Pligt og omsorg

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 6

05.07.2021 11.05

REDIGERET AF NINA JAVETTE KOEFOED OG BO KRISTIAN HOLM

PLIGT OG OMSORG – velfærdsstatens lutherske rødder

GADS FORLAG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 7

05.07.2021 11.05

INDHOLD FORORD 12

8

REFORMATIONEN I DANMARK

16

INDLEDNING. PÅ SPORET AF VELFÆRDSSTATENS DYBE RØDDER

19

Sociale forestillinger

23

Forskningen i reformationens samfundsmæssige betydning

25

Et luthersk samfund

29

REFORMATIONEN SLÅR IGENNEM

36

KAPITEL 1. ET NYT GUDSFORHOLD OG DETS KONSEKVENSER

39

Reformationens radikale ændring af gudsforholdet

42

Et opgør og en ny skelnen mellem det indre og det ydre menneske

46

Retfærdiggørelse og skabelsesteologi hos Melanchthon og Luther

48

En ny retning i gudsforholdet

51

Toregimentelære og trestandslære

53

Reformationens metaforer som baggrund for nye sociale forestillinger

59

Det almene præstedømme

62

Reformationen og antikkens herskeridealer

62

Idealet om den kristne fyrste

66

Perspektiver: Den Augsburgske Bekendelse som læremæssigt grundlag

69

FRA REFORMATION TIL ENEVÆLDE

76

KAPITEL 2. EN LUTHERSK AUTORITET I DANSK ENEVÆLDE

79

Den enevældige konges religiøse forpligtelse

84

Bugenhagens teologi og Kirkeordinansen

86

Kongeideologi med humanistisk og luthersk baggrund

89

Varetagelse af enevældens religiøse pligt

92

Lovgivning som ramme for gode gerninger

97

Perspektiver: Den nye autoritetsforståelse

101

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 8

05.07.2021 11.05

PRÆSTEN OG DEN KRISTNE BØRNELÆRDOM

102

KAPITEL 3. DEN KRISTNE OPDRAGELSE I 1700-TALLETS DANMARK

105

Borgere i en konfessionel stat

107

Katekismen som barnemad

108

Mennesket er bestemt af synd og tillid

109

Samfundet er bestemt af synd og tillid

113

Den kristne opdragelse i lyset af Luthers menneskeforståelse

116

Landsdækkende oplæring i katekismen under statspietismen

117

Samfundet er et fællesskab af syndere

121

Lovopfyldelse ved kærlighedens tvang

124

Katekismusindøvelse som formidler mellem læren og livet

126

At indtage Ordet gennem indøvelse

129

Perspektiver: Tillidsvækkende opdragelse

132

1700-TALLETS HUSSTANDSSAMFUND

134

KAPITEL 4. DEN LUTHERSKE HUSSTAND

137

Ægteskabets pligter

142

Ægteskabets regulering

145

Ægteskabet i tugthuset

149

En kristen husstand

152

Børns opdragelse

155

Børn i tugthus

159

Perspektiver: Den gode husstand frem mod 1800-tallet

162

INDHOLD

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 9

9

05.07.2021 11.05

DANMARK I EUROPA

166

KAPITEL 5. DEN LUTHERSKE ARBEJDSETIK I DANMARK

169

Arbejdsetik 171

10

Sindelagsetikken i det danske kongerige

175

Korpsåndens sammenbrud og genordning

178

Organiseringens reorganisering

180

Ikke kun én protestantisk arbejdsetik

182

Arbejdet mellem kald, vilje og lydig pligt

184

Katolsk samarbejdsetik

189

Nadverens liturgi som samarbejdsetik

191

Enevældens tyngde

199

Perspektiver: Arbejde som folkets opium?

201

DEN SOCIALE UDVIKLING

206

KAPITEL 6. EN KRISTEN FORSØRGELSE AF ALLE FATTIGE

209

Forestillingerne bag statens omsorg for og opdragelse af fattige voksne

214

Myndighedernes pligt til at anvise og kræve arbejde

217

Tugthusene som redskaber til forsørgelse, arbejde og opdragelse

220

En statsorganiseret kristen forsørgelse

226

Fattigforsorg som gensidige pligter, moral og tilsyn

229

Principperne bag statens omsorg for og opdragelse af fattige børn

232

Børnehuse, tugthuse og skoler til fattige børns opdragelse og forsørgelse

234

Perspektiver: Den vedvarende gensidighed imellem stat og fattig

236

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 10

05.07.2021 11.05

1800-TALLET 240 KAPITEL 7. EN LUTHERSK VELFÆRDSSTAT?

243

Grundlovens politiske medborgerskab

245

Grundlovens sociale medborgerskab

249

Fattigloven i 1800-tallet

251

Differentieret offentlig hjælp

254

Den private velgørenhed

256

1890’ernes sociale reformer

263

Kvindelig stemmeret og kønnet politisk medborgerskab

264

Perspektiver: Den fortsatte samfundsprægning

268

AFSLUTNING. VELFÆRDSSTATENS LUTHERSKE RØDDER

271

LITTERATURGENNEMGANG 281 LITTERATUR 302 KILDER 313 BILLEDOPLYSNINGER 314 FORFATTERBIOGRAFIER 316

INDHOLD

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 11

11

05.07.2021 11.05

FORORD

Det er vores håb, at denne bog kan blive et bidrag til nogle af nutidens vigtige diskussioner. De nordiske samfund bliver ude i verden berømmet for deres velfærdsmodel, tillidskultur, lave korruptionsniveau – og et højt niveau af lykke blandt deres indbyggere. Men landenes forskellige måder at tackle coronapandemien på har i stigende grad gjort os opmærksomme også på forskellene mellem de nordiske lande. I Danmark havde vi ved pandemiens udbrud politiske autoriteter, der mente, at de havde et ansvar, og derfor tog det. Vi så samtidig en befolkning, der i meget høj grad havde tillid til de politiske autoriteter – og ikke mindst til, at deres beslutninger var taget med det fælles bedste for øje. I mange lande var der en udbredt mistro til myndighedernes håndtering af pandemien, ofte ud fra en forestilling om, at de først og fremmest handlede for at tjene egne interesser. Det så vi kun i meget ringe udstrækning i Danmark.

Med denne bog om velfærdsstatens lutherske rødder bidrager vi med en del af svaret på, hvad der gennem historien har formet den autoritetsforståelse, der både rummer myndighedernes pligt og befolkningens tillid til autoriteternes hensigter. Dette har betydning for den måde, vi som befolkning reagerer på i kriser som den i skrivende stund aktuelle.

