Sociale forestillinger

Luther ikke den eneste lutherske reformator. Han var ikke alene, men en del af en teologisk samtale i Wittenberg, hvor Philipp Melanchthon og Johannes Bugenhagen (1485-1558) m.fl. også var vigtige stemmer. Vi skelner derfor i denne bog mellem lutherdom og luthersk teologi på den ene side og Luther og Luthers egen teologi på den anden. Med det første mener vi den teologi, der udviklede sig på baggrund af teologien i Wittenberg omkring Luther, og som tiden efter reformationen lod sig inspirere af.

Det er her vigtigt at påpege, at lutherdommen har set forskellig ud på forskellige steder og til forskellige tider. Således adskiller den teologiske påvirkning i fx nogle af de tyske lutherske fyrstendømmer sig fra den danske, der igen er forskellig fra den svenske. Det skyldes både, at forskellige teologiske traditioner har slået forskelligt igennem, og at forskellige aspekter af lutherdommen har fundet genklang i de enkelte lande og områder. Men det skyldes også forskellige politiske sammenhænge og dermed også samspillet mellem religion og politik. Det ser ud til, at lutherdommen fik større kulturel gennemslagskraft, hvor den fik lov til at sætte rammerne for autoriteterne i samfundet. Fx var det svært at gennemføre en luthersk forståelse af forholdet mellem verdslig og gejstlig øvrighed, hvor lutherdommen var en minoritetsreligion. Derfor er de nordiske samfund unikke, hvis man ønsker at undersøge sammenhængen mellem lutherdom og samfundsudvikling. Kun her blev den evangelisk-lutherske tro koblet tæt sammen med staten som den eneste officielt tilladte religion.

Selvom Danmark i perioden fra reformationen til 1814 indgik i et dobbeltmonarki med Norge, og en væsentlig del af den historie, vi ridser op, derfor er fælles for de to riger, har vi valgt kun at inddrage kongeriget Danmark i vores fremstilling. Vi bruger bogen igennem betegnelsen staten, ikke i begrebets moderne forstand, men som kortform for kongemagten og dens lokale repræsentanter.

Sociale forestillinger

Sociale forestillinger er et gennemgående begreb i bogen. Det er velegnet, når man skal undersøge vekselvirkningen mellem teologi og den samfundsmæssige udvikling. Begrebet sammenfatter de forestillinger, mennesker har med sig i deres liv i den nære og i den større verden. De sociale forestillinger

omfatter både ens selvforståelse og ens forståelse af andre mennesker og af samfundet i sin helhed – herunder i særlig grad ens forventninger, ens pligter og ens rettigheder over for en selv og andre. Begrebet sociale forestillinger adskiller sig således fra mere socialteoretiske begreber, der bygger på bestemte teorier om menneskelig handling. Begrebet sociale forestillinger er i højere grad blot iagttagende og konstaterende. Det har som forudsætning en antagelse om, at der bag menneskers handlinger og tanker ligger forestillinger om, hvordan man bør indgå i samfundslivet, og at det er disse forestillinger, der bestemmer, hvad der er legitimt. Disse forestillinger kan naturligvis forandre sig over tid.

Ingen menneskelig diskurs er derfor fri for sociale forestillinger. De findes også i sociale teorier, fx den lutherske teologi, som kan sammenlignes med moderne socialteorier. For at disse sociale forestillinger kan brede sig ud i samfundet, forudsætter det imidlertid ikke, at det enkelte individ forstår den bagvedliggende sociale teori eller teologi i dybden; de sociale forestillinger kan formidles uafhængigt heraf. De sociale forestillinger, vi undersøger betydningen af i denne bog, er formet af den lutherske teologi, men formidles til den brede befolkning gennem blandt andet katekismens børnelærdom og lovgivningens rammer for korrekt adfærd. Fordi det er muligt at identificere bestemte sociale forestillinger som luthersk prægede, er det muligt at følge reformationens samfundsmæssige virkning også hos aktører, der ikke nødvendigvis selv har forstået deres katekismus i detaljer. En væsentlig del af bogen handler om at identificere de sociale forestillinger i den lutherske teologi og de måder, hvorpå de blev spredt til den brede befolkning, mens enkelte kapitler behandler spørgsmålet om, hvordan befolkningen tog de sociale forestillinger til sig.

Begrebet sociale forestillinger er udviklet af sociale tænkere som Cornelius Castoriadis (1922-1997) og Charles Taylor (f. 1931), men har en interessant parallel i Luthers egen tankeverden. Luther beskriver et sted mennesket som ”et fornuftigt dyr med et fantaserende hjerte” (animal rationale habens cor fingens). Mennesket kan ikke undlade at gøre sig billeder. For Luther vil det syndige menneske altid danne sig forkerte billeder, fx tro, at det med egne gerninger kan gøre sig fortjent til Guds nåde, eller billeder af Gud som en streng og ubarmhjertig dommer. Derfor gælder det for teologien om at opstille andre billeder, som mennesket kan kigge på med sit