
3 minute read
Læserbrev: Hvorfor vil Danish Crown ikke have flere slagtesvin?
Hvorfor vil Danish Crown ikke have flere slagtesvin?
Af Thomas Jensen
Advertisement
Det ser ud, som om Danish Crown (DC) ikke vil have flere slagtesvin. Forklaring følger.
Biogas Danish Crown (DC) ømmer sig over faldende antal slagtninger og vil gerne øge antallet. Men det bliver næsten umuligt at lave flere slagtesvin i DK, da vi mangler udbringningsareal.
Biogas laver i grove træk 40 procent ”ekstra gylle” pga. det, de hælder i anlægget sammen med gyllen for at lave mere gas. Fx hvis man har 1.000 søer, kommer der gylle svarende til ca. 1.400 søer ud af biogasanlægget, og det skal afsættes på markerne. Det kniber i forvejen med, at vi har jorden til de 1.000 søer.
Det paradoksale er, at biogasanlæg er begyndt at kæmpe med os producenter om udbringningsarealet, og det er for skatteydernes penge.
Mindre jord - færre svin Nu foreslår Klimarådet, inklusive DC’s direktør, Jais Valeur, så, at vi kan tage 50.000 hektar ekstra lavbundsjorde ud af produktion. L&F-formand Martin Merrild overbyder sammen med Danmarks Naturfredningsforening og siger 100.000 hektar, mens jeg mener, fødevareminister Mogens Jensen sagde maks. 10 procent af landbrugsjorden (=260.000 hektar).
Det giver slag i suppen 50 procent mere gylle i de husdyrtætte områder.
Jeg tvivler meget på, at det bliver slagtesvin, der kan betale for at få kørt gylle ud. Det er kun søerne, der kan det, når priserne er til det.
Om to år tror jeg heller ikke, at søerne kan betale ekstra for gyllekørsel, så bliver det ligesom i Holland, hvor man skal betale for at køre gyllen væk. Jeg tror, det her bliver vores største udfordring i de kommende år. Dyrkning af klimavenligt Noget andet er den løgn, som fortælles om, at skov optager mere CO2 end en majs- eller kornmark.
De første 10 år optager træer, der er blevet syv meter høje og står med to meters mellemrum, ikke meget CO2, men det gør en majsmark, hvor majsen bliver 2,5 meter høj hvert år og med mange planter pr m2.
På ti år vokser majsen ca. 250 meter tilsammen, mens de små træer, Mogens Jensen vil plante, vokser ca. syv m. på de samme ti år og stadig med to meter imellem træerne. Hvor meget CO2 optager de træer i forhold til en majsmark?
Uden at have læst mange år på ministerskolen eller embedsskolen, kan jeg regne ud, at Mogens Jensen bliver danmarkshistoriens største klimasynder.
Hvis det er kernemajs, bliver hele planten - ca. 35 t/ha - til humus, som er CO2, der bindes i jorden.
Mindre dansk drift vil koste regnskov På vores lavbundsjorde er der timothe, og de lægges sjældent om. Det er permanent græs, og det bidrager til landets økonomi. Det tager lidt gylle og udleder ikke CO2. Mange andre har korn og andre afgrøder på deres lavbundsjord. Og når dette korn kommer til at mangle i ”verdens silo”, bliver kornet bare dyrket, hvor der i dag er regnskov. For maden skal jo laves, til de ca. ti mia. mennesker, man mener, der kommer i 2050. Og så hjælper det jo ikke at tage lavbundsjorde ud af produktion.
Hvorfor er det at traktoren, der sår majs og mejetærskeren, der høster det, tæller med i CO2-udledningen, men at majsplanten, der vokser og optager CO2 ikke tæller med? Det virker meget som et embedsmandsværks regnestykke, og en L&F-formand, Martin Merrild, der klapper og glædeligt siger JA JA, når han står ved siden af hende fra Naturfredningsforeningen. ●
Spar tid og penge på rengøringen
Hos Washpower arbejder vi målrettet på at udvikle effektive, driftssikre og fleksible produkter til professionel rengøring.

Foruden vores vaskerobotter, der klarer alt vask af kyllingehuse til vask af svinestalde, har vi også et stort udvalg af kemiprodukter og højtryksrensere med tilbehør. Produkterne er udviklet til vidt forskellige opgaver, men har altid den høje kvalitet til fælles - og så er de alle udviklet til at gøre rengøringen og din hverdag nemmere.
Se hele udvalget på washpower.com - eller ring til os på 96 96 10 15 hvis du vil høre mere om produkterne eller bestille en gratis demo.