Svineproducenten april 2020

Svineproducenten APRIL 2020

NR. 2

46. ÅRGANG

Vi klør på, mens Danmark er lukket ned - læs side 3

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 46. årgang 2020

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Udgiver Danske Svineproducenter Karetmagervej 9 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Redaktion Per Bardrum

Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Udgivelse Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Anne Wolfenberg Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Kontingent Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Jette Harnbjerg Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Kristoffer Hald Transportordfører Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 hedevang@skylinemail.dk

Markus Fiebelkorn

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

Layout

Reklamationer

MarkTing - 65 38 12 37 Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Jacob Drehn

Tryk

Projektleder Tlf. 7620 7955 Mobil: 6162 0559 jd@danskesvineproducenter.dk

www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Vi klør på, mens Danmark er lukket ned Den kinesiske kultur med både døde og levende dyr på åbne markeder, - noget, som i vores øjne i det hele taget spiller hazard med sundheden, gav verden endnu en hidtil ukendt virus. Denne gang af coronastammen.

Af Kim Heiselberg Så længe den blev i Kina, tog vi knap notits af den. Vi kan jo sædvanligvis ikke stole på de kinesiske statistikker. Men virkeligheden ændrede sig i takt med, at Norditalien blev lukket ned. Antallet af smittede steg også andre steder i Europa.

Verden skælvede omkring os. Ved det historiske pressemøde onsdag den 11. marts 2020 blev tingene så sat på plads.

Danmark lukkede ned. Medarbejdere i offentlige og private virksomheder blev sendt hjem. Vi svineproducenter fik genoprejsning oven på mange års hetz. Vores varer passerer støt og roligt over Europas grænser, som ellers er lukkede. Vi er et kritisk vigtigt erhverv for dansk økonomi. Ja, lad os håbe, Danmark husker det, når sundhedskrisen er ovre.

Statsministeren droppede den sædvanlige socialdemokratiske betonretorik og trådte definitivt ind i rollen som Danmarks statsminister. Forklarede myndigt og konkret, hvad strategien var, og hvorfor det var vigtigt at handle nu.

Støttet af sundhedsdirektør Søren Brostrøm, Danmarks

nye kendis, (ingen kan som han sige ”samfundet”) var hun helt åben omkring, at der ville være flere spørgsmål, end der var svar, men at prisen for at vente ville være ubetalelig. Statsministeren forsikrede også om, at der ville blive begået fejl. Det har vi forståelse for. Husk det, statsminister, når din regering hetzer vores erhverv. Vi vil alle det rigtige.

Ingen er fejlfri.

I skrivende stund er seddelpressen rødglødende. 125 milliarder kroner hældes ud af Nationalbanken. Samtlige partier støtter indsatsen for at redde dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser. En fond på 300 milliarder kr. er til rådighed. Derudover støtter de største danske fondsejede virksomheder mindre erhvervsdrivende – underleverandørerne. Fødevareproduktionen holder hjulene i gang.

Danmark er et landbrugsland. Vi producerer fødevarer.

Det har vi gjort i hundredvis af år, og det har gang på gang vist sig at stabilisere landets økonomi, så krisen ikke bider sig lige så hårdt fast som i lande med mere industri og mindre fødevareproduktion. Vi så det under 2. verdenskrig, og vi så det senest under finanskrisen. Nu ser vi det igen.

Mens landet er lukket ned, tjener vi penge ind til landet, penge, som der er så hårdt brug for i statskassen. Vi beder Danmark huske det i klimaeuforien, når det igen bliver hverdag. Fri os fremadrettet for dumstædige politiske holdninger uden faglig evidens. ●

4 Blækhuset: Avlen bør sadle om

26 Prisprognose: Skyer trækker op

6 PRRS-update: Hatting A/S søger konflikt

32 Spanien: De fleste ornegrise kastreres ikke,

8 To nye ansigter i Landsforeningens bestyrelse

og eksporten er enorm

10 Transport: Efter vi stævnede ministeren

34 Ny robot skal fremover teste danske hangrise for ornelugt

14 EPP: Et netværk for svineproducenter i Europa 18 De allermindste grise er en økonomisk klods om benet 22 Læserbrev: Hvorfor vil Danish Crown ikke have flere slagtesvin?

24 Badeforhold skal være etableret inden 1. juli

38 EU: Tetracyklin er et stuerent valg 41 Økonomiske konsekvenser af husdyr-MRSA 42 Nyt fra Seges Svineproduktion 46 Spørgekassen: Fup og fakta om regler

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

3

Avlen bør sadle om Af Jeppe Bloch Nielsen Efter godt et år i bestyrelsen er det blevet min tur til et lille skriv i Blækhuset.

Jeg kom ind i bestyrelsen i 2019, og efter vi endelig fik konstitueret os, endte jeg som næstformand.

Det har været meget spændende at komme med på holdet og utroligt interessant at kunne være med til at påvirke tingenes gang. Jeg er meget positivt overrasket over, hvor meget vi i Landsforeningen kan påvirke og hvor mange, der ønsker vores accept eller holdning til tingene.

I mine øjne skal Landsforeningen være klassens frække dreng, der tør og vil stå op for producenterne, specielt over for myndigheder og ”systemet” i form af L&F, DC, m.fl.

Vi som folkevalgte i Landsforeningen har vores individuelle holdninger til tingene, men vores meninger skulle gerne afspejle jer som medlemmer. Derfor er det meget vigtigt for os, at I medlemmer påvirker os med holdninger og meninger. Derfor, tøv ikke med at kontakte bestyrelse eller sekretariat med alt, hvad I har på hjerte.

Jeg vil benytte lejligheden til at slå et slag for vigtigheden af at få nye kræfter ind i bestyrelsen. Så hvis du overvejer at stille op til næste generalforsamling eller synes, det kunne være interessant, så tøv endelig ikke med at kontakte os eller bare opstille til den tid. Jeg drømmer om kampvalg igen. Til dem, der mener, vi er en ”soforening”, er der jo kun

jer til at ændre det – også selvom jeg ikke er enig i holdningen.

Dansk avl har sejret med at fremavle nogle søer, som kan føde +45 grise/årsso, men når det kommer til fravænning af egne grise, har vi meget langt til målet. For mange grise er for små eller svagfødte med høj dødelighed til følge. Forskningen viser øget dødelighed ved grise født under 1000 gram, og at disse grise har et svagere immunforsvar. Det er vel ikke utænkeligt, at det kan give øget frekvens af navlebrok og diverse virussygdomme? Begge dele giver stadig større og større udfordringer i vores besætninger. Det skyldes, at kvaliteten af de grise, vi får, er for ringe. Det er måske på tide, vi i avlen ikke kun fokuserer på regnearket (som afgør, hvad der er økonomisk fordelagtige avlsmål, red.)?

Jeg mener, der også skal være plads til at tage ting med i avlsprogrammet, som ikke figurerer i regnearket. For det er grotesk – ja, nærmest latterligt - at en LY-polt i dagens Danmark kun skal have 13 patter og samtidig føder +19 grise.

Når vi snakker om ”licens to produce”, mener jeg, det bliver stadig mere problematisk at kunne forsvare avlslinjen i Danmark.

Med den ene hånd har L&F på vores vegne lovet at levere på handlingsplanen for dyrevelfærd, og vi får tudet ørerne fulde af, at vi ikke gør det godt nok. Men med den anden hånd er det de selv samme folk, som laver de avlsmål, som - i min optik - ingen gang har på jorden. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

5

PRRS-sagen – sidste nyt

Hatting A/S søger konflikt

Af Per Bardrum

håndtere mange samtidige sager med små differencer og samtidig have talent for at kunne kommunikere med modparten.

Da Landsforeningen jo er en kamporganisation for svineproducenterne, og da Hatting A/S er ejet af landmænd (dog ikke længere udelukkende svineproducenter - desværre) var det vores erklærede mål at finde en løsning på denne ulykkelige sag – skabt af Hattings manglende omtanke på god smittebeskyttelse og rettidig omhu med kommunikation og blodprøvetest.

Derfor kontaktede vi Hattings advokat for at aftale en møderække, der kunne afdække omfang og tab, herunder Hattings produktansvar og forsikringsforhold.

PRRS-sagen fra sommeren 2019 er ikke så kompliceret, som Hatting A/S vil gøre det til.

Det er indiskutabelt, at en lang række sobesætninger er blevet inficeret med PRRS-virus af varianten, som først blev kaldt Hattingvarianten, men som senere belejligt er omdøbt til Horsensvarianten. Kært barn har mange navne, men det er et faktum, at Hatting A/S har leveret sæd med PRRS-virus.

Det skyldes, at der , Per Nyby Pedersen, revet af Hattings direktør rsk de un st tek af g dra Ud er tappet sæd fra orner, hos et LaDS-medlem atalog , som er modtaget i virksomhedens salgsk som havde viræmi – sætninger, der er ikke i dialog med de be er g ttin Ha .

20 20 rts den 4. ma altså PRRS i udbrud. . repræsenteret af LaDS Gentagne gange og senest den 4. marts 2020 forsøger Hatting at give indtryk af, at man er interesseret i at finde en mindelig løsning, som det fremgår af boksen her på siden. At Hatting skulle være interesseret i en mindelig løsning, er dog – desværre - ingenlunde tilfældet.

Sagens forløb Straks den ulykkelige situation med smitten via sæd fra Hatting blev kendt i sensommeren, gik Landsforeningen ind med støtte til dem af vores medlemmer, der blev ramt af det, der kunne være en økonomisk katastrofe.

Umiddelbart efter kontaktede vi på vegne af 24 medlemmer en af landets bedste advokater i denne kategori af sager. Advokaten har tidligere opnået gode resultater.

Blandt andet har han vundet en stor sag for minkproducenterne. Ud over at være skarp er det nødvendigt at kunne 6

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Fra forhandling til stævning

Den første date fik mildest talt en skidt fortsættelse. Vi fik vel en god gammeldags ”kurv”.

Hatting A/S fik god tid til at drøfte rammerne for en forligsmæssig løsning, men vendte tilbage med et underbud af dimensioner.

Ingen af de 24 svineproducenter, Landsforeningen repræsenterer, kunne se sig selv i dette såkaldte ”tilbud”, som de modtog med vantro øjne. Og så rejste der sig en begyndende kampgejst frem for den pragmatisme, alle indtil da havde formået at udvise.

Vores advokat måtte konstatere, at der ikke var mulighed for at forlige sagen på det foreliggende grundlag, og han blev anmodet om at udtage stævning i sagen. Nogle af vores 24 svineproducenter var indstillede på, at der blev indgået en suspensionsaftale, som ville kunne udsætte forældelsesfristen. Derfor spurgte vi Hatting, om de var indforståede med det.

En suspensionsaftale ville være ressourcebesparende og dermed en fordel for begge parter, idet man til at begynde med kunne nøjes med at føre en håndfuld sager. Eftersom de andre sager ikke ville blive forældede i mellemtiden, har

PRRS man - på baggrund af udfaldet af de første sager - mulighed for at indgå en aftale om de resterende sager eller tage udgangspunkt i de første principielle sager i retshandlingen for de resterende sager.

Men Hatting sagde nej til denne udstrakte hånd, og derfor er der ingen anden udvej end at føre 24 sager sideløbende, hvilket desværre vil være meget ressourcekrævende for begge parter.

Samtidig anmodede vi Hatting om at fremsende en oversigt over samtlige bestillinger foretaget af alle 24 svineproducenter, herunder med oplysning om, hvorvidt bestillingerne var foretaget telefonisk eller via hjemmesiden, - noget som Hatting A/S allerede havde fremsendt for fem svineproducenter, som Hatting selv havde udvalgt.

havde ansvarlige voksne sat sig sammen og fundet en løsning, så det ikke var 24 tilfældige svineproducenter, der skulle bære tabet af manglende omhu og rettidig kommunikation fra Hatting A/S. I skrivende stund har vi derfor noteret os, at Hatting A/S ikke ønsker at indgå suspensionsaftaler og har på den baggrund oplyst virksomhedens advokat om, at stævning for de skadelidte svineproducenter mod Hatting A/S er under udarbejdelse. Stævningen forventes indleveret senest primo maj – alt andet lige med coronasmitten (Covid19) i det danske samfund. Vi vil anmode om, at sagen henvises til behandling ved Vestre Landsret, hvor Hatting A/S tidligere er dømt for en tilsvarende forseelse.

Vi ser frem til, at retten hurtigt kan fastIngen imødekommenhed fra Hatting sætte ansvaret, så de ramte besætninger Selvom direktør Per Nyby Pedersen i sit produktkan få økonomisk kompensation hurtigst muligt katalog kalder Hatting for dialog- og løsningsparat, vendte oven på denne ulykkelige sag. virksomheden ikke mindre end koldt og kynisk tilbage I solidaritet har flere og flere af vores medlemmer medmed en kort besked: ”Hatting A/S har ikke ønske om at delt, at de ikke vil handle med Danish Agro, eftersom det indgå en suspensionsaftale. I forhold til din anmodning om åbenbart er virksomhedens moral at lade kunderne i stikoplysninger omkring dine klienters bestillinger hos Hatting ken. Vi kan kun håbe, at andelsgiganten kommer til fornuft A/S, er det oplysninger, som dine klienter er nærmest til at her i 11. time og indoplyse dig, hvortil jeg henleder drøftelser med viser”.