Coronapandemien har aktualiseret nogle af vores forskningsresultater, men bogen udspringer af en anden problemstilling. De nordiske lande har et unikt velfærdssystem. De er enestående med en social forsørgelsesmodel, der bygger på et universelt princip (en ret, alle har) frem for et forsikringsprincip. De udmærker sig ved gratis uddannelse og lægehjælp. De nordiske velfærdsmodeller er indrettet efter en anden forestilling om forholdet mellem stat og individ end andre velfærdsstater. Samtidig er de nordiske lande de eneste i verden, der efter reformationen fik en form for statslutheranisme og blev det, man med lidt god vilje kan kalde monokonfessionelle. I Norden blev lutherdommen statsreligion, og kirken smeltede mere eller mindre sammen med staten. Lutherdom blev i Danmark den eneste tilladte religion (med enkelte undtagelser) frem til Grundloven i 1849 og er stadig absolut dominerende. Mange har ment, at der var en sammenhæng mellem lutherdom og de nordiske velfærdssystemer, men kun få har undersøgt, om den historiske udvikling kan sandsynliggøre koblingen. Mange faktorer har spillet ind i udformningen af de nordiske velfærdsmodeller, og ofte undersøges de som et produkt af politiske processer i det 20. århundrede. Vi argu-

12

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 12

05.07.2021 11.05

menterer i bogen her for, at man skal kigge længere tilbage i historien for at forstå velfærdsstatens rødder.

Forskere har peget på, hvordan den lutherske teologi rummede muligheden for demokrati gennem ligestilling af mennesket over for Gud. Lutherdommens ligestilling af mennesket for Gud adskiller sig fra den katolske kirkes hierarki med gejstligheden placeret tættere på Gud end andre mennesker. Forskere har også peget på, hvordan den lutherske teologi rummede potentiale for ligestilling for kvinder gennem både ligestillingen over for Gud og ophøjelsen af ægteskabet og husstanden som idealet for det fromme liv – til forskel fra den katolske kirke, hvor klosterlivet var mere helligt end hverdagslivet i en husstand. Omvendt har kvindens placering i husstanden også været brugt som argument for, at lutherdommen betød en forringelse af kvindernes position i samfundet, fordi alternativet i nonneklostrene forsvandt. Lutherdommen er ligeledes blevet tolket som en religion, der styrkede patriarkatet og den hierarkiske samfundsstruktur gennem et syn på de mandlige autoriteter som Guds stedfortrædere på jorden og dermed pligten til altid at adlyde ens foresatte (manden).

Uenigheder om, hvorvidt lutherdommen bidrog positivt eller negativt til samfundsudviklingen, er ofte strandet på diskussioner om, hvorvidt den lutherske teologi kunne bruges som argument for henholdsvis det ene eller det andet synspunkt. Sjældent er det undersøgt, hvordan teologien blev omsat til levet virkelighed og dermed konkret prægede samfundet. Det gælder også diskussionen om, hvordan reformation og lutherdom formede den del af samfundet, der blev til velfærdsstaten, måden, hvorpå staten og samfundet tog sig af de syge, de svage, de fattige, ansvaret for uddannelse, for ægteskabet og familielivet. Forskere har afvist koblingen mellem lutherdom og velfærdsstat, fordi de mente, at reformationen umiddelbart førte til forværrede vilkår for de fattige, da den katolske kirkes forsorgssystemer brød sammen efter 1536. Det forhindrede imidlertid ikke i sig selv, at der efterfølgende blev skabt et andet system, som lagde grunden til vores nutidige velfærdsmodel. Det er en udbredt misforståelse, at Luther med sit opgør med gerningsretfærdigheden i den katolske kirke frisatte mennesket fra at gøre gode gerninger. Den misforståelse er blevet imødegået med en understregning af netop næstekærlighedens betydning

FORORD

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 13

13

05.07.2021 11.05

i lutherdommen, også i relation til den fattige. Teologisk kan lutherdommens syn på næstekærlighed ses som et udtryk for, at den passive modtagelse af troen og frelsen fra Gud skal gives videre til næsten. Guds nåde over for synderen skal gentages over for den fattige og andre med behov for hjælp. Det kan være en del af nøglen til velfærdsstaten sammen med det ansvar for uddannelse og familieliv, som staten også overtog med reformationen.

Religionens indflydelse kan aldrig isoleres fra andre faktorer, der påvirker samfundets udvikling. Men religionen er ofte blevet overset, når historikere skulle forklare udviklingen. Med denne bog argumenterer vi for, at den lutherske teologi rummer nogle centrale sociale forestillinger, hvis indflydelse kan efterspores. Derfor sætter vi spotlyset på at følge linjer fra centrale dele af den lutherske teologi gennem den historiske udvikling frem til velfærdsstaten. Det sker på bekostning af andre forklaringer af reformationens betydning og velfærdsstatens fremvækst.

Ved at fokusere på de sociale forestillinger, der følger med de religiøse ideer, frem for på de religiøse ideer og teologien alene, undgår vi at reducere religionens mulige indflydelse til de forhold i livet, hvor folk er opmærksomme på dem, eller til de udsagn, der direkte kan spores tilbage til det religiøse. I stedet undersøger vi, hvordan den kristne kulturarv og den lutherske teologi har præget vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejdets betydning og den kristne opdragelse af både børn og fattige. Vi undersøger, hvordan centrale sociale forestillinger fra lutherdommen trækker linjer fra reformationen gennem det tidlig moderne, enevældige samfund og ind i det tidlige demokrati i begyndelsen af det 20. århundrede.

Bogen er et argument for, at nutidens opfattelse af, hvad samfundet skal, og hvad den enkelte skal, af ligestilling og kønsnormer og af ret og pligt kun kan forstås tilbundsgående i et historisk perspektiv. Den er også et argument for, at vi har brug for det historiske blik og for viden om, hvordan vores nutidige forståelse er formet af et fortidigt perspektiv, som også rummer en kristen kulturarv. Bogen er ikke et argument for et ideal om sammenkobling af det kristne og det danske, men for at bevidstheden om den kristne kulturarv er nødvendig, hvis vi skal se og forstå, hvad det er, vi er i gang med at ændre; hvad det er, der er under pres, og hvor det er, vi gerne vil hen.

14

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 14

05.07.2021 11.05

De enkelte kapitler er del af et sammenhængende argumenter, men er også skrevet, så de kan læses hver for sig. Mellem hvert kapitel findes et kort mellemstykke, som præsenterer den samfundsmæssige sammenhæng for det enkelte kapitel. Sidst i bogen præsenteres den litteratur og forskning, som bogen bygger på.

Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling, som blev finansieret gennem Danmarks Frie Forskningsfond i forbindelse med Reformationsjubilæet i 2017. Vi takker for den støtte til vores forskning; uden den havde der ikke været nogen bog. Forskningen er blevet udført inden for rammerne af det tværfaglige center LUMEN, Center for the Study of Lutheran Theology and Confessional Societies. Vi vil også gerne takke Aarhus Universitet og Institut for Kultur og Samfund for den støtte til vores forskningsmiljø, som centeret repræsenterer. En lang række kollegaer både lokalt, nationalt og internationalt har gennem årene bidraget til vores forskning med gode og kritiske diskussioner og perspektiver. Vi er meget taknemmelige for den støtte og de udfordringer, vi har fået undervejs. Uden kollegaer, der har brugt tid på at give os med- og modspil, var bogen ikke blevet den samme. Navnlig det tætte samarbejde med Urban Claesson og Karin Hassan Jansson fra Uppsala Universitet, som vi sideløbende har samarbejde med om forskelle og ligheder mellem Sverige og Danmark, har spillet en stor rolle i skærpelsen af bogens pointer. Helt konkret vil vi gerne rette en stor tak til Per Ingesman og Niels Wium Olesen for en grundig og kompetent gennemlæsning af manuskriptet, ligesom vi er Henrik Okkels og forlagsredaktør Anette Stoffersen en stor tak skyldig for at bidrage til at fjerne de værste knaster i den sproglige formidling af forskningen, og til stud.mag. Bjarke Hellemann Weiss for hjælp med tilretning af manuskriptet. Endelig vil vi gerne sige tak til Aarhus Universitets Forskningsfond, Den Hielmstierne-Rosencronske Stiftelse og G.E.C. Gads Fond, der med deres støtte har muliggjort publicering af bogen.

Nina J. Koefoed og Bo Kristian Holm

FORORD

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 15

15

05.07.2021 11.05

REFORMATIONEN I DANMARK Reformationen var en langstrakt proces, der for alvor

fordi han deltog som holstensk hertug. Da Luther

tog sin begyndelse i 1517, da Martin Luthers 95 teser

offentliggjorde sine 95 teser, bragte det ham på

mod den katolske kirkes afladspraksis blev slået op på

kollisionskurs med paven i Rom. Af hensyn til den

kirkedøren i Wittenberg. Når 95 teser mod afladshan-

indre stabilitet i riget måtte den tysk-romerske kejser

del kunne ændre Europa både religiøst og politisk,

Karl 5. slå ned på det religiøse oprør, og derfor skulle

skyldtes det datidens sammenvævning af religion og

Luther i 1521 forsvare sine teologiske synspunkter ved

politik. Kirken havde sin egen organisation ved siden

rigsdagen i Worms. Blandt tilhørerne i Worms var den

af de forskellige staters verdslige styre. Den havde sit

danske konges fætter, Christian (senere Christian 3.),

centrum i Rom. Her fungerede pavens kurie bl.a. som

der i en alder af 18 år var på en større rejse i Tyskland.

øverste domstol i kirkelige sager. Samtidig udgjorde

I Danmark var de politiske og religiøse forhold

gejstligheden en politisk enhed i de enkelte lande.

komplicerede. Christian 2. havde i 1520 erobret store

Biskopperne rådede over store godsmængder og havde

dele af Sverige og ladet sig hylde som arvekonge over

i Danmark fx plads i rigsrådet. Det gav mange overlap

det svenske rige. Det var et forsøg på at genetablere

mellem kirke og stat, og op gennem middelalderen

Kalmarunionen, der havde samlet Norden under

havde paven i Rom og skiftende kejsere kæmpet om

dansk herredømme fra 1397 til reelt 1448. For at

magten, og om hvem der var kristenhedens øverste

befæste sin magt over Sverige havde Christian 2. i

leder. Set fra kirkens synspunkt kunne der kun være én

forbindelse med kroningsfestlighederne ladet over

kejser i Europa, ligesom der kun kunne være én pave.

80 svenskere, blandt dem to biskopper og en række

Til og med kejser Karl 5.s kroning i 1530 var det paven,

førende højadelsmænd, halshugge. De havde udgjort

der kronede kejseren, der således havde sin magt ”af

kernen i modstanden mod ham. En begivenhed, der er

Guds nåde”. Sådan forstod mange kejsere det også selv.

kendt som Det Stockholmske Blodbad. I mellemtiden

Danmark lå uden for kejserriget, men den danske

var en ung svensk adelsmand, Gustav Vasa, undslup-

konge var også hertug i Slesvig og Holsten, og Holsten

pet sit danske fangenskab på Kalø Slot. Han samlede

var et hertugdømme i Det Tysk-romerske Rige. Den

den svenske almue til oprør, og i 1523 måtte Christian

danske konge kunne deltage i rigsdagene i kejserriget,

2. opgive Sverige.

16

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 16

05.07.2021 11.05

Christian 2. var upopulær i Danmark på grund af

var skiftet fra den katolske til den evangeliske tro og

de skatter, han opkrævede for at kunne betale for sine

tilbage igen; det sidste måske mest i jagten på politiske

krige. Men adelen var også utilfreds med hans lov-

alliancemuligheder, der kunne hjælpe ham med at

givning. Christian 2. havde i 1522 gennemført et stort

genvinde den danske trone. I 1533 var han igen konver-

lovkompleks, der var inspireret af tidens humanistiske

teret til den evangeliske tro, og valget stod derfor reelt

og teologiske reformtanker og bl.a. styrkede bønder-

mellem to lutherske fyrster.

nes og borgernes retsstilling. Den jyske adel førte an

I første omgang valgte rigsrådet at udskyde det

i et oprør, hvor de afsvor deres troskabsed til kongen

umulige valg et år og selv regere landet i mellemtiden.

og allierede sig med kongens farbror, den senere

I 1534 udbrød der krig mellem en især sjællandsk og

Frederik 1. I 1523 måtte Christian 2. opgive kampen

skånsk fløj, der støttet af Lübeck prøvede at bringe

om den danske trone og drage i eksil. Herefter kronede

Christian 2. tilbage til magten, og en fynsk og jysk fløj,

rigsrådet Frederik 1. som konge. Da Christian 2. i 1531

der med hjælp fra hertugdømmerne og Nederlandene

forsøgte at generobre tronen, blev han fængslet og

støttede hertug Christian. Den sidste fløj blev den sej-

holdt i dansk fangenskab frem til sin død i 1559, først

rende i denne borgerkrig, Grevens Fejde. Christian 3.

på Sønderborg Slot og fra 1549 på Kalundborg.

blev valgt som konge, og den 30. oktober 1536 udstedte

Med kroningen af Frederik 1. blev den unge hertug Christian, der havde overværet rigsdagen i Worms,

han Den Københavnske Reces om reformationen.

