FORORD

Det er vores håb, at denne bog kan blive et bidrag til nogle af nutidens vigtige diskussioner. De nordiske samfund bliver ude i verden berømmet for deres velfærdsmodel, tillidskultur, lave korruptionsniveau – og et højt niveau af lykke blandt deres indbyggere. Men landenes forskellige måder at tackle coronapandemien på har i stigende grad gjort os opmærksomme også på forskellene mellem de nordiske lande. I Danmark havde vi ved pandemiens udbrud politiske autoriteter, der mente, at de havde et ansvar, og derfor tog det. Vi så samtidig en befolkning, der i meget høj grad havde tillid til de politiske autoriteter – og ikke mindst til, at deres beslutninger var taget med det fælles bedste for øje. I mange lande var der en udbredt mistro til myndighedernes håndtering af pandemien, ofte ud fra en forestilling om, at de først og fremmest handlede for at tjene egne interesser. Det så vi kun i meget ringe udstrækning i Danmark.

Med denne bog om velfærdsstatens lutherske rødder bidrager vi med en del af svaret på, hvad der gennem historien har formet den autoritetsforståelse, der både rummer myndighedernes pligt og befolkningens tillid til autoriteternes hensigter. Dette har betydning for den måde, vi som befolkning reagerer på i kriser som den i skrivende stund aktuelle.

Coronapandemien har aktualiseret nogle af vores forskningsresultater, men bogen udspringer af en anden problemstilling. De nordiske lande har et unikt velfærdssystem. De er enestående med en social forsørgelsesmodel, der bygger på et universelt princip (en ret, alle har) frem for et forsikringsprincip. De udmærker sig ved gratis uddannelse og lægehjælp. De nordiske velfærdsmodeller er indrettet efter en anden forestilling om forholdet mellem stat og individ end andre velfærdsstater. Samtidig er de nordiske lande de eneste i verden, der efter reformationen fik en form for statslutheranisme og blev det, man med lidt god vilje kan kalde monokonfessionelle. I Norden blev lutherdommen statsreligion, og kirken smeltede mere eller mindre sammen med staten. Lutherdom blev i Danmark den eneste tilladte religion (med enkelte undtagelser) frem til Grundloven i 1849 og er stadig absolut dominerende. Mange har ment, at der var en sammenhæng mellem lutherdom og de nordiske velfærdssystemer, men kun få har undersøgt, om den historiske udvikling kan sandsynliggøre koblingen. Mange faktorer har spillet ind i udformningen af de nordiske velfærdsmodeller, og ofte undersøges de som et produkt af politiske processer i det 20. århundrede. Vi argu-

menterer i bogen her for, at man skal kigge længere tilbage i historien for at forstå velfærdsstatens rødder.

Forskere har peget på, hvordan den lutherske teologi rummede muligheden for demokrati gennem ligestilling af mennesket over for Gud. Lutherdommens ligestilling af mennesket for Gud adskiller sig fra den katolske kirkes hierarki med gejstligheden placeret tættere på Gud end andre mennesker. Forskere har også peget på, hvordan den lutherske teologi rummede potentiale for ligestilling for kvinder gennem både ligestillingen over for Gud og ophøjelsen af ægteskabet og husstanden som idealet for det fromme liv – til forskel fra den katolske kirke, hvor klosterlivet var mere helligt end hverdagslivet i en husstand. Omvendt har kvindens placering i husstanden også været brugt som argument for, at lutherdommen betød en forringelse af kvindernes position i samfundet, fordi alternativet i nonneklostrene forsvandt. Lutherdommen er ligeledes blevet tolket som en religion, der styrkede patriarkatet og den hierarkiske samfundsstruktur gennem et syn på de mandlige autoriteter som Guds stedfortrædere på jorden og dermed pligten til altid at adlyde ens foresatte (manden).

Uenigheder om, hvorvidt lutherdommen bidrog positivt eller negativt til samfundsudviklingen, er ofte strandet på diskussioner om, hvorvidt den lutherske teologi kunne bruges som argument for henholdsvis det ene eller det andet synspunkt. Sjældent er det undersøgt, hvordan teologien blev omsat til levet virkelighed og dermed konkret prægede samfundet. Det gælder også diskussionen om, hvordan reformation og lutherdom formede den del af samfundet, der blev til velfærdsstaten, måden, hvorpå staten og samfundet tog sig af de syge, de svage, de fattige, ansvaret for uddannelse, for ægteskabet og familielivet. Forskere har afvist koblingen mellem lutherdom og velfærdsstat, fordi de mente, at reformationen umiddelbart førte til forværrede vilkår for de fattige, da den katolske kirkes forsorgssystemer brød sammen efter 1536. Det forhindrede imidlertid ikke i sig selv, at der efterfølgende blev skabt et andet system, som lagde grunden til vores nutidige velfærdsmodel. Det er en udbredt misforståelse, at Luther med sit opgør med gerningsretfærdigheden i den katolske kirke frisatte mennesket fra at gøre gode gerninger. Den misforståelse er blevet imødegået med en understregning af netop næstekærlighedens betydning

i lutherdommen, også i relation til den fattige. Teologisk kan lutherdommens syn på næstekærlighed ses som et udtryk for, at den passive modtagelse af troen og frelsen fra Gud skal gives videre til næsten. Guds nåde over for synderen skal gentages over for den fattige og andre med behov for hjælp. Det kan være en del af nøglen til velfærdsstaten sammen med det ansvar for uddannelse og familieliv, som staten også overtog med reformationen.