Landsforeningen Så langt rakte Hattings om en løsning, der samarbejdsvilje altså til en tilfredsstiller de løsning, der kunne spare sviramte besætninger, neproducenterne for arbejde og som i sidste og dyre advokatomkostninende sparer begge ger. parter for advokaDet er ufatteligt, at de to tomkostninger. store andelsselskaber, Danish Selv store virkAgro og Vestjyllands Andel, somheder kan der i sidste ende står bag være bekymrede KS-selskabet Hatting A/S, vil for en shitstorm. t erstat tale en svineproducen tidligere dømt til at be er S A/ g ttin Ha v ble r være sig selv bekendt. Det Nogle stemmer PRRS-virus. He at levere ornesæd med ning for det fulde tab ved g ttin Ha var aldrig sket, hvis ejerskabet med fødderne – e mt ten, der dø gelser underkendt af ret tin sbe ng eri lev gs ttin Ha havde ligget hos svineproduhvad gør du? ● - og erstatningsregler. indelige produktansvars alm de er eft S A/ centerne. I sådan et tilfælde SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

7

To nye ansigter i Landsforeningens bestyrelse Kristoffer Hald, 40 år, ”Hedevang” fra Bækmarksbro syd for Lemvig, og Joachim Clausen, 26 år, “Ledbjerggaard” ved Sorø blev valgt til bestyrelsen på generalforsamlingen i januar.

Kristoffer Hald søger dialog - Jeg glæder mig til at få mulighed for at præge udviklingen for erhvervet.

- Jeg føler, at Landsforeningen er mere dialogsøgende nu, end den har været under andre formænd, og det passer mig fint, for jeg er til den dialogsøgende linje, siger Kristoffer Hald (40) fra Bækmarksbro.

Har du nogen mærkesager, du vil arbejde for i foreningen?

- Nej, det har jeg ikke. Jeg glæder mig til at få større insiderviden om, hvad der sker i branchen, og så glæder jeg mig til at få mulighed for at præge udviklingen for erhvervet.

- Jeg er helt enig i linjen med at køre retssager på transport m.v., men ellers er jeg til den dialogsøgende linje i forhold til fx Landbrug & Fødevarer.

Alle smågrise til eksport Kristoffer Hald var 28 år, da han købte gården Hedevang ved Bækmarksbro i 2007, hvor der dengang var 700 søer. I 2018 udvidede Kristoffer besætningen til de 1.500 søer, der er i dag. Der er seks ansatte, og al jorden er bortforpagtet. Samtlige 52.000 smågrise går til eksport.

Kristoffer er gift med Christina, og de har tre døtre på hhv. 7, 10 og 12 år.

Kristoffer Hald træffes på tlf. 2362 2775 eller på e-mail: hedevang@skylinemail.dk. ●

8

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Joachim Clausen: - Vi skal sige fra - Jeg vil gerne være med til at præge erhvervet i den retning, jeg synes er rigtig. Derfor valgte jeg at stille op til Landsforeningens bestyrelse, forklarer Joachim Clausen (26) fra Midtsjælland.

- Jeg vil gerne være en del af udviklingen i stedet for, at man blot fortsætter, som man plejer.

- Vi skal søge progressive løsninger, men også sige fra, fastslår Joachim Clausen.

Noget af det, der især ligger ham på sinde, er at opnå ensartethed i kontrol af transportegnethed.

- Lige nu ved ingen, hvad der er rigtigt eller forkert. Hverken landmand eller transportør, og det, der dur den ene dag, bliver underkendt en anden dag. Det kan vi ikke være tjent med, uddyber han.

- Jeg vil gerne være med til at opnå ensartethed i kontrol af transportegnethed.

Full-line produktion Joachim Clausen var 21 år, da han i 2015 købte Ledbjerggaard ved Sorø, som huser 570 søer, og hvorfra der årligt produceres omkring 20.000 slagtesvin i full-line produktion. Jorden dyrkes i et driftsfælleskab med faderen og omfatter i alt 500 hektar.

Joachim er gift med Maria, og de har en datter på tre år.

Joachim Clausen træffes på tlf. 5355 7412 eller på e-mail: joachim-clausen@hotmail.com. ●

Vi taler ikke kun om likviditet – vi skaber den!

Kontakt os for et godt tilbud på søer og slagtesvin.

Ring til os på +45 22 50 41 53 eller skriv på stt@tican.dk

www.tican.dk Annonce_blå_m_disclaimer_05.indd 1

12/03/2018 14.51

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

9

TRANSPORT

Vi stævnede ministeren – vi har ikke hørt fra ham endnu Alle, der transporterer grise, betragtes som brodne kar.

Vi opfatter det som bevidst chikane af vores erhverv.

Af Per Bardrum

Når vi taler svinetransporter ud af landet, har vi en regering og en minister for vores område, som er fuldstændig argumentresistent over for faglighed.

Fødevareminister Mogens Jensen (S) overtog en politisk aftale, som blev implementeret af venstres nuværende formand Jacob Elleman-Jensen. Brutalt og uden forståelse for, at vi arbejder med levende dyr, blev straffene eskaleret.

Mogens Jensen videreførte denne praksis og stod klippefast på sit grønne mandat. Vi har bare at rette ind, ellers vanker der bøder. Vel at mærke bøder, som er helt ude af proportioner i forhold til forseelsen.

Løssluppent missil Et led i den politiske aftale var, at Fødevarestyrelsen skulle evaluere og derefter etablere et system, der kunne finde de ”brodne” kar og sanktionere dem stort, mod at øvrige aktører skulle gå fri. Det skete ikke i 2019.

Tværtimod meddelte ministeren, at de udvidede kontroller skulle fortsætte i første halvår af 2020 med egen betaling. Endda efter en model, hvor alle, der transporterer grise, betragtes som brodne kar.

Hvad er det dog for en mentalitet, der lægges for dagen?

Vi opfatter det som arrogance og bevidst chikane af et erhverv, som til alle tider har tjent landet godt, og som er kendt over hele verden for et ekstremt højt fagligt niveau.

Vi passer vores dyr, vi minimerer sygdomspresset og derved forbruget af medicin. Vi producerer grise af en kvalitet, som er efterspurgt over hele verden. Hvilke andre virksomheder får som os en straftold for at eksportere deres produkter? Det er både til at grine og græde over, at en minister og et folketing kan opføre sig så tåbeligt.

Derfor har vi stævnet ministeren i december 2019. I skrivende stund har vi ikke hørt fra ministeren. Vi kan have et fromt håb om, at det er, fordi han er gået i tænkeboks for at finde en anstændig ordning for vores transport af smågrise til eksport. ●

en Svineproducent JAN UAR 2020

NR . 1

46. ÅRGAN G

Vi har stævnet ministeren

- læs side 3

Hvilke andre virksomheder får som os en straftold for at eksportere deres produkter?

10

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020 Medlemsblad for

ucenter Danske Svineprod

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

11

Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970 Svineproduktion - Nimtofte Her udbydes en spændende svineproduktionsejendom med et samlet areal på 366 ha, hvoraf 332 ha er agerjord.

Svineproduktionen har været en opformeringsbesætning, som nu er en produktionsbesætning med 500 søer i et særdeles velfungerende anlæg.

Bedriften består af i alt 5 landbrugsejendomme, hvor smågriseproduktionen er på hovedejendommen. Der er på en af de andre ejendomme klimastalde og slagtesvinestalde.

De øvrige ejendomme omfatter primært jord.

Bedriften kan erhverves i sin helhed eller alternativt kan hovedejendommen erhverves sammen med en eller flere af de øvrige ejendomme.

Ejendommen er beliggende på Djursland lidt øst for Nimtofte.

Det nye energimærknings-logo Mærkeskalaen går fra A til G og svarer til den, som kendes fra en række energiforbrugende produkter, blandt andet hårde hvidevarer.

Sag: 11333 Areal: 366 ha Kontantpris: 68.000.000 kr.

Mærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre,

varmeinstallation mv. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under

standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner mv.

Det beregnede forbrug er en ret præcis

indikator for bygningens energimæssige kvalitet – i modsætning til det faktiske forbrug, som naturligvis er stærkt afhængigt både af vejret og af de vaner, som bygningens brugere har. Nogle sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand.

Mærket fortæller altså om bygningens kvalitet – ikke om måden den bruges på eller om vinteren var kold eller mild.

Vi står klar til at løse dit skadedyrsproblem

- fordi kvalitet gi’r resultater

Ewers Skadedyr har stor succes, da kunderne er tilfredse, så vi har endnu engang udvidet vores mandskab n Vi bekæmper både rotter, mus, hvepse, myrer, borebiller, væggelus, møl og meget mere

n Individuelt opbygget servicesystem, der passer præcist til dit behov

n Ewers Skadedyr tilbyder præventiv assistance, for at sikre dig og dit landbrug mod uønskede skadedyr

n Konsekvent løsning af dit skadedyrsproblem til konkurrencedygtige priser Kontakt salgskonsulent Frede Hansen på 2898 8812 for et uforpligtende tilbud

- fordi kvalitet gi’r resultater

7012 7030 · www.ewersskadedyr.dk 12

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Medlem af BS-brancheforeningen for skadedyrsfirmaer

Gør som et stigende antal kollegaer

Køb sæd fra et 100 % PRRS-negativt avlsprogram, som ikke anvender PRRSvaccinerede orner Sundhed er helt essentielt i svinebranchen. Sunde og raske grise er et grundvilkår for den bedste økonomi i din svineproduktion.

Vores ønske har derfor fra start været at gå forrest, når det kommer til at hæve kvalitetskravet for smittebeskyttelsen ved dit sædkøb.

100 % PRRS-negativt avlsprogram Ugentlige PCR-test på vores KS-orner UVC-filtre i samtlige KS-stalde for at sikre den højeste forebyggelse mod PRRS-reinfektioner Omfattende sundhedsovervågning INGEN anvendelse af PRRS-vaccinerede orner KS-lokationer KUN med Danish Genetics-orner

Kontakt Ornestation Mors for et tilbud: Tlf: 9776 2133 Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle · www.danishgenetics.dk SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

13

EUROPEAN PIG PRODUCERES

EPP er et netværk for svineproducenter i Europa

European Pig Produce

Af Anne Wolfenberg

EPP er forkortelsen for European Pig Producers.

Som navnet antyder, er det en forening for svineproducenter i Europa. Det er en ikke-politisk forening med et formål om at samles om faglige og sociale arrangementer på tværs af landegrænser.

EPP blev dannet i 1990 og fejrer dermed sit 30-års jubilæum i år. Det sker ved den årlige kongres i juni måned, som i år holdes i Holland.

delt på 5 lande, men senere har det udviklet sig til en uafhængig organisation med over 600 medlemmer fra mere end 20 lande. 11 lande har endda deres egen ”afdeling”, og Danmark er et af dem.

EPP’s første præsident var hollandsk, derefter var tidligere formand for Danske Svineproducenter, Per Bach Laursen, præsident i perioden 2006-2009, inden hollænderen, Erik Thijssen, overtog formandsposten indtil 2018, hvor EPP fik endnu en ny hollandsk præsident, Gert van Beek, som er foreningens nuværende.

Som noget helt nyt og anderledes, har EPP fået en afdeling uden for Europa, nemlig Sydafrika. ●

EPP - Membership Ap

Mere end 20 lande

I/we wish to become a member of the EUROPEAN The Committee will decide on the application durin application.

Da EPP blev grundlagt i 1990, var der 25 medlemmer for-

I/we have been informed of the goals of the Club an servei its membersfor mainly onsiden a technical, manageria EPP grundlagt Danmark 30 år language is English.

European Pig Producers (EPP) fylder 30 år.

Det var på dansk grund, at grundstenen til EPP blev lagt for 30 år siden - den 24. januar 1990 under Agromek i Herning, hvor European Pig Producers Club blev stiftet.

Det skete på initiativ af den tyske landbrugsorganisation Deutsche Landtwirtschafts-Gesellschaft, der blandt europæiske kollegaer i daglig tale betegnes DLG – ikke at forveksle med det danske foderstoffirma DLG. Den 9.-11. juni fejrer EPP sit 30-års jubilæum på kongressen, der i år afholdes i Holland. ●

Mr./Mrs. Surname

............................................first na D .........................................

Bi

Company Position within company .......................................................

Europæiske svineproducenter Street ....................................................... mødes hvert år

- Det tror jeg dog ikke kommer til at ske i år, siger Henrik Postcode, Refslund Hansen, der er formand for den danske afdeling Town, Country ....................................................... af EPP.

EPP’s kongres er foreningens årlige højdepunkt, hvor kollegaer fra hele Europa mødes til faglige og sociale dage, der afholdes hvert år af skiftende lande.

Kun én gang i EPP’s 30-årige historie er kongressen blevet aflyst. Det var i 2001 på grund af udbruddet af mund- og klovsyge.

I år er turen kommet til Holland, som dermed får lejlighed til at fejre foreningens 30-års jubilæum.

EPP-kongressen er kendetegnet ved, at det normalt er dér, man har mulighed for at komme ind i besætninger i andre lande i Europa og se levende svin i andre lande.

Ifølge Henrik Refslund Hansen er årsagen ikke overraskende, at afrikansk svinepest (ASF) ligger som en truende dyne over svineproduktionen i hele Europa.

- Det er nødvendigt at tage sine forholdsregler, og det er jeg sikker på, at alle i branchen har forståelse for. Men man vil gøre det så tæt på virkeligheden som muligt. Der vil blive vist videoer, og der bliver formentlig mulighed for at se ind i stalde via vinduerne, vurderer han. ●

Telephone

.......................................Fax..........

E-mail:

......................................................

Size of farm..........ha, no. of fattening places..........

14

no. of piglet rearing places ...............

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Møde i den danske EPP-afdeling Den 31. januar mødte der 12 personer op til møde i den danske afdeling af EPP. Personer, som alle er topmotiverede for at puste nyt liv i den danske afdeling af EPP.

Danmark er anderledes - Mens EPP er et samlende element for svineproducenter i mange europæiske lande, så er det desværre ikke så udbredt her i landet, konstaterer Henrik Refslund Hansen.

Han mener, det skyldes, at der i Danmark er et langt mere udbredt foreningsliv og en bredere organisationsstruktur inden for landbruget end i mange andre lande i Europa.

