EU: Tetracyklin er et stuerent valg

EU’s lægemiddelagentur anbefaler tetracyklin som et førstevalgspræparat, men danske myndigheder straffer svineproducenter på deres antibiotikaforbrug, hvis de bruger tetracyklin. Danmark bør naturligvis rette sig efter EU. Antibiotikavejledningen

Af Anne Wolfenberg I skærende kontrast dertil står EMA’s anbefalinger, som

Tetracyklin er et stuerent valg til behandling af syge dyr. Det fastslår EMA, EU’s lægemiddelagentur, i en anbefaling til de europæiske dyrlæger.

Det er dermed i direkte modstrid med anbefalingerne her i landet, hvor tetracyklin ikke er et anbefalet 1. valg, ligesom det er i de seneste anbefalinger fra EU. I Danmark vægtes tetracyklin endda med en faktor 1,5 i gult-kort-ordningen, idet der i Danmark er et politisk ønske om at begrænse brugen af tetracyklin til husdyr. udelukkende er faglige. De har ikke ligesom de danske anbefalinger været udsat for politisk manipulation i kølvandet på lægers argumentationer mod brug af tetracyklin til svin.

I meddelelsen, som EMA udsendte til dyrlægerne først på året, inddeles alle antibiotika i fire grupper, hvor en gruppe bør være dyrlægens 1. valg, en gruppe bør dyrlægen helt undlade at udskrive til dyr, og endelig er der to ”mellemgrupper”. Det paradoksale er, at tetracyklin ifølge EMA hører til noget af det, der hører hjemme i dyrlægens værktøjskasse og 1. valgsantibiotikatyper. Fødevarestyrelsen henvender sig med denne antibiotikavejledning til alle svinepraktiserende dyrlæger. Antibiotikavejledningen afløser Fødevarestyrelsens evidensbaserede behandlingsvejledning til svin fra 2010. Antibiotikavejledningen vil blive opdateret, når der kommer ny relevant viden. Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og det er altid en konkret dyrlægefaglig vurdering, om svin skal behandles med antibiotika. Antibiotikavejledningen ændrer ikke ved dyrlægens ordineringsmuligheder. Antibiotika skal bruges ansvarligt 1 Brug først og fremmest antibiotika i 1. valgs gruppen. Risikoen for resistensudvikling i humanpatogener reduceres ved brug af antibiotikavejledningen. 2 Brug data fra de diagnostiske laboratorier, hvis der ikke foreligger en

aktuel resistensbestemmelse. ResistensAntibiotikavejledningen skal bidrage til at reducere risikoen for overførsel af

bestemmelse bør være en del af dyrresistente bakterier fra dyr til mennesker. Anvendelse af antibiotika kan føre

