
5 minute read
PRRS-update: Hatting A/S søger konflikt
Hatting A/S søger konflikt
PRRS-sagen fra sommeren 2019 er ikke så kompliceret, som Hatting A/S vil gøre det til.
Advertisement
Det er indiskutabelt, at en lang række sobesætninger er blevet inficeret med PRRS-virus af varianten, som først blev kaldt Hattingvarianten, men som senere belejligt er omdøbt til Horsensvarianten. Kært barn har mange navne, men det er et faktum, at Hatting A/S har leveret sæd med PRRS-virus. Det skyldes, at der er tappet sæd fra orner, som havde viræmi – altså PRRS i udbrud. Gentagne gange og senest den 4. marts 2020 forsøger Hatting at give indtryk af, at man er interesseret i at finde en mindelig løsning, som det fremgår af boksen her på siden. At Hatting skulle være interesseret i en mindelig løsning, er dog – desværre - ingenlunde tilfældet. Sagens forløb Straks den ulykkelige situation med smitten via sæd fra Hatting blev kendt i sensommeren, gik Landsforeningen ind med støtte til dem af vores medlemmer, der blev ramt af det, der kunne være en økonomisk katastrofe.
Umiddelbart efter kontaktede vi på vegne af 24 medlemmer en af landets bedste advokater i denne kategori af sager. Advokaten har tidligere opnået gode resultater. Blandt andet har han vundet en stor sag for minkproducenterne. Ud over at være skarp er det nødvendigt at kunne håndtere mange samtidige sager med små differencer og samtidig have talent for at kunne kommunikere med modparten.
Da Landsforeningen jo er en kamporganisation for svineproducenterne, og da Hatting A/S er ejet af landmænd (dog ikke længere udelukkende svineproducenter - desværre) var det vores erklærede mål at finde en løsning på denne ulykkelige sag – skabt af Hattings manglende omtanke på god smittebeskyttelse og rettidig omhu med kommunikation og blodprøvetest.
Derfor kontaktede vi Hattings advokat for at aftale en møderække, der kunne afdække omfang og tab, herunder Hattings produktansvar og forsikringsforhold.
Fra forhandling til stævning Den første date fik mildest talt en skidt fortsættelse. Vi fik vel en god gammeldags ”kurv”. Hatting A/S fik god tid til at drøfte rammerne for en forligsmæssig løsning, men vendte tilbage med et underbud af dimensioner. Ingen af de 24 svineproducenter, Landsforeningen repræsenterer, kunne se sig selv i dette såkaldte ”tilbud”, som de modtog med vantro øjne. Og så rejste der sig en begyndende kampgejst frem for den pragmatisme, alle indtil da havde formået at udvise.
Vores advokat måtte konstatere, at der ikke var mulighed for at forlige sagen på det foreliggende grundlag, og han blev anmodet om at udtage stævning i sagen. Nogle af vores 24 svineproducenter var indstillede på, at der blev indgået en suspensionsaftale, som ville kunne udsætte forældelsesfristen. Derfor spurgte vi Hatting, om de var indforståede med det.
En suspensionsaftale ville være ressourcebesparende og dermed en fordel for begge parter, idet man til at begynde med kunne nøjes med at føre en håndfuld sager. Eftersom de andre sager ikke ville blive forældede i mellemtiden, har Uddrag af tekst underskrevet af Hattings direktør, Per Nyby Pedersen, i virksomhedens salgskatalog, som er modtaget hos et LaDS-medlem den 4. marts 2020. Hatting er ikke i dialog med de besætninger, der er repræsenteret af LaDS. Af Per Bardrum
man - på baggrund af udfaldet af de første sager - mulighed for at indgå en aftale om de resterende sager eller tage udgangspunkt i de første principielle sager i retshandlingen for de resterende sager.
Men Hatting sagde nej til denne udstrakte hånd, og derfor er der ingen anden udvej end at føre 24 sager sideløbende, hvilket desværre vil være meget ressourcekrævende for begge parter.
Samtidig anmodede vi Hatting om at fremsende en oversigt over samtlige bestillinger foretaget af alle 24 svineproducenter, herunder med oplysning om, hvorvidt bestillingerne var foretaget telefonisk eller via hjemmesiden, - noget som Hatting A/S allerede havde fremsendt for fem svineproducenter, som Hatting selv havde udvalgt. Ingen imødekommenhed fra Hatting Selvom direktør Per Nyby Pedersen i sit produktkatalog kalder Hatting for dialog- og løsningsparat, vendte virksomheden ikke mindre end koldt og kynisk tilbage med en kort besked: ”Hatting A/S har ikke ønske om at indgå en suspensionsaftale. I forhold til din anmodning om oplysninger omkring dine klienters bestillinger hos Hatting A/S, er det oplysninger, som dine klienter er nærmest til at oplyse dig, hvortil jeg henviser”.
Så langt rakte Hattings samarbejdsvilje altså til en løsning, der kunne spare svineproducenterne for arbejde og dyre advokatomkostninger.
Det er ufatteligt, at de to store andelsselskaber, Danish Agro og Vestjyllands Andel, der i sidste ende står bag KS-selskabet Hatting A/S, vil være sig selv bekendt. Det var aldrig sket, hvis ejerskabet havde ligget hos svineproducenterne. I sådan et tilfælde havde ansvarlige voksne sat sig sammen og fundet en løsning, så det ikke var 24 tilfældige svineproducenter, der skulle bære tabet af manglende omhu og rettidig kommunikation fra Hatting A/S.
I skrivende stund har vi derfor noteret os, at Hatting A/S ikke ønsker at indgå suspensionsaftaler og har på den baggrund oplyst virksomhedens advokat om, at stævning for de skadelidte svineproducenter mod Hatting A/S er under udarbejdelse. Stævningen forventes indleveret senest primo maj – alt andet lige med coronasmitten (Covid19) i
det danske samfund. Vi vil anmode om, at sagen henvises til behandling ved Vestre Landsret, hvor Hatting A/S tidligere er dømt for en tilsvarende forseelse.
Vi ser frem til, at retten hurtigt kan fastsætte ansvaret, så de ramte besætninger kan få økonomisk kompensation hurtigst muligt oven på denne ulykkelige sag.
I solidaritet har flere og flere af vores medlemmer meddelt, at de ikke vil handle med Danish Agro, eftersom det åbenbart er virksomhedens moral at lade kunderne i stikken. Vi kan kun håbe, at andelsgiganten kommer til fornuft her i 11. time og indleder drøftelser med Landsforeningen om en løsning, der tilfredsstiller de ramte besætninger, og som i sidste ende sparer begge parter for advokatomkostninger.
Selv store virksomheder kan være bekymrede for en shitstorm. Nogle stemmer med fødderne – hvad gør du? ● Hatting A/S er tidligere dømt til at betale en svineproducent erstat ning for det fulde tab ved at levere ornesæd med PRRS-virus. Her blev Hattings leveringsbetingelser underkendt af retten, der dømte Hatting A/S efter de almindelige produktansvars- og erstatningsregler.