- Vi har rigtigt meget at vælge imellem herhjemme. Der er de lokale landboforeninger og Landbrug & Fødevarer, Danske Svineproducenter, andelsselskaberne, og så videre, og så videre, og så har vi jo alle vores bedrifter og familier, som også skal tilgodeses. Vi har altså rigtigt meget at vælge imellem fagligt og i fritiden, men det har de ikke i de andre store svineproducerende lande i Europa, som fx

Tyskland og Holland, og derfor bruger de deres nationale EPP-afdelinger langt flittigere, end vi bruger vores, forklarer Henrik Refslund Hansen.

Set i lyset af den store konkurrence, der er om medlemmernes fritid, var der enighed om, at arrangementer skal indeholde noget, der giver mening, og som man ikke henter andre steder.

Første skud på stammen i det regi bliver en tur for danske EPPmedlemmer til grænselandet, hvor et besøg i vaskehallen i Padborg kombineres med et kik på vildsvinehegnet og en wienerschnitzel i godt selskab.

Arrangementet skulle have været afholdt i april, men er udskudt på ubestemt tid på grund af corona-situationen.

Ved mødet blev det også besluttet, at Torben Lundsgaard, Langeland, bruger det næste år på at ”gå i lære” hos EPP’s danske formand, Henrik Refslund Hansen, med henblik på at overtage formandsposten i 2021, hvor den nuværende formand planlægger at gå af. ●

Svineproducenter og industri mødes Det årlige møde i EPP har både faglige og sociale indslag. Her fra EPP i Norge i 2017.

Både svineproducenter og firmaer med tilknytning til svineproduktion kan blive medlemmer af EPP, men der er loft over, hvor stor andel af medlemsskaren, der kan være firmamedlemmer. Derfor – og fordi EPP giver markedsadgang til en bred skare af seriøse svineproducenter - er der i flere lande venteliste for firmaer, der ønsker at blive medlem. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

15

EUROPEAN PIG PRODUCERES

30-års jubilæumsfest under havoverfladen Hvert år i juni måned er det muligt at møde kollegaer fra - EPP betyder meget for især de hollandske og tyske andre europæiske lande, når EPP afholder sin årlige konsvineproducenter, som tæller de allerfleste medlemmer. gres, som går på skift mellem medlemslandene.

Hvert tiende år insisterer hollænderne på at holde I år foregår det i Holland, og det sker med et brag kongressen, og der er ingen, der protesterer. af en 30-års jubilæumsfest, lover Henrik Refslund Fred være med det. De gør det godt, og Hansen, der er formand for den danske afdeling det plejer at være et brag af en fest, på e t blevet til r e n le ik af EPP. fortæller han.

Art dnu ikke hvor vi en t, k n u p s Henrik Refslund Hansen betegner tid sreglerne an forhold rd o v h , d det som et rigtigt spændende sted, t e v å de vil være p a n ro o c kongressen skal holdes i år. Det hedimod ressen hvor kong t, k n u p s der Landal Waterparc Veluwemeer tid . af holdes Holiday Park og ligger i Biddinghuizen, Holland.

- Det er i Polda Land, som er et 400.000 hektar afvandet område, omkranset af diger. Det vil sige, at stedet, hvor vi skal være, faktisk er otte meter under havoverfladen, og det er et utroligt spændende område.

Man kan læse mere om dette års kongres på EPP’s hjemmeside. ●

OBS

Her holdes kongressen Landal Waterparc Veluwemeer Holiday Park ligger i Biddinghuizen, Holland, som er et 400 hektar stort inddæmmet område.

16

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Your business. Our DNA.

Hold dig opdateret med vores Knowledge Hub Let tilgængelig praktisk viden, som kan overføres direkte til produktionen. Det er udgangspunktet for DanBreds nye Knowledge Hub, der er et supplement til DanBred Manualerne.

Verden over er tendensen den samme: Viden findes på nettet. Derfor har DanBred udviklet et online vidensunivers, hvor kunderne kan søge saglige råd og professionel vejledning, uden at det kræver besøg i besætningen.

Den nye Knowledge Hub indeholder derfor let tilgængelige artikler, informative videoer og trinvise vejledninger.

DU KAN FINDE VORES KNOWLEDGE HUB PÅ

danbred-knowledge.com DK_Annonce_A4_Knowledge Hub_Ny.indd 1

07-11-2019 14:45:18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

17

De allermindste grise er en økonomisk klods om benet Ikke nok med, at grise med den laveste fødselsvægt har sværere ved at klare sig i konkurrencen mod de øvrige grise i kuldet, så dokumenterer forskere også ringere tilvækst, immunforsvar og markant højere dødelighed. Det koster alt sammen.

Af Anne Wolfenberg

Hvis du hører til dem, der synes, det kan være en udfordring at få de allermindste grise til at overleve og få gjort dem til lige så gode grise som resten af kuldet, der har en god sundhed og en god tilvækst, så er det ikke uden grund.

Flere studier viser nemlig, at de grise, der er allermindst

Lav fødselsvægt – øget dødelighed Flere internationale undersøgelser viser sammenhæng mellem lav fødselsvægt og høj dødelighed.

Også under danske forhold er lav fødselsvægt en af flere risikofaktorer for øget dødelighed. Det skriver Seges i en undersøgelse fra 2015. Forskellene er statistisk sikre.

Fødselsvægt, kg

Dødelighed, %

0,0-1,0

46,9

1,0-1,5

13,5

1,5-3,0

7,5

Kilde: Meddelelse nr. 1052, svineproduktion.dk 18

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

ved fødslen, har højere dødelighed og lavere tilvækst end de øvrige grise i kuldet.

Ydermere viser foreløbige resultater fra et studie ved Københavns Universitet, at de allermindste grises immunforsvar ikke er på omgangshøjde med de øvrige grises immunforsvar, og at de mindste grise har lettere ved at pådrage sig infektioner. Ud over, at det øger risikoen for sygdom og død hos disse grise, så øger det også risikoen for, at de mindste grise fungerer som smittekilde for de øvrige grise i kuldet.

Øget dødelighed og halebid Hos for tidligt fødte børn ser man øget frekvens af navlebrok, og der er teorier om, at de mindste grise kan have en risiko, men det er ikke endeligt af- eller bekræftet.

Endelig viser foreløbige resultater fra et Ph.d.-studie ved Københavns Universitet, at det er især er grise med lav fødsels- og fravænningsvægt, der bider de andre grises haler.

Tabellerne på dette og næste opslag side viser konsekvensen af grisenes fødselsvægt på den totale dødelighed og produktionsøkonomiske parametre. Undersøgelserne fra hhv.

2010 og 2017 er blot få af flere eksempler på, at der følger produktionsøkonomiske ulemper ved en lav fødselsvægt.

Ikke nok plads i børen til vækst Genetisk er man verden over nået langt de seneste år i

De mindste grise i kuldet er helt fra fødslen bagud på point.

De har højere risiko for at dø, større risiko for infektioner og er længere tid end deres større kuldsøskende om at nå slagtevægten.

avl for højere kuldstørrelse. Imidlertid sætter størrelsen af soens bør en fysisk grænse for, hvor store grisene i store kuld kan blive. Det påpegede John Mabry, der er professor i genetik ved Iowa State University, USA, i en tale ved den årlige internationale dyrlægekongres IPVS i 2016, hvor han blandt andet henviste til sammenhængen mellem fødselsvægt og dødelighed, som vist i tabellen her på siden.

- I takt med en øget kuldstørrelse over 12 levendefødte grise er antallet af grise med en fødselsvægt på under ét kg øget, og det samme er pattegrisedødeligheden. Det skyldes, at kuldstørrelsen overstiger soens livmoderkapacitet, og at grise i store kuld får tilført færre næringsstoffer via soens livmoder, hvilket resulterer i flere små grise end ønsket ved fødslen, sagde John Mabry.

På det grundlag opfordrer John Mabry til, at avlsselskaberne begynder at avle efter antallet af levende grise med en fødselsvægt på over ét kg.

- På den måde avler man efter en økonomisk mere

optimal kuldstørrelse, mener professoren, som henviste til en sammenhæng mellem fødselsvægt og markedspris, eksemplificeret med 2010-priser i USA som det er vist på side 20. ●

LG5 I DanBred-regi har man i flere år ikke kun avlet efter øget kuldstørrelse, men efter antallet af levende grise i kuldet ved dag 5 efter fødslen (LG5). Det har man gjort for at øge andelen af levedygtige grise ved fødslen for derigennem at opnå en øget kuldstørrelse samtidig med en reduceret dødelighed.

LG5 er ikke inddraget i denne artikel, som udelukkende behandler generelle effekter af lav fødselsvægt uanset avlsselskab. ●

Lav fødselsvægt koster For hver 100 grams tab i fødselsvægt stiger dødeligheden indtil fravænning med 3%, dødeligheden efter fravænning med 2%, leveringsvægten med 1,63 kg og det økonomiske tab stiger, viser en udenlandsk undersøgelse.

Fødselsvægt, kg

1,4

1,3

1,2

1,1

1,0

Dødelighed indtil fravænning, %

8

11

14

17

20

Dødelighed efter fravænning, %

5

7

9

11

13

Grise med fuld markedsværdi, %

95

93

91

89

87

Grise uden fuld markedsværdi, %

5

7

9

11

13

Gns. vægt ved afsætning, kg

114.0

112.0

110.4

108.7

107.1

Profittab, €

14.06

10.95

8.09

5.08

2.08

Profittab pr. solgt gris, €

12.03

8.21

4.67

1.04

(-2.54)

Kilde: Fix, J.S., Cassady, J.P., Herring, W.O., Holl, J.W., Culbertson, M.S., and See, M.T. 2010. Effect of piglet birth weight on body weight, growth, backfat, and longissimus muscle area of commercial market swine. Livest. Sci. 127: 51–59 SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

19

- fortsat fra side 19

Effekt af fødselsvægt Jo lavere fødselsvægt, jo lavere kødprocent og jo lavere vægt ved samme alder. Forskellene er statistisk sikre.

Fødselsvægt, g

Antal

Slagtevægt ved 168 dage, kg

Kødprocent

21

78,01

55,9

601-800

121

77,63

56,3

801-1000

317

80,50

57,7

1001-1200

564

82,53

57,9

1201-1400

708

84,45

57,6

1401-1600

634

85,74

58,4

1601-1800

444

87,19

58,7

1801

251

87,82

58,3

< 600

Kilde: Zotti et al., 2017, Impact of piglet birthweight and sow parity on mortality rates, growth performance, and carcass traits in pigs, R. Bras. Zootec., 46(11):856-862, 2017

Lav fødselsvægt - lavere markedspris Eksempel på sammenhæng mellem fødselsvægt og markedspris hos grise, der enten var født over eller under den gennemsnitlige fødselsvægt på 1,4 kg. Eksemplificeret ved 2010-tal fra USA.

Kilde: Mabry, 2016, How to Deal with Success in Genetic Improvement, IPVS Proceedings, 2016 side 64-72.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

15 0 2 r a u n ja n e t n e c du o r p e n i v S

Det skabte intens debat, da en gruppe dyrlÌger i Svineproducenten i januar 2015 stillede spørgsmülstegn ved, om det kan betale sig at bruge ressourcer pü de grise med den allerlaveste fødselsvÌgt, eller om de burde aflives ved fødslen.

Avlsgrise og SPF transport â&#x20AC;˘ Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesĂŚtninger â&#x20AC;˘ Transport med godkendte SPF biler â&#x20AC;˘ Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors â&#x20AC;˘ Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

21

Læserbrev:

n w o r C h is n a D il v Hvorfor ? in v s e t g la s e r le f e ikke hav Af Thomas Jensen

Det ser ud, som om Danish Crown (DC) ikke vil have flere slagtesvin. Forklaring følger.

Biogas Danish Crown (DC) ømmer sig over faldende antal slagtninger og vil gerne øge antallet. Men det bliver næsten umuligt at lave flere slagtesvin i DK, da vi mangler udbringningsareal.

Biogas laver i grove træk 40 procent ”ekstra gylle” pga. det, de hælder i anlægget sammen med gyllen for at lave mere gas. Fx hvis man har 1.000 søer, kommer der gylle svarende til ca. 1.400 søer ud af biogasanlægget, og det skal afsættes på markerne. Det kniber i forvejen med, at vi har jorden til de 1.000 søer.

Det paradoksale er, at biogasanlæg er begyndt at kæmpe med os producenter om udbringningsarealet, og det er for skatteydernes penge.

Mindre jord - færre svin Nu foreslår Klimarådet, inklusive DC’s direktør, Jais Valeur, så, at vi kan tage 50.000 hektar ekstra lavbundsjorde ud af produktion. L&F-formand Martin Merrild overbyder sammen med Danmarks Naturfredningsforening og siger 100.000 hektar, mens jeg mener, fødevareminister Mogens Jensen sagde maks. 10 procent af landbrugsjorden (=260.000 hektar).

Det giver slag i suppen 50 procent mere gylle i de husdyrtætte områder.

Jeg tvivler meget på, at det bliver slagtesvin, der kan betale for at få kørt gylle ud. Det er kun søerne, der kan det, når priserne er til det.

Om to år tror jeg heller ikke, at søerne kan betale ekstra for gyllekørsel, så bliver det ligesom i Holland, hvor man skal betale for at køre gyllen væk. Jeg tror, det her bliver vores største udfordring i de kommende år.

Dyrkning af klimavenligt

Noget andet er den løgn, som fortælles om, at skov optager mere CO2 end en majs- eller kornmark.

De første 10 år optager træer, der er blevet syv meter høje og står med to meters mellemrum, ikke meget CO2, men det gør en majsmark, hvor majsen bliver 2,5 meter høj hvert år og med mange planter pr m2.

På ti år vokser majsen ca. 250 meter tilsammen, mens de små træer, Mogens Jensen vil plante, vokser ca. syv m. på de samme ti år og stadig med to meter imellem træerne. Hvor meget CO2 optager de træer i forhold til en majsmark?