Recessen var afslutningen på den borgerkrig, der

den oplagte arving til den danske krone. Christian

havde hærget landet i to år, og kulminationen på den

var i Worms blevet fascineret af både Luthers person

proces, der gik forud, hvor reformationens tanker

og hans teologi. Han var livet igennem i kontakt med

langsomt havde vundet indpas i riget. Med recessen

reformatorerne fra Wittenberg, ikke kun med Luther,

lagde Christian 3. ansvaret for borgerkrigen på de

men også med Melanchthon og Bugenhagen. Frederik

katolske biskopper og på rigsrådets beslutning om at

1. havde i sin håndfæstning lovet at bekæmpe refor-

udskyde kongevalget. Han fratog biskopperne deres

mationen, men fra midten af 1520’erne var han ikke

embeder og gods. Recessen slog fast, at der skulle ud-

helt afvisende over for reformationens tanker, og han

dannes præster, der kunne prædike den rette evangeli-

understøttede på flere måder den evangeliske sag, som

ske lære til folket. Og for at forhindre en gentagelse af

langsomt vandt indpas i riget i løbet af hans regerings-

borgerkrigen blev det understreget, at den kommende

tid. Frederik 1. gav således betydeligt mere frihed til de

konge skulle vælges i den regerende konges levetid, i

evangeliske, som man kaldte folk, der var inspireret af

praksis arvekongedømme.

den nye teologi, end han havde lovet rigsrådet.

Der er altså ingen tvivl om, at reformationens indførelse styrkede kongemagten økonomisk og politisk. Borgerkrigen gav Christian 3. mulighed for at følge sin sejr og kroning op med en række manifestationer af både egen magt og den nye evangelisk-lutherske tro. Adelen stod også delvist styrket tilbage. Den var nu den eneste stand med politisk magt og sad på alle pladser i rigsrådet. Konkurrencen fra gejstligheden var væk, men det samme var alliancemulighederne og de oplagte karrieremuligheder for adelige, som den katolske kirke havde været rig på.

Da Frederik 1. døde i 1533, var rigsrådets medlemmer uenige om, hvem der skulle efterfølge ham på tronen. Rådet bestod af de katolske biskopper og et antal repræsentanter for adelen, der både havde en katolsk og en protestantisk fløj. Valget stod mellem kongens søn, hertug Christian, med de kendte lutherske tilbøjeligheder og den fængslede Christian 2., hvis religiøse tilhørsforhold var mere usikkert. Hertug Christian havde som regerende hertug i en mindre del af Nordslesvig ligefrem gennemført en række reformer inspireret af Luthers ideer. Christian 2. derimod

R E F O R M A T I O N E N I D APX NM X XAXRXK

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 17

17 17

05.07.2021 11.05

18

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 18

05.07.2021 11.05

INDLEDNING

PÅ SPORET AF VELFÆRDSSTATENS DYBE RØDDER […] uden denne gensidige og frie kommunikation af pligter kan det menneskelige samfund nemlig slet ikke bevares. Og uden gensidige pligter kan venlighed ikke opretholdes, men snarere ulighed som i sig selv er uretfærdigt og fjendtligt mod naturen, da vi alle er født til at tage vare på hinanden. Derfor har juristerne ret, når de siger, at vi alle er naturligt forpligtet på gensidighed (Melanchthon: Philosophiae moralis epitome.

Studienausgabe III, 295).

NINA J. KOEFOED & BO KRISTIAN HOLM Reformationens teologi ændrede forståelsen af forholdet mellem Gud og menneske. Mennesket blev nu opfattet som ubetinget modtager af Guds nåde uden mulighed for at kunne påvirke sin egen frelse gennem handling.

Samtidig var reformationsteologernes sociallære fyldt med forestillinger om gensidighed i relationerne mellem mennesker, både hos Martin Luther (1483-1546) selv og hos Philipp Melanchthon (1497-1560), som det ses i citatet ovenfor. I denne bog vil vi undersøge, hvordan den nye forståelse af gudsforholdet og de sociale forestillinger om gensidighed har påvirket det

Maduddeling på Frederiksberg af L.A. Ring (1887). Kraftig befolkningstilvækst i byerne og manglen på socialt sikkerhedsnet for de fattigste skabte et stort behov for borgerskabets sociale arbejde, bl.a. uddeling af mad.

For borgerskabets kvinder blev det sociale hjælpearbejde et område, hvor deres husmoderlige egenskaber kunne anvendes til gavn for samfundet. Senere blev de egenskaber et argument for kvindernes deltagelse i det politiske liv, dvs. stemmeret og valgbarhed.

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 19

19

05.07.2021 11.05

Wolfgang Heimbachs portræt af Frederik 3. knælende, mens han modtager den himmelske velsignelse under Slaget ved Nyborg i den Anden Karl Gustav-krig (1658-1660). Frederik 3. var ikke til stede ved slaget, der anses som en af de afgørende danske sejre i krigen. Malet i 1659 inden krigens afslutning var portrættet en del af den danske krigspropaganda. Krigen endte med et sviende dansk nederlag, som Frederik 3. udnyttede som springbræt til enevældens indførelse.

danske samfund. Vi spørger, om den teologisk baserede moralfilosofi om gensidighed og menneskers pligt over for hinanden etablerede spor og sociale forestillinger, der kan bidrage til at forklare nogle af de samfundsmæssige logikker, som den danske velfærdsstat blev grundlagt på.

Vi sætter fokus på, hvilken betydning religionen har haft for den danske samfundsudvikling efter reformationen. Det betyder ikke, at vi argumenterer for, at religionen først fik betydning med reformationen. Vi argumenterer heller ikke for, at den alene har bestemt, hvordan det danske samfund ser ud i dag, men at den har spillet en ofte overset rolle. Vi argumenterer for, at en kristen kulturarv har været med til at forme de valg, der er blevet truffet gennem danmarkshistorien, og bidraget til at forme den vej, vi er gået. Vi mangler i dag viden om, hvordan vores samfund er formet af en kristen kulturarv, der først og fremmest er luthersk, hvordan Danmark er et ’luthersk samfund’. Det lutherske ser forskelligt ud, alt efter om man kigger på det i en teologisk betydning, en kulturel eller en social og politisk, men det er en af bogens pointer, at alle dele af samfundet på hver sin måde er præget af en luthersk arv.

Vi ønsker at tænke det teologiske og det historiske, det samfundsmæssige og det kulturelle sammen. Megen forskning i reformationens betydning

20

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 20

05.07.2021 11.05

ET NYT GUDSFORHOLD OG DETS KONSEKVENSER

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 21

·

KAPITEL 1

21

05.07.2021 11.05

har ud fra enkeltstående Luthercitater forsøgt at diskutere, om Luther var god eller mørk, om hans teologi pegede fremad eller bagud. Der bliver ofte lavet en kobling mellem nutidige samfundsforhold på den ene side og et udvalg af mere eller mindre løsrevne Luthercitater eller Luthers generelle teologiske synspunkter på den anden. Vi ønsker at nuancere den måde, hvorpå man kan forstå det komplekse forhold mellem religion og samfund, ved at undersøge forbindelseslinjerne mellem reformationens indførelse på den ene side og den moderne velfærdsstat på den anden. Vi håber, at vi på den måde kan bidrage til en mere vidensbaseret diskussion af, hvilken betydning lutherdommen har haft for udviklingen af det moderne samfund – og af, hvordan denne påvirkning har udviklet og formet sig forskelligt i alt fra lovgivning og samfundsforståelse til en kristen kulturarv, der trækker på bestemte forestillinger om fx autoritet og socialt ansvar. Vi taler gennem bogen om den lutherske konfession som den kirkeretning, der udspringer af reformationen i Wittenberg, og som sammenfattes i en række bekendelsesskrifter (konfessioner), der angiver hovedindholdet i den samlede lære. Reformationen resulterer i en opsplitning af Europa i flere forskellige konfessioner, hvor den romerskkatolske, den evangelisk-lutherske med udspring i Wittenberg, den reformerte med udspring i Sydtyskland og Schweiz og den anglikanske i England bliver de dominerende. I forlængelse heraf bruger vi betegnelserne konfessionelt samfund og konfessionel stat om stater og samfund, hvor en bestemt konfession præger samfundet på alle områder og niveauer.

