Min drøm som DJ af tidl. elev Thomas Nedergaard Jensen
Jeg hedder Thomas Nedergaard Jensen. Jeg er 20 år og gik på Staby Efterskole årgang 15/16. Jeg har altid været glad for musik. Jeg havde spillet trommer hele mit liv og et par år inden jeg tog på Staby Efterskole startede jeg som DJ. Under efterskoleåret på Staby, som selvfølgelig var fyldt med gymnastik og musik for mit vedkommende, begyndte jeg også at få øjnene op for, at producere min egen musik på computeren. Jeg var altid den i klassen som skulle skrue ned for mine høretelefoner eller skrue ned på værelset. Dengang boede jeg på Munkebo på Fyn-gangen. Jeg brugte mere og mere tid på at eksperimentere med forskellige lyde på computeren. Allerede dengang, så jeg meget op til de store DJ’s, som spillede på de store elektroniske festivaler verdenen over.
30
Hvad skulle min fremtid indeholde? Jeg kan tydeligt huske, da vi alle sad og skulle til studievejledningssamtale for at finde ud af, hvad retning vi gerne ville i med vores fremtidige liv. Jeg sad og så om der var nogle retninger inden for elektronisk musikproduktion, som man kunne uddanne sig i. Dette var ikke rigtig til at finde, så jeg ledte lidt videre efter hvad jeg ellers godt kunne tænke mig at uddanne mig som. Det tog allerede fart året efter, hvor jeg tog et efterskoleår mere - dog på Vedersø Idrætsefterskole. Her fik jeg lavet et remix af Ed Sheeran hittet ”Shape Of You”. Allerede to dage efter, var den ude på to radiokanaler og da året var omme, var jeg booket til den første festival. Her stod jeg på plakaten til Bork Festival 2017 sammen med blandt andre Rasmus Seebach, Kim
Larsen & TooManyLeftHands (DJ´s). Dette var fuldstændig vildt, da jeg året før tænkte, at det kunne være fedt at få muligheden for at spille på Bork Festival engang. Pludselig at stå der på scenerne, året efter var meget vildt og overvældende. Jeg fik for alvor øjnene op for, at det er det her jeg brænder for! At være DJ og optræde for et publikum, se andre være glade og feste til lige netop min helt egen musik. Uventet drejning Det blev dog ikke DJ-vejen, som jeg kunne starte på. Jeg startede i stedet som elektrikerlærling i 2018 og var dermed afklaret på, hvad jeg ville uddanne mig som. Jeg havde i mellemtiden startet et mobildiskotek op med en efterskolekammerat fra Staby. Vi kørte rundt som DJ´s og spillede til elevfesterne og diverse events rundt omkring. Jeg havde gang i mange ting og der skete rigtig mange ting det år. Jeg fyldte 18 år, fik bil og havde styr på mine fremtidige planer. Det hele så egentlig ud til at køre ret planmæssigt derudaf. 2019... Dette år så ud til at blive et helt fantastisk år. Men hvad bringer det nye år? Spørger vi alle os selv? Sommeren 2019 var planlagt med nogle shows, hvor jeg som artist var booket til og en festival vi havde drømt om at komme ud og spille til. Inden den første koncert jeg skulle spille den sommer, begyndte jeg at få en del føleforstyrrelser i højre side af hovedet, armene og mine ben. Jeg kunne knap nok løbe uden at falde og havde svært ved bruge mine muskler rigtigt. Jeg gik lidt med det og håbede