Herefordbladet Juli 2021

Tapning

Kastanjegårdens kødkassekoncept

Udgivet af Herefordforeningen siden 1970

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

E-mail: formand@hereford.dk

Redaktør Aase Ingerslev

UDGIVELSER 2020

April, juli, oktober, december, i alt fire numre.

SEND ARTIKLER OG ANNONCER

Redaktør Aase Ingerslev, tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktør@hereford.dk

Sidste frist for artikler og annoncer er den 1. i måneden før udgivelse.

LAYOUT OG TRYK

Østvendsyssel Folkeblad og Uge-Posten, Industrivej 12, 9750 Østervrå

Tlf. 98 95 18 81.

E-mail: kirsten@oestvend.dk www.østvendsysselfolkeblad.dk

PR-MATERIALER

Tina Sønderskov, 23 24 22 78

E-mail: webshop@hereford.dk

KLUBFORMÆND

NORD Carsten Møjbæk, Hadsundvej 14, Astrup, 9510 Arden

Tlf. 98 56 50 16

E-mail: lone_carsten4443@msn.com

MIDT Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg, Tlf. 21 28 56 74

E-mail: næstformand@hereford.dk

VEST Vagn Hoffmann Hansen

Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19

E-mail: vh1@pc.dk

SYD Niels Nielsen

Ribe-Vejle Landevej 58, 6622 Bække

Tlf. 25 32 53 64

E-mail: niels.nielsen@hotmail.com

FYN Klaus Brems

Lindvedvej 36,5260 Odense SØ

Tlf. 24 98 09 90

E-mail: klaus@eskelundbiavl.dk

ØST Peter Birch, Staldbirch’s Hereford

Ejbyvej 47, 4070 Kr. Hyllinge

Tlf. 20 45 42 15

E-mail: sbhereford@gmail.com

TYRESÆD – KØB OG SALG

Avlsudvalget Heine Slyk Søe, tlf.: 29 24 32 14

E-mail: heineslyks@gmail.com

www.hereford.dk

BESTYRELSE

Formand

Knud Erichsen

Kammersgårdsvej 30

7760 Hurup Thy

Tlf. 40 19 63 10

Email:

formand@hereford.dk

Næstformand

Per Windfeldt Kristensen

Brørupvej 15, Hylke

8660 Skanderborg

Tlf. 21 28 56 74.

E-mail: næstformand@ hereford.dk

Evald E. Jensen

Margueritvej 2

9870 Sindal

Tlf. 40 33 89 64

E-mail: kødudvalg@hereford.dk

Heine Slyk Søe

Blåbærvej 33,

4300 Holbæk

Tlf. 29 24 32 14

E-mail: avlsudvalg@ hereford.dk

Stig Hornshøj

Broholmvej 40 4220 Korsør

Tlf. 40 10 85 70

E-mail: kommunikation@ hereford.dk

HU repræsentant

Josephine Mortensen

Vestgårdsvej 8

Sidinge Fjord

4560 Vig

Tlf. 20 47 31 80

E-mail: hurepræsentant@ hereford.dk

Avlsudvalg:

Heine Slyk Søe (formand)

Per Windfeldt Kristensen Mikkel Christiansen

Vagn Hoffmann Hansen

Jørn Bloch

Forretningsudvalg: Knud Erichsen

Per W. Kristensen

Afsætning: Knud Erichsen

PR:

Stig Hornshøj (formand) Josephine Mortensen

Aase Ingerslev (redaktør)

Naja C Thomsen (webmaster)

PR-butik:

Tina Sønderskov

Jeanne Søe Christiansen Mathilde Bonde

FORSIDEN

Forsidefoto: Knud Erichsen

Generalforsamlingen 2021:

Fotos: Bent Sørensen

BAGSIDEN

Danish Beef Cattle Export

HJEMMESIDE: WWW.HEREFORD.DK

Stof til hjemmesiden sendes til:

Stig Hornshøj

E-mail: kommunikation@hereford.dk

Webmaster: Naja C Thomsen

E-mail: webmaster@hereford.dk

ÆRESMEDLEMMER

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

Formand Knud Erichsen

Herefordavler Jørgen Holm Thomsen

Herefordavler Kristian Bastrup

SALGSLISTE (avlsdyr til salg på hjemmesiden)

www.hereford.dk

RÅDGIVNING HEREFORD

Køb og salg af avlsdyr

Salgskonsulent Aage Bonde

Tlf. 75 65 20 43 / 61 26 01 48.