Det er vigtigt også indledningsvis at påpege, at lutherdommen ikke er én ting eller én mand og heller ikke en entydig størrelse. Luthers egen tænkning pegede både i retning af en demokratisering, fordi alle mennesker var ligestillet over for Gud, og en hierarkisering gennem de sociale relationer og kravet om lydighed over for autoriteterne, der kulminerede i enevælden. Hans tænkning pegede både mod en underordning af kvinden gennem kønnede hierarkier og husstandens øgede betydning, og en frisættelse gennem tildeling af autoritet i husstanden og i troen. På den måde er det rigtigt, når mange forskere taler om reformationens dobbelte arv. Det afgørende er den anvendelse, teologien fik. Begge sider af lutherdommen har haft betydning for den danske samfundsudvikling til forskellige tider.

Derfor er det forkert at pege på et ensidigt virkningsforhold. Samtidig var

22

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 22

05.07.2021 11.05

Luther ikke den eneste lutherske reformator. Han var ikke alene, men en del af en teologisk samtale i Wittenberg, hvor Philipp Melanchthon og Johannes Bugenhagen (1485-1558) m.fl. også var vigtige stemmer. Vi skelner derfor i denne bog mellem lutherdom og luthersk teologi på den ene side og Luther og Luthers egen teologi på den anden. Med det første mener vi den teologi, der udviklede sig på baggrund af teologien i Wittenberg omkring Luther, og som tiden efter reformationen lod sig inspirere af.

Det er her vigtigt at påpege, at lutherdommen har set forskellig ud på forskellige steder og til forskellige tider. Således adskiller den teologiske påvirkning i fx nogle af de tyske lutherske fyrstendømmer sig fra den danske, der igen er forskellig fra den svenske. Det skyldes både, at forskellige teologiske traditioner har slået forskelligt igennem, og at forskellige aspekter af lutherdommen har fundet genklang i de enkelte lande og områder. Men det skyldes også forskellige politiske sammenhænge og dermed også samspillet mellem religion og politik. Det ser ud til, at lutherdommen fik større kulturel gennemslagskraft, hvor den fik lov til at sætte rammerne for autoriteterne i samfundet. Fx var det svært at gennemføre en luthersk forståelse af forholdet mellem verdslig og gejstlig øvrighed, hvor lutherdommen var en minoritetsreligion. Derfor er de nordiske samfund unikke, hvis man ønsker at undersøge sammenhængen mellem lutherdom og samfundsudvikling.

Kun her blev den evangelisk-lutherske tro koblet tæt sammen med staten som den eneste officielt tilladte religion.

Selvom Danmark i perioden fra reformationen til 1814 indgik i et dobbeltmonarki med Norge, og en væsentlig del af den historie, vi ridser op, derfor er fælles for de to riger, har vi valgt kun at inddrage kongeriget Danmark i vores fremstilling. Vi bruger bogen igennem betegnelsen staten, ikke i begrebets moderne forstand, men som kortform for kongemagten og dens lokale repræsentanter.

Sociale forestillinger Sociale forestillinger er et gennemgående begreb i bogen. Det er velegnet, når man skal undersøge vekselvirkningen mellem teologi og den samfundsmæssige udvikling. Begrebet sammenfatter de forestillinger, mennesker har med sig i deres liv i den nære og i den større verden. De sociale forestillinger

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 23

23

05.07.2021 11.05

omfatter både ens selvforståelse og ens forståelse af andre mennesker og af samfundet i sin helhed – herunder i særlig grad ens forventninger, ens pligter og ens rettigheder over for en selv og andre. Begrebet sociale forestillinger adskiller sig således fra mere socialteoretiske begreber, der bygger på bestemte teorier om menneskelig handling. Begrebet sociale forestillinger er i højere grad blot iagttagende og konstaterende. Det har som forudsætning en antagelse om, at der bag menneskers handlinger og tanker ligger forestillinger om, hvordan man bør indgå i samfundslivet, og at det er disse forestillinger, der bestemmer, hvad der er legitimt. Disse forestillinger kan naturligvis forandre sig over tid.

Ingen menneskelig diskurs er derfor fri for sociale forestillinger. De findes også i sociale teorier, fx den lutherske teologi, som kan sammenlignes med moderne socialteorier. For at disse sociale forestillinger kan brede sig ud i samfundet, forudsætter det imidlertid ikke, at det enkelte individ forstår den bagvedliggende sociale teori eller teologi i dybden; de sociale forestillinger kan formidles uafhængigt heraf. De sociale forestillinger, vi undersøger betydningen af i denne bog, er formet af den lutherske teologi, men formidles til den brede befolkning gennem blandt andet katekismens børnelærdom og lovgivningens rammer for korrekt adfærd. Fordi det er muligt at identificere bestemte sociale forestillinger som luthersk prægede, er det muligt at følge reformationens samfundsmæssige virkning også hos aktører, der ikke nødvendigvis selv har forstået deres katekismus i detaljer.

En væsentlig del af bogen handler om at identificere de sociale forestillinger i den lutherske teologi og de måder, hvorpå de blev spredt til den brede befolkning, mens enkelte kapitler behandler spørgsmålet om, hvordan befolkningen tog de sociale forestillinger til sig.

Begrebet sociale forestillinger er udviklet af sociale tænkere som Cornelius Castoriadis (1922-1997) og Charles Taylor (f. 1931), men har en interessant parallel i Luthers egen tankeverden. Luther beskriver et sted mennesket som ”et fornuftigt dyr med et fantaserende hjerte” (animal rationale habens cor fingens). Mennesket kan ikke undlade at gøre sig billeder.

For Luther vil det syndige menneske altid danne sig forkerte billeder, fx tro, at det med egne gerninger kan gøre sig fortjent til Guds nåde, eller billeder af Gud som en streng og ubarmhjertig dommer. Derfor gælder det for teologien om at opstille andre billeder, som mennesket kan kigge på med sit

24

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 24

05.07.2021 11.05

indre blik. Ikke tilfældigt kommer metaforer og billeder til at spille en stadig større rolle for reformatorerne, og metaforerne får deres egen dynamik. Forståelsen af denne ’billeddynamik’ er en væsentlig del af det samlede billede af reformationens prægning, og den gør det muligt at spore påvirkning også uden for den umiddelbart religiøse sammenhæng.