Uden at have læst mange år på ministerskolen eller embedsskolen, kan jeg regne ud, at Mogens Jensen bliver danmarkshistoriens største klimasynder.

Hvis det er kernemajs, bliver hele planten - ca. 35 t/ha - til humus, som er CO2, der bindes i jorden.

Mindre dansk drift vil koste regnskov På vores lavbundsjorde er der timothe, og de lægges sjældent om. Det er permanent græs, og det bidrager til landets økonomi. Det tager lidt gylle og udleder ikke CO2.

Mange andre har korn og andre afgrøder på deres lavbundsjord. Og når dette korn kommer til at mangle i ”verdens silo”, bliver kornet bare dyrket, hvor der i dag er regnskov. For maden skal jo laves, til de ca. ti mia. mennesker, man mener, der kommer i 2050. Og så hjælper det jo ikke at tage lavbundsjorde ud af produktion.

Hvorfor er det at traktoren, der sår majs og mejetærskeren, der høster det, tæller med i CO2-udledningen, men at majsplanten, der vokser og optager CO2 ikke tæller med?

Det virker meget som et embedsmandsværks regnestykke, og en L&F-formand, Martin Merrild, der klapper og glædeligt siger JA JA, når han står ved siden af hende fra Naturfredningsforeningen. ●

Synspunkter i læserbreve i Svineproducenten er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

22

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Spar tid og penge på rengøringen Hos Washpower arbejder vi målrettet på at udvikle effektive, driftssikre og fleksible produkter til professionel rengøring.

Foruden vores vaskerobotter, der klarer alt vask af kyllingehuse til vask af svinestalde, har vi også et stort udvalg af kemiprodukter og højtryksrensere med tilbehør.

Produkterne er udviklet til vidt forskellige opgaver, men har altid den høje kvalitet til fælles - og så er de alle udviklet til at gøre rengøringen og din hverdag nemmere.

Se hele udvalget på washpower.com - eller ring til os på 96 96 10 15 hvis du vil høre mere om produkterne eller bestille en gratis demo.

Washpower A/S | Præstegårdsvænget 3B | 7755 Bedsted | +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

23

Badeforhold skal være etableret inden 1. juli De allerfleste går nok i bad, når arbejdsdagen slutter.

Alligevel er det nu blevet lovpligtigt, og det er rent faktisk vores ansvar, at vores medarbejdere gør det.

Har du ikke allerede etableret bad, så medarbejderne kan tage bad, når arbejdsdagen slutter, så er det ved at være tid til at få det gjort. Ifølge den seneste bekendtgørelse for sundhedsrådgivningsaftaler i svinebesætninger, som

trådte i kraft pr. 1. januar i år, skal der senest 1. juli i år være etableret bad, så medarbejderne kan gå i bad ved arbejdstids ophør.

Der skal der være ét bad på alle de ejendomme, hvor staldarbejderne afslutter deres arbejdsdag. Hvis alle staldarbejdere slutter arbejdsdagen på samme ejendom, er det tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed. ●

Firmaer som er medlemmer af

UDDAN

NELSE

I MERVÆRD SKABER

Danske Svineproducenter:

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

Porcus - profilannonve.indd 1

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk Optimal fodring

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

agrisys.dk • T: 7022 0711

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk

Nu med flere svinevacciner...

www.ceva.dk

Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Professional Cleaning Systems

2021

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

24

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

klima for vækst

Du kan finde Bekendtgørelse om sund-

Hvis alle medarbej-

hedsrådgivningsaftaler

dere slutter arbej-

for svinebesætninger her.

det på samme ejendom, er det

Vejledningen,

tilstrækkeligt med

der uddyber

ét bad pr. virksomhed, oplyser

bekendtgørelsen,

Fødevarestyrelsen.

kan du finde her.

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

25

Prisprognose:

Skyer trækker op Prisprognosen for 2020 opjusteres markant, men corona er en joker.

Af Markus Fiebelkorn

Prisprognosen for 2020 opjusteres markant.

Under normale forhold er udsigterne på grisemarkedet fortsat fremragende. På smågrisemarkedet mangler der smågrise, og underskuddet vil sandsynligvis vokse i løbet af året med henblik på Tysklands kastrationsforbud uden bedøvelse.

På slagtesvinemarkedet falder udbuddet, og specielt tyske slagterier er nødt til at betale højere priser. På kødmarkedet vil det høje prisniveau på eksportmarkederne sandsynligvis efterhånden slå igennem på det europæiske hjemmemarked i år og dermed føre til en højere pris for hele grisen.

Coronavirussen har imidlertid potentiale til at ødelægge alle disse fremragende udsigter. ●

2020 startede lovende. Smågrisenoteringerne forsatte himmelflugten og nåede nye rekordpriser, selvom den tyske slagtesvinenotering faldt markant i januar måned på grund af de manglende slagtedage i forbindelse med jul og nytår.

Til vores store overraskelse havde sågar et prisfald i den tyske slagtesvinenotering på mere end 20 cent (1,50 kroner), som vi for øvrigt også forventede, næsten ingen

kr 800

effekt på smågrisepriserne. Men i stedet for at stabilisere sig på det forholdsvis høje prisniveau, fortsatte smågrisenoteringerne opsvinget.

Da vi nu starter fra et markant højere udgangspunkt end forventet, skal prisprognosen opjusteres for hele året.

Større efterspørgsel end udbud På smågrisemarkedet er slagtesvineproducenternes efter-

Smågrisenoteringer

kr 700

ca. 100 kr. kr 600

ca. 100 kr.

kr 500

ca. 100 kr.

ca. 100 kr. kr 400

ca. 100 kr.

kr 300

kr 200

kr 100 1, 2016

1, 2017

Beregnetnotering - SPF

1, 2018

1, 2019

SPF Pulje (Reg. 2/3 PRRS-Negativ)

Figur 1. Puljenotering og beregnet notering 2016-2020 og spændet imellem dem.

26

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

1, 2020

spørgsel p.t. større end smågriseproducenternes udbud.

Næsten alle omsættere leder efter smågrise, og nogle tilbyder meget kreative prismodeller for at vinde nye smågriseleverandører.

Tyskland vil forbyde kastration uden bedøvelse pr. 1. januar 2021, og tyske markedsinteressenter udelukker, at der igen kommer en forlængelse af fristen. Det betyder, at en stor del af de tyske smågriseproducenter skal indføre kastrationen under fuld bedøvelse (dvs. brug af Isofluran) i begyndelsen af næste år. Markedsinteressenterne forventer, at mange smågriseproducenter vil bruge det som en anledning til at stoppe produktionen. Det vil sandsynligvis øge underskuddet på smågrisemarkedet yderligere.

100-120 kroner over beregnet notering For tiden ligger markedsnoteringerne cirka 100-120 kroner højere end den beregnede notering. Statistisk set er det typisk den højeste difference mellem puljenotering og den beregnede notering. Det vil sige, at der kun er nogle enkelte uger, hvor differencen er større end 100-120 kroner (se figur 1).

Det betyder, at man næppe kan regne med yderligere prisstigninger på markedsnoteringerne, medmindre slagtesvinenoteringen, og dermed også den beregnede notering, stiger. Under normale forhold er det mest sandsynligt, at markedsnoteringerne vil stabilisere sig på det nuværende niveau, inden den sæsonmæssige nedtur i løbet af andet halvår begynder.

Færre slagtninger i Tyskland På slagtesvinemarkedet kæmper tyske slagterier blandt andet med nye tiltag om nye og eksisterende leverandører. Antallet af slagtninger falder i Tyskland nogle steder til under 900.000 slagtninger pr. uge, og man forventer, at udbuddet fortsætter med at aftage.

Det betyder, at tyske slagterier oftest skal betale konkurrencedygtige priser, hvis de vil fylde slagtebåndene.

Slagterierne, der ikke kan betale de høje priser (sandsynligvis slagterierne uden Kina-licens) vil få et problem i år. Det er ikke usandsynligt, at nogle mindre og mellemstore tyske slagterier opkøbes eller går konkurs i år. Under normale

Slagtesvinenoteringer 18,00 kr.

17,00 kr.

16,00 kr.

forventet prisspænd i 2020

15,00 kr.

14,00 kr.

13,00 kr.

Salg af Tulip

12,00 kr.

11,00 kr.

10,00 kr.

9,00 kr.

8,00 kr.

1, 2017

1, 2018

Danmark inkl. restbetaling

1, 2019

1, 2020

Tyskland

Figur 2. Tysk og dansk slagtesvinenotering 2017-2020 samt forventet prisspænd i 2020. Man ser et løft i den danske notering efter salget af Tulip UK. SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

27

forhold forventer vi, at slagtesvinenoteringen vil svinge mellem 14,50 kroner og 16,50 kroner inkl. efterbetaling i år (se figur 2).

På kødmarkedet kan man forvente, at prisniveauet for hele året vil være højere end i 2019. På eksportmarkederne har priserne fordoblet sig i løbet af det seneste år, men priserne på det europæiske hjemmemarked er ikke steget så voldsomt. Forbrugerpriserne for grisekød er for eksempel kun steget med 2,2 procent i de første tre kvartaler af 2019 i forhold til året før. Vi regner derfor ikke med store prisstigninger på eksportmarkederne, men det høje prisniveau på eksportmarkederne burde efterhånden føre til markante prisstigninger i Europa og dermed løfte prisniveauet for grisekød.

markedssituationen imidlertid uoverskuelig, og det er således umuligt at forudsige, hvilken effekt coronavirussen vil have på grisemarkedet for hele året. Derfor indgår effekten af coronavirussen heller ikke i den nuværende prisprognose. Usikkerhed fører typisk til faldende priser, men hvad det konkret betyder, vil de kommende uger vise. ●

Corona er en joker Alt i alt ville udsigterne på grisemarkedet således være fremragende under normale forhold, hvor der ikke var coronavirus.

I teorien burde coronavirussen ikke påvirke prisniveauet på grisemarkedet i større omfang, da varetransport og chauffører frit kan krydse grænserne. Folk vil i det hele taget heller ikke spise mindre svinekød på grund af corona.

Imidlertid kan virussen ødelægge en stor del af grillaktiviteterne i løbet af foråret og dermed også det sæsonmæssige opsving på slagtesvinemarkedet.

Derfor vil det ikke være særlig overraskende, hvis smågrisenoteringerne pludselig begynder at falde. For tiden er

Markedsanalysen LaDS’ prognose år 2020

1 kv. 2020

2 kv. 2020

3 kv. 2020

4 kv. 2020

GNS 2020

kr. 620

kr. 695

kr. 560

kr. 520

kr. 598,75

Nord-West (25 kg i euro)

€ 75,50

€ 84,00

€ 68,00

€ 62,00

€ 72,38

Nord-West (omregn. 30 kg i kr.)

kr. 600

kr. 663

kr. 544

kr. 499

kr. 576,51

€ 48,50

€ 55,00

€ 44,50

€ 40,80

€ 47,20

€ 1,93

€ 2,10

€ 2,05

€ 1,90

€ 2,00

1 kv. 2020

2 kv. 2020

3 kv. 2020

4 kv. 2020

GNS 2020

kr. 560

kr. 581

kr. 552

kr. 508

kr. 550

kr. 14,00

kr. 14,50

kr. 13,75

kr. 12,75

kr. 13,75

Puljenotering (SPF region 2/3)*

Nord-West (8 kg i euro) Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering SEGES’ prognose år 2020 Beregnet notering, basis Forudsætning, bl.a.: Slagtesvinenotering * 1/2 PRRS postitiv + 1/2 PRRS negativ

Status: 10. marts 2020 Status SEGES: 27. februar 2020 Næste opdatering: 12. maj 2020 28

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

BRUG STALOSAN® HVER DAG – Prisen er langt under de fleste andre pulverhygiejnemidler på markedet Kombinationen af biocidet Stalosan F og udtørringsmidlet Stalosan Dry sikrer sunde dyr og et optimalt staldmiljø til en meget konkurrencedygtig pris • Et biocid og et udtørringsmiddel giver tilsammen maksimal dæmpning af smittetrykket i liggeområder i stalden • Begge produkter sørger for en lav pH-værdi i stalden, som er en forudsætning for sunde omgivelser for dyrene • Holder ammoniakfordampningen nede • Økonomisk i brug

A19035

Køb direkte på www.dlg.dk/portal Rådgivning www.dlg.dk/farmpackspecialister Kontakt din lokale DLG-forretning

A19206_FARMPACK_SVIN_desinfektion_SP_184x134_DEC.indd 1

10/12/2019 15.38

NÅLEFRI VACCINATION - NÅR VELFÆRD HAR BETYDNING

Læs mere om IDAL på DK-IDA-190900001

www.idal.info

Intradermal vaccination til grise

IDAL__½_advert_danskesvineproducenter_Mar_2020_210x147_FINAL.indd 1

18-03-2020 12:07:30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

29

De gode priser er denne generations unikke chance Tidens gode priser på svinekød giver store overskud og mulighed for at afdrage bankgælden.

Afhængig af hvor lang højprisperioden bliver, vil det være muligt for mange svineproducenter at blive uafhængige af pengeinstitutternes jerngreb.

Af Per Bardrum

Så længe og så højt. Det seneste halve års tid har noteringen ligget på et tidligere uset højt niveau. Når det sammenholdes med lave foderpriser, giver det anledning til svimlende overskud for både smågriseproducenter og slagtesvineproducenter.

Heldigvis er det er min oplevelse, at I svineproducenter har taget ved lære af finanskrisen, følgerne af den og den til tider ganske brutale behandling, I har fået af bankforbindelser - selv på trods af lange relationer. Der bliver passet på, og jeg oplever, I er indstillet på at blive frigjort af nutidens stavnsbånd. Det er godt og fornuftigt.

