DAG - Dansk Autogenbrug

Af direktør Adam Pade

Hvilke spørgsmål anser du/I for mest presserende lige nu for jeres medlemmer?

Selv om udbredelsen af el- og hybridbiler endnu er lav, så presser det sig på at få skabt love og regler om omgangen med skadede eller måske-skadede køretøjer. Det gælder opbevaring, arbejdsmiljø, transport og eksport. Det handler om sikkerhed for både mennesker og bygninger.

Hvad vil omstillingen til grøn mobilitet betyde for jeres medlemmer?

Biler vil stadig blive skadet, og fokus på den grønne omstilling vil vel næppe ligefrem dæmpe efterspørgslen på brugte dele. Vigtigt er, at udviklingen ikke forceres, så markedet kan følge med, og så vi ikke kasserer konventionelle biler, der én gang er brugt ressourcer på at fremstille. Vi tror ikke på, at danskernes ønske om at sidde bag eget - eller lejet - rat formindskes.

En masse autoriserede bliforhandlere er opsagt af deres importør. Hvad betyder tendensen til, at importørerne overtager bilsalget i stigende grad?

Jo tættere en bil knyttes til bilfabrikanten, desto større er risikoen for, at det frie marked kan blive sat bagud på point. Den såkaldt forbundne bil kan blive endnu mere “forbunden”, hvilket kan gøre den vanskeligere tilgængelig. Derfor må vi sikre nogle spilleregler, der som udgangspunkt sætter forbrugeren først - for nu at citere frit efter en afgået amerikansk præsident.

Tror du/i, at grønne flydende brændstoffer f.eks. fremstillet af CO2 og brint gradvist vil tage over. Eller tror du, at disse brændstoffer vil komme til at leve side om side med elektrisk mobilitet?

Med det snævre politiske fokus på lige elbiler står disse i dag så stærkt, at det kan sinke udviklingen eller udbredelsen af andre brændstoftyper. Det er uheldigt både for mobiliteten, konkurrencen og det frie forbrugsvalg.

Nogle elbiler har meget lange service-intervaller, og der er ikke meget at servicere, intet luftfilter, bremserne bruges meget lidt, intet olieskift og så fremdeles. Hvad vil det betyde for den del af motorsektoren, som beskæftiger sig med service og salg af reservedele?

Der vil givetvis - og på længere sigt - være tale om et vigende marked for en række genbrugsdele. Men behovet for brugte karrosseridele - eksempelvis - vil fortsat være tilstede. Udfordringen kan være, at det lykkes bilfabrikanterne at lukke bilerne af i en sådan grad, at i særdeleshed elektroniske genbrugsdele kan blive vanskelige at tilgå.

Japanske & tyske bilindustri-chefer forudser et kraftigt fald i beskæftigelsen indenfor bilfremstilling. Tror du, at grøn mobilitet generelt vil føre til færre jobs i den hjemlige bilsektor. Bl.a. i reparations-sektoren eller kan der tænkes nye vækstområder m.h.t. arbejdspladser?

Tænker vi tilstrækkelig bredt på begrebet “grøn mobilitet” - og er vi tilstrækkelig kreative - vil jobtabet over tid være mindre voldsomt. Behovet for mobilitet vil stadig være tilstede og formentlig vokse, selv i takt med, at vi alle bliver mere digitale.

Det vælter frem med kinesiske biler. Mange af dem fremstillet med know-how fra USA og Europa. Skal vi til at vænne os til, at biler i stort omfang kommer fra Kina, Indien, Malaysia og andre lavindkomstlande?

Globaliseringen medfører, at produktionen henlægges til lande med den billigste og/eller mest effektive arbejdskraft. Erfaringen viser dog også, at evnen til innovation er betinget af hjemlig produktion. Hertil kommer, at coronapandemien har vist, at forsyningskæderne hurtigt kan vise sig sårbare. Det vil derfor være en forenklet konklusion, at fremtidens biler alene fremstilles i lavtlønslande.

Hvordan slipper Danmark bedst/billigst gennem den grønne omstilling. Ser du nye muligheder, som vi med vor højt kvalificerede og veluddannede arbejdsstyrke kan profitere på. Og hvilke?

Det er almindelig kendt, at slukkede vi for Danmark, ville det betyde en reduktion af bare 0,1 procent af verdens globale CO2-udslip. Skal de enorme omkostninger, vi kommer til at bære herved, på nogen måde retfærdiggøres, må det være ved udvikling af “vinderteknologier”, der kan eksporteres til lande, der CO2-mæssigt fylder mere. Det handler derfor ikke om “bedst / billigst”, men om at målrette lovgivning, forskning og erhvervsstøtte imod at skabe disse vinderteknologier, så vi kan tjene på gyngerne, hvad vi sætter til på karrusellen.

Danmark er jo et lille land med korte afstande og ret stor befolkningstæthed. Er det en fordel eller ulempe med hensyn til overgangen til grøn mobilitet?

Med relativt korte afstande - og med en stor del af befolkningen koncentreret i byerne - er overgangen til grøn mobilitet vel - set gennem et Excel-ark - nemmere. Desto vigtigere bliver det ikke at hægte land- og mindre byområder af; områder, der også skal kunne tiltrække både investeringer og arbejdskraft.

Hvad stiller vi op med alle de udfasede fossilbiler?

Vi venter ikke fossilbilerne “udfaset” i betydningen “tvangsfjernet”. Derimod forventer vi en sådan respekt og forståelse for principperne i den cirkulære økonomi, at fossilbilerne naturligvis i videst mulige omfang skal “bruges op”.

Som det er nu, sælges der ca. 3 brugte biler for hver ny. Vil det vedblive, når elbiler for alvor begynder at fylde i bilparken?

Svaret afhænger af faktorer som forbrugernes tryghed ved en tilstrækkelig ladeinfrastruktur, rækkeviddeangsten og ikke mindst politikernes ønske om at styre forbrugernes adfærd. Svaret vil være et forsigtigt ja med forbehold for, at det nuværende, høje brugtbilsalg kan være påvirket af leveringsbegrænsninger af nye biler.

Mange bilfabrikanter har øget fokus på bæredygtige materialer i fremtidens biler. Kan Danmark have et potentiale her. Lige som vi i en menneskealder har været storleverandør af Premium læder til bilindustrien?

Hvis der i begrebet bæredygtigt også ligger genvinding af en gang forbrugte materialer, er svaret helt sikkert ja. Heri ligger helt klart en spændende udfordring, hvor opfindsomme virksomheder og vores branche skal finde hinanden. Svaret kan dog også være mindre jubeloptimistisk: Nemlig det forhold, at bilfabrikanterne i højere grad vil have hånd i hanke med den enkelte bil i hele dens livscyklus med henblik på re-/ upcycling eller genfremstilling.