til selektion for mikrobiel resistens. Det betyder, at der ved brug af antibiotika til behandling af dyr kan være risiko for, at der udvikles resistente bakterier. Endvidere er der risiko for, at en eventuel resistens kan overføres til mennesker og her være årsag til behandlingssvigt. Det er derfor vigtigt, at antibiotika anvendes ansvarligt. Baggrunden for Fødevarestyrelsens risikohåndtering kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Fødevarestyrelsens anbefaling Antibiotika GRUPPE 1 1. valg, når det veterinærfagligt er vurderet, at antibiotikabehandling er nødvendig • Florfenikol • Lincomycin • Makrolider Fx tylosin, tylvalosin, tilmicosin, tildipirosin, tulathromycin, gamithromycin • Neomycin • Penicilliner, smalt spektrum Fx benzylpenicillin, benethaminpenicillin, phenoxymethylpenicillin • Penicilliner, bredt spektrum Fx amoxycillin, ampicillin evt. med clavulansyre • Pleuromutiliner Fx tiamulin, valnemulin • Sulfonamider Fx sulfadiazin, sulfadimidin, sulfadoxin evt. i kombination med trimethoprim • Spectinomycin • Streptomycin GRUPPE 2 Kan vælges, hvor en resistensbestemmelse viser, at 1. valgs antibiotika ikke kan forventes at være effektive • Apramycin • Gentamicin • Tetracykliner Fx chlortetracyklin, oxytetracyklin, doxycyklin GRUPPE 3 Disse antibiotika bør undgås ved behandling af svin • Cefalosporiner 3. og 4. generation Fx ceftiofur, cefquinom • Colistin • Fluorokinoloner Fx enrofloxacin lægens diagnostik i besætningen. 3 Dyrlægen skal ved ordination af antibiotika sikre, at behandlingen bliver effektiv. 4 Dyrenes velfærd skal sikres, samtidig med at forbruget af antibiotika er ansvarligt. Antibiotika inddelt i kategorier i Danmark Fødevarestyrelsens antibiotikavejledning består af tre kategorier: 1. valg, 2. valg, og endelig en tredje kategori, man skal undgå, da det er kritisk vigtige antibiotika til mennesker. Kilde: Vejledning om ordinering af antibiotika til svin, Fødevarestyrelsen, april 2018, fvst.dk 2 Fødevarestyrelsen • April 2018 Antibiotikavejledningen Fødevarestyrelsen henvender sig med denne antibiotika vejledning til alle svinepraktiserende dyrlæger. Antibi otika vejledningen afløser Føde vare styrelsens evidens baserede behandlings vejledning til svin fra 2010. Antibiotikavejledningen vil blive opdateret, når der kommer ny relevant viden. Antibiotika er receptpligtigt i Danmark, og det er altid en konkret dyrlægefaglig vurdering, om svin skal behandles med antibiotika. Antibiotikavejledningen ændrer ikke ved dyrlægens ordinerings muligheder. Antibiotikavejledningen skal bidrage til at reducere risikoen for over førsel af resistente bakterier fra dyr til mennesker. Anvendelse af antibiotika kan føre til selektion for mikrobiel resistens. Det betyder, at der ved brug af antibiotika til behandling af dyr kan være risiko for, at der udvikles resistente bakterier. Endvidere er der risiko for, at en eventuel resistens kan overføres til mennesker og her være årsag til behandlingssvigt. Det er derfor vigtigt, at antibiotika anvendes ansvarligt. Baggrunden for Fødevarestyrelsens risikohåndtering kan findes på Fødevare styrelsens hjemmeside. Fødevarestyrelsens anbefaling Antibiotika GRUPPE 1 1. valg, når det veterinærfagligt er vurderet, at antibiotika behandling er nødvendig • Florfenikol • Lincomycin • Makrolider Fx tylosin, tylvalosin, tilmicosin, tildipirosin, tulathromycin, gamithromycin • Neomycin • Penicilliner, smalt spektrum Fx benzylpenicillin, benethaminpenicillin, phenoxymethylpenicillin • Penicilliner, bredt spektrum Fx amoxycillin, ampicillin evt. med clavulansyre • Pleuromutiliner Fx tiamulin, valnemulin • Sulfonamider Fx sulfadiazin, sulfadimidin, sulfadoxin evt. i kombination med trimethoprim • Spectinomycin • Streptomycin GRUPPE 2 Kan vælges, hvor en resistens bestemmelse viser, at 1. valgs antibiotika ikke kan forventes at være effektive • Apramycin • Gentamicin • Tetracykliner Fx chlortetracyklin, oxytetracyklin, doxycyklin GRUPPE 3 Disse antibiotika bør undgås ved behandling af svin • Cefalosporiner 3. og 4. generation Fx ceftiofur, cefquinom • Colistin • Fluorokinoloner Fx enrofloxacin Antibiotika skal bruges ansvarligt 1 Brug først og fremmest antibiotika i 1. valgs gruppen. Risikoen for resistens udvikling i humanpatogener reduceres ved brug af antibiotikavejledningen. 2 Brug data fra de diagnostiske labo ratorier, hvis der ikke foreligger en aktuel resistens bestemmelse. Resistensbestemmelse bør være en del af dyrlægens diagnostik i besætningen. 3 Dyrlægen skal ved ordination af antibio tika sikre, at behandlingen bliver effektiv. 4 Dyrenes velfærd skal sikres, samtidig med at forbruget af antibiotika er ansvarligt.