E-mail: bondehereford@mail.dk

KÅRINGSDOMMERE

Torben Andersen, Seges, Kvæg.

Tlf. 21 77 07 28

Carsten Lund Dahl, Seges Kvæg.

Tlf. 87 40 52 79

Dansk Kødkvæg: Knud Erichsen

Udvalg for Dansk Hereford

Kød:

Evald E. Jensen (formand)

Stig Hornshøj

Klubber: Per W. Kristensen

Bogholder: Finn Svendsen kasserer@hereford.dk

Tlf. 29 62 24 11

ANNONCEPRISER OG -MÅL 2021

Besætningsannoncer: Lille kr. 500,-, Mellem kr. 750,Stor kr. 1.000,-, XL kr. 2.000,-

Link/banner på hjemmesiden, ikke medlemmer: kr. 1.500,Medlemmer som tegner besætningsannoncer får gratis link til egen hjemmeside, FB og Instagram

Annoncer i 4 blade (ikke medlemmer):

1/4 side (4 X kr. 600,- = kr. 2.400,-)

1/2 side (4 x kr. 1.000,- = kr. 4.000,-)

1/1 side (4 x kr. 1.500,- = kr. 4.400,-)

Annoncer i 4 blade (medlemmer):

1/4 side (4 X kr. 600,- = kr. 2.400,-)

1/2 side (4 x kr. 1.000,- = kr. 4.000,-)

1/1 side (4 x kr. 1.500,- = kr. 4.400,-)

Hvis annoncøren har link på hjemmesiden, er dette gratis.

Annoncer i 1 blad (ikke medlemmer):

¼ side (kr. 700,-)

½ side (kr. 1.100,-)

1 side (kr. 1.600,-)

flere sider pr. blad 10% rabat

Hereford Ungdom: Kristine Bloch,

Tlf: 23 47 19 95

E-mail: herefordungdom@ hereford.dk

Christoffer Mortensen

Naja C Thomsen Emma Christiansen Mads Brems

SEKRETÆR AVLSUDVALG

Søren Kørup Christensen

Tlf. 40 30 02 52

E-mail: skc@seges.dk

SEKRETÆR BESTYRELSE

Aase Ingerslev

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: sekretær@hereford.dk

Annoncer i 1 blad (medlemmer):

¼ side (kr. 500,-)

½ side (kr. 900,-)

1 side (kr. 1.400,-)

flere sider pr. blad 10% rabat

Alle priser er + moms.

Historisk beslutning

Af Knud Erichsen Formand for Herefordforeningen

Tlf. 40 19 63 10

Email: formand@hereford.dk

Der var ingen tvivl hos deltagerne ved Herefordforeningens generalforsamling lørdag 12. juni, hvor medlemmerne sagde ja til et vedtægtsforslag om optagelse af et myndigt Hereford Ungdom-medlem i Herefordforeningens bestyrelse.

Hereford Ungdom blev oprettet i 2009, og har siden været et inspirerende aktiv i Herefordforeningen, hvor ungdomsforeningens faglige og sociale aktiviteter har styrket fællesskabet.

Med beslutningen har Herefordforeningen taget et vigtigt skridt ind i fremtiden. I den nyvalgte bestyrelse glæder vi os til samarbejdet med Josephine Mortensen, der er valgt af HU som det første medlem.

Generalforsamlingen var i øvrigt præget af en konstruktiv debat, hvor der bl.a. blev diskuteret kødpriser på baggrund af et nyt koncept fra Danish Crown. I samme forbindelse blev det fra den afgående bestyrelses side fastslået, at der fortsat arbejdes på at markedsføre Dansk Hereford Kød i et nyt selvstændigt koncept. Seriøsiteten er kommet til udtryk ved konstitueringen af den nye bestyrelse, hvor Stig Hornshøj er et nyt ansigt. Han har sammen med Evald Jensen påtaget sig opgaven omkring Dansk Hereford Kød.

Herefordforeningen har også fået nyt avlsudvalg med Heine Slyk Søe som ny formand. Her venter der mange spændende opgaver i relation til den ønskede avlsfremgang med fokus på Herefordracens grundlæggende kvaliteter i relation til fremtidens formål – herunder fokus på ”Værtens bedste bøf”.

