En julehilsen fra Lemvig – om ledelse og paradokser Af tidl. forstander Thorkild Sønderskov
Forstanderen fra mit første og andet ophold på Staby Efterskole samt min uovertrufne lærermester, Kresten Hagsten, fortalte mig engang om en detalje fra sit virkelige liv som leder og lærermester. Nogen vil måske kalde det banalt – for enkelt – men nej, jeg har prøvet efter. Det virker – også for mig. Når noget skal tænkes godt igennem i ro og mag, når man skal have styr på grundpillerne, de rigtige stikord til en tale for mange mennesker eller mere dagligt, have styr på platformen og de præcise værdier i et oplæg for medarbejderne eller til eleverne i en fortælletime, ja, så gå en ordentlig tur. Som
10
Kresten Hagsten sagde, man tænker så godt, når man går der alene med sig selv i naturen. I matematikken er noget enten sand eller falsk. Men i ovennævnte situationer er det meste meget mere komplekst – meget mere sammensat. Ikke mindst mangfoldighederne og nuancerne er og bør være vigtige elementer, hvis nytteværdien for alle skal være til stede. Og hvor vil jeg nu hen med denne indledning – at man som leder hele tiden er opmærksom på, at enhver beslutning skal hvile på flest mulige og de stærkeste sandhedsværdier? Bl.a. sådanne tanker ”kører” i hove-
det på mig, når jeg i al beskedenhed sammenligner en lærers eller en forstanders almindelige lederrolle med verdens ledere af i dag. Der er taler om et stort paradoks. Ganske enkelt forekommer det mig foruroligende, at den vestlige frie og mest demokratiske verden ledes af en mand som Donald Trump, der synes totalt blottet for personlig dannelse eller have et rimeligt forhold til begreber som sand og falsk eller sandhed og løgn. Hvordan kan man blive valgt og være leder af et så stort og dejligt land som USA med en så tilsyneladende mangelfuld forståelse af, at ærlighed og ansvarsfølelse gælder hver dag? Det er tankevækkende. En leder skal efter min bedste overbevisning evne at turde gå foran med det gode eksempel, være samlende og hvile i de stærkeste sandhedsværdier, være ydmyg og udvise empati for det folk, man skal lede. Vender vi blikket 180 grader fra vest mod øst ledes den russiske supermagt af Vladimir Putin på en hårdhændet og ganske enerådende måde. Lovene er ændret, så han kan blive siddende vel næsten på livstid. Og tilsyneladende - kommer journalister eller andre ”for tæt på” med spørgsmål og oplysninger, omkommer de måske ”tilfældigt” i et trafikuheld. Sidst så vi, at en dygtig og ambitiøs politiker med en anden holdning, et andet menne-