TETRACYKLIN

To stoffer vurderes forskelligt

I den europæiske antibiotikavejledning er tetracyklin et

Dansk svineproduktion skal naturligvis kun reguleres 1. valgsantibiotikum, mens det i den danske antibioti

SVINEPRODUCENTEN NR 2 2020 kavejledning for svin er et 2. valgspræparat. Det gælder dog kun for svin, mens der ikke er samme begrænsning for andre husdyr, fx kvæg eller fjerkræ.

I den danske antibiotikavejledning til svin er fx tiamutin et 1. valgsantibiotikum, mens det i den europæiske vejledning er et 2. valgsantibiotikum. ● Antibiotika inddelt i kategorier i EU Local individual treatment (e.g. udder injector, eye or ear drops) Parenteral individual treatment (intravenously, intramuscularly, subcutaneously) Oral individual treatment (i.e. tablets, oral bolus) The route of administration should be taken into account alongside the categorisation when prescribing antibiotics. The list below suggests routes of administration and types of formulation ranked from the lowest to the highest estimated impact on antibiotic resistance. Other factors to consider Categorisation of antibiotic classes for veterinary use (with examples of substances authorised for human or veterinary use in the EU) mecillinam pivmecillinam Amdinopenicillins meropenem doripenem Carbapenems vancomycin Glycopeptides tigecycline Glycylcyclines telithromycin Ketolides Other cephalosporins and penems (ATC code J01DI), including combinations of 3rd-generation cephalosporins with beta lactamase inhibitors Carboxypenicillin and ureidopenicillin, including combinations with beta lactamase inhibitors piperacillin-tazobactam Drugs used solely to treat tuberculosis or other mycobacterial diseases isoniazid ethambutol pyrazinamide ethionamide Substances newly authorised in human medicine following publication of the AMEG categorisation to be determined pristinamycin virginiamycin Streptogramins daptomycin Lipopeptides aztreonam Monobactams linezolid Oxazolidinones fosfomycin Phosphonic acid derivates mupirocin Pseudomonic acids rifampicin Rifamycins (except rifaximin) clofazimine Riminofenazines dapsone Sulfones ceftobiprole ceftaroline ceftolozane-tazobactam faropenem AVOID PRUDENCE Pleuromutilins tiamulin valnemulin Rifamycins: rifaximin only rifaximin Lincosamides clindamycin lincomycin pirlimycin Macrolides erythromycin gamithromycin oleandomycin spiramycin tildipirosin tilmicosin tulathromycin tylosin tylvalosin Cephalosporins, 1st- and 2nd-generation, and cephamycins cefacetrile cefadroxil cefalexin cefalonium cefalotin cefapirin cefazolin amoxicillin + clavulanic acid ampicillin + sulbactam Amphenicols chloramphenicol florfenicol thiamphenicol Aminopenicillins, in combination with beta lactamase inhibitors Aminoglycosides (except spectinomycin) amikacin apramycin dihydrostreptomycin framycetin gentamicin kanamycin neomycin paromomycin streptomycin tobramycin Cephalosporins, 3rd- and 4th-generation, with the exception of combinations with β-lactamase inhibitors cefoperazone cefovecin cefquinome ceftiofur colistin polymyxin B Polymyxins cinoxacin danofloxacin difloxacin enrofloxacin flumequine ibafloxacin marbofloxacin norfloxacin orbifloxacin oxolinic acid pradofloxacin Quinolones: fluoroquinolones and other quinolones RESTRICT CAUTION Aminopenicillins, without beta-lactamase inhibitors amoxicillin ampicillin metampicillin Cyclic polypeptides bacitracin Nitroimidazoles metronidazole Nitrofuran derivatives furaltadone furazolidone Aminoglycosides: spectinomycin only spectinomycin fusidic acid Sulfonamides, dihydrofolate reductase inhibitors and combinations formosulfathiazole phthalylsulfathiazole sulfacetamide sulfachlorpyridazine sulfaclozine sulfadiazine sulfadimethoxine sulfadimidine sulfadoxine sulfafurazole sulfaguanidine sulfalene sulfamerazine sulfamethizole sulfamethoxazole sulfamethoxypyridazine sulfamonomethoxine sulfanilamide sulfapyridine sulfaquinoxaline sulfathiazole trimethoprim Natural, narrow-spectrum penicillins (beta lactamase-sensitive penicillins) benzathine benzylpenicillin benzathine phenoxymethylpenicillin benzylpenicillin penethamate hydriodide pheneticillin phenoxymethylpenicillin procaine benzylpenicillin Anti-staphylococcal penicillins (beta-lactamase-resistant penicillins) cloxacillin dicloxacillin nafcillin oxacillin Steroid antibacterials Tetracyclines chlortetracycline doxycycline oxytetracycline tetracycline EU’s antibiotikavejledning består af fire kategorier: 1. valgsantibiotika til husdyr (D, grå), 2. valgsantibiotika (C, gul), 3. valgsantibiotika (B, orange), der er kritiske vigtige antibiotika til mennesker, og som derfor helst ikke skal anvendes til husdyr, og endelig et 4. valg (A, rød), der er produkter, der ikke er tilladt til fødevareproducerende dyr i EU. Kilde: Categorisation of antibiotics for use in animals for prudent and responsible use, EMA, 2020, ema.europa.eu