Forskningen i reformationens samfundsmæssige betydning Statens overtagelse af kirkens ejendom er ofte blevet tolket som udtryk for, at kongen kun gennemførte reformationen for at styrke sin egen magt. Det var en tilgang, der længe lagde låg på, at historiefaget overhovedet forholdt sig til religionens betydning for samfundet i det tidlig moderne Danmark.

Lutherdommens indførelse er i forlængelse heraf blevet set som kongens projekt, gennemført i modstrid med en katolsk adel. Man har ligeledes ment, at den brede befolkning skjult bag den statspåtvungne lutherske tro i århundreder holdt fast i den katolske lære eller elementer af den. Forholdet mellem gode gerninger og lutherdommens frelse ved tro alene har været centralt her, idet enhver henvisning til belønning fra Gud er blevet tolket som udtryk for et katolsk levn. I det hele taget er lutherdommen ofte blevet forstået som kongemagtens middel til at disciplinere befolkningen til lydige undersåtter. Disciplineringsperspektivet begrænser ofte forståelsen af lutherdommen til noget, der skulle væk, før oplysningstid og demokrati kunne skabe frie individer. Dermed bliver lutherdommens påvirkning identisk med en undertrykkende og disciplinerende mekanisme i modsætning til det, der fulgte bagefter.

De seneste godt 20 års forskning har imidlertid også interesseret sig for, hvordan den religiøst betonede lovgivning, der var disciplinerende som al lovgivning, også var med til at forme samfundsudvikling, kønsforståelse og moral. Den har undersøgt, hvordan den hekseforfølgelse, der for alvor tog fart under Christian 4., ikke kun fortæller historien om en kvindefjendsk religion, men også kan vise os, hvordan religiøse forståelser af synd og bod, af rigtigt og forkert, blev genforhandlet og indlejret i befolkningen, og hvordan autoritet blev forstået og udøvet. Eller hvordan regulering af befolkningens ægteskab og seksualitet i overensstemmelse med det sjette bud, du må ikke bedrive hor, har været med til at forme vores forståelser af

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 25

25

05.07.2021 11.05

26

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 26

05.07.2021 11.05

Reformationen blev endeligt gennemført af Christian 3. i 1536 efter afslutningen på Grevens Fejde, hvor kampen om den danske trone havde udspillet sig som en borgerkrig mellem en sjællandsk/skånsk fløj støttet af Lübeck og en fynsk/jysk fløj støttet af hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Her er Christian 3. afbildet uden for det belejrede København på et af de såkaldte Kronborgtapeter. Gobelinen blev vævet mellem 1581 og 1584 på bestilling af Frederik 2.

køn og forældreskab. Retshistorien er i det hele taget et af de felter inden for den historiske forskning, der har arbejdet ud fra en idé om religionens betydning. Ligeledes er forståelsen af, at staten udelukkende overtog kirkens ejendom for egen vindings skyld, blevet udfordret med en understregning af, at staten også overtog de sociale og moralske pligter med samfundsprægende konsekvenser.

Forskningen har også vist, hvordan lutherdommens krav om, at kongen skulle tage ansvar for befolkningens religiøse opdragelse, fik særlig betydning, når det blev forbundet med det teologiske budskab om det personlige gudsforhold. Det betød, at udbredelsen af læsefærdighed i Danmark til alle befolkningslag begyndte allerede i det tidlige 1600-tal, og fra starten af 1700-tallet gjaldt retten til skolegang også for fattige børn. Et perspektiv på den religiøse skolegang og opdragelse har taget form af undersøgelser af, hvor meget befolkningen så reelt havde lært af deres katekismus, når de blev overhørt af provst eller biskop ved de såkaldte visitatser. Undersøgelser af de enkelte præster har ligeledes vist, hvor forskellige varianter af den lutherske tro befolkningen i praksis mødte. Samtidig har forskningen argumenteret for betydningen af det religiøse og magiske som afgørende for i det hele taget at forstå det tidlig moderne Danmark.

Det personlige gudsforhold er blevet set som kimen til demokratisering og ligestilling. En udlægning, som omvendt har kaldt på nogle af de mest ophedede idéhistoriske og filosofiske diskussioner af, om Luthers teologi pegede frem mod netop demokrati og kvindefrigørelse, eller om den bremsede udviklingen ved at understøtte hierarkiske og patriarkalske sam-

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 27

27

05.07.2021 11.05

fundsstrukturer. Men også af, hvad der skabte det moderne samfund og det moderne menneske, og hvad forholdet mellem påvirkningen fra lutherdom og fra oplysningstiden har været. Forskningen har imidlertid også gennem begreber som ’katolsk oplysning’ og ’protestantisk oplysning’ understreget kontinuiteten mellem religion og oplysning og samtidig markeret, at oplysningstidens tanker blev tonet forskelligt i forskellige konfessionelle traditioner og dermed fik forskellige aftryk på samfundet.

Endelig har forskningen været optaget af forbindelserne mellem lutherdommen i Danmark og det danske velfærdssamfund. Man har peget på ligheden over for Gud som afgørende for udviklingen af universalismen. Ligeledes er mere jordnære faktorer som sognepræsternes lokale rolle som kongelige embedsmænd i opbygningen af den moderne stat blevet tillagt afgørende betydning. Men mange af diskussionerne inden for velfærdshistorien har enten set på, hvordan kirken og enkelte teologer forholdt sig til velfærdsstaten under dens opbygning, dvs. i det 20. århundrede, eller peget på lighedstræk mellem Luthers teologi og elementer i den nordiske velfærdsmodel, fx den kristne pligt til at hjælpe en nabo i nød uden at forvente noget til gengæld i det himmelske liv.

Desuden er der i sagens natur en stor kirkehistorisk forskning i reformationen og reformationens betydning i Danmark. Hvor det bredere historiefag betragter kirken som en større eller mindre del af den samlede historiske udvikling, så lægger kirkehistorien traditionelt sit primære fokus på kirkens og kristendommens historie og betragter samfundsudviklingen som et sidetema. De enkelte reformatorer har fået biografier, ligesom ændringerne i kirkebyggeri, liturgi, ritualer og bønspraksis har været genstand for forskningen. En central del af mange forskningsdiskussioner om reformationens betydning har været spørgsmålet om, hvorvidt den havde karakter af et brud mellem to epoker, eller om kontinuiteten hen over reformationen var vigtigere. Den diskussion omfatter både kirke- og kunsthistoriske emner som fx bønspraksis og epitafier, kulturhistoriske emner som folketro og mindepraksis, socialhistoriske felter som fattighjælpens organisering og kriminalitetshistoriske studier i vold, hekseforfølgelse og ægteskab.