Du kan stille krav Pengeinstitutionerne må indstille sig på, at de gode priser giver os en trumf i ærmet. Vi har et kæmpe cashflow i disse tider og mulighed for kanon resultater. Det vil vi benytte os af. Først skal der sættes midler af til det nødvendige likviditetsberedskab. Kassekreditten skal kun tage udsvingene og gå i nul, når det går godt. Herefter er det tid til at sikre sin alderdom ved at indbetale på pensionsordningen. Det vil også spare skat.

Først herefter skal der afdrages maksimalt på den dyre bankgæld. Højst sandsynligt vil banken mene, det er den anden vej rundt. Men alle bør være opmærksomme på, at det ikke er en selvfølge, at den bankgæld, der afdrages, vil være til rådighed som likviditet, når vi får normale og måske endnu hårdere tider, end vi har set de seneste år.

Derfor skal der presses på. Husk, din bank er også bare en ”grisehandler”.

Et af Landsforeningens medlemmer har taget denne vigtige drøftelse med sit pengeinstitut. Han fik under ingen omstændigheder lov til at lægge likviditetsreserve til side, men han og revisoren insisterede på retten til at indbetale et betydeligt beløb på pensionsordningen. Han gik langt i sit krav og fik efter hårde drøftelser sat sig igennem. Det er er altså værd at forsøge.

Kreditforeningsgælden bør der ikke røres ved. De frie midler bør investeres med omtanke og hele tiden med et blik for mere effektiv drift, der lever op til tidens grønne krav og et stærkt fokus på at sænke nulpunktet.

30

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Nye tider Vi må se i øjnene, at vores branche fremover ikke vil have en særlig plads eller få særskilte vilkår ved kreditvurderingen i bankerne. I de sonderinger vi har foretaget, står det klart, at vores særlige kultur med ejerformer og unge, dygtige mennesker, der skal overtage eller købe virksomheder med en betydelig milliongæld, står foran forandringer.

Bankerne vil gerne landbruget, men vi skal være indstillet på, at vi vil blive vurderet ud fra samme parametre som andre erhverv. Hver kunde bliver vejet iskoldt og benhårdt.

Robusthed Vigtige nøgleord for kreditgiverne er attraktiv, robust, professionel og ens egenfinansiering. Det er vores klare opfattelse, at der altid er mulighed for at skaffe kapital til sunde projekter, og i den forbindelse skeles der til alder, ledelsespotentiale og ejerformer. Tiderne skifter, og jeg vurderer, at man skal være over 30 år og allerede have vist gode evner for at kunne erhverve sig en ejendom. På samme måde som i andre erhverv vil der stilles krav om egenfinansiering ved generationsskifter, idet der som bekendt altid er en risiko ved nyetableringer. Fortidens synder med store lån til helt unge mennesker uden synderlig erfaring og ledelseskompetence vil vi ikke komme til at opleve i dette årti.

Konstruktion Pengeinstitutionerne vil foretrække modeller med flere ejere og selskabskonstruktioner. Desuden vil vi se krav om glidende generationsskifter og skattefri virksomhedsoverdragelse for at kunne sikre en rentabel drift. Man vil også med fordel, som øvrige erhverv, adskille private forhold og virksomheden. Den nuværende kultur, som mange lever under, kan være et problem i denne henseende.

Der kræves maksimal fokus på driften og sænkningen af nulpunktet. Driften må ikke blive stresset.

Ud af erhvervet Der kan være mange grunde til, at man vil eller skal ud af erhvervet. De nuværende gode tider kan være en hjælp i denne henseende, idet bankerne i højere grad vil medvirke til en ordentlig exit. Det er vigtigt for svineproducenterne at få mulighed for at komme godt videre til en ny fremtid,

hvis det ikke er muligt at hjælpe dem til bedre resultater.

Priserne vil ryge i bund igen Danish Crown og slagterier i andre førende europæiske svineproducerende lande lever højt på udbruddet af afrikansk svinepest i Asien. Men lige om lidt - og det kan komme, før vi aner det - ryger priserne i bund. Vi har endnu til gode at høre fra Danish Crown, hvilke tiltag der er taget udover at sælge Tulip UK – for at sikre en notering, som kan retfærdiggøre investering i anlæg til slagtesvin. Vi ser frem til, at slagterigiganten vil dele strategien med andre end repræsentantskabet.

Invester indtil da med omtanke, og nyd de gode tider, som vi håber varer mange måneder endnu. ●

Siden starten af 90’erne har Porc-Ex været en vigtig trendsætter i udviklingen af smågriseeksporten

Vi i Porc-Ex tror på at smågriseeksporten er kommet for at blive, og at markedskræfterne er garant for at regulere at eksporten vil forsætte på det nuværende store antal.

Vi har mange stabile købere til både kontrakt og puljegrise, og giver altid gerne et tilbud på dine smågrise, som jf. nedenstående statistik viser at vi er konkurrencedygtige.

Kilde: SEGES

Dette uanset stærke kræfters forsøg på at vanskeliggøre eksporten for os alle.

Tabel over noteringer Uge Gennemsnit

SPF pulje - 30 kg Reg. 2/3 PRRS-neg 533

Porc-Ex A/S - 30 kg Clean Blue 572

Porc-Ex A/S - Esbjergvej 20 - 6000 Kolding - tlf. +45 70 20 82 84 - porc-ex@porc-ex.dk SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

31

Spansk svineproduktion

De fleste ornegrise kastreres ikke, og eksporten er enorm Den spanske eksport er en halv gang større end den danske og 70 procent af ornegrisene er ukastrerede.

Af Anne Wolfenberg

- Hele verden ser, hvad I gør i Danmark og kopierer det.

Sådan lød indledningsvis roserne til dansk svineproduktion, da Alberto Martinez Salcedo fortalte om spansk svineproduktion ved aftenarrangementet, der blev afholdt i forlængelse af Landsforeningens generalforsamling i januar.

Eftersom Spanien hører til blandt de største svineproducerende lande i Europa, er der her i landet en naturlig interesse for, hvad der kendetegner spansk svineproduktion. Og en ganske omfattende produktion af hangrise i Spanien er en væsentlig forskel.

70 procent hangrise

Men ifølge Landbrug & Fødevarers statistik var Spanien i 2018 den næststørste eksportør af svinekød ud af EU med godt 800.000 tons svinekød og ganske tæt på Tyskland, der er nr. ét med knap 900.000 tons. Danmark er på tredjepladsen med godt 500.000 tons.

Økonomisk på linje med Danmark Ifølge den seneste årlige opgørelse Interpig fra 2017, der indeholder produktionsresultater og økonomi i svineproduktionen i en lang række af verdens vigtigste svineproducerende lande, ligger produktionsomkostningerne fuldstændig lige for Danmark og Spanien med 10,04 kroner pr. kg slagtekrop.

- Vi har billigere arbejdskraft og - pga. vores store produktion af hangrise - har vi en bedre foderudnyttelse og tilvækst. Men til gengæld er jeres selvforsyningsgrad bedre end vores.

Vi anvender mere importeret foder, som er dyrere. Det mener jeg, er noget af det vigtigste, når man benchmarker produktionen i vores lande, sagde Alberto Martinez Salcedo.

- 70 procent af ornegrisene kastreres ikke, fortalte Alberto Martinez Salcedo og nævnte en række kendte fordele i produkti70 procent af spanske onsleddet, men især at produkornegrise kastreres ikke, oplyste tionen af hangrise er med til at Alberto Salcedo, der fremhævede en række kendte produktionsmæssige reducere udgifterne til foder, fordele, da han fortalte om spansk idet det forbedrer foderudnytsvineproduktion i kølvandet på telsen markant.

Landsforeningens generalDet faktum, at Spanien er forsamling i januar.

Forsimplet opfattelse den næststørste eksportør af svinekød ud af EU, gør den store I de seneste år har der i Danmark været meget produktion af hangrise interessant. interesse for den såkaldte ”spanske integratorDet paradoksale er, at netop afsætningen model”, som Alberto Martinez Salcedo ikke kom af kød fra hangrise på eksportmarkederne volder meget ind på. Konklusionen fra Landsforeningens bestyrelbekymring i den danske slagteribranche, mens Alberto sestur i Spanien i efteråret er imidlertid, at der i Danmark er Martinez Salcedo ikke viste lignende tegn på bekymring et forsimplet billede af den spanske integratormodel. hvad angår den spanske eksport ud af EU. Fakta er, at der kun findes få full-line integratorer i - Spanien har en selvforsyningsgrad på 180 procent og Spanien, der er domineret af kooperativer meget lig den eksporterer anseelige mængder svinekød ud af EU, fortalte danske andelsbevægelses barndom. Det kan man læse Alberto Martinez Salcedo uden dog at sætte tal på. mere om i Svineproducenten fra januar 2020.

32

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Iberian Breed Production 2018

Castilla y León 26,31 % 90% West Extremadura 37,60%

Total: 3.37 millions heads 11% of Total Census

Andalucía 26,51%

Spansk svineproduktion er især koncentreret omkring grænsen til Frankrig, mens hovedparten af produktionen af iberico-grisene produceres i Andalusien. (Kilde: Alberto Martinez Salcedo, Cargill)

Serrano-skinken En anden væsentlig forskel i forhold til dansk svineproduktion, som Alberto Martinez Salcedo brugte en del taletid på, er produktionen af de meget eftertragtede spanske skinker, der overordnet findes to slags af, Jamón serrano og Jamón ibérico.

Serrano laves af skinker fra almindelige grise, hvor skinkerne hænger til lufttørring et års tid. Ibérico er tørrede skinker fra grise, der er mindst 50 pct. af det iberiske sortfodssvin, der holdes mere eller mindre på græs og suppleres med tilskudsfoder.

Til produktionen af de eftertragtede skinker, er der en række krav, der skal overholdes, og som betyder, at den samlede produktionstid fra fødsel til skinke bliver 2-3 år.

Der er krav om, at grisen minimum skal veje 160 kg og være 18 måneder ved slagtning og dertil kommer tørringen af skinken. Til gængæld er prisen for en skinke omkring 130-230 euro pr. kg (ca. 1.000-1.700 kroner pr. kg)

Fra gourmet til velfærd Ligesom i Danmark arbejder man i Spanien med et statsligt dyrevelfærdsmærke, men ifølge Alberto Martinez Salcedo er dyrevelfærd ikke i høj kurs hos forbrugerne, når de stemmer med indkøbskurven. Det skyldes blandt andet forvirring omkring, hvad mærkningen indebærer for grisene.

Spanieren bemærkede dog det pudsige i, at iberico-skinkerne, som tidligere udelukkende blev solgt som en gourmetvare, nu også sælges som velfærdsprodukter på grund af de krav, der stilles til den måde, grisene holdes på.

Mens hovedparten af iberico-grisene produceres i Andalusien, foregår den almindelige svineproduktion primært i områderne, der grænser op til Frankrig.

Stort forbrug af antibiotika En tredje ting, der adskiller spansk svineproduktion fra den danske, er, at der i Spanien anvendes omkring 10 gange så meget antibiotika, som der gør i Danmark.

- Men i 2015 blev der lavet en plan for, hvordan vi kan sænke forbruget af antibiotika, fortalte Alberto Martinez Salcedo, og siden er forbruget faldet 15 procent.

Han vurderer dog, at stort set alle grise mellem 10 og 20 kg får antibiotika i dag, og at 90 procent af svineproducenterne bruger zinkoxid i de første dage efter fravænning.

Men fremadrettet vil man forsøge at undgå at give medicin af nogen slags til grise over 19 kg. Endelig er der lavet restriktioner for forbruget af colistin, som kun må anvendes i sjældne tilfælde på ordination fra dyrlægen. Colistin anvendes ikke længere til danske grise. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

33

Hangrise

Ny robot skal fremover teste danske hangrise for ornelugt En robot, der tester samtidigt for skatol og androstenon, er under indkøring på slagteriet i Ringsted. forbindelser i kødet, fx medicinrester, hvis det er det, man får lyst til på et tidspunkt, tilføjede hun.

Af Anne Wolfenberg

Teknologisk Institut har udviklet en robot, som automatisk udtager prøver af hangrises nakkespæk og sender det til analyse for skatol og androstenon. Robotten kan tage omkring 2.880 prøver på en arbejdsdag (cirka 360 prøver i timen), og resultatet kan være klar ca. 40 minutter efter hver prøve. Prisen er omkring én euro pr. prøve.

Det oplyste Susanne Støier, der er centerchef ved Teknologisk Institut, ved Landsforeningens aftenarrangement efter generalforsamlingen i januar.

Robotten og det tilhørende analyseudstyr, som er fremtidens afløser for den gamle skatolmåler, er lige nu under indkøring på Danish Crowns slagteri i Ringsted.

Ny teknologi afløser gammel

Selvom der er mange produktionsmæssige fordele ved produktion af hangrise, er andelen af hangrise ikke er nær så stor i Danmark som i mange store svineproducerende lande. Det fremgik af en planche, som Susanne Støier viste.

Generelt taler de produktionsmæssige fordele i svineproduktionen for produktion af hangrise, mens hagerne ved det er de udfordringer, som slagterierne har med håndtering af hangrisene i slagteledet samt mulighederne for afsætning.

Susanne Støier viste omkostninger ved håndtering af hangrise i slagterileddet. I spørgetiden affødte det en komHvis vi skal fortsætte mentar fra Henrik Mortensen, tidlimed at lave hangrise, er vi gere formand for Landsforeningen, som nødt til at have noget nyt måleefterspurgte et samlet regnestykke for udstyr op at køre, sagde centerchef produktion af hangrise helt fra farestald til Susanne Støier ved Landsforeningens køledisk. aftenarrangement efter generalforsamHenrik Mortensen efterlyste også, at lingen den 15. januar. Netop derfor man fra danske slagteriers side er mere har Teknologisk Institut udviklet en ivrig hvad angår produktion af hangrise. nye metode til at teste hangrise

- Den gamle (skatolmåler, red.) blev udviklet for mange år siden og har nu kørt i over 30 år i Ringsted. Det er i sig selv imponerende, lød det fra Susanne Støier.

