STU DI E LI V
Tip s og t ric k s
10 tips og tricks til at overleve undervisningen (og livet generelt) på zoom Af Cecilie Bøgh Pedersen, Retorik Vi kan lige så godt være helt ærlige: Vi er alle sammen ved at være godt trætte at zoom-undervisning. Vi er trætte af dårlige internetforbindelser, vi er trætte af undervisere, som glemmer at slå lyden fra i pauserne, og mest af alt er vi er trætte af breakout rooms. Kort sagt: Vores tålmodighed er ved at være brugt op. Men hold ud! Selvom vi snart kan tage på bar og drikke os fulde i Ceres-øller og Chartreuse-shots, så må vi vente lidt med at kunne sidde i et undervisningslokale med mundbind og to meters afstand, for at modtage undervisning, som regeringen ellers bruger så mange skattekroner på. Man kunne fristes til at spørge, om de måske har glemt universiteterne? Men det er en helt anden snak. Vi nærmer os heldigvis eksamenstiden med hastige skridt, så vi kan snart tælle ned til de (forhåbentlig!) allersidste undervisningsgange på zoom. Derfor får I her 10 tips og tricks til at overleve undervisnings – og vel også livet generelt – på zoom. Nummer 1: Behageligt tøj Der er ikke noget banebrydende ved det første gode råd – og I gør det sikkert allerede. Men skulle der være nogen derude, som stadig står tidligt op for at tage det helt rigtige outfit på inden zoom undervisning, så skal jeg pænt bede jer om at lade være. Ingen af os gider mere. Vi er trætte. Lad os være trætte sammen. Tag nogle joggingbukser på og en dejlig vamset striktrøje (som du sikkert selv har strikket) og slap af. Gør det for dig selv – og for os andre. Nummer 2: Sæt dig et andet sted Måske bor du i en lille etværelseslejlighed, måske bor du på et kollegie med 25 andre mennesker, måske deler du en dejlig toværelses med din kæreste. Uanset hvad så er det helt sikkert, at du er ved at være godt træt af, at sidde der, hvor du nu har siddet i månedsvis og modtaget undervisning, læst artikler, forberedt dig, lavet gruppearbejde og alt midt imellem. Vi krydser fingre for, at læsepladserne snart åbner (men lad os ikke satse alt for meget på det). Så sæt
8