis man larmede om søndagen. Jeg åd det hele råt, og da bogen var færdig var jeg sønderknust. Det var jo bogen. Jeg ville aldrig finde et værk, der kunne måle sig med det, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at der fandtes andre historier derude. Min mor fandt en ny bog til mig, men jeg afslog: den kunne umuligt hamle op med dens forgænger. Heldigvis blev netop denne bog ikke mit livs litterære højdepunkt, men det er stadig den læseoplevelse, der har berørt mig mest, ved simpelthen bare at overraske mig gevaldigt. Når du lærer at læse for første gang, så lærer du, at litteraturen ikke lover dig noget. Du lærer også, at du ikke skylder litteraturen noget – hvis du ikke kan lide en bog, kan du lukke den og prøve en anden. Til gengæld kan den forundre, underholde og ryste dig, selvom forholdet er uafhængigt og betingelsesløst. Det er på disse præmisser, at de fleste mennesker lærer at elske litteraturen. Den anden gang du skal lære at læse, skal du lære at bryde den intime boble, som du og værket plejede at indgå i sammen. Glem alt om umiddelbare følelser, sanseindtryk og subjektive holdninger. Det handler om kontekst nu! Det handler om, hvad der gik forud for værket, hvad der kom efter, værkets recepti-

LØ S E E N DE R

Pros a

on, andre menneskers analyser af værket, samt hvad der står mellem linjerne. Du behøver ikke sidde der og smage på ordene mens du læser, med mindre det skal bruges i en tekstanalyse senere. Og du skal slet ikke fælde en tåre, når bogen er slut (og hvis du gør, skal du i hvert fald ikke fortælle din underviser om det). En af de første dage på studiet fortalte vores underviser Frits Andersen en anekdote om en nu pensioneret professor, der fra den ene dag til den anden fik nok af litteraturens usandheder og uhåndgribelighed, og stak af for at åbne en campingplads i stedet. Med den beretning i baghovedet stod det klart, at det var slut med at nyde litteraturen betingelsesløst. Nu skal du i stedet læse Døden i Venedig mens du passer dit underbetalte phonerjob, sluge Père Goriot en sen aftentime mens du ryster af koffeinchok, og læse henover the point of no return i Den Unge Werthers Lidelser fordi togturen er for kort. Måske formulerer du en halvbagt pointe om romanens første tre sider, som du kan fyre af under matrixgruppearbejdet, måske ikke. Det værste er, at du nok har glemt det meste af værket, når du endelig når dertil. Heldigvis gør det ikke noget, for dit Peter Brooks’ske litteraturliv er slut; du behøver aldrig mere at læse ’for plottet’, dit eget engagement er ligegyldigt. Det er i stedet tid til at lade sig opsluge af ’mistænksomhedens hermeneutik’, som blandt andre Rita Felski har beskæftiget sig med og kritiseret, hvor læsningens formål bliver at kode alt det mellem linjerne, og hvor læseren altid søger at læse ’against the grain’. Det gør ikke noget, hvis du ikke har fanget værkets plot, for læsningen handler ikke om det, der står sort på hvidt, men om alt det usynlige og usagte. Af og til vil du føle dig fanget i en pseudodiskussion om kaminer der imiterer kvindekønnet, mens du grubler over, om de overhovedet snakker om det samme værk som du har læst. Selvom du bruger alle dine vågne timer på at læse- eller tale om litteratur, har du alligevel kærestesorger. Er det dig eller litteraturen der har ændret sig? Hvor forsvandt gnisten hen over natten? Faktum er, at ingen af jer har ændret sig. Hold ud! Du er ikke blevet en dårlig, indifferent læser, du har bare lært at læse igen. Nu skal du bare lære at balancere de to metoder. Måske savner du det ukomplicerede forhold, du og litteraturen havde før i tiden, hvor du ikke behøvede at forstå alt for at forstå tilstrækkeligt. Men det er tid til at være realistisk nu. Havde jeg lidt med Werther