Scan og læs mere! på et holdbart fagligt grundlag og på samme måde som i resten af EU.

Der har aldrig været hold i den danske vægtning af tetracyklin til svin, og det er der fortsat ikke. Derfor må vi venligst bede ministeren vågne op og sørge for, at også Danmark holder sig til den faglighed, som EMA er garant for. Alt andet er uacceptabelt. ●

Den politiske modstand mod tetracyklin til danske svin begyndte i 2014, da professor ved Odense Universitetshospital Hans Jørn Kolmos og andre læger argumenterede for, at tetracyklin ikke burde anvendes til svin.

Første konsekvens var, at L&F Svineproduktion allerede ved svinekongressen i oktober i 2014 lovede at halvere brugen af tetracyklin i 2015. Trods en intens kampagneindsats over for både dyrlæger og landmænd, lykkedes det ikke, og pr. 1. april 2017 indførte Fødevarestyrelsen en vægtning af tetracyklin i gult-kort-ordningen, så svineproducenten straffes på sit antibiotikaforbrug, hvis der anvendes tetracyklin. Pudsigt nok er brugen af tetracyklin til fx kreaturer ikke underlagt nogen vægtning.

Vægtningen på 1,2 for brug af tetracyklin til grise varede kun et halvt år, før den allerede 1. oktober samme år blev strammet yderligere til de nuværende 1,5. Desuden ændrede Fødevarestyrelsen sine anbefalinger, så tetracyklin, som oprindeligt var et 1. valgsantibiotikum, i dag er et 2. valgsantibiotikum, når det gælder svin. ●

Dyrlægerne advarer mod danske regler

Den Danske Dyrlægeforening har i en pressemeddelelse den 26. februar undret sig over forskellen mellem den danske og den europæiske vejledning.

Problemet med den danske vejledning er ifølge DDD, at den danske vægtning af tetracyklin tvinger forbruget over på andre stoffer, som EMA vurderer, er mere kritiske i forhold til mennesker, og DDD gør sig til talsmand for, at der bør være overensstemmelse mellem de danske retningslinjer og resten af EU.

- Udover at det skaber forvirring, betyder forskellen i placeringen af tetracyklin, og deraf vægtningen i gult kort-ordningen også, at man ikke har mulighed for at anvende et lægemiddel, som EMA betragter som fagligt forsvarligt, men er tvunget til at bruge præparater, der er mere kritiske i forhold til mulig udvikling af antibiotikaresistens. Det er rigtigt ærgerligt – og bestemt ikke i hverken dyrenes eller folkesundhedens interesse, siger Hanne Knude Palshof, der er formand for DDD, i pressemeddelelsen. ●