Nærværende bog bygger på forskning, der er udarbejdet i forbindelse med forskningsprojektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling. Projektet blev støttet af en særbevilling gennem Det Frie Forskningsråd i forbindelse med re-

28

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 28

05.07.2021 11.05

formationsjubilæet og har resulteret i en lang række traditionelle forskningspublikationer. Redaktørerne bag denne bog har også redigeret antologien Lutheran Theology and the Shaping of Society: the Danish Monarchy as Example (Vandenhoeck & Ruprecht, 2018), hvor nogle af de samme tilgange til den lutherske teologi og dens betydning for dansk samfundsudvikling prøves af.

Her i bogen har vi valgt at fremstille resultaterne af vores forskning uden løbende litteraturreferencer for at fokusere på formidlingen. Til gengæld vil der til hvert kapitel være en kommenteret bibliografi over den litteratur, som kapitlet bygger på, og som er relevant for indholdet. Disse bibliografier findes under overskriften ”Litteraturgennemgang”. Her klargør vi vores position i feltet og giver inspiration til videre læsning om specifikke emner.

Som baggrund for indledningen og bogens mere begivenhedshistoriske mellemstykker præsenteres feltets brede fremstillinger og tendenser i forskningen, mens den litteratur, der er relevant for bogens enkelte kapitler, præsenteres der, hvor der konkret trækkes på den. Formålet med bogen er ikke at levere en bred og altomfattende analyse af hverken reformationens konsekvenser eller velfærdsstatens fremvækst, men at følge et spor fra reformationen til velfærdsstaten som et bidrag til en forklaring af, hvorfor velfærdsstaten i Norden har fået den udformning, den har.

Bagerst i bogen er de kilder, som bogen bygger på, samt den litteratur, der henvises til samlet i en litteraturliste for hele bogen. Citater fra ældre dansk litteratur er moderniseret af forfatterne, der også har oversat ikkedanske citater. I de tilfælde, hvor forfatterne har anvendt en eksisterende oversættelse, er disse gennemsete med blik på originalen.

Et luthersk samfund I denne bog argumenterer vi for, at det bliver mere meningsfuldt at diskutere reformationens betydning både generelt og konkret for den danske samfundsudvikling, hvis man tager udgangspunkt i en undersøgelse af kerneelementer i den lutherske teologi og de sociale forestillinger, som man kan læse ud af dem. Det er rimeligt at antage, at samfundet ikke blev påvirket gennem enkeltcitater fra Luthers mange tekster, men gennem det menneskesyn, det samfundssyn og de forestillinger om det sociale liv, der udsprang af teologien og på forskellig måde fandt vej ud i samfundet. De sociale forestillinger

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 29

29

05.07.2021 11.05

30

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 30

05.07.2021 11.05

På Lutherus Triumphans fra 1568 (ukendt kunstner) fremstilles Luther som helten, der med Guds ord alene og sammen med sine elever triumferer over paven i Rom. Reformationen var mange menneskers værk, men Luther blev omdrejningspunktet, og ofte blev personen Luther lige så vigtig som hans teologi, og han kom hurtigt til at lægge navn til kirker, der fulgte i sporet fra reformationen i Wittenberg.

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 31

31

05.07.2021 11.05

fra teologien kan øve indflydelse på samfundet ad forskellige kanaler, der ikke udelukker hinanden, men tværtimod må antages at forstærke hinanden: gennem de politiske systemer, gennem lovgivning, gennem det, befolkningen lærer om religionen og herfra omsætter til handlemønstre og forestillinger om rigtigt og forkert og sociale spilleregler. Når vi bruger begrebet sociale forestillinger, så er det ud fra den præmis, at det tydeliggør en mulig prægning også af sociale relationer, som ikke umiddelbart har direkte med religion at gøre. Når vi undlader at tale om religion som social disciplinering, er det især for at undgå de implikationer af delvist uretmæssig magtudøvelse, der følger med brugen af begrebet. Alle samfund er til alle tider underlagt social disciplinering efter herskende normer, og når disse normer er religiøse, virker religionen som en form for normsætter, der disciplineres ud fra. Det samme gør imidlertid tanker om demokrati, menneskeret og ligestilling, der blot er måder at indrette samfundet på, som vi i dag betragter som de rigtige og derfor ikke så ofte taler om som social disciplinering. Begrebet om social disciplinering bliver dermed upræcist, når vi skal forstå reformationens samfundsmæssige betydning.

Efter indledningen beskriver vi i kapitel 1, hvordan det lutherske samfund ser ud med et teologisk blik. Det undersøges, hvordan det nye gudsforhold hos Luther blev omsat i hans teologiske tekster til en samfunds- og verdensforståelse, der indeholdt tydelige forestillinger om, hvordan livet skulle leves, og hvad man kunne forvente af hinanden og sig selv. Samtidig præsenterer kapitlet den ’lutherske’ teologi som den teologi, der udsprang af det teologiske miljø i Wittenberg på Luthers tid. Et miljø og en teologisk tænkning, der også rummede Philipp Melanchthon og Johannes Bugenhagen. Sammen udformede de den teologi, der lagde grunden til de bekendelsesskrifter, der udgjorde grundlaget for den evangelisk-lutherske konfession, og deres teologi vedblev at være en ressource og målestok for eftertidens tolkninger af, hvad lutherdom var.

Når reformationens betydning for det danske samfund diskuteres, sker det ofte med fokus på perioden frem til enevældens indførelse i 1660. Det er et fokus, der vægter de umiddelbare forandringer efter reformationen og under Christian 4. Det er en pointe i denne bog, at den lutherske indflydelse på det danske samfund på mange måder kulminerede med enevældens indførelse, og at reformationens påvirkning skal undersøges i et længere

32

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 32

05.07.2021 11.05

perspektiv end til 1660 for at kunne afdækkes. Den kongelov, der blev givet i 1665 og udgjorde enevældens konstitution, forpligtede kongen politisk på Den Augsburgske Bekendelse, et af de centrale lutherske bekendelsesskrifter. Indtil da havde forpligtelsen været religiøs gennem Kirkeordinansen.

Selvom denne også forpligtede kongen som kirkens overhoved, var den politiske forpligtelse på at sikre, at landets indbyggere efterlevede den rette tro, helt tydelig med Kongeloven. Kapitel 2 undersøger derfor, hvordan forpligtelsen på Den Augsburgske Bekendelse afspejles i legitimeringen af kongens autoritet, i autoritetens sociale forpligtelser på alle samfundsniveauer og i lovgivningen. Lovgivning er en vej til at skabe dybt kulturelt indlejrede forståelser af rigtigt og forkert, af god moral, og betragtes her som et af de steder, hvor lutherdommens sociale forestillinger prægede samfundet.

Kapitlet argumenterer for, at der også i slutningen af 1700-tallet var sammenhæng mellem det, der forstås som kongens religiøse forpligtelse og lovgivningen. Det er et argument for, at centrale elementer af den lutherske sociallære blev videreført i lovgivning og samfundsforståelse som kristen kulturarv i en epoke, der traditionelt forstås som sekulariseret.

