Luther ikke den eneste lutherske reformator. Han var ikke alene, men en del af en teologisk samtale i Wittenberg, hvor Philipp Melanchthon og Johannes Bugenhagen (1485-1558) m.fl. også var vigtige stemmer. Vi skelner derfor i denne bog mellem lutherdom og luthersk teologi på den ene side og Luther og Luthers egen teologi på den anden. Med det første mener vi den teologi, der udviklede sig på baggrund af teologien i Wittenberg omkring Luther, og som tiden efter reformationen lod sig inspirere af. Det er her vigtigt at påpege, at lutherdommen har set forskellig ud på forskellige steder og til forskellige tider. Således adskiller den teologiske påvirkning i fx nogle af de tyske lutherske fyrstendømmer sig fra den danske, der igen er forskellig fra den svenske. Det skyldes både, at forskellige teologiske traditioner har slået forskelligt igennem, og at forskellige aspekter af lutherdommen har fundet genklang i de enkelte lande og områder. Men det skyldes også forskellige politiske sammenhænge og dermed også samspillet mellem religion og politik. Det ser ud til, at lutherdommen fik større kulturel gennemslagskraft, hvor den fik lov til at sætte rammerne for autoriteterne i samfundet. Fx var det svært at gennemføre en luthersk forståelse af forholdet mellem verdslig og gejstlig øvrighed, hvor lutherdommen var en minoritetsreligion. Derfor er de nordiske samfund unikke, hvis man ønsker at undersøge sammenhængen mellem lutherdom og samfundsudvikling. Kun her blev den evangelisk-lutherske tro koblet tæt sammen med staten som den eneste officielt tilladte religion. Selvom Danmark i perioden fra reformationen til 1814 indgik i et dobbeltmonarki med Norge, og en væsentlig del af den historie, vi ridser op, derfor er fælles for de to riger, har vi valgt kun at inddrage kongeriget Danmark i vores fremstilling. Vi bruger bogen igennem betegnelsen staten, ikke i begrebets moderne forstand, men som kortform for kongemagten og dens lokale repræsentanter.
Sociale forestillinger Sociale forestillinger er et gennemgående begreb i bogen. Det er velegnet, når man skal undersøge vekselvirkningen mellem teologi og den samfundsmæssige udvikling. Begrebet sammenfatter de forestillinger, mennesker har med sig i deres liv i den nære og i den større verden. De sociale forestillinger
PÅ S P O R E T A F V E L FÆ R D S S TAT E N S DY B E R Ø D D E R
Pligt og omsorg_4 korr_HIGHRES.indd 23
23
05.07.2021 11.05