Det er dejligt at skrive denne leder efter en veloverstået generalforsamling og tæt på midsommer, hvor samfundet nærmer sig normalitet. Det har allerede haft positiv indflydelse på efterspørgslen af oksekød, hvilket har medført tiltrængt noteringsstigning.

Desværre er sommerens store dyrskuer aflyst, men til gengæld er der plads til arrangementer i Herefordklubberne og Hereford Ungdom. Samtidig har den nye bestyrelse taget arbejdstøjet på med henblik på et medlemsarrangement i efteråret med socialt og fagligt indhold.

Som herefordavler i Danmark har vi god grund til at se optimistisk på de fremtidige udfordringer. Der vil i stigende omfang blive behov for naturpleje, hvor biodiversitet er et fokusområde. Det betyder afgræsning, hvor Herefordkvæget har naturlige fordele - og er nærmest født til opgaven. Som tidligere understreget er det vigtigt, at samfundet også kompenserer dyreholderen økonomisk for opgaven.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke for genvalg til bestyrelsen, hvor jeg i samarbejde med de øvrige medlemmer vil arbejde for fremgang i Herefordforeningen.

God sommer!

Ny i bestyrelsen Ny i bestyrelsen

Jeg arbejder en måned mere som distriktschef i Hørkram, hvor jeg har været i 37 år og med en alder på 65 år har jeg benyttet lejligheden til at gå på efterløn pr 1.7.2021.

Jette og jeg har for 5 år siden erhvervet en ejendom på Frølunde fed, ved Korsør hvor vi genoptog arbejdet med Hereford. Jeg købte mine første hereford.

tilbage i beg. af 1990erne og frem til 2005 var jeg aktiv Hereford avler og -udstiller. Idag har vi 17 Hereford. Jeg har nu tiden til at bidrage som medlem i Herefordsforeningens bestyrelsen, og jeg mener at jeg med min viden indenfor fødevarer blandt andet kan være med til at udvikle kødkonceptet til fordel for alle avlere. Jeg mener, at vi har alle muligheder for at markedsføre os med vores kød, hvis vi har en historie at fortælle, hvor vi har fokus på bl.a. dyrevelfærd. Vi skal have forbrugeren til at forstå at Hereford kød er specielt velsmagende.

Jeg vil som medlem af bestyrelsen også være talerør for medlemmerne og deres gode ideer og forslag, så man er altid velkommen til at kontakte mig.

Stig Hornshøj Jensen

Til daglig læser jeg til folkeskolelærer og arbejder med unge mennesker, relationer og rammer.

Jeg bor i et lille hus på landet omgivet af marker og skov sammen med min kæreste og vores hunde, som vi opdrætter og træner til markprøve og jagt. Jeg har gennem hele livet været aktivt i mine forældres Herefordbesætning, både med den daglige omgang med dyrene samt dyrskuer, hvilket jeg nyder meget. Ydermere har jeg rejst verden rundt i Hereford-regi - lært, set og mødt nye perspektiver og mennesker.

I bestyrelsen sidder jeg som repræsentant for Hereford Ungdom, som jeg tidligere har været formand for. Jeg fungerer derfor som Hereford Ungdoms stemme. Jeg finder Ungdomsarbejdet enormt vigtigt, da sammenholdet her bidrager til engagement og motivation for racen. Jeg ser et enormt udviklingspotentiale i det samarbejde, som Herefordforeningen og Hereford Ungdom indgår netop nu, hvor netværker kan udvides, viden kan deles og potentiale kan udleves. Jeg tror på, at gennemsigtighed i udvalgsarbejdet skaber tillid og fremgang. Det skaber virkelyst og giver plads til, at medlemmernes meninger høres og tages til efterretning. Herefordforeningen skal for avlerne, store som små, være et styrkende fællesskab til gavn for alle med interesse i kvæget - det er netop derfor, vi forener os.

Josephine Mortensen

Fra venstre: Knud Erichsen, Heine Slyk Søe, Josephine Mortensen, Per W. Kristensen, Stig Hornshøj og Evald E. Jensen

Nyt fra avlsudvalget

Af Ib Ravn

Formand for avlsudvalget

Tlf. 75 36 80 05 / 40 11 70 05

ibsa@profibermail.dk

1. juni og endelig er det gode sommervejr kommet, og rigtig sat vækst i græsset, første slæt er ved at være klar. Indkøb af protein til kommende fodringssæson ser pt ud til at blive meget dyr.