- Men hvis vi skal fortsætte med at lave hangrise, er vi nok nødt til at have noget nyt målefor ornelugt. udstyr op at køre, sagde centerchefen som oplyste, at det er med den begrundelse, Teknologisk Institut udviklede den nye metode til at teste hangrise for ornelugt.

I modsætning til det gamle udstyr, der udelukkende analyserer for skatol, indebærer den nye metode, at der måles for både skatol og androstenon, redegjorde Susanne Støier ved aftenmødet.

- Ydermere giver det mulighed for at tilføje test for andre 34

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Fordele og ulemper

Efterlyser gejst i Danish Crown - Jeg var med i Svineafgiftsfonden tilbage i 2013/14/15, og der bevilgede vi rigtigt, rigtigt mange penge til det her hangriseprojekt. Og der manglede I jo næsten bare at få skaleret farten op, sagde Henrik Mortensen henvendt til Susanne Støier og fortsatte: - Men så var det ligesom, det gik i stå, og det var svært at få mere at vide og spørge til det efterfølgende. Det virkede lidt som om Danish Crown ikke var interesserede i det her,

Andelen af hangrise i europæiske lande Land

Hangrise % af total

Østrig

5

0

95

2.846

Belgien

8

15

80

6.351

<2

0

>97

12.402

Finland

4

0

96

1.258

Frankrig

22

<0,1

78

11.835

Tyskland

20

<1

80

28.046

Ungarn

1

0

99

2.935

Italien

2

5

93

8.561

Irland

100

0

0

1.468

Holland

65

0

35

12.013

Norge

<1

6

94

1.644

Portugal

85

2,5

12,5

2.014

0

5

95

5.180

Spanien

80

5

15

25.495

Sverige

1

9

90

1.354

Schweiz

5

2,5

92,5

1.573

98

<1

2

4.383

Danmark

Rumænien

UK

Vaccination mod ornelugt Kirurgisk kastration Landets population af svin % af total % af total X 1.000

Kilde: Second progress report 2015–2017 on the European declaration on alternatives to surgical castration of pigs, Expert Group on ending surgical castration of pigs. GéBackus (WageningenUR), Miguel Higuera(CopaCogeca), Niels Juul (Landbrug & Fødevarer), Elena Nalon (Eurogroup for Animals), Nancy de Briyne(FVE), Brussels, May 2018. men at det var nemmere (for Danish Crown, red.), at vi politisk måtte slås med at bedøve grise og kastrere.

- Hvorfor har det taget fem år mere at komme hertil?, spurgte Henrik Mortensen, der ikke mente, der var meget dyrevelfærd i at stikke grisene i testiklerne for at bedøve dem, og han betegnede det som ”frustrerende, at vi nu er nået hertil, hvis vi kunne gøre noget andet”.

Markedsreaktioner Hertil svarede Susanne Støier, at projektet ikke er gået i stå, men at det er velkendt, at der på slagterierne er nogen bekymring for markedsreaktionerne. Centerchefen understregede, at ansatte i Teknologisk Institut udelukkende hjælper slagterierne med at anvise nogle af de værktøjer, der kan bruges til at teste for ornelugt.

Fra salen blev der sat spørgsmålstegn ved grunden til at frygte markedernes reaktioner ud fra en betragtning om, at produktionen af hangrise er langt mere udbredt i mange andre lande. Ræsonnementet var, at mange af vores eksportmarkeder allerede er mere vant til kød fra hangrise end vores danske marked: - Både i Tyskland, England og Irland. Og kineserne – gad vide, om ikke også de er vant til det, lød det.

Hertil påpegede Susanne Støier, at Danmark i 2010 var medunderskriver af en EU-deklaration for netop stop for kastration uden bedøvelse, og at især Tyskland og Holland har været meget fremme i skoene og har gjort en hel del for at holde op med at kastrere.

- Men at det forlyder, at det er noget, man har udfordringer med i begge lande, sagde hun. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

35

Hangrise Den nye robot kan tage en prøve hvert tiende sekund svarende til 350-400 prøver i timen, og resultatet for hver prøve ligger

Resultater • • • • •

færdigt 40 minutter senere.

Prisen er cirka en euro pr. prøve.

LDTD-MS/MS analyse på 10 sekunder 2880 prøver pr. 8 timers arbejdsdag (360 pr. time) Mindre end 40 minutter fra prøveudtagning til analyseresultat Pris ca. 1€ pr. prøve (forbrugsvarer) Robust analysesystem

(Kilde: Susanne Støier, Teknologisk Institut)

Smag og lugt af orne skyldes androstenon og skatol.

(Kilde: Susanne Støier,

Hvad skyldes ornelugt?

Teknologisk Institut)

Androstenon Lugtkarakteristik

Tærskelværdi?

Skatol

(testikler)

Urin

0,5 – 1,0 ppm

(tarmen)

Gødning

0,20 – 0,25 ppm

Tærskelværdier fra Lundström et al., 2009

▪ Store forskelle mht. følsomhed overfor lugtstofferne ▪ En del mennesker kan ikke lugte androstenon

Grisene frasorteres ved 0,25 ppm skatol Det er forskelligt, hvor følsomme mennesker er i forhold til at opfange lugt og smag af ornelugt, men niveauet er omkring 0,20-0,25 ppm skatol. På den baggrund har man besluttet, at slagtekroppe frasorteres ved 0,25 ppm skatol.

- Det er et niveau, der er konsensus omkring, oplyser Susanne Støier, Teknologisk Institut.

Det betyder, at nogle forbrugere vil være i stand til at lugte et skatol hos godkendte grise, men når man har valgt 0,25 ppm, skyldes det ifølge Susanne Støier, at frasortering ved en lavere grænseværdi ville give frasortering af uforholdsvis mange grise, mens en frasortering på et niveau over 0,25 ppm ville give for mange dårlige oplevelser hos forbrugerne.

36

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Niveauet for indhold af androstenon, der medfører frasortering, var ikke fastlagt, da Susanne Støier holdt indlæg ved Landsforeningens aftenarrangement i januar. Men hun oplyste, at studier blandt engelske og kinesiske forbrugere viser, at der er stor forskel på, om mennesker kan lugte androstenon eller ej. Omkring 1/3 kan lugte det, mens omkring 60-70 procent ikke kan.

Der er dog mulighed for at måle skatol helt ned til 0,02 ppm og androstenon ned til 0,05 ppm.

I flere andre lande bruges metoden Human Nose til måling af ornelugt, men der er flere forhold, der gør, at den ikke er lige så sikker, som de eksakte målinger, vi bruger i Danmark. ●

Hangrise er anderledes Der er flere aspekter ved produktion af hangrise end de produktionsmæssige fordele i svineproduktion og ulemperne ved frasortering af grise med ornelugt på slagteriet.

Susanne Støier, Teknologisk Institut, oplyser blandt andet, at der er en anderledes fordeling af delstykkerne på slagtekroppen fra hangrise. Hangrise har større forender end galtgrise. Det vil sige, at man får mindre kød af det, der er mest værd, nemlig midterstykkerne og skinken. ●

Hangrise i Danmark siden 1980-1990’erne Helt tilbage i 1980’erne var der en spirende interesse i erhvervet for at undgå kastration og udnytte de fordele, der er ved produktionen af hangrise, blandt andet en bedre foderudnyttelse, tilvækst og kødprocent.

Ulempen ved produktion af hangrise er som bekendt risikoen for ornelugt og smag i kødet, og i 1980’erne og 1990’erne var både det daværende Landsudvalg for Svin og Statens Husdyrbrugsforsøg ivrige efter at undersøge, hvordan man i produktionen kan minimere andelen af hangrise, der udvikler ornelugt.

Samtidig var det kunsten at få frasorteret grise på slagtegangen, der har smag af orne. Derfor skulle der udvikles en målemetode, hvor man helst skulle undgå ”human nose”, som er en metode, der også i dag anvendes i mange lande. De stoffer, der forbindes med smag og lugt af orne, er dels skatol og dels det mandlige kønshormon androstenon. Disse stoffer kan man teste for i et laboratorie, men det er

både dyrt og tidskrævende, så derfor var det epokegørende, da det lykkedes slagterierne at få udviklet et analysesystem for skatol, som siden da har kørt på slagteriet i Ringsted i mere end 30 år.

På grund af produktionsmæssige fordele har produktion af hangrise fortsat mange svineproducenters interesse, men på grund af udfordringer med afsætningen, har der de seneste år ikke været den store interesse at spore hos Danish Crown.

På nogle eksportmarkeder har der angiveligt været en manglende accept af, at skatol alene er årsag til ornelugt. Derfor var det relevant, da Teknologisk Institut (tidl. Slagteriernes Forskningsinstitut) for få år siden fik bevilget SAF-midler til udvikling af en automatiseret metode til samtidig analyse af skatol og androstenon.

Robotten er færdigudviklet og er for tiden under indkøring på Danish Crowns slagteri i Ringsted. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

37

EU: Tetracyklin er et stuerent valg

Antibiotikavejledningen

EU’s lægemiddelagentur anbefaler tetracyklin som et førstevalgspræparat, men danske myndigheder straffer svineproducenter på deres antibiotikaforbrug, hvis de bruger tetracyklin.

Danmark bør naturligvis rette sig efter EU. I skærende kontrast dertil står EMA’s anbefalinger, som udelukkendehenvender er faglige. De har ligesom de danske anbeFødevarestyrelsen sigikke med denne Tetracyklin er et stuerent valg til behandling af syge dyr.antibiotika Det falinger været udsat for politisk manipulation i kølvandet på Antibiotika skal bruges ansvarligt vejledning til alle svinepraktiserende fastslår EMA, EU’s lægemiddelagentur, i en anbefaling til de lægers argumentationer mod brug af tetracyklin til svin. dyrlæger.

Antibi otikavejledningen afløser Fødevareeuropæiske dyrlæger.

I meddelelsen, som EMA udsendte til dyrlægerne styrelsens evidensbaserede behandlingsvejledningførst Brug først og fremmest antibio­ Det ertika dermed i direkte modstrid året, inddeles alle antibiotika i fire grupper, hvor en grupi 1. valgs gruppen.

Risikoenmed for anbefalingerne til svin frapå2010.

Antibiotikavejledningen vil blive her i landet, hvorudvikling tetracyklin ikke er et anbefalet 1. valg,opdateret, pe når bør være dyrlægens ny 1. valg, en gruppe bør dyrlægen resistens i humanpatogener der kommer relevant viden. reduceres ved brug af antibiotikavej­ ligesom det er i de seneste anbefalinger fra EU. I Danmark helt undlade at udskrive til dyr, og endelig er der to ”melledningen. endda med en faktor 1,5 i gult-kort-ordAntibiotika erlemgrupper”. receptpligtigt Det i Danmark, og det er en konkret ifølge dyrlæge­ vægtes tetracyklin paradoksale er,altid at tetracyklin EMA faglig vurdering, om svin skal behandles med antibiotika.

Antibiotika­ ningen, idet der i Danmark er et politisk ønske om at hører til noget af det, der hører hjemme i dyrlægens værkBrug data fra de diagnostiske labo­ vejledningen ændrer ikke ved dyrlægens ordineringsmuligheder. begrænse brugen af tetracyklin til husdyr. tøjskasse og 1. valgsantibiotikatyper.

Af Anne Wolfenberg

1

2

ratorier, hvis der ikke foreligger en aktuel resistensbestemmelse. Resistens­ bestemmelse bør være en del af dyr­ lægens diagnostik i besætningen.

Antibiotikavejledningen skal bidrage til at reducere risikoen for overførsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker. Anvendelse af antibiotika kan føre til selektion for mikrobiel resistens. Det betyder, at der ved brug af antibiotika til behandling af dyr kan være risiko for, at der udvikles resistente bakterier.

Dyrlægen skal ved ordination af antibio­ Endvidere er der risiko for, at en eventuel resistens kan overføres til menne­ Fødevarestyrelsens antibiotikavejledning består af tre sker og her være årsag til behandlingssvigt. Det er derfor vigtigt, at anti­ tika sikre, at behandlingen bliver effektiv. kategorier: 1. valg, 2. valg, og endelig en tredje kategori,biotika man anvendes ansvarligt.

Dyrenes velfærd skal sikres, samtidig skal undgå, da det er kritisk vigtige antibiotika til mennesker. med at forbruget af antibiotika er med denne kan vender sigpå henfindes Kilde: Vejledning om ordinering af antibiotika til svin, Baggrunden for Fødevarestyrelsens risikohåndtering Fødevarestyrelsen epraktiserende svin alle til g nin ansvarligt. evareantibiotikavejled Fødevarestyrelsens hjemmeside. ansvarligt ningen afløser Fød

Antibiotika inddelt i kategorier i Danmark 3

ningen Antibiotikavejled

4

Fødevarestyrelsen, april 2018, fvst.dk

ges

Antibiotika skal bru

1 Fødevarestyrelsens anbefaling

Antibiotika

2

GRUPPE 1 1. valg, når det veterinærfagligt er vurderet, at antibiotikabehandling er nødvendig

mest antibio­ Brug først og frem pen. Risikoen for tika i 1. valgs grup r i humanpatogene g resistensudviklin af antibiotikavej­ reduceres ved brug ledningen. nostiske labo ­ Brug data fra de diag foreligger en ratorier, hvis der ikke s­ emmelse. Resisten aktuel resistensbest være en del af dyr­ bestemmelse bør i besætningen. lægens diagnostik

konkret dyrlæge­ k, og det er altid en ptpligtigt i Danmar biotika­ Antibiotika er rece med antibiotika. Anti svin skal behandles gheder. muli gs faglig vurdering, om gens ordinerin dyrlæ ved ikke rer vejledningen ænd l af oen for overførse til at reducere risik ingen skal bidrage kan føre Antibiotikavejledn else af antibiotika mennesker. Anvend til a dyr iotik fra antib erier af brug resistente bakt betyder, at der ved . obiel resistens. Det resistente bakterier til selektion for mikr o for, at der udvikles risik e vær ne­ kan men overføres til til behandling af dyr tuel resistens kan risiko for, at en even vigtigt, at anti­ Endvidere er der svigt. Det er derfor årsag til behandlings sker og her være t. arlig ansv s nde biotika anve s på ohåndtering kan finde varestyrelsens risik Baggrunden for Føde meside. hjem s lsen styre Fødevare

• Florfenikol • Lincomycin • Makrolider io­ ordination af antib Dyrlægen skal ved lingen bliver effektiv.

