DAG - Dansk Autogenbrug Af direktør Adam Pade
så markedet kan følge med, og så vi ikke kasserer konventionelle biler, der én gang er brugt ressourcer på at fremstille. Vi tror ikke på, at danskernes ønske om at sidde bag eget - eller lejet - rat formindskes.
En masse autoriserede bliforhandlere er opsagt af deres importør. Hvad betyder tendensen til, at importørerne overtager bilsalget i stigende grad?
Jo tættere en bil knyttes til bilfabrikanten, desto større er risikoen for, at det frie marked kan blive sat bagud på point. Den såkaldt forbundne bil kan blive endnu mere “forbunden”, hvilket kan gøre den vanskeligere tilgængelig. Derfor må vi sikre nogle spilleregler, der som udgangspunkt sætter forbrugeren først - for nu at citere frit efter en afgået amerikansk præsident.
Tror du/i, at grønne flydende brændstoffer f.eks. fremstillet af CO2 og brint gradvist vil tage over. Eller tror du, at disse brændstoffer vil komme til at leve side om side med elektrisk mobilitet? Med det snævre politiske fokus på lige elbiler står disse i dag så stærkt, at det kan sinke udviklingen eller udbredelsen af andre brændstoftyper. Det er uheldigt både for mobiliteten, konkurrencen og det frie forbrugsvalg.
Hvilke spørgsmål anser du/I for mest presserende lige nu for jeres medlemmer?
Selv om udbredelsen af el- og hybridbiler endnu er lav, så presser det sig på at få skabt love og regler om omgangen med skadede eller måske-skadede køretøjer. Det gælder opbevaring, arbejdsmiljø, transport og eksport. Det handler om sikkerhed for både mennesker og bygninger.
Hvad vil omstillingen til grøn mobilitet betyde for jeres medlemmer?
Biler vil stadig blive skadet, og fokus på den grønne omstilling vil vel næppe ligefrem dæmpe efterspørgslen på brugte dele. Vigtigt er, at udviklingen ikke forceres,
28
Nogle elbiler har meget lange service-intervaller, og der er ikke meget at servicere, intet luftfilter, bremserne bruges meget lidt, intet olieskift og så fremdeles. Hvad vil det betyde for den del af motorsektoren, som beskæftiger sig med service og salg af reservedele?
Der vil givetvis - og på længere sigt - være tale om et vigende marked for en række genbrugsdele. Men behovet for brugte karrosseridele - eksempelvis - vil fortsat være tilstede. Udfordringen kan være, at det lykkes bilfabrikanterne at lukke bilerne af i en sådan grad, at i særdeleshed elektroniske genbrugsdele kan blive vanskelige at tilgå.
Japanske & tyske bilindustri-chefer forudser et kraftigt fald i beskæftigelsen indenfor bilfremstilling. Tror du, at grøn mobilitet generelt vil føre til færre jobs i den hjemlige bilsektor. Bl.a. i reparations-sektoren eller kan der tænkes nye vækstområder m.h.t. arbejdspladser?