Religionens indflydelse kan aldrig isoleres fra andre faktorer, der påvirker samfundets udvikling. Men religionen er ofte blevet overset, når historikere skulle forklare udviklingen. Med denne bog argumenterer vi for, at den lutherske teologi rummer nogle centrale sociale forestillinger, hvis indflydelse kan efterspores. Derfor sætter vi spotlyset på at følge linjer fra centrale dele af den lutherske teologi gennem den historiske udvikling frem til velfærdsstaten. Det sker på bekostning af andre forklaringer af reformationens betydning og velfærdsstatens fremvækst.

Ved at fokusere på de sociale forestillinger, der følger med de religiøse ideer, frem for på de religiøse ideer og teologien alene, undgår vi at reducere religionens mulige indflydelse til de forhold i livet, hvor folk er opmærksomme på dem, eller til de udsagn, der direkte kan spores tilbage til det religiøse. I stedet undersøger vi, hvordan den kristne kulturarv og den lutherske teologi har præget vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejdets betydning og den kristne opdragelse af både børn og fattige. Vi undersøger, hvordan centrale sociale forestillinger fra lutherdommen trækker linjer fra reformationen gennem det tidlig moderne, enevældige samfund og ind i det tidlige demokrati i begyndelsen af det 20. århundrede.

Bogen er et argument for, at nutidens opfattelse af, hvad samfundet skal, og hvad den enkelte skal, af ligestilling og kønsnormer og af ret og pligt kun kan forstås tilbundsgående i et historisk perspektiv. Den er også et argument for, at vi har brug for det historiske blik og for viden om, hvordan vores nutidige forståelse er formet af et fortidigt perspektiv, som også rummer en kristen kulturarv. Bogen er ikke et argument for et ideal om sammenkobling af det kristne og det danske, men for at bevidstheden om den kristne kulturarv er nødvendig, hvis vi skal se og forstå, hvad det er, vi er i gang med at ændre; hvad det er, der er under pres, og hvor det er, vi gerne vil hen.

De enkelte kapitler er del af et sammenhængende argumenter, men er også skrevet, så de kan læses hver for sig. Mellem hvert kapitel findes et kort mellemstykke, som præsenterer den samfundsmæssige sammenhæng for det enkelte kapitel. Sidst i bogen præsenteres den litteratur og forskning, som bogen bygger på.

Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling, som blev finansieret gennem Danmarks Frie Forskningsfond i forbindelse med Reformationsjubilæet i 2017. Vi takker for den støtte til vores forskning; uden den havde der ikke været nogen bog. Forskningen er blevet udført inden for rammerne af det tværfaglige center LUMEN, Center for the Study of Lutheran Theology and Confessional Societies. Vi vil også gerne takke Aarhus Universitet og Institut for Kultur og Samfund for den støtte til vores forskningsmiljø, som centeret repræsenterer. En lang række kollegaer både lokalt, nationalt og internationalt har gennem årene bidraget til vores forskning med gode og kritiske diskussioner og perspektiver. Vi er meget taknemmelige for den støtte og de udfordringer, vi har fået undervejs. Uden kollegaer, der har brugt tid på at give os med- og modspil, var bogen ikke blevet den samme. Navnlig det tætte samarbejde med Urban Claesson og Karin Hassan Jansson fra Uppsala Universitet, som vi sideløbende har samarbejde med om forskelle og ligheder mellem Sverige og Danmark, har spillet en stor rolle i skærpelsen af bogens pointer. Helt konkret vil vi gerne rette en stor tak til Per Ingesman og Niels Wium Olesen for en grundig og kompetent gennemlæsning af manuskriptet, ligesom vi er Henrik Okkels og forlagsredaktør Anette Stoffersen en stor tak skyldig for at bidrage til at fjerne de værste knaster i den sproglige formidling af forskningen, og til stud.mag. Bjarke Hellemann Weiss for hjælp med tilretning af manuskriptet. Endelig vil vi gerne sige tak til Aarhus Universitets Forskningsfond, Den Hielmstierne-Rosencronske Stiftelse og G.E.C. Gads Fond, der med deres støtte har muliggjort publicering af bogen.

Nina J. Koefoed og Bo Kristian Holm