2 minute read

Blækhuset: Avlen bør sadle om

Avlen bør sadle om

Af Jeppe Bloch Nielsen

Advertisement

Efter godt et år i bestyrelsen er det blevet min tur til et lille skriv i Blækhuset.

Jeg kom ind i bestyrelsen i 2019, og efter vi endelig fik konstitueret os, endte jeg som næstformand.

Det har været meget spændende at komme med på holdet og utroligt interessant at kunne være med til at påvirke tingenes gang. Jeg er meget positivt overrasket over, hvor meget vi i Landsforeningen kan påvirke og hvor mange, der ønsker vores accept eller holdning til tingene.

I mine øjne skal Landsforeningen være klassens frække dreng, der tør og vil stå op for producenterne, specielt over for myndigheder og ”systemet” i form af L&F, DC, m.fl. Vi som folkevalgte i Landsforeningen har vores individuelle holdninger til tingene, men vores meninger skulle gerne afspejle jer som medlemmer. Derfor er det meget vigtigt for os, at I medlemmer påvirker os med holdninger og meninger. Derfor, tøv ikke med at kontakte bestyrelse eller sekretariat med alt, hvad I har på hjerte.

Jeg vil benytte lejligheden til at slå et slag for vigtigheden af at få nye kræfter ind i bestyrelsen. Så hvis du overvejer at stille op til næste generalforsamling eller synes, det kunne være interessant, så tøv endelig ikke med at kontakte os eller bare opstille til den tid. Jeg drømmer om kampvalg igen. Til dem, der mener, vi er en ”soforening”, er der jo kun jer til at ændre det – også selvom jeg ikke er enig i holdningen.

Dansk avl har sejret med at fremavle nogle søer, som kan føde +45 grise/årsso, men når det kommer til fravænning af egne grise, har vi meget langt til målet. For mange grise er for små eller svagfødte med høj dødelighed til følge. Forskningen viser øget dødelighed ved grise født under 1000 gram, og at disse grise har et svagere immunforsvar. Det er vel ikke utænkeligt, at det kan give øget frekvens af navlebrok og diverse virussygdomme? Begge dele giver stadig større og større udfordringer i vores besætninger. Det skyldes, at kvaliteten af de grise, vi får, er for ringe. Det er måske på tide, vi i avlen ikke kun fokuserer på regnearket (som afgør, hvad der er økonomisk fordelagtige avlsmål, red.)?

Jeg mener, der også skal være plads til at tage ting med i avlsprogrammet, som ikke figurerer i regnearket. For det er grotesk – ja, nærmest latterligt - at en LY-polt i dagens Danmark kun skal have 13 patter og samtidig føder +19 grise.

Når vi snakker om ”licens to produce”, mener jeg, det bliver stadig mere problematisk at kunne forsvare avlslinjen i Danmark.

Med den ene hånd har L&F på vores vegne lovet at levere på handlingsplanen for dyrevelfærd, og vi får tudet ørerne fulde af, at vi ikke gør det godt nok. Men med den anden hånd er det de selv samme folk, som laver de avlsmål, som - i min optik - ingen gang har på jorden. ●

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR

KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk

SPF | Drejervej 7 | DK 6600 Vejen | T: 7696 4600 | spf@spf.d k

Undgå at bygge for dyrt

 Få den nyeste viden med  Få alle detaljer vendt  Opnå bedre bundlinje Få den nyeste viden med Opnå bedre bundlinje Få alle detaljer vendt

This article is from: