Auto Awards Magasinet 20/21

Page 32

AUTIG Af direktør Mads Engberg

På grund af komponentmangel kan mange importører og forhandlere ikke få de biler de kan sælge. Tror du vi ser importører / forhandlere tænke i nye baner for indtægtsmuligheder?

Uafhængigt af manglen på chips og andre komponenter, så bliver det næste store indtægtsområde behandlingen af data fra bilerne. Netop derfor kæmper AUTIG for, at der skal være lige og fair adgang til data fra bilerne. Det kommer ikke til at ske af sig selv, så vi insisterer på, at der skal fremsættes lovgivning i EU, som sikrer dette.

Tror du/i, at grønne flydende brændstoffer f.eks. fremstillet af CO2 og brint gradvist vil tage over. Eller tror du, at disse brændstoffer vil komme til at leve side om side med elektrisk mobilitet? Det er et godt spørgsmål. For den tunge transport, vil det næsten være umuligt at gå over til el, så den mest oplagte grønne omstilling er nok flydende brændstoffer fremstillet af CO2 eller lignende. For personbiler ser det mere ud til, at el vinder kapløbet i øjeblikket.

Nogle elbiler har meget lange service-intervaller, og der er ikke meget at servicere, intet luftfilter, bremserne bruges meget lidt, intet olieskift og så fremdeles. Hvad vil det betyde for den del af motorsektoren, som beskæfter sig med service og salg af reservedele? Hvilke spørgsmål anser du/i for mest presserende lige nu for jeres medlemmer?

Adgangen til data fra bilerne er efter AUTIGs opfattelse det mest afgørende tema. Ikke bare for AUTIGs medlemmer men i hele branchen. Og som afledt også spørgsmålet om cybersecurity og hvem der har adgang til at reparere på bilerne i fremtiden.

Hvad vil omstillingen til grøn mobilitet betyde for jeres medlemmer?

Der sker en omstilling af, hvilke varer grossisterne har på hylderne, når efterspørgslen ændres.

En masse autoriserede bilforhandlere er opsagt af deres bilimportør. Hvad betyder tendensen til at importørerne overtager bilsalget i stigende grad?

En masse tidligere mærkeforhandlere søger i øjeblikket mod de forskellige værkstedskæder som konsekvens af, at de bliver opsagt af importørerne. Vi har måske ikke set opsigelser af importører endnu, men der er flere af de nye bilproducenter, som helt dropper importørleddet. 32

Det er jo noget, som motorbranchen har store erfaringer med i Norge, så svaret må ligge i at se på deres tal.

Danmark er jo et lille land med korte afstande og ret stor befolkningstæthed. Er det en fordel eller ulempe med hensyn til overgangen til grøn mobilitet?

Jeg tror ubetinget, at det vil være lettere at gå over til grøn mobilitet i Danmark end i eksempelvis Norge. Vi pendler relativt kort på grund af befolkningstætheden, så det bliver i højere grad et spørgsmål om, hvorvidt ladeinfrastrukturen er tilstrækkeligt udbygget til de få lange ture og til befolkningen i byerne, som bor i lejligheder uden mulighed for egen ladestander.

Hvad stiller vi op med alle de udfasede fossilbiler?

De kommer til at leve side om side med elbilerne i mange år og udføre de opgaver de er bedst til. Lange ture, kørsel med anhænger/campingvogn og lignende. Og så bliver de vel eksporteret, som det allerede sker i dag, i takt med at de bliver udfaset.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Auto Awards Magasinet 20/21 by goodwillmedia - Issuu