Det er muligt at hente noget af proteinet fra græs til slagtekalve , det må så bare ikke stå for længe før slæt tages.

Desværre blev man igen nødt til at aflyse de store dyrskuer, der bliver dog afholdt skuer fra omk. 1. august. Det betyder forhåbentlig at vi er på vej ind i mere normale tilstande, så vi igen kan mødes, som udstillere og gæster, jeg er sikker på at der er opsparet et stort behov også socialt.

Herefordforeningen tilbyder fortsat sæd fra rigtig gode danske tyre med meget høje indekser og for de fleste med høj sikkerhed. Roost 1 Hannibal og Rosenkær Knight Flyer har længe ligget i top på den danske” hitliste ”, med S indeks på 131 og 130, begge tyre avler afkom med et rigtig godt eksteriør, og kan bruges til både køer og kvier.

Nordbæk Kenan er fortsat meget aktuel som kvietyr. Fonagergård Norman avler afkom med høj tilvækst med godt eksteriør.

Bakkely Kristian har fortsat for mange dødfødte kalve. Mandix Landlord er eneste danske horned Hereford tyr vi leverer sæd fra, har meget høje mælke- og kælvnings indeks.

RMR 1 Pilot tages af brugsplanen pr 1/9-21 S. indeks på 99, har været på brugsplanen i rigtig mange år. Der er desværre endnu ikke sæd klar til udlevering efter SMH Newton.

Bestilling af sæd: Der er nogen usikkerhed omk. bestilling af sæd. For danske Hereford tyre der er på brugsplanen, er proceduren at man bestiller sæden enten direkte hos Viking eller inseminøren, bestil i god tid før forventet inseminering, min. 14dage, sæden opbevares i inseminørens spand og skal først betales, når insemineringen er foretaget. Eneste sæd der efterhånden findes hos mange inseminører er Vikings egne svenske tyre bestemt til krydsningsbrug. Derfor brug de danske Herefordtyre fra brugsplanen, bl . a. har alle gennemgået individafprøvning i DK.

Test for MSUD er desværre endnu ikke muligt i DK, men vi kan henvise til et laboratorium i Tyskland, som også kan teste for MD Mandibulofacial Dysostosis , som er en genetisk defekt i kæbeknoglen. Pris 32 Euro for testning for MSUD og 35 EURO for MD test. En test i Tyskland kan ikke påføres stamtavlen. Avlsudvalget ønsker fortsat god sommer.

HUSK at få vejet dine kalve

ved fødsel, 200 og 365 dage

På snarligt gensyn Hilsen fra avlsudvalget

Det nye avlsudvalg

Heine Slyk Søe, NY FORMAND FOR AVLS­

UDVALGET

Tlf. 29 24 32 14

E-mail: avlsudvalg@hereford.dk

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for den tillid der er blevet vist mig, samt for valget til bestyrelsen og ikke mindst valget som avlsudvalgsformand. Derudover vil jeg gerne sige byde Per, Vagn, Mikkel og Jørn velkommen til avlsudvalget. Jeg glæder mig til at samarbejde med jer i den kommende tid. Det er med ydmyghed og æresfrygt at jeg nu overtager stafetten fra Ib Ravn, som i flere år har gjort et stort stykke arbejde for Dansk Hereford. Tak for det Ib.

Mine visioner for Dansk Hereford er store, så der vil sandsynligvis komme til at blive trukket store veksler på udvalget.

Vi kommer til at vende hver en sten i bestræbelserne for at gøre avlsarbejdet endnu bedre og ikke mindst dreje avlen i endnu højere grad mod en mere økonomisk kødproduktion.

Dette skal selvfølgelig ske under hensyntagen til de nuværende rammer for avlen som blev fastsat i ”Hereford for Fremtiden”.

Den danske forbruger ønsker i stigende grad at vi producerer kød med en unik smagsoplevelse, høj dyrevelfærd samt større hensyntagen til natur og miljø, og det er derfor nødvendigt med et grundigt eftersyn af vores avlsprogram.

Målet for udvalget må være, at vi har en Hereford-type, der kan forene de forskellige ønsker og interesser som vores avlere og forbrugere har, herunder ønsker indenfor udstilling, kødproduktion, naturpleje samt ønsket om at vi har en type der er godmodig, rolig og skøn at se på.

