Forskningen i reformationens samfundsmæssige betydning

indre blik. Ikke tilfældigt kommer metaforer og billeder til at spille en stadig større rolle for reformatorerne, og metaforerne får deres egen dynamik. Forståelsen af denne ’billeddynamik’ er en væsentlig del af det samlede billede af reformationens prægning, og den gør det muligt at spore påvirkning også uden for den umiddelbart religiøse sammenhæng.

Forskningen i reformationens samfundsmæssige betydning

Statens overtagelse af kirkens ejendom er ofte blevet tolket som udtryk for, at kongen kun gennemførte reformationen for at styrke sin egen magt. Det var en tilgang, der længe lagde låg på, at historiefaget overhovedet forholdt sig til religionens betydning for samfundet i det tidlig moderne Danmark. Lutherdommens indførelse er i forlængelse heraf blevet set som kongens projekt, gennemført i modstrid med en katolsk adel. Man har ligeledes ment, at den brede befolkning skjult bag den statspåtvungne lutherske tro i århundreder holdt fast i den katolske lære eller elementer af den. Forholdet mellem gode gerninger og lutherdommens frelse ved tro alene har været centralt her, idet enhver henvisning til belønning fra Gud er blevet tolket som udtryk for et katolsk levn. I det hele taget er lutherdommen ofte blevet forstået som kongemagtens middel til at disciplinere befolkningen til lydige undersåtter. Disciplineringsperspektivet begrænser ofte forståelsen af lutherdommen til noget, der skulle væk, før oplysningstid og demokrati kunne skabe frie individer. Dermed bliver lutherdommens påvirkning identisk med en undertrykkende og disciplinerende mekanisme i modsætning til det, der fulgte bagefter.

De seneste godt 20 års forskning har imidlertid også interesseret sig for, hvordan den religiøst betonede lovgivning, der var disciplinerende som al lovgivning, også var med til at forme samfundsudvikling, kønsforståelse og moral. Den har undersøgt, hvordan den hekseforfølgelse, der for alvor tog fart under Christian 4., ikke kun fortæller historien om en kvindefjendsk religion, men også kan vise os, hvordan religiøse forståelser af synd og bod, af rigtigt og forkert, blev genforhandlet og indlejret i befolkningen, og hvordan autoritet blev forstået og udøvet. Eller hvordan regulering af befolkningens ægteskab og seksualitet i overensstemmelse med det sjette bud, du må ikke bedrive hor, har været med til at forme vores forståelser af

Reformationen blev endeligt gennemført af Christian 3. i 1536 efter afslutningen på Grevens Fejde, hvor kampen om den danske trone havde udspillet sig som en borgerkrig mellem en sjællandsk/skånsk fløj støttet af Lübeck og en fynsk/jysk fløj støttet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Her er Christian 3. afbildet uden for det belejrede København på et af de såkaldte Kronborgtapeter. Gobelinen blev vævet mellem 1581 og 1584 på bestilling af Frederik 2.

køn og forældreskab. Retshistorien er i det hele taget et af de felter inden for den historiske forskning, der har arbejdet ud fra en idé om religionens betydning. Ligeledes er forståelsen af, at staten udelukkende overtog kirkens ejendom for egen vindings skyld, blevet udfordret med en understregning af, at staten også overtog de sociale og moralske pligter med samfundsprægende konsekvenser.

Forskningen har også vist, hvordan lutherdommens krav om, at kongen skulle tage ansvar for befolkningens religiøse opdragelse, fik særlig betydning, når det blev forbundet med det teologiske budskab om det personlige gudsforhold. Det betød, at udbredelsen af læsefærdighed i Danmark til alle befolkningslag begyndte allerede i det tidlige 1600-tal, og fra starten af 1700-tallet gjaldt retten til skolegang også for fattige børn. Et perspektiv på den religiøse skolegang og opdragelse har taget form af undersøgelser af, hvor meget befolkningen så reelt havde lært af deres katekismus, når de blev overhørt af provst eller biskop ved de såkaldte visitatser. Undersøgelser af de enkelte præster har ligeledes vist, hvor forskellige varianter af den lutherske tro befolkningen i praksis mødte. Samtidig har forskningen argumenteret for betydningen af det religiøse og magiske som afgørende for i det hele taget at forstå det tidlig moderne Danmark.

Det personlige gudsforhold er blevet set som kimen til demokratisering og ligestilling. En udlægning, som omvendt har kaldt på nogle af de mest ophedede idéhistoriske og filosofiske diskussioner af, om Luthers teologi pegede frem mod netop demokrati og kvindefrigørelse, eller om den bremsede udviklingen ved at understøtte hierarkiske og patriarkalske sam-

fundsstrukturer. Men også af, hvad der skabte det moderne samfund og det moderne menneske, og hvad forholdet mellem påvirkningen fra lutherdom og fra oplysningstiden har været. Forskningen har imidlertid også gennem begreber som ’katolsk oplysning’ og ’protestantisk oplysning’ understreget kontinuiteten mellem religion og oplysning og samtidig markeret, at oplysningstidens tanker blev tonet forskelligt i forskellige konfessionelle traditioner og dermed fik forskellige aftryk på samfundet.

Endelig har forskningen været optaget af forbindelserne mellem lutherdommen i Danmark og det danske velfærdssamfund. Man har peget på ligheden over for Gud som afgørende for udviklingen af universalismen. Ligeledes er mere jordnære faktorer som sognepræsternes lokale rolle som kongelige embedsmænd i opbygningen af den moderne stat blevet tillagt afgørende betydning. Men mange af diskussionerne inden for velfærdshistorien har enten set på, hvordan kirken og enkelte teologer forholdt sig til velfærdsstaten under dens opbygning, dvs. i det 20. århundrede, eller peget på lighedstræk mellem Luthers teologi og elementer i den nordiske velfærdsmodel, fx den kristne pligt til at hjælpe en nabo i nød uden at forvente noget til gengæld i det himmelske liv.

Desuden er der i sagens natur en stor kirkehistorisk forskning i reformationen og reformationens betydning i Danmark. Hvor det bredere historiefag betragter kirken som en større eller mindre del af den samlede historiske udvikling, så lægger kirkehistorien traditionelt sit primære fokus på kirkens og kristendommens historie og betragter samfundsudviklingen som et sidetema. De enkelte reformatorer har fået biografier, ligesom ændringerne i kirkebyggeri, liturgi, ritualer og bønspraksis har været genstand for forskningen. En central del af mange forskningsdiskussioner om reformationens betydning har været spørgsmålet om, hvorvidt den havde karakter af et brud mellem to epoker, eller om kontinuiteten hen over reformationen var vigtigere. Den diskussion omfatter både kirke- og kunsthistoriske emner som fx bønspraksis og epitafier, kulturhistoriske emner som folketro og mindepraksis, socialhistoriske felter som fattighjælpens organisering og kriminalitetshistoriske studier i vold, hekseforfølgelse og ægteskab.

Nærværende bog bygger på forskning, der er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling. Projektet blev støttet af en særbevilling gennem Det Frie Forskningsråd i forbindelse med re-