Pro s a

LØSE E NDE R

i Den Unge Werthers Lidelser hvis jeg havde læst bogen udenfor studiet? Svaret er nej, det havde jeg nok ikke. Jeg havde nok følt mig endnu mere distanceret uden studiets vejledning og kontekstualisering af værket, fordi Werthers død i en moderne sammenhæng kan fremstå uendeligt plat og dramatisk. Det er rart at skylle de svulstige romancer og klichéfyldte gotiske romaner ned med en rammefortælling, der gør det hele mere spiseligt – og faktisk også mere interessant. Dernæst viser det sig heldigvis hurtigt, at selvom vi på studiet ikke altid dvæler længe ved plottet, og især ikke ved den subjektive holdning hertil, så påvirker det intensiteten af den litterære samtale. Tværtimod går det hele op i en højere enhed, når de studerende på skift citerer fra teksten, mens underviseren river sig selv mere og mere i håret, og tegner hvad der ligner en stor vulva på tavlen, for at vi sammen kan afkode en flig af alt det, der står mellem linjerne. Samtidig er det også noget vås at påstå, at plottet er glemt og begravet. Hvis der er noget den nøgterne og til tider forhastede gennemlæsning af verdenslitteraturens hovedværker har lært mig, så er det, at uanset om vi læser en græsk tragedie eller latinamerikansk magisk realisme, så er der visse universelle fortællinger, der altid går igen. Vi kredser om de samme emner, og nuancerer de samme temaer langt hen ad vejen. Og på denne måde er denne fortælling om en samlet litteraturhistorie lige dele fortvivlende og berigende. Fortvivlende, fordi jeg nu er klar over, at jeg aldrig kan genopleve følelsen af at læse en bog for første gang, og blive revet i stykker af den. Jeg ved nu, at alle bøger altid indgår i en sammenhæng, og det er derfor så godt som umuligt at genoprette det uafhængige forhold, litteraturen og jeg havde før i tiden. Samtidig er det berigende, fordi det netop står klart, at litteraturen er et uudtømmeligt emne, der formidler livets største fortællinger, som rækker langt ud over os selv. Og når du lærer at læse for anden gang, lærer du netop at forholde dig til litteraturens uendelighed, og til at forholde dig til de mest obskure værker – om end du måske kun forstår det der står mellem linjerne.

K ULTU R & KRI T I K

Anmeldels e

Morgenstjernen kaster lys på en kløft mellem essay og roman Af Benjamin F. Rasmussen, Litteraturhistorie Morgenstjernen er Karl Ove Knaus-

en halv dag forinden. Det er blot et

gårds tilbagevenden til romanformen

udpluk af de ni karakterer og deres

siden storværket Min Kamp (2009-11).

mystiske hændelser. Den hverdagsli-

Det handler ikke længere om Knau-

ge åre fra Min kamp skinner igennem

sgård selv men ni fiktive karakterer.

og fungerer fremragende, selvom det

Stadig fortalt med den hverdagslige

ikke er Knausgård selv, det handler

prosa- og fortællestil Min Kamp er

om. Karakterne er beskrevet godt og

præget af men som noget nyt med

står frem som levende virkelige men-

overnaturlige indspark.

nesker, og det bliver aldrig for kedeligt

Over to dage i en usædvanlig varm

hverdagsagtigt, hvilket er Knausgårds

august følger man ni karakterer i små

absolutte styrke. De overnaturlige ind-

bidder af deres liv. De påvirkes af den

spark som hallucinationer, genopstan-

nye store stjerne, der dukker op på

delser, unaturligt hurtige dødsfald,

himlen. Arne, en litteraturprofessor

dæmonfugle og dyr, der opfører sig

i sommerhus med sin familie heri-

ud over det normale, samt den store

blandt en psykotisk kone, kører galt

morgenstjerne, er strøet hentydende

grundet et hav af krabber på vejen.

ud i den realistiske prosaform, som i

Turid, en plejer på en institution for

kontrasten, får de overnaturlige se-

mentalt udsatte, må på sin aftenvagt

ancer til at stå tydeligt frem trods den

fange en undsluppen indlagt i en

sparsommelige mængde.