Herefordforeningen skal være en avlsforening for alle, uanset ambitionsniveau.

TAMU Hereford.

Jørn Bloch

Viborgvej 462, 9681 Ranum

Tlf. 30 53 11 10

E-mail: jbl@tamu.dk

Jeg er 59 år, uddannet landmand, jeg bor på Vitskøl Kloster, I mit arbejds liv har jeg ansvaret for besætningen

Der består af 2 aktive avlsbesætninger på tilsammen godt 100 årskøer.

TAMU St. København på Amager og TAMU Vitskøl Kloster i Nordjylland.

Der avles efter rolige og omgængelige dyr, høje slagte resultater, lavt foderforbrug, lette kælvninger, holdbare dyr, forårs kælvninger, kælvnings alderen på kvierne skal gerne være 24 mdr.

Begge besætninger laver ekstensiv naturpleje hele sommeren, kalvene fodres intensiv om vinteren, kødet afsættes til konceptet ”Nordjysk Natur kød”. gennem Himmerland kød

Vi udstiller gerne på dyrskuer.

Vi går efter tyre der har vist deres værd, og lejer dem gerne ud i ledige perioder.

I avlsudvalget vil jeg arbejde for:

Vi alle bliver bedre til og registrere

Lettere adgang til data om vores avlsdyr, herunder produktions resultater.

Udvikle og promovere Hereford racen til det den er god til bla. ekstensiv naturpleje mm.

Mikkel Christiansen

Markeslevgaard Hereford

Tuse Næs, Holbæk.

Tlf. 40 25 61 34

E-mail: mikkel@markeslevgaard.dk

Jeg har været i bestyrelsen i 8 år og ville gerne prøve noget nyt.

Jeg går op i både naturpleje og dyrskuer, så dyrene skal være smukke, men også kunne vokse på nogle enge. Vi skal derudover arbejde på at en Hereford, skal kunne kælve selv uden problemer.

Det nye avlsudvalg

Per Windfeldt Kristensen

Hylke Hereford, Brørupvej 15, Hylke, 8660 Skanderborg

Næstformand i Avlsudvalget, Formand for klub Midtjylland og næstformand i Herefordforeningen for Danmark.

Jeg er 45 år og gift med Tina, sammen har vi børnene Rasmus på 15 og Caroline på 12 år.

Jeg har siddet i Herefordforeningens bestyrelses siden jan 2015 og i avlsudvalget siden april 2015.

Besætningen består af 10 polled moderdyr med opdræt. Der bruges udelukkende inseminering i besætningen. Tyrene er foreningens brugstyre samt importsæd.

Ungdyrene afsættes privat til slagt eller til avl. Vi udstiller på dyrskuet i Horsens samt på Landskuet og Agromek i Herning.

I 2004 købte vi gården, hvor der er 26 ha jord til, beliggende i kuperet terræn.

16 ha dyrkes med korn - 1,5 ha er skov og de øvrige 8,5 ha er græs- og engarealer. Jeg arbejder til dagligt hos Gedved entreprenørforretning.

At være i avlsudvalget betyder, at jeg kan være med til at sætte mit præg på udviklingen af Dansk Hereford. Det betyder også, at være med til at udpege de

nye tyre til sædaftapning, hjemtagning af udenlandsk sæd, som kan bidrage positiv til racens egenskaber og som er med til at gavne økonomien i foreningen i form af sædsalg. Derudover at være med til at planlægge det praktiske omkring Landsskuet og Agromek.

For mig er det vigtig, at være med til at gøre foreningen spændende for såvel nye som allerede aktive medlemmer. Der skal være konstant udvikling og de nye skal føle sig godt modtaget.

Vagn Hoffmann Hansen, Toftvej 18, 7500 Holstebro

Tlf. 97 43 00 19. E-mail: vh1@pc.dk

Bor i Vind på en ejendom på 20 ha. Gift med Eva, har 3 voksne børn. Uddannet landmand og ansat i RYK som kontrolassistent.

Besætningen består af 15 moderdyr af Hereford samt opdræt. Plus indkøb af 20 hereford tyrekalve. Besætningen drives som avlsbesætning med gode produktions egenskaber.

Der lægges stor vægt på S-Indekse som helhed. Gode egenskaber for Fødsel – Mælk - Slagt. Udstiller lidt på lokale dyreskuer.

Generalforsamling 2021

Referat fra generalforsamlingen d. 12. juni 2021

Vissenbjerg Storkro, Søndersøvej 30, 5492 Vissenbjerg

Referat: Josephine Mortensen

Formand Knud Erichsen bød velkommen. Der er mødt 32 stemmeberettigede.

1. Valg af dirigent og stemmetællere

Anders Mortensen blev valgt til dirigent. Dagsorden blev gennemgået. Generalforsamlingen er retmæssigt indkaldt. Jens Michael Jensen, Naja Thomsen og Michael Ingerslev er valgt til stemmetællere.

Kommentar fra dirigenten: Bestyrelsen har handlet forkert ved at aflyse generalforsamlingen sidste år, hvilket er vedtægtsstridigt. De er blevet gjort opmærksomme på dette via et skriv fra den folkevalgte revisor.

2. Beretning fra bestyrelsen og beretninger fra Avlsudvalget, PR-Udvalg, Dansk Hereford Kød Udvalg samt Hereford Ungdom, til godkendelse

Alle beretninger gennemgås. Spørgsmål følger.

Bestyrelsesberetning

v/ Knud Erichsen

Det kan nok ikke overraske nogen, at det har været udfordrende og frustrerende at være bestyrelse gennem de sidste par år. Derfor er det også fantastisk energiskabende igen at kunne mødes fysisk.

Jeg vil pga. af de særlige omstændigheder også komme ind på begivenheder i begge år. Afsked med tre personligheder: Erik Siersbæk februar 2020/ 82 år, Penille Winther Sørensen marts 2020/ 30 år, Ruth Sehested april 2020 83 år/ æresmedlem. Markering med 1 minuts stilhed

Jubilæum

Det er nu mere end to år siden vi sidst holdt generalforsamling – nærmere bestemt lørdag den 28. marts 2019, hvor jeg blev indvalgt i bestyrelsen som det eneste nye medlem. Det skete på opfordring med henblik på min deltagelse og engagement i Herefordforeningens 50 års jubilæum samme år. Jubilæet var en super spændende opgave, hvor den samlede bestyrelse arbejde på højtryk godt hjulpet af en masse medlemmer, der ydede en stor indsats. Jubilæumsaktiviteterne fyldte positivt på sommerens skuer med Landskuet i Herning som et absolut højdepunkt, hvor medlemmerne bakkede markant op omkring Herefordforeningens jubilæumsskue, der blev bedømt af Matthew Goulding, Irland. Landsskuet havde ligeledes trukket mange udenlandske Hereford-avlere til Herning, hvilket understreger vores position i den internationale Herefordverden. Hereford Ungdom, der kunne fejre 10 års jubilæum, havde tilsvarende succes og opbakning til deres Hereford-ungdom show, som blev bedømt af Jill Harvie, Canada. Jubilæumsskuet havde trukket mange udenlandske Herefordgæster til Herning, der sammen med de danske Herefordudstillere deltog i en meget vellykket udstillerfest i eget telt med 140 spisende gæster. I den forbindelse markerede Hereford Ungdom sig med en vellykket auktion over 2 kvier, der med en professionel auktionarius blev solgt til hollandske købere. Formålet var dels at etablere en spændende aktivitet, der på fornem vis demonstrerede dansk Herefordkvalitet – og samtidig genere et overskud der skulle støtte udsendelse af et dansk ungdomslandshold til WHC-konferencen i New Zealand. STOR ros til Hereford Ungdom, der bestemt var med til at skabe et højdepunkt i Herning!

Jubilæumsfest på Pejsegården

50 års jubilæet nåede et festligt højdepunkt i slutningen af september (2019), hvor vi sammen med udenlandske repræsentanter fra en halv snes lande havde en fantastisk fin weekend med klimadebat lørdag eftermiddag, aftenfest og besætningsbesøg søndag. Herfra skal der lyde en stor, stor tak til de mange frivillige aktører, som var med til gøre begivenheden vellykket. Efterfølgende har vi fået mange roser fra vore udenlandske kolleger.

Agerskovmødet

Efterfølgende havde vi alle behov for trække vejret og nyde den overståede succes. Agerskovmødet i januar 2020 var absolut vellykket – god idé med fokus på evaluering og nytænkning sammen med nøglepersoner i foreningen. Socialt engagement for ledsagere. Ros til Tina.

World Hereford Conference I New Zealand

I marts 2020 havde jeg æren og fornøjelsen af at repræsentere Danmark ved WHC-konferencen i New Zealand sammen med Anders Mortensen. Det var absolut en fantastisk oplevelse, hvor vi sammen med andre danske Herefordavlere havde en fin tur, der dog fik en temmelig brat afslutning p.g.a. corona-udbruddet. Vi blev således hjemkaldt på konferencen sidste dag – og nogle gik glip af efterturen. På det lukkede delegerede møde skulle vi bl.a. vælge ny generalsekretær i stedet for Pepe Bonica, Uruguay. Det blev Larry Feeney, Irland. Runner up Carsten Schmidt, Tyskland. På mødet blev det besluttet, at de nuværende delegerede sidder indtil 2022. Baggrunden er ønsket om kontinuitet i arbejdet. Det betyder, at Anders og jeg repræsenterer DK indtil næste år. Et af højdepunkterne var at opleve det danske ”ungdomslandshold”, der gjorde det godt i de forskellige konkurrencer. Holdet bestod af Josephine og Christoffer Mortensen, Mike Brems samt britiske Isla Soutter. Mike Brems vandt en særlig hæder som: Most Valuable Participant winner, Mike Brems, Team Denmark.

Stort tillykke til hele holdet!

Forud for rejsen, havde det danske hold forsøgt at indsamle penge til turen (bl.a. via private sponsorer og kvie-auktion), mens kommunikationen med Herefordforeningens bestyrelse til gengæld ikke var optimalt. Det har bestyrelsen efterfølgende taget initiativ til at forbedre – med et ønske om et formaliseret samarbejde. Personligt ser jeg gerne HU-repræsentation i bestyrelsen.

Herefordforeningens jubilæumslegat anno 2019

I forbindelse med Herefordforeningens 50 års jubilæum i Danmark har foreningens bestyrelse valgt at stifte ”Herefordforeningens jubilæumslegat anno 2019” for at styrke og udbrede kendskabet til vores fantastiske race. Legatet støtter:

• Foreningsmedlemmer eller ungdomsmedlemmer

• Personer som har stor interesse for Hereford.

• Personer der har ønsker om at komme til udlandet for at styrke kendskabet til håndtering af Hereford bl.a. den daglige pasning, klargøring og fremvisning på dyrskue.

• Styrkelse af de faglige kompetencer inden for Herefordavl etc.

Corona-nedlukning og aflyst generalforsamling

I marts 2020 blev verdenen bogstaveligt lukket ned p.g.a. af Corona-pandemien. Det gav dønninger i mange foreninger herunder Herefordforeningen, hvor et flertal i bestyrelsen besluttede at aflyse årets generalforsamling. Det var en ny situation, hvor alternativet

var afholdelse virtuelt. I år valgte bestyrelsen at udsætte generalforsamlingen indtil vi kunne mødes fysisk, hvilket heldigvis sker i dag. Nedlukningen har været meget lidt frugtbar i forhold til foreningslivet med aflyste skuer og medlemsmøder/aktiviteter. Begrebet: ”Når krybben er tom, bides hestene”, har i nogle sammenhænge ramt Herefordforeningen.

Ny redaktør

Heldigvis har vi haft Herefordbladet som et velkomment bindeled. Naturligvis støttet af de sociale platforme. Ved årsskiftet fik vi ny redaktør. Ove Engbjerg overlod det spændende og udfordrende job til Aase Ingerslev, der allerede med succes har bestået ildprøven med April-nummeret. Der skal herfra lyde en stor tak til Ove for en meget engageret og professionel indsats gennem flere år. Når vi taler om Herefordbladet har vi fået en kollega i form af magasinet Dansk Kødkvæg, der vil udkomme to gange på årsbasis.

Kødafsætning

Desværre mistede vi aftalen omkring Dansk Hereford Kød, som Evald vil orientere om. På initiativ fra Dansk Kødkvæg er der udarbejdet et nyt koncept med Danish Crown som tovholder. Et initiativ som repræsentanter fra raceforeningerne har været med til at udarbejde. Det kommer til at handle om slagtekvalitet, naturpleje, biodiversitet, dyrevelfærd og klima. Projektet styres alene af DC, der vil indgå kontrakt med den enkelte producent. Alle kan være med – ingen krav om dokumentation af race, hvilket set fra en raceforenings side er et minus. Til gengæld vil Hereford naturligvis kunne opfylde kravene – og leverandørerne vil kunne opnå et tillæg på op til 4 kr. Jørgen Larsen (Cha.) er DC-repræsentant for DC Beef –og han vil gerne fortælle om projektet, hvis vi ønsker det.