Etablering af skoler og en generel læsefærdighed, fordi befolkningen selv skulle kunne læse Guds ord, er udpeget som et af reformationens store samfundsmæssige bidrag. I Danmark blev Luthers Lille Katekismus obligatorisk børnelærdom med Kirkeordinansen 1537/39. Kapitel 3 undersøger derfor, hvad det var for en samfundsorden, og hvad det var for sociale forestillinger, børnene blev præsenteret for i denne katekismus. Den blev i forbindelse med indførelsen af den obligatoriske konfirmation i 1736 suppleret med biskop Erik Pontoppidans forklaring af katekismen, Sandhed til Gudfrygtighed udi en enfoldig og efter Mulighed kort, dog tilstrækkelig Forklaring over salig Doctor Morten Luthers liden Katekismus, fra 1737 (herefter benævnt Sandhed til Gudfrygtighed). Pontoppidans forklaring var statsautoriseret og blev i 1791 afløst af en anden statsautoriseret forklaring, nemlig biskop Balles Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion. De tre katekismer ses i kraft af deres centrale position som obligatorisk børnelærdom som repræsentative for den religiøst legitimerede samfundsorden, der blev undervist efter og prædiket i fra reformationen og op i 1800-tallet. Nogle steder læste man Luthers Lille Katekismus helt op i det 20. århundrede.

Kapitel 3 undersøger ud fra begreberne synd, tillid og autoritet den sam-

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 33

33

05.07.2021 11.05

fundsorden og de sociale forestillinger, som indbyggerne blev præsenteret for gennem katekismerne.

Husstanden var en central institution i hele det tidlig moderne Europa.

Men for Luther blev husstanden den eneste mulighed. Den katolske kirke rummede en mulighed for et alternativt liv, ovenikøbet et mere helligt liv, i klosteret, uden for familien og husstanden. I den lutherske sociallære leves det gode og det hellige liv i husstanden. Husstanden er en af de tre stænder i den lutherske trestandslære, der udgør en model for samfundets sociale strukturer og autoritetsrelationer. De to andre stænder er øvrigheden eller regeringsstanden og kirken eller lærestanden. Husstanden er den centrale.

Husstanden rummede ikke bare kernefamilien, men alle, der boede sammen med familien, dvs. slægtninge, tjenestefolk, lærlinge og andre logerende.

Alle sociale relationer byggede på det fjerde bud, du skal ære din far og din mor. Buddet skal forstås som en gensidig relation, hvor lydighedspligten hos de underordnede modsvares af sociale forpligtelser hos de overordnede, hos autoriteterne. Det gælder ikke kun i husstanden, men også i kirkestanden og i regeringsstanden, fordi alle autoriteter skal æres som forældre. Kapitel 4 undersøger, hvilke sociale forpligtelser husstandens autoriteter havde ifølge de religiøse normer, hvordan de afspejledes i lovgivningen, og hvordan de blev forstået og udøvet i praksis.

Arbejdet var centralt for Luther, ikke kun for de fattige, men for alle. Det var gennem arbejdet, at man tjente, ikke kun sit brød og sine medmennesker, men også Gud og øvrigheden. Max Weber forbandt i begyndelsen af det 20. århundrede den protestantiske etik med høj arbejdsmoral og forstod denne etik som grundlaget for kapitalismen. Webers udgangspunkt var imidlertid den calvinske teologi og den reformerte kirke. Kapitel 5 undersøger den lutherske betydning af arbejdet som en del af sociallæren og stiller skarpt på, hvordan Luther her adskilte sig fra Jean Calvin (1509-1564) og andre samtidige med fokus på samarbejdet som en del af den lutherske arbejdsetik. Desuden diskuteres det, i hvilket omfang den lutherske arbejdsetik har været med til at forme det moderne samfund.

Et af de områder, hvor autoritetens sociale forpligtelse kom til udtryk, var i fattighjælpen. Med reformationen overgik ansvaret for samfundets fattige og syge fra kirken til staten. Samtidig kunne man ikke længere få aflad for at give almisser til de fattige. I den katolske kirke var fattigdommen

34

PLIGT OG OMSORG

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 34

05.07.2021 11.05

dels prisværdig som en måde at gå i Jesu fodspor på (tiggermunkene), dels havde de fattige den funktion, at de rige fik aflad for deres synder og dermed kortere tid i skærsilden ved at give almisser. Luther afskaffede skærsilden og afladstanken med sine 95 teser i 1517. Samtidig gjorde han op med synet på fattigdom som noget positivt. Men det betød ikke, at man ikke længere skulle give til de fattige. Næstekærligheden og dermed pligten til at hjælpe næsten i nød er central i den lutherske teologi. De Ti Bud indeholder et alment og generelt forbud mod synd, men også en indirekte anvisning på de gode gerninger, man skylder sin næste. Det syvende bud, du må ikke stjæle, bliver også et bud om at hjælpe hinanden. Kapitel 6 behandler det statslige ansvar for fattige og tiggere, som var et resultat af reformationen, og som er indeholdt i den lutherske teologi. Kapitlet viser, hvordan alle fattige var omfattet af statens ansvar, og hvordan staten gennem tugt, forstået som opdragelse, forsøgte at gøre de fattige og tiggerne til gode borgere. Arbejdet var en central del af opdragelsen af de fattige og af den kristne pligt.

Kapitel 7 viser, hvordan den lutherske samfundsmodel i form af bestemte forståelser af autoriteten og dens sociale ansvar blev transformeret over i det demokrati, der langsomt etablerede sig i det 19. århundrede. Grundloven i 1849 udgør udgangspunktet for kapitlet. Den stemmeret, der blev indført i 1849, var en husbondvalgret, der byggede på den forståelse af husbondens autoritet og ansvar, som havde præget samfundet under enevælden. Samtidig garanterede Grundloven alle danske medborgere sociale rettigheder i form af forsørgelse og skole, rettigheder, individet i hvert fald delvist tidligere havde haft i husstanden. Samfundet blev en udvidet husstand for den politiske medborger, og det sociale ansvar fra husstanden flyttede implicit med ligesom retten til hjælp. Det betød, at staten efterhånden fik en mere central rolle i det sociale arbejde, og at det sociale ansvar blev politiseret.

Med politiseringen blev det sociale ansvar og de sociale kompetencer også grundlaget for kravet om kvindelig stemmeret, der i højere grad blev tildelt pga. sociale kompetencer, end pga. et argument om lige rettigheder. Dermed blev husstandsforståelsen med de sociale relationer og kønnede ansvarsområder grundlaget for både forståelsen af det politiske (demokratiet) og det sociale ansvar (velfærdsstaten) samt borgerens sociale rettigheder. Til sidst i bogen diskuteres det, hvad den lutherske kulturarv har betydet tidligere og betyder for samfundet i dag.

PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R

Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 35

35

05.07.2021 11.05