skov, hvor hun møder et dæmonisk

Valget om at have ni karakterer i ro-

fuglevæsen. Turids mand, krimi-

manen er, trods de 600 sider, nok for

naljournalist degraderet til kultur-

mange. Eks. optræder to af karakte-

journalist Joelstein, får et tip om et

rerne, Emil og Vibeke, blot en gang, og

bestialsk og satanistisk trippelmord

selvom det er interessante udpluk fra

på en heavymetal band, men oplever

deres liv, drukner de og deres tilste-

hallucinationer og vilkårlige bevidst-

deværelse i mængden. Noget af den

hedstab og præsten Kathrine begraver

plads der bruges på disse to kunne

en mand hun mødte i lufthavnen blot

med fordel være brugt på en dybere

Anm e l de l s e

KU LTU R & KRITIK

litterær undersøgelse af teamet, der

ind fra højre og afvikler forløbet på en

er på spil i romanen. Tematikken om

radikalt anden måde. Det skal ikke

liv, død og det hinsides hentydes i

forstås at essayet er dårligt, tværti-

karakterernes møde med det overna-

mod er det fremragende som altid, når

turlige. Afslutningsvis skriver en af

Knausgård skriver et essay, men det

karaktererne et 60 siders essay om

er lidt ærgerligt, at et 60 siders essay

døden, hvor romanens tematik så

er på bekostning af en 600 siders ro-

at sige udfoldes og reflekteres over i

man. Man kan spørge sig selv, hvorfor

essayistisk stil. Hermed mimes for-

han ikke fra starten havde nøjes med

men fra Min Kamp, hvor Knausgård i

at skrive et essay.

bind 6 også havde et langt essay om

Morgenstjernen er på ingen måde en

Hitler. Men hvor Hitler-essayet var tæt

dårlig roman, den hverdagslige fortæl-

forbundet med Knausgårds autobio-

lestil om Knausgårds levende portræt-

grafiske hensigt og tematik, mangler

tering af mennesker samt de hentydet

der en stærkere forbindelse mellem

overnaturlige hændelser er godt og

romanen Morgenstjernen og det afslut-

troværdigt. Men den litterære modus

tende essay. De unaturlige hændelser

skurer mod den essayistiske, de har

indtræffer hos karaktererne, og de

hver deres måde at behandle og frem-

studser og reagerer på disse, forsøger

skrive tematikken på. Bogen ville have

at bortforklare dem, men så sker der

gavn af at træffe et valg mellem de to,

heller ikke meget mere ift. temaet, før

eller sammenflette dem bedre. Lige-

essayet hvor Egil på fænomenologisk

som morgenstjernen både kan refe-

vis reflekterer over døden.

rere til Jesus og Lucifer, så står Mor-

På en måde virker det til, at den litte-

genstjernen i en kløft mellem essay og

rære del er et springbræt for essayet.

roman. Om end begge sider af kløften

De refleksioner og betragtninger der

er frodig og smuk.

gøres i essayet, havde været bedre hvis de var skabt i kraft af karakterer-

Karl Ove Knausgård

ne og handlingens udvikling, altså at

Morgenstjernen

det litterære modus skulle tilvejebrin-

Lindhardt og Ringhof

ge temaet og ikke essayet. Det er som

665 sider

om, essayet er en vikar, der i sidste

Vejl. Pris: 299,95,-

time i et undervisningsforløb kommer

K ULTU R & KRI T I K

Anmeldels e

En digtsamling eller en historisk beretning? Af Line Nørby Jensen, Retorik Den 11. marts 2020. En dato som

kan man ikke lade være med at erin-

alle andre datoer. Og så alligevel på

dre, hvor man

ingen måde. For som vi alle var vid-

selv befandt sig og med hvem, da de

ner til, stod Mette Frederiksen plud-

forskellige begivenheder fandt sted:

selig på nationalt TV og fortalte, at

det første pressemøde, dronningens

Danmark lukkede ned. Med denne

tale og aflysningen af Roskilde Festival

besked lukkede vores ellers genkende-

2020 (RIP).

lige hverdag også ned, og vi blev nødt til at udforske nye måder at leve på.

Rent sprogligt tager digtene udgangs-

Men hvordan reflekterer man over en

punkt i det ordforråd og den fælles

pandemikrise, som endnu ikke har set

retorik, vi sammen har udviklet i disse

sin ende?

tider. For hvem fanden ville nogensinde have sagt ”i disse tider” for et år

Caspar Erics digtsamling Jeg vil ikke

siden? I takt med læsningen af tek-

tilbage udkom så sent som d. 4. no-

sten indser man via sproget, hvor let

vember 2020. Heri følger man de

foranderlig verden er, når man, uden

første 80 dage af forfatterens hver-

nogensinde at have smagt på ord som

dag efter nedlukningen af det danske

samfundssind, isolation og smittetryk,

samfund grundet COVID-19. Dermed

pludselig går rundt og gentager dem

forsøger han som førstehåndskilde at

på dagligt basis. Disse ord, og mange

skildre en ny historisk tid gennem sin

flere, har Caspar Eric valgt at bruge,

poesi. Som læser genbesøger man de

og de gør i sandhed den historiske

begivenheder, der påvirkede os alle:

beretning levende og får skabt associ-

pressemøderne, de konstante nyheds-

ationer hos læseren.

opdateringer med antal indlagte, den folkelige fællessang på DR1 og ikke

Dag 15:

mindst den massive hamstring af

Når vi endelig snakker

toiletpapir. Således fungerer digtene

siver krisen ind

som en reminder om, hvad det rent

ikke som stress

konkret var, vi oplevede, og som læser

mere som mulighed

Anm e l de l s e

KU LTU R & KRITIK

for at gøre angsten

Tvillingetårnene

til en fælles tilstand,

i introen til Sopranos

udvide kategorien

eller noget i den stil.

af normale følelser, normalt er ikke

Gennem digtene får man som læser

længere en mulighed.

et kig ind i Caspar Erics liv med alt, hvad det indebærer af private og in-

Som beskrevet i digtet ovenover var

time øjeblikke. Helt naturligt berøres

normalt pludselig ikke længere en

emner som økonomi, racisme, ulighed

mulighed, og Caspar Eric forsøger i

og kærlighed, fordi disse netop er dele

flere af sine digte at sætte ord på den

af ethvert menneskes liv. Alt i alt be-

store omvæltning: Ikke at kunne leve

retter digtsamlingen os

som man plejede, ikke at kunne tage

dermed om, hvad der skete i løbet af

til fester, ikke at kunne gå på restau-

de første 80 dage af coronakrisen og

rant, ikke at kunne besøge sine bed-

giver os et fælles sprog for, hvad der

steforældre. Der bliver sat ord på alt

skete, men den siger også noget om,

det ukendte og den panikangst, som

hvor vild en rutsjebanetur det er at

en kinesisk virus pludselig medførte,

være menneske. Personligt synes jeg,

og hvordan den nye normalitet plud-

det var en gribende læseoplevelse, for-

selig blev vores virkelighed. Som det

di jeg følte mig mødt i mine mest sår-

nedenstående digt beskriver, har de

bare menneskelige kvaliteter, og fordi

fleste af os nok siddet forargede midt

den bunder i noget, vi alle har oplevet.

i en tv-serie, fordi karaktererne plud-

Men vigtigst af alt vil jeg glæde mig

selig krammer eller giver hinanden

til at genlæse bogen om nogle år, når

hånden. Med dette digt sættes flygtig-

corona i folkemunde forhåbentlig blot

heden af normalitet i perspektiv.

er en øl igen, for da vil det blive klart, at Caspar Eric ikke blot har nedskre-

Dag 30:

vet digte, men historie.

Nogen i en tv-serie Krammede og gav hånd og et lille øjeblik føltes det freaky, ligesom at se

Caspar Eric Jeg vil ikke tilbage Gyldendal 193 sider Vejl. Pris: 349,95,-

K ULTU R & KRI T I K

Anmeldels e

Hummerens skjold er netop det – en tom skal Af Benjamin F. Rasmussen, litteraturhistorie Caroline Albertine Minor vandt i 2017

voyant Bee Wallens for at få kontakt

Michael-Strunge prisen for sin anden

til forældrene. Romanen følger disse

udgivelse, som jeg nød til fulde, novel-

fire personer over et par dage hvor

lesamlingen Velsignelser. Hver af no-

Niels passer sin niece, da Sidsel bli-

vellerne handler om en bearbejdning

ver sendt til London for at overse en

af et tab eller fravær, oftest sorgfuldt,

gammel skulptur, mens Ea forsøger

beskrevet med en inderlighed og et

at få spirituel kontakt med sin mor

talent for præcise, effektfulde detaljer

via Bee Wallens som får besøg af sin

om karaktererne. Så det var med for-

datter, der finder ud af at hendes far

ventningsfuld glæde, at jeg så frem til

er i live. Indskudt mellem disse fire

Minors nye roman Hummerens Skjold.

karakterers handlingsspor kommer en

Desværre har ventetiden været forgæ-

jeg-fortæller, som er moderen fra det

ves.

hinsides fortalt i en abstrakt og visuel

Skal man forsøge at give et introduce-

David Lynch-stil. Som man kan for-

rende resume til romanen, bliver det

nemme, er der mange bolde i luften på

svært. Det er lettere diffust hvad den

en gang.

egentligt handler om, hvilket bagside-

Det hjælper ikke ligefrem, at karakte-

teksten vage beskrivelse er bevis på:

rerne i romanen på ingen måde ma-

”Hummerens skjold er en fortælling

nifesterer sig som rigtige mennesker,

om familiens mytologi. Om at svigte

man kan forstå eller relatere til. De

og yde omsorg, om brudte forbindel-

virker overfladiske og konstruerede.

ser og de forbindelser, der overskrider

Det lader til at forfatteren tror på, at

forventninger, formåen og indimellem

relaterbare nuancerede karakterer

livet selv”. Romanen handler om en

skabes ved at overhælde dem med

familie af tre søskende: Niels, en eli-

unikke detaljer. Og det er da rigtigt,

tær venstreorienteret plakatopsætter,

at et klassisk skriveråd i forhold til

Sidsel, en enlig mor, der arbejder på

karakterer er at give dem en eller to

et kunstmuseum, samt Ea der bor i

unikke karakteristika, men med den

USA med sin kæreste og hans barn og

mængde Minor benytter, drukner ka-

som går til den alkoholiserede clair-

raktererne i detaljemængden og frem-

Anm e l de l s e

KU LTU R & KRITIK

står konstruerede. Eksempelvis er der

Desuden mangler der en markant

følgende unikke detaljer ved Beatrice

psykologisering af karaktererne. Vi

’Bee’ Wallens (hvilket i forvejen er et

fortælles konstant hvad de gør, hvor-

unikt navn): hendes hund hedder

dan de har det og hvorfor, meget sjæl-

Pita; hun er en alkoholiseret, ameri-

dent vises det og vi får sjældent lov til

kansk clairvoyant; hendes datter, med

at dykke ned i deres liv, sammen med

det ligeså unikke navn Seraphina og

dem. I sidste ende kan jeg ikke mærke

kælenavn Fifi, fik Bee ved et engangs-

dem.

knald med rigmanden William Ca-

Disse spøjse detaljer skabes især også

tchpoole, er youtube influencer og lå-

gennem de sproglige billeder. Men de

ner sin stemme ud til sove-apps. Hun

svinger gevaldigt i kvalitet. Tag eksem-

dukker op og erfarer at rigmandsfa-

pelvis denne form for sammenligning:

deren er i live; Bee er biseksuel og

”Sidsel står i døren og hører ham

eks-kone Pauline er skredet og har sat

[broderen Niels] komme op ad trappen

huset i San Francisco til salg. Når fle-

med en fornemmelse af at have taget

re af karaktererne så har fællestræk,

for mange shots til en fest, hvor hun

eksempelvis er både Bee Wallen og

ingen kender.” På baggrund af karak-

Sidsel enlige forældre hvor faderen er

tererne og situationen scenen udfolder

et fraværende engangsknald/flirt, eller

sig ud, virker denne beskrivelse mal-

som når både Sidsel og Ea har børn

placeret og underlig. Den gør karakte-

i 6-7-årsalderen, så blandes de sam-

rerne og teksten mere diffus end den

men og de kan være svære at adskille.

egentligt bidrage med en meningsud-

Det er synd, fordi noget af det der

videlse eller som ornament til sproget

fungerede rigtig godt i Velsignelser

og fortællingen. Et andet klodset ek-

var netop Minors evne til at fremskri-

sempel kunne være ”Hun lå og lyttede

ve præcise og spøjse detaljer som, i

til deres gøren-sig-klar-til-dagen-ly-

novellens korte form og knap så psy-

de” eller som i beskrivelsen af Niles

kologiserede modus, fungerede rigtig

der kaster med småsten: ”rammer og

godt til at skabe præcis indsigt på lidt

rammer ikke, rammer og rammer og

plads. Men den stil, eller strategi, fun-

rammer ikke og ikke og ikke og ikke.”

gerer ikke godt i en længere roman,

På den anden side rammer Minor dog

hvor man følger karaktererne over fle-

plet nogle gange, hvor de sproglige

re sider. Her drukner de i detaljerne.

billeder netop skaber den indsigtsfuld-

K ULTU R & KRI T I K

Anmeldels e

hed, som jeg savner fra Velsignelser: ”Dødsangsten, der blev født samtidigt med Laura, men hurtigt voksede pigen over hovedet, satte ind …”. Her giver billedet mening ift. Sidsel som karakter. Der er mange bolde i luften, især ift. de mange detaljer og sproget, men grundet den manglende psykologisering og retning i handlingen, kan jeg ikke se, at Minor jonglerer med boldene. Det ligner nærmere et kaotisk samsurium af små retningsløse hoppebolde. At romanen beskrives som en families mytologi, som ifl. Wikipedia: ”betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhænge fra en overnaturlig synsvinkel” er svær at se. Jo der er noget spirituelt med clairvoyancen, men at romanen skulle levere ’sande forklaringer på kosmologiske [i det

Caroline Albertine Minor

her tilfælde familiære] sammenhænge’

Hummerens skjold

kan man desværre ikke påstå den gør.

Gutkind

Selve titlen Hummerens Skjold, næv-

296 sider

nes et par gange i romanen, men her

Vejl. Pris: 299,95,-

drukner den som en detalje af mange. Den eneste mening jeg kan få ud af titlen er netop det, at Hummerens Skjold er en tom skal.

Anm e l de l s e

KU LTU R & KRITIK

Man kan ikke være et godt menneske i en lorteverden Af Rasmus Boelsmand, Æstetik og Kultur På det nystartede forlag Harpyie er

som udsættes for den, vil måske tro

Steven Zultanskis rablende lang-

at hun er blevet særligt udvalgt // af

digt Bestikkelse blevet udgivet i

en guddommelig gæst der forsøger at

dansk oversættelse af Andreas Eck-

kommunikere med den sekulære ma-

hardt-Læssøe. Det er det værst tæn-

terielle verden gennem hendes forrev-

kelige og netop derfor er det enormt

ne ansigt (…)”.

godt.

Men hvad er pointen med at blive

I Bestikkelse er enhver af jeg’ets hand-

værre? Jeg tror, digtets svar ligger i en

linger motiveret af en enkelt ting: at

omvendelse af spørgsmålet: Hvad er

være så forfærdelig som overhovedet

pointen med at være god i et lortesam-

muligt i en lorteverden, der er så for-

fund? Hvis det, at være god, måles

færdelig, som man kan forestille sig.

på barometre sat af den verden, der

På de knap 120 sider bekender jeg’et

fremskrives i digtet, virker det ikke

forbrydelse efter forbrydelse, fordi en

attraktivt at efterleve. Det er en kapi-

forbrydelse kun kan gøre en værre,

talistisk, sexistisk og racistisk verden,

hvis de er indlejret i og taler sammen

der skrives frem. Det er en verden der

med et helt livsforløb af forbrydelser.

