INDLEDNING. PÅ SPORET AF VELFÆRDSSTATENS DYBE RØDDER

INDLEDNING

PÅ SPORET AF VELFÆRDSSTATENS DYBE RØDDER

[…] uden denne gensidige og frie kommunikation af pligter kan det menneskelige samfund nemlig slet ikke bevares. Og uden gensidige pligter kan venlighed ikke opretholdes, men snarere ulighed som i sig selv er uretfærdigt og fjendtligt mod naturen, da vi alle er født til at tage vare på hinanden. Derfor har juristerne ret, når de siger, at vi alle er naturligt forpligtet på gensidighed (Melanchthon: Philosophiae moralis epitome. Studienausgabe III, 295).

NINA J. KOEFOED & BO KRISTIAN HOLM

Reformationens teologi ændrede forståelsen af forholdet mellem Gud og menneske. Mennesket blev nu opfattet som ubetinget modtager af Guds nåde uden mulighed for at kunne påvirke sin egen frelse gennem handling. Samtidig var reformationsteologernes sociallære fyldt med forestillinger om gensidighed i relationerne mellem mennesker, både hos Martin Luther (1483-1546) selv og hos Philipp Melanchthon (1497-1560), som det ses i citatet ovenfor. I denne bog vil vi undersøge, hvordan den nye forståelse af gudsforholdet og de sociale forestillinger om gensidighed har påvirket det Maduddeling på Frederiksberg af L.A. Ring (1887). Kraftig befolkningstilvækst i byerne og manglen på socialt sikkerhedsnet for de fattigste skabte et stort behov for borgerskabets sociale arbejde, bl.a. uddeling af mad. For borgerskabets kvinder blev det sociale hjælpearbejde et område, hvor deres husmoderlige egenskaber kunne anvendes til gavn for samfundet. Senere blev de egenskaber et argument for kvindernes deltagelse i det politiske liv, dvs. stemmeret og valgbarhed.

Wolfgang Heimbachs portræt af Frederik 3. knælende, mens han modtager den himmelske velsignelse under Slaget ved Nyborg i den Anden Karl Gustav-krig (1658-1660). Frederik 3. var ikke til stede ved slaget, der anses som en af de afgørende danske sejre i krigen. Malet i 1659 inden krigens afslutning var portrættet en del af den danske krigspropaganda. Krigen endte med et sviende dansk nederlag, som Frederik 3. udnyttede som springbræt til enevældens indførelse.

danske samfund. Vi spørger, om den teologisk baserede moralfilosofi om gensidighed og menneskers pligt over for hinanden etablerede spor og sociale forestillinger, der kan bidrage til at forklare nogle af de samfundsmæssige logikker, som den danske velfærdsstat blev grundlagt på.

Vi sætter fokus på, hvilken betydning religionen har haft for den danske samfundsudvikling efter reformationen. Det betyder ikke, at vi argumenterer for, at religionen først fik betydning med reformationen. Vi argumenterer heller ikke for, at den alene har bestemt, hvordan det danske samfund ser ud i dag, men at den har spillet en ofte overset rolle. Vi argumenterer for, at en kristen kulturarv har været med til at forme de valg, der er blevet truffet gennem danmarkshistorien, og bidraget til at forme den vej, vi er gået. Vi mangler i dag viden om, hvordan vores samfund er formet af en kristen kulturarv, der først og fremmest er luthersk, hvordan Danmark er et ’luthersk samfund’. Det lutherske ser forskelligt ud, alt efter om man kigger på det i en teologisk betydning, en kulturel eller en social og politisk, men det er en af bogens pointer, at alle dele af samfundet på hver sin måde er præget af en luthersk arv.

Vi ønsker at tænke det teologiske og det historiske, det samfundsmæssige og det kulturelle sammen. Megen forskning i reformationens betydning

har ud fra enkeltstående Luthercitater forsøgt at diskutere, om Luther var god eller mørk, om hans teologi pegede fremad eller bagud. Der bliver ofte lavet en kobling mellem nutidige samfundsforhold på den ene side og et udvalg af mere eller mindre løsrevne Luthercitater eller Luthers generelle teologiske synspunkter på den anden. Vi ønsker at nuancere den måde, hvorpå man kan forstå det komplekse forhold mellem religion og samfund, ved at undersøge forbindelseslinjerne mellem reformationens indførelse på den ene side og den moderne velfærdsstat på den anden. Vi håber, at vi på den måde kan bidrage til en mere vidensbaseret diskussion af, hvilken betydning lutherdommen har haft for udviklingen af det moderne samfund – og af, hvordan denne påvirkning har udviklet og formet sig forskelligt i alt fra lovgivning og samfundsforståelse til en kristen kulturarv, der trækker på bestemte forestillinger om fx autoritet og socialt ansvar. Vi taler gennem bogen om den lutherske konfession som den kirkeretning, der udspringer af reformationen i Wittenberg, og som sammenfattes i en række bekendelsesskrifter (konfessioner), der angiver hovedindholdet i den samlede lære. Reformationen resulterer i en opsplitning af Europa i flere forskellige konfessioner, hvor den romerskkatolske, den evangelisk-lutherske med udspring i Wittenberg, den reformerte med udspring i Sydtyskland og Schweiz og den anglikanske i England bliver de dominerende. I forlængelse heraf bruger vi betegnelserne konfessionelt samfund og konfessionel stat om stater og samfund, hvor en bestemt konfession præger samfundet på alle områder og niveauer.

Det er vigtigt også indledningsvis at påpege, at lutherdommen ikke er én ting eller én mand og heller ikke en entydig størrelse. Luthers egen tænkning pegede både i retning af en demokratisering, fordi alle mennesker var ligestillet over for Gud, og en hierarkisering gennem de sociale relationer og kravet om lydighed over for autoriteterne, der kulminerede i enevælden. Hans tænkning pegede både mod en underordning af kvinden gennem kønnede hierarkier og husstandens øgede betydning, og en frisættelse gennem tildeling af autoritet i husstanden og i troen. På den måde er det rigtigt, når mange forskere taler om reformationens dobbelte arv. Det afgørende er den anvendelse, teologien fik. Begge sider af lutherdommen har haft betydning for den danske samfundsudvikling til forskellige tider. Derfor er det forkert at pege på et ensidigt virkningsforhold. Samtidig var