FORORD
Det er vores håb, at denne bog kan blive et bidrag til nogle af nutidens vigtige diskussioner. De nordiske samfund bliver ude i verden berømmet for deres velfærdsmodel, tillidskultur, lave korruptionsniveau – og et højt niveau af lykke blandt deres indbyggere. Men landenes forskellige måder at tackle coronapandemien på har i stigende grad gjort os opmærksomme også på forskellene mellem de nordiske lande. I Danmark havde vi ved pandemiens udbrud politiske autoriteter, der mente, at de havde et ansvar, og derfor tog det. Vi så samtidig en befolkning, der i meget høj grad havde tillid til de politiske autoriteter – og ikke mindst til, at deres beslutninger var taget med det fælles bedste for øje. I mange lande var der en udbredt mistro til myndighedernes håndtering af pandemien, ofte ud fra en forestilling om, at de først og fremmest handlede for at tjene egne interesser. Det så vi kun i meget ringe udstrækning i Danmark. Med denne bog om velfærdsstatens lutherske rødder bidrager vi med en del af svaret på, hvad der gennem historien har formet den autoritetsforståelse, der både rummer myndighedernes pligt og befolkningens tillid til autoriteternes hensigter. Dette har betydning for den måde, vi som befolkning reagerer på i kriser som den i skrivende stund aktuelle. Coronapandemien har aktualiseret nogle af vores forskningsresultater, men bogen udspringer af en anden problemstilling. De nordiske lande har et unikt velfærdssystem. De er enestående med en social forsørgelsesmodel, der bygger på et universelt princip (en ret, alle har) frem for et forsikringsprincip. De udmærker sig ved gratis uddannelse og lægehjælp. De nordiske velfærdsmodeller er indrettet efter en anden forestilling om forholdet mellem stat og individ end andre velfærdsstater. Samtidig er de nordiske lande de eneste i verden, der efter reformationen fik en form for statslutheranisme og blev det, man med lidt god vilje kan kalde monokonfessionelle. I Norden blev lutherdommen statsreligion, og kirken smeltede mere eller mindre sammen med staten. Lutherdom blev i Danmark den eneste tilladte religion (med enkelte undtagelser) frem til Grundloven i 1849 og er stadig absolut dominerende. Mange har ment, at der var en sammenhæng mellem lutherdom og de nordiske velfærdssystemer, men kun få har undersøgt, om den historiske udvikling kan sandsynliggøre koblingen. Mange faktorer har spillet ind i udformningen af de nordiske velfærdsmodeller, og ofte undersøges de som et produkt af politiske processer i det 20. århundrede. Vi argu-
12
PLIGT OG OMSORG
Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 12
05.07.2021 11.05