styres af præsident Obama (digtet er

Alligevel kræver enhver forbrydelse en

udgivet i 2014, men jeg vender tilbage

absurd omhyggelighed, fordi de hele

til det) der er ”et kæmpestort omnipo-

tiden ligger på grænsen til det roman-

tent pikhoved” og bærer skylden for

tiske. Projektet for jeg’et er ikke bare

alle forbrydelser begået af USA gen-

at gøre forfærdelige ting, men at gøre

nem historien. Det er en verden, hvor

forfærdelige ting på en sådan måde at

sportsudøvere idoliseres og ”Der er

det på ingen måde kan dreje over mod

bogstaveligt talt flere mandlige pro-

et håb eller en udmærkelse, en god

fessionelle sportsudøvere i USA der

fortælling. Fx kvinden der skal vågne

er voldtægtsforbrydere, end der er

kradsemærker i ansigtet efter jeg’et

mandlige professionelle sportsudøvere

har brudt ind i hendes lejlighed. Her

i USA” (Læs bogen for at få mellemreg-

bliver forbrydelsen ”generøs: Personen

ningerne med - de er der). Det er også

K ULTU R & KRI T I K

Anmeldels e

en verden hvor politibetjente findes

til at slå sine børn i ansigtet, fordi de

og ”Selvfølgelig må vi gå ud fra at alle

har gemt sig i et skab under gemme-

politibetjente er psykopater”.

leg og de allersidste sider handler om

Det lyder radikalt og er det også, men

jeg’et, der gennem en konsol, der kan

bogen tillader sig også at præcisere de

overføre tanker direkte fra én selv til

markante udtalelser, føre argumenter

en anden (deraf viljen til at lade sin

til ende på en ubestridelig måde. Der

tunge skæres ud), bekender alle for-

er flere grunde til, at jeg synes argu-

færdeligheder, det har begået overfor

menterne holder i digtsamlingen: For

sin kæreste, alene med den grund at

det første er det netop et digt, det er

påføre hende smerte. Kærligheden går

fiktion og poesien tillader andre ty-

ikke fri, men den fremstår alligevel

per udsagn end kronikker og de ud-

overraskende upåvirket idet hun sva-

sagn må man i et eller andet omfang

rer: ”Alle øjne skinner” og digtet slut-

købe, fordi verden i digtet ikke er en

ter med sætningen ”Det kan du gøre

1:1 repræsentation af den jeg bor i.

bedre”, med en vis tvetydighed om,

I digtet er lever jeg’et med sine for-

hvor den kommer fra. Sådan lægger

brydelser gennem årtusinder som en

digtet også sin slutning lige på græn-

slags kropsliggørelse af selve det onde

sen til det storladne, det symbolske

i verden. Alligevel er det et specifikt

efter en vanvidstur med et lortemen-

jeg, der taler i digtet: et jeg, der ikke

neske i en lorteverden.

kan fravristes retten til affekt over en

Hvis jeg selv skal forsøge at smide mig

lorteverden, som det selv kalder den.

op nær grænsen for, hvad en så kort

Nå ja, og så foregår bogen i fremtiden,

anmeldelse må sige: Jeg tror, at digtet

bliver det nonchalant smidt ind 10

gennem sin bekendelse af forfærdelig-

sider før bogen runder af.

heder men samtidige foragt for verden,

Og afrundingen. De sidste sider forla-

stiller spørgsmålstegn ved, om man

der næsten bekendelserne af forbry-

nogensinde kan blive rigtig forfærde-

delserne og går i stedet ind på jeg’ets

lig, når vurderingen foregår på bag-

forhold til sin kæreste og sine børn.

grund af en verden, der er dybt for-

Digtene nærmer sig kærligheden,

kastelig selv. Det kan betyde (mindst)

indtil det bekendes, at jeg’et og dets

to ting, som jeg ser det: For det første

kæreste samarbejdede om at skære

arbejder bogen med en relativering af

jeg’ets tunge ud, jeg’et bekender lysten

enhver moral sat af den verden, jeg’et

Anm e l de l s e

KU LTU R & KRITIK

kender - eller for at sige det ligeud, en direkte forkastelse af enhver moral som grundlæggende amoralsk, fordi den tjener til at opretholde (lorte) samfundet. Jeg skal ikke opfordre til civil ulydighed, men jeg kan påpege en mulig læsning af Bestikkelse, der gør. Den anden betydning af mere humanistisk, måske endda mere poetisk: Intet menneske (udover præsidenten) kan alene stå til ansvar for de problemer, vores (lorte)samfund har fostret.

Steven Zultanski Bestikkelse Oversat af Andreas Eckhardt-Læssøe Forlaget Harpyie ??? sider Vejl. Pris: 179,95,-

STU DI E LI V

Kalend er

Indtil vi ses igen… Af Benjamin F. Rasmussen & Christina Bojesen, Litteraturhistorie … kommer det meste til at foregå over zoom. Det kommer nok ikke som en overraskelse. Dog kan vi bringe en god - fysisk - nyhed fra VISIR, læs med nedenfor. De forskellige afdelinger er godt i gang med at planlægge begivenheder for de forskellige studier. I første omgang kan vi bringe virtuelle begivenhederne for Litteraturhistorie: To Lit-Talks og en Movie Night. Tilmelding skal ske i excel-ark der er linket her: https://docs.google.com/spreadsheets/d/1kBtwg_PloO4W6Bb9olSBXH098_xuDJ1pIH5GGr4iT-0/edit?fbclid=IwAR3zAH5fa6nsVqgsMtM0w5EHcvB11Vw7kJH54b10Hq6b_JBW_1uNaX6ctBc#gid=1218692006 Resten af begivenhederne er åbne for alle studerende på kasernen. APRIL 15/04: AU Skriver - Write-Inn - 19.30-21.00 Vi har oprettet en facebook-gruppe for AU Skriver, for alle skriveglade studerende - meld jer endelig ind, og få tips & tricks, datoer på events og andre ting. Link: https://www.facebook.com/groups/193977375517714 21/04: AU Skriver - Workshop v. Hans Lind - ‘Om at læse tekster’ - 19.3021.00 23/04: Litterær Battle og Virtuel Fredagsbar. Mere info følger. 26/04: Lit-Talk m. Helle Helle - 19.00-19.45 27/04: Movie Night - Indiana Jones - Intro v. Tore Rye Andersen - 19.0021.30 28/04: AU Skriver - Feedback på tekster, deling af tips & Write-Inn 17.00-18.30

Kalend e r

S TU DIE LIV

MAJ Tba: AU Skriver Tba: Lit-Talks med forfattere Tba: Reception for VISIR #89 og lockdown edition VISIR afholder reception for VISIR#89 og Lockdown edition med fysisk fremmøde med op til 50 deltagere. Mere info følger. 01/06 Kandidat Reception Alle dimiterende kandidater fra kasernefagene er inviteret til reception. Ceremonien bliver desværre afholdt over zoom, man tilmelder sig via dette link: https://events.au.dk/kandidatreception2021/signup

TEMA FOR N Æ S T E N UM M E R

90’erne Godt nok er VISIR mere end 25 år gammelt, men måden, man måler alder på for tidsskrifter og studenterblade, er i antal udgivelser – og her rammer VISIR et meget stort og rundt tal! Næste nummer af VISIR er nemlig #90 – derfor er næste tema: 90’erne. Tallet 90 har mange betydninger – en gammel ost, det er en imponerende alder, og naturligvis 90’erne som genkommende årti i hvert århundrede. Tænk på 1990’erne med ”the end of history”, globalisering og bands som Spice Girls og Backstreet Boys! Eller hvad med 1890’erne med fin de siècle, eller efterspillet til den franske revolution i 1790’erne. Nytårsaften ser vi 90-års fødselsdagen, og ved banko råber vi navnet på osten: Gamle Ole! Tøv ikke mere end 90 sekunder før du sender dit bidrag ind. Har du en akademisk artikel, der handler om noget i et eller andet århundredes 90’ere, en novelle om bankospil, et digt om oste eller et essay om boybands i 90’erne, så send det ind! Mulighederne er mange, og du kan også bare skrive et bidrag på 90 ord og sende det ind på kasernebladetvisir@gmail.com. Deadline er søndag d. 14/02 2021

50 50

TE MA FOR NÆ STE NU MME R

LOCKDOWN

VISIR #Lockdown

Articles inside

Tema for næste nummer

Indtil vi ses igen

Man kan ikke være et godt menneske i en lorteverden

Morgenstjernen kaster lys på en kløft mellem essay og roman

Til en ung litterat

ARKIVGULD: Interview med Karen-Margrethe Simonsen

10 tips og tricks til at overleve undervisningen (og livet generelt) på

Idéer til ting, du kan lave under nedlukningen

Hvorfor hjælper det at gå?

Fejlrapport d. 14 april 2020

Redaktionen anbefaler ikke

Redaktionen anbefaler

One can own nothing but oneself

Leder We’ll meet again