Alsudvalget

Det vil jeg overlade til udvalgets formand Ib Ravn, der som bekendt er kåret som Årets Avler af Dansk Kødkvæg.

Eksport

På eksportsiden kan vi glæde os over udenlandsk efterspørgsel på Hereford-kvier og tyre. Vi har således haft en stor eksport til Rusland gennem Danish Beef Cattle / Gert Petz samt mange andre europæiske lande – bl.a. Tyskland, Holland, Ungarn, Polen og UK.

Knud Erichsen Per W. Kristensen

Heine Slyk Søe

Evald

E. Jensen

Stig Hornshøj

Josephine Mortensen

Ny hjemmeside

Bestyrelsen har taget initiativ til udarbejdelse af en ny hjemmeside, der vil blive præsenteret af PR-udvalget. Her skal der lyde en særlig tak til Naja Thomsen, der har ydet en kompetent indsats omkring projektet.

Kulturbærere

I mange foreninger, organisationer og i samfundet har man fokus på historiske rødder, fundamentet og historiefortælling. Vi bruger begrebet kulturbærere. Det gælder også i Herefordforeningen, hvor vi med mere end 50 år på bagen har behov for at bevare vores rødder og historie. Vi bryster os normalt med vores betydning målt på kvaliteten af genetik og kvæg – og har også fået en fortjent opmærksom i den internationale Herefordverden. Men når vi sammenligner os med de store Herefordlande kommer vi til kort når det gælder eget sekretariat. Her har man styr på arkivalierne. I DK har vi et problem: mange historiske dokumenter ”flyder” i princippet frit hos enkeltpersoner. Min anbefaling skal være, at man nedsætter et udvalg af interesserede og kvalificerede Hereford-medlemmer, som får overdraget opgaven.

Senest har vi heldigvis taget fat på de historiske rødder. Det skyldes Kbh. Universitet, hvor Landbohøjskolen nu er integreret. I den forbindelse blev jeg kontaktet af konservator Annika

Normann, der havde fået fingre i ”Danmarks første Herefordko” skænket af C.C. Scavenius, Klintholm Gods, i forbindelse med H-foreningens 10 års jubilæum. Koens tilstand (udstoppet og hovedmonteret) kræver en større redningsaktion. Herefordforeningen har i den forbindelse doneret 10.000 kr. til restaureringen. ”Dette er en større proces, men da dette hoved er det første håndgribelige bevis på kødkvæg i Danmark, ses den som et uvurderligt Danmarkshistorisk vidnesbyrd. Koen er derfor en vigtig del af vores samlinger, og hvis hovedet bliver restaureret vil det blive en del af de nye udstillinger, som forventes åbnet i de ny-renoverede lokaler på Frederiksberg Campus i 2021”, forklarede Annika Normann i sommeren

Afslutning

På egne vegne vil jeg tillade mig at rette en stor tak til medlemmerne for ris og ros gennem de sidste par år. Det samme gælder en række nøglepersoner, der har bidraget med arbejde og input. Udskiftning i bestyrelsen (Ole Jacobsen / Poul Christiansen)

Det har som allerede nævnt været en meget mærkelig og til tider ensom oplevelse at være bestyrelsesformand i en tid, hvor stort set alle aktiviteter har været aflyst. Heldigvis er der udsigt til en normalisering, hvor vi igen kan mødes. Økonomien er absolut i topform – og medlemstallet har kun været svagt faldende. I den forbindelse har vi det bedre end mange af vore race-kollegaer. Men fremtiden er udfordret pga. klimadebatten, hvor kvæget er blevet den politiske prügelknabe! Personligt tror jeg (og mange andre), at den

stigende velstand på verdensplan vil medføre markant stigende efterspørgsel på kødproteiner. Samtidig kan vi glæde os over Hereford-racens unikke egenskaber som naturplejere! Vi må fortsat fastholde fokus på, at vi avler Hereford med henblik på optimal kødproduktion. Der vil altid være kommercielle interesