indre blik. Ikke tilfældigt kommer metaforer og billeder til at spille en stadig større rolle for reformatorerne, og metaforerne får deres egen dynamik. Forståelsen af denne ’billeddynamik’ er en væsentlig del af det samlede billede af reformationens prægning, og den gør det muligt at spore påvirkning også uden for den umiddelbart religiøse sammenhæng.
Forskningen i reformationens samfundsmæssige betydning Statens overtagelse af kirkens ejendom er ofte blevet tolket som udtryk for, at kongen kun gennemførte reformationen for at styrke sin egen magt. Det var en tilgang, der længe lagde låg på, at historiefaget overhovedet forholdt sig til religionens betydning for samfundet i det tidlig moderne Danmark. Lutherdommens indførelse er i forlængelse heraf blevet set som kongens projekt, gennemført i modstrid med en katolsk adel. Man har ligeledes ment, at den brede befolkning skjult bag den statspåtvungne lutherske tro i århundreder holdt fast i den katolske lære eller elementer af den. Forholdet mellem gode gerninger og lutherdommens frelse ved tro alene har været centralt her, idet enhver henvisning til belønning fra Gud er blevet tolket som udtryk for et katolsk levn. I det hele taget er lutherdommen ofte blevet forstået som kongemagtens middel til at disciplinere befolkningen til lydige undersåtter. Disciplineringsperspektivet begrænser ofte forståelsen af lutherdommen til noget, der skulle væk, før oplysningstid og demokrati kunne skabe frie individer. Dermed bliver lutherdommens påvirkning identisk med en undertrykkende og disciplinerende mekanisme i modsætning til det, der fulgte bagefter. De seneste godt 20 års forskning har imidlertid også interesseret sig for, hvordan den religiøst betonede lovgivning, der var disciplinerende som al lovgivning, også var med til at forme samfundsudvikling, kønsforståelse og moral. Den har undersøgt, hvordan den hekseforfølgelse, der for alvor tog fart under Christian 4., ikke kun fortæller historien om en kvindefjendsk religion, men også kan vise os, hvordan religiøse forståelser af synd og bod, af rigtigt og forkert, blev genforhandlet og indlejret i befolkningen, og hvordan autoritet blev forstået og udøvet. Eller hvordan regulering af befolkningens ægteskab og seksualitet i overensstemmelse med det sjette bud, du må ikke bedrive hor, har været med til at forme vores forståelser af
PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R
Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 25
25
05.07.2021 11.05