3 tilmicosin, Fx tylosin, tylvalosin, tildipirosin, tulathromycin, gamithromycin tika sikre, at behand • Neomycin s, samtidig sikre skal rd nes velfæ af antibiotika er 4 Dyre • Penicilliner, smalt spektrum med at forbruget ansvarligt.

Fx benzylpenicillin, benethaminpenicillin, phenoxymethylpenicillin • Penicilliner, bredt spektrum Antibiotika ing s anbefal yrelsen Fx amoxycillin, ampicillin med clavulansyre Fødevarestevt.

• Florfenikol • Pleuromutiliner • Lincomycin ithromycin , tulathromycin, gam • Makrolider Fx tiamulin, valnemulin , tilmicosin, tildipirosin Fx tylosin, tylvalosin • Neomycin • Sulfonamider t spektrum lpenicillin • Penicilliner, smal in, phenoxymethy , benethaminpenicill Fx benzylpenicillin trum Fx sulfadiazin, sulfadimidin, sulfadoxin evt. i kombination med trimethoprim bredt spek er, cillin re Peni • lansy GRUPPE 1 eret , at icillin evt. med clavu Fx amoxycillin, amp rinærfagligt er vurd • Spectinomycin 1. valg , når det vete g er nødvendig • Pleuromutiliner antibiotikabehandlin mulin Fx tiamulin, valne rim • Streptomycin ion med trimethop • Sulfonamider doxin evt. i kombinat

GRUPPE 2 Kan vælges, hvor en resistensbestemmelse viser, at 1. valgs antibiotika ikke kan forventes at være effektive

• Apramycin • Gentamicin GRUPPE 2 emmelse viser, at en resistensbest Kan vælges, hvor s at være effektive • Tetracykliner a ikke kan forvente 1. valgs antibiotik Fx chlortetracyklin, oxytetracyklin, doxycyklin

GRUPPE 3 Disse antibiotika bør undgås ved behandling af svin

antibiotik • Cefalosporiner 3. og Diss 4. egeneration Fx ceftiofur, cefquinom • Colistin • Fluorokinoloner en • April 2018 2 Fødevarestyrels Fx enrofloxacin

GRUPPE 3

38

avejled dyrlæger. Antibiotik lingsvejledning sbaserede behand styrelsens eviden gen vil blive ibiotikavejlednin Ant 0.

201 fra til svin t viden. kommer ny relevan der når , ret ate opd

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

a bør undgås ved

behandling af svin

dimidin, Fx sulfadiazin, sulfa • Spec tinomycin • Streptomycin

sulfa

• Apramycin • Gentamicin cyklin • Tetracykliner oxytetracyklin, doxy Fx chlortetracyklin, 3. og 4. generatio • Cefalosporiner m Fx ceftiofur, cefquino • Colistin • Fluorokinoloner Fx enrofloxacin

n

TETRACYKLIN To stoffer vurderes forskelligt AVOID

I den europæiske antibiotikavejledning er tetracyklin et Dansk svineproduktion skal naturligvis kun reguleres 1. valgsantibiotikum, mens det i den danske antibiotipå et holdbart fagligt grundlag og på samme måde som i kavejledning for svin er et 2. valgspræparat. Det gælder terinary use ve r fo s EU) der ikke er samme begrænsresten af EU. dog kun for svin,emens iotic classe tib an of rinary use in th n te ve tio or Categorisa ised for human or th au es nc s ta bs Der har aldrig (w været hold i densu danske vægtning af ningtofor andre husdyr, fxidekvæg eller fjerkræ.

Glycopept ith examples of treat ely vancomycin Drugs used sol er or oth sis ulo erc ms tub ene tetracyklin til svin, og det er der fortsat I den danske antibiotikavejledning til svin er fx Carbap ikke. Derfor må vi diseases mycobacterial illins meropenem Amdinopenic s Glycylcycline isoniazid nem for, at også ipe dor nam venligst bede ministeren vågne op og sørge tiamutin et 1. valgsantibiotikum, mens det i den eurocilli me tigecycline ethambutol pivmecillinam ide am azin pyr ide ptides EMA er garant Danmark holder sig til den faglighed, som pæiske vejledningPher et 2. valgsantibiotikum. ● ethionam Lipope derivates osphonic acid daptomycin Ketolides fosfomycin ycin om for. Alt andettelierthruacceptabelt. ● es s Monobactam aztreonam cept rifaximin) Rifamycins (ex rifampicin

Oxazolidinon linezolid

osporins and Other cephal code J01DI), penems (ATC binations of including com ns cephalospori 3rd-generation ors tamase inhibit with beta lac

inofenazines

Rim

clofazimine

Antibiotika inddelt i kategorier i EU illin and Carboxypenic lin, including ureidopenicil with beta ons ati combin ibitors lactamase inh

Sulfones dapsone

Streptogramins

pristinamycin virginiamycin

ceftobiprole ceftaroline bactam ceftolozane-tazo faropenem

acids Pseudomonic mupirocin

ly authorised Substances new dicine following in human me the AMEG publication of categorisation d to be determine

lins, without Aminopenicil inhibitors beta-lactamase amoxicillin ampicillin metampicillin Tetracyclines chlortetracycline doxycycline oxytetracycline tetracycline

ns, 1st- and Cephalospori on, and 2nd-generati cephamycins cefacetrile cefadroxil cefalexin cefalonium cefalotin cefapirin cefazolin

s: Aminoglycoside n only spectinomyci spectinomycin ccal penicillins Anti-staphyloco ase-resistant (beta-lactam penicillins) cloxacillin dicloxacillin nafcillin oxacillin

icillins (beta -spectrum pen Natural, narrow lins) nsitive penicil lactamase-se pheneticillin enicillin zylpenicillin phenoxymethylp benzathine ben ylpenicillin eth enicillin ym nox phe procaine benzylp benzathine benzylpenicillin ide riod penethamate hyd

Macrolides

erythromycin gamithromycin oleandomycin spiramycin tildipirosin tilmicosin tulathromycin tylosin tylvalosin

l chloramphenico florfenicol icol thiamphen

Lincosamides clindamycin lincomycin pirlimycin

ximin only

Pleuromutilins

Rifamycins: rifa rifaximin

tiamulin valnemulin reductase dihydrofolate Sulfonamides, combinations and ors ibit inh zole formosulfathia zole phthalylsulfathia ide tam sulface azine sulfachlorpyrid sulfaclozine sulfadiazine e sulfadimethoxin sulfadimidine sulfadoxine sulfafurazole sulfaguanidine ptides Cyclic polype bacitracin cterials Steroid antiba fusidic acid

sulfalene sulfamerazine sulfamethizole sulfamethoxazole idazine sulfamethoxypyr xine sulfamonometho sulfanilamide ne sulfapyridi sulfaquinoxaline sulfathiazole trimethoprim

PRUDENCE

amikacin apramycin ycin dihydrostreptom framycetin icin tam gen kanamycin neomycin paromomycin streptomycin tobramycin

lins, in Aminopenicil with beta combination ibitors inh ase tam lac ulanic acid amoxicillin + clav actam ampicillin + sulb

Amphenicols

CAUTION

flum ibafloxacin

cefoperazone cefovecin cefquinome ceftiofur s (except Aminoglycoside n) spectinomyci

RESTRICT

EU’s antibiotikavejledning består af fire kategorier: 1. valgsantibiotika til husdyr (D, grå), 2. valgsantibiotika (C, gul), 3. valgsantibibactam piperacillin-tazo er quinolones ones and oth oroquinol es: flu otika (B, orange), der er kritiske vigtige antibiotika til mennesker,Quog som derfor helst ikke skal ma anvendes til husdyr, og endelig et inolon rbofloxacin Polymyxins norfloxacin cinoxacin - and 3rd ns, ori osp er produkter, der ikke er tilladt til fødevareproducerende 4. valg (A, rød), of antibiotics for use in orbifloxacin Cephalder danofloxacin dyr i EU. Kilde: Categorisation colistin with the oxolinic acid 4th-generation, difloxacin polymyxin B binations xacin eption of com dofloxacin oflo pra enr animals forexc prudent and responsible use, EMA, 2020, ema.europa.eu ors ase inhibit equine with β-lactam

les Nitroimidazo metronidazole ivatives Nitrofuran der furaltadone furazolidone

Scan og læs mere!

to consider Other factors

ics. cribing antibiot ation when pres ris timated go es te ca st e he th hig e count alongsid e lowest to the ranked from th be taken into ac n ld tio ou sh ula n rm fo tio ministra and types of The route of ad of administration suggests routes The list below iotic resistance. impact on antib drops) tor, eye or ear SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020 eously) .g. udder injec (e t en m at tre larly, subcutan Local individual usly, intramuscu no ve tra (in t en l treatm

39

Sådan blev tetracyklin til et dansk fyord Den politiske modstand mod tetracyklin til danske svin begyndte i 2014, da professor ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos og andre læger argumenterede for, at tetracyklin ikke burde anvendes til svin.

Første konsekvens var, at L&F Svineproduktion allerede ved svinekongressen i oktober i 2014 lovede at halvere brugen af tetracyklin i 2015. Trods en intens kampagneindsats over for både dyrlæger og landmænd, lykkedes det ikke, og pr. 1. april 2017 indførte Fødevarestyrelsen en vægtning af tetracyklin i

gult-kort-ordningen, så svineproducenten straffes på sit antibiotikaforbrug, hvis der anvendes tetracyklin.

Pudsigt nok er brugen af tetracyklin til fx kreaturer ikke underlagt nogen vægtning.

Vægtningen på 1,2 for brug af tetracyklin til grise varede kun et halvt år, før den allerede 1. oktober samme år blev strammet yderligere til de nuværende 1,5. Desuden ændrede Fødevarestyrelsen sine anbefalinger, så tetracyklin, som oprindeligt var et 1. valgsantibiotikum, i dag er et 2. valgsantibiotikum, når det gælder svin. ●

Dyrlægerne advarer mod danske regler Den Danske Dyrlægeforening har i en pressemeddelelse den 26. februar undret sig over forskellen mellem den danske og den europæiske vejledning.

Problemet med den danske vejledning er ifølge DDD, at den danske vægtning af tetracyklin tvinger forbruget over på andre stoffer, som EMA vurderer, er mere kritiske i forhold til mennesker, og DDD gør sig til talsmand for, at der bør være overensstemmelse mellem de danske retningslinjer og resten af EU. - Udover at det skaber forvirring, betyder forskellen

40

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

i placeringen af tetracyklin, og deraf vægtningen i gult kort-ordningen også, at man ikke har mulighed for at anvende et lægemiddel, som EMA betragter som fagligt forsvarligt, men er tvunget til at bruge præparater, der er mere kritiske i forhold til mulig udvikling af antibiotikaresistens. Det er rigtigt ærgerligt – og bestemt ikke i hverken dyrenes eller folkesundhedens interesse, siger Hanne Knude Palshof, der er formand for DDD, i pressemeddelelsen. ●

Økonomiske konsekvenser af husdyr-MRSA Husdyr-MRSA giver løbende omkostninger i sundhedsvæsnet, men det koster endnu mere at sanere.

I tidens løb har der med jævne mellemrum været røster fremme om, at man burde sanere danske svinestalde for husdyr-MRSA (MRSA CC398) ligesom i Norge.

Men efter en arbejdsgruppe regnede ud, at det ville komme Af Jacob Drehn til at koste omkring 14 milliarder kroner, så forstummede den snak.

Det redegjorde Anders Rhod Larsen, der er sektionsleder for Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Seruminstitut (SSI), for ved et møde i februar på Københavns Universitet.

Oven i det beløb kommer udgifter til yderligere sanering af de omkring 50 besætninger, som vil blive reinficeret årligt – primært fra personer, der uvidende bærer smitten med sig ind i staldene igen.

Anders Rhod Larsen oplyste desuden, at det koster omkring 43 millioner kroner årligt at håndtere husdyrMRSA i det danske sundhedsvæsen, hvilket svarer til omkring 20.000 kroner pr. patient.

For dyrt at sanere Selvom de penge selvfølgelig nemt kunne bruges andetsteds, hvis den resistente stafylokok ikke længere florerede i de danske grisestalde, så er der dog langt op til de 14

milliarder kroner plus det løse for sanering af dansk svineproduktion.

Derfor må vi konstatere, at et tænkt scenarie om sanering af husdyr-MRSA for 14 milliarder kroner for selve saneringen må regnes for urealistisk, og med det nuværende omfang, som husdyr-MRSA har i det danske samfund, er der ikke nogen økonomiske incitamenter til at få bakterien udryddet.

Og, som Anders Rhod Larsen, påpegede, har det danske sundhedsvæsen andre og langt større udfordringerne end husdyr-MRSA. Når det er sagt, skal vi gøre, hvad vi kan for at mindske spredningen fra svinestalde, hvilket vi også allerede gør.

Der var i alt fire indlægsholdere ved den spændende debataften i februar, der bar overskriften ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget”. Ud over Anders Rhod Larsen fra SSI, var der indlæg ved Jan Dahl, som er chefkonsulent for veterinære forhold hos Landbrug & Fødevarer (L&F), Jette Kristiansen, der er professor i klinisk mikrobiologi, dyrlæge Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen, samt svineproducent Michael Nielsen.

Mødet var arrangeret i samarbejde mellem foreningen Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, Abildgaardkredsen samt studenterforeninger for dyrlæger og husdyrbrugsagronomer ved Københavns Universitet. ●

Der var flere gode indlæg og god debat på Københavns Universitet den 20. februar ved mødet ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget”. Fra venstre ses dyrlæge Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen, Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut, chefkonsulent Jan Dahl fra Landbrug &Fødevarer samt svineproducent Michael Nielsen. (Foto: Anne Wolfenberg) SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

41

Erfaringer med hele haler Fem producenter har i projektet ”Hele haler all in” undladt halekupering i ét til to ugehold med grise, som gik i traditionelle staldsystemer. Cirka 3.000 grise er foreløbig fulgt fra fravænning og frem til slagtning, og indtil videre har det resulteret i en mere travl hverdag.

- Spørger vi producenterne, siger de samstemmende: ”Det er gået bedre end forventet, men vi har udfordringer og har brugt meget mere tid på den daglige pasning”.

Det skyldes, at det kræver mere management omkring grise med hele haler, lyder vurderingen fra Dorthe Poulsgård Frandsen, teamleder i Husdyrinnovation, Seges Svineproduktion.

Hvis der er forekomst af haleskader, skal der sættes såkaldte ”afværgertiltag” op, og hvis skaden udvikler sig til en alvorlig infektion, skal grisen i sygesti.

Projektet viser, at milde haleskader hurtigt heler op, hvis man sætter afværgetiltag op i stierne, så snart skaden observeres. Hvis skaden får lov at udvikle sig, kræver det en noget større indsats at få stoppet halebidsadfærden og få skaderne til at hele op. Det er også blevet observeret, at svære haleskader på store slagtesvin tager meget længere tid at hele op end på smågrisehaler.

I gennemsnit havde 12 procent af grisene fået de første (og milde) haleskader allerede i farestaldene. Hvorfor skaderne i diegivningsperioden opstår, kigger forskere ved Københavns Universitet nu nærmere på.

Næste skridt i projektet er at undlade halekupering i seks til otte ugehold i besætningerne. ●

Krav om bad i forrummet Senest den 1. juli 2020 skal der være etableret bad i forrummet på alle svinebesætninger med sundhedsrådgivningsaftale.

I tilfælde, hvor alle staldarbejdere afslutter arbejdet på samme ejendom, er det dog tilstrækkeligt med et bad pr. virksomhed. Det er ikke muligt at henvise til badefaciliteter i privat bolig eller en medarbejderbolig.

I frilandsbesætninger, hvor der ikke umiddelbart findes et forrum til indgangen til besætningen, kan Fødevarestyrelsen undtagelsesvis acceptere, at der som forrum anvendes et andet rum f.eks. et mobilt forrum med bad, der er beliggende så tæt på indgangen til besætningen, som muligt.

Landbrug & Fødevarer er i dialog med Fødevarestyrelsen om, hvorvidt en skurvogn kan tillades som forrum til omklædning og bad, men svar foreligger endnu ikke.

Seges Svineproduktion har udarbejdet 42

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

tre forslag til, hvordan forrummet kan indrettes, så det opfylder det nye krav om bad. Det kan du finde på svineproduktion.dk. ● Læs evt. mere om emnet på side 24-25 og side 47.

Potentiale i at øge niveauet af punktudsugning Reduktion på henholdsvis 67 og 79 procent af ammoniakemissionen og henholdsvis 60 og 78 procent af lugtemissionen.

Det er resultatet af en afprøvning af henholdsvis 15 og 20 procent punktudsugning, som Seges Svineproduktion har gennemført i en slagtesvinebesætning med delvist fast gulv.

- Vi får jævnligt henvendelser fra både svineproducenter og miljørådgivere, som ønsker at få fastlagt effekten ved punktudsugning ud over de nuværende 10 procent af den maksimale ventilationskapacitet, som er det, der er optaget på

Miljøstyrelsens Teknologiliste, Simon Yde Wilhelm Granath, seniorkonsulent i Seges Svineproduktion.

Målet med afprøvningen har været at undersøge, hvor stor andel af ammoniak- og lugtemissionen, der opsamles ved henholdsvis 15 og 20 procent punktudsugning.

Næste skridt er at afprøve de to niveauer i endnu en slagtesvinestald for på længere sigt at få optaget teknologien på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Du kan læse mere om undersøgelsen i Meddelelse nr. 1194 på Svineproduktion.dk ●

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

43

TEAM LANDBRUG

- VI KÆMPER LANDBRUGETS SAG

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater består af fire specialiserede landbrugsadvokater.

Vi er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret �l at kæmpe landbrugets sag, uanset hvilken udfordring du som landmand eller lodsejer må�e stå overfor.

MILJØ & PLANLOVGIVNING

SKELSAGER & NABORET

EKSPROPRIATION

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi om alle aspekter inden for miljø- og planlovgivningen, herunder i sager om naturbesky�else, miljøbesky�else, kommunal- og lokalplanlægning, fredningssager, forureningssager mv.

Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring med sager om skelfastlæggelse, naboretlige problems�llinger, servitu�er og lignende sagsområder.

Hos INTERLEX Advokater har vi på baggrund af mange års erfaring opnået en særlig eksper�se inden for ekspropria�onssager.

KRYDSOVERENSSTEMMELSE & STRAFFESAGER I RELATION TIL SÆRLOVSOVERTRÆDELSER

GENERATIONSSKIFTE & LANDBRUGSHANDLER

ERSTATNINGSSAGER VEDRØRENDE KONTRAKTFORHOLD Hos INTERLEX Advokater har vi stor erfaring i at føre retssager vedrørende erstatning i kontrak�orhold inden for landbruget.

Gert Lund Partner, Advokat gl@interlex.dk +45 87 34 34 12

INTERLEX Advokater Mariane Thomsens Gade 1C, 8., 8000 Aarhus C Tlf: +45 87 34 34 34 www.interlex.dk

44

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

Hos INTERLEX Advokater har vi en særlig eksper�se inden for behandling af sager vedrørende afgørelser om overtrædelser af krydsoverensstemmelseskrav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd mv.

Uffe Baller Associeret partner, Advokat ub@interlex.dk +45 87 34 34 10

Hos INTERLEX Advokater har vi stor specialviden og erfaring i landbrugsretlige forhold og selskabskonstruk�oner og kan derfor rådgive dig igennem samtlige processer fra de først tanker ved køkkenbordet, �l landbrugsbedri�en er endelig overdraget.

Birgi�e Nygaard Christensen Advokat bnc@interlex.dk +45 20 54 21 25

Caroline Louise Ganzhorn Advokat clg@interlex.dk +45 29 11 04 01

Xp2® – EN NY GENERATION AF SVINEFODER Bidrager til højtydende, sunde, rolige dyr og optimal fodringsøkonomi DLGs expandat-koncept af højeste kvalitet hedder Xp2®. Med Xp2® får du alle de gode egenskaber fra pelleteret foder – uden at gå på kompromis med mavesundheden.

Xp2® til

højtydende søer

• • • •

Unik expandat-struktur Skridbar og ensartet foder Højtydende, sunde og rolige dyr Optimal fodringsøkonomi

A20026

Hvis du vil vide mere, kontakt dit lokale DLG-salgscenter eller vores kundecenter på 3368 6000

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

Skær toppen af prisen – brugte pavilloner & containers på lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

salg@danbox-group.com

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

45

a t k a f g Fup o . r e l g e r om

Svinepest – og hvad så?

Hvad sker der, hvis der udbryder svinepest i fx Tyskland eller i Danmark?

Hvordan kommer vi til at mærke det mht. leveringer af grise o.lign.?

Svar: Et udbrud af afrikansk svinepest vil betyde ”National stand still” i 72 timer, hvor der ikke må flyttes rundt på grise i det pågældende land, før man har et overblik over situationen.

Det betyder, at der ved et udbrud i Tyskland som minimum vil være tre døgn, hvor man ikke kan sende grise den vej.

Ligeså, ved et udbrud i Danmark vil der være mindst

Skærpet rådgivning / rødt kort Hvad er de aktuelle regler for gult og rødt kort i forbindelse med brug af antibiotika, og hvilke sanktioner kan man risikere?

Svar: Hvis ens besætning overstiger grænseværdierne for brug af antibiotika, får man det såkaldte gule kort samtidigt med et påbud om at nedbringe forbruget til under grænseværdierne for gult kort, inden der er gået ni måneder.

I den periode kan man få forbud mod at opbevare eller anvende antibiotika i besætningen, hvis det pågældende præparat er genordineret mere end én gang og er bestemt til opblanding i foder eller vand. Du kan også forvente, at Fødevarestyrelsen aflægger et eller flere uanmeldte kontrolbesøg, som du opkræves et gebyr for.

Hvis man i løbet af de ni måneder ikke kommer under grænseværdien for gult kort, får man rødt kort. Det indebæ-

46

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

tre døgn, hvor man ikke kan sende grise rundt i landet.

Hverken avlsdyr, slagtesvin eller smågrise.

Derfor kan det være en god ide at have tomme stalde i beredskab, som kan bruges til midlertidig opstaldning.

Et udbrud af afrikansk svinepest betyder desuden, at der vil være importører af svinekød, som lukker for importen.

Det vil naturligvis have nogle økonomiske konsekvenser.

Størrelsesordenen kan være svær at spå om, men fakta er, at mere svinekød skal afsættes inden for EU. Man kan høre mere i Seges’ Podcast ”Afrikansk svinepest i Tyskland kan ramme dig”, som man Scan og læs mere! finder her ved at scanne QR-coden. ●

rer, at Fødevarestyrelsen ikke blot fastholder, at forbruget af antibiotika skal bringes under grænseværdien for gult kort, men at styrelsen også får mulighed for at kræve, at man reducerer sin belægningsgrad. Og det påbud kan vare helt indtil antibiotikaforbruget - målt som et gennemsnit over ni måneder er reduceret til under grænseværdien for gult kort.

Fødevarestyrelsen har også mulighed for at pålægge ”skærpet” tilsyn, hvor man har pligt til at benytte sig af ”supplerende veterinærfaglig vurdering” af den dyrlæge, der er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Både med tildeling af gult kort og rødt kort er besætningen under særlig overvågning i en periode på 12 måneder derefter. Hvis man i løbet af 12 måneder efter udløbet af rødt kort igen får et antibiotikaforbrug, der overskrider gult kort-grænsen, kan man igen blive pålagt at reducere den maksimale belægningsgrad.

Du kan læse mere om skærpet tilsyn i bekendtgørelsen om særlige foranstaltninger til nedbringelse af antibiotikaforbruget i svinebesætninger. Scan og læs mere!

Bad når arbejdsdagen slutter

res medarbejdere Jeg har hørt, at vi og vo e bade i stalden, fremadrettet skal kunn det rigtigt? inden vi tager hjem. Er

Svar:

tninre og ansat te i svinebesæ Ja, det er rig tig t, at alle eje ver en sdagen slutter. Det kræ ger skal bade, når arbejd hedskendtgørelsen om sund opdateret version af be i nebesætninger, der trådte rådgivningsaftaler for svi kraft pr. 1. januar i år. for at have Den absolut sidste frist juli i år. ● etableret bad er den 1. e Læs mer 5 og 42 side 24-2

Det er blevet lovpligtig t at gå i bad ved

arbejdstids ophør, når man passer grise.

Gult kort – grænseværdier Fra og med den 31. marts 2019 Kategori

Grænseværdi vægtede ADD / 100 dyr / dag

Fravænnede smågrise op til 30 kg:

17,2

Slagtesvin og polte:

4,4

Pattegrise, søer, gylte og orner:

3,2

Vægtede ADD, betyder at der er lagt en vægtning ind for visse præparater afhængig af, om det er uønsket eller velset at anvende dem. P.t. er flourokinoloner samt tredje- og fjerdegenerations cefalosporiner vægtet med en faktor 10, tetracykliner med en faktor 1,2, mens simple penicilliner, sulfanomider, trimethoprim og pleuromutiliner er vægtet med en faktor 0,95. Kilde: Bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed i kvæg- og svinebesætninger, retsinformation.dk

Karantænetid fra udlandet Jeg troede, vi havde en karantæne på 48 timer, når man kommer fra udlandet, og inden man kan gå i en dansk stald. Men det mener min medarbejder ikke. Hvad er det rigtige?

Svar: Den officielle karantænetid starter, når den danske grænse passeres, og den er på 24 timer fra sort område og fra områder uden for EU, mens den for øvrige områder inden for EU er på 12 timer. Vores vurdering er, at tid alene ikke mindsker risikoen for ASF og andre sygdomme, men tid øger chancen for bad og tøjskifte, som er det afgørende i forhold til at føre smitte ind i besætningen. På den baggrund kan du selv gøre meget for at mindske risikoen. Du kan have dine egne karantænetider - gerne 48 timer - og du kan endda give medarbejdere og besøgende en ”velkomstbehandling” i form af et hotel- eller spaophold. Kun fantasien sætter grænser, og det hele tæller, når en stor indtjening er på spil. ● SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020

47

2021 FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

BOOK

STAND på www.nutrifair.dk

20.-21. JANUAR 2021

for husdyrproducenter Stå side om side med landbrugets bedste leverandører til husdyrproducenter. Mød den beslutningsdygtige landmand, der kommer for at hente ny inspiration, styrke sit netværk og gøre en god handel. Flere end 100 udstillere har allerede reserveret stand til NutriFair 2021.

Læs mere på nutrifair.dk.

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

År