Økonomiske konsekvenser af husdyr-MRSA

Husdyr-MRSA giver løbende omkostninger i sundhedsvæsnet, men det koster endnu mere at sanere.

Af Jacob Drehn I tidens løb har der med jævne mellemrum været røster fremme om, at man burde sanere danske svinestalde for husdyr-MRSA (MRSA CC398) ligesom i Norge. Men efter en arbejdsgruppe regnede ud, at det ville komme til at koste omkring 14 milliarder kroner, så forstummede den snak. Det redegjorde Anders Rhod Larsen, der er sektionsleder for Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens ved Statens Seruminstitut (SSI), for ved et møde i februar på Københavns Universitet.

Oven i det beløb kommer udgifter til yderligere sanering af de omkring 50 besætninger, som vil blive reinficeret årligt – primært fra personer, der uvidende bærer smitten med sig ind i staldene igen.

Anders Rhod Larsen oplyste desuden, at det koster omkring 43 millioner kroner årligt at håndtere husdyrMRSA i det danske sundhedsvæsen, hvilket svarer til omkring 20.000 kroner pr. patient.

For dyrt at sanere Selvom de penge selvfølgelig nemt kunne bruges andetsteds, hvis den resistente stafylokok ikke længere florerede i de danske grisestalde, så er der dog langt op til de 14

Der var flere gode indlæg og god debat på Københavns Universitet den 20. februar ved mødet ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget”. Fra venstre ses dyrlæge Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen, Anders Rhod Larsen fra Statens Serum Institut, chefkonsulent Jan Dahl fra Landbrug &Fødevarer samt svineproducent Michael Nielsen. (Foto: Anne Wolfenberg) milliarder kroner plus det løse for sanering af dansk svineproduktion.

Derfor må vi konstatere, at et tænkt scenarie om sanering af husdyr-MRSA for 14 milliarder kroner for selve saneringen må regnes for urealistisk, og med det nuværende omfang, som husdyr-MRSA har i det danske samfund, er der ikke nogen økonomiske incitamenter til at få bakterien udryddet.

Og, som Anders Rhod Larsen, påpegede, har det danske sundhedsvæsen andre og langt større udfordringerne end husdyr-MRSA. Når det er sagt, skal vi gøre, hvad vi kan for at mindske spredningen fra svinestalde, hvilket vi også allerede gør.

Der var i alt fire indlægsholdere ved den spændende debataften i februar, der bar overskriften ”Kan antibiotikaresistens bekæmpes i landbruget”. Ud over Anders Rhod Larsen fra SSI, var der indlæg ved Jan Dahl, som er chefkonsulent for veterinære forhold hos Landbrug & Fødevarer (L&F), Jette Kristiansen, der er professor i klinisk mikrobiologi, dyrlæge Dorthe Sandvang fra Chr. Hansen, samt svineproducent Michael Nielsen.

Mødet var arrangeret i samarbejde mellem foreningen Verdens Bedste Fødevarer, Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister, Abildgaardkredsen samt studenterforeninger for dyrlæger og husdyrbrugsagronomer ved Københavns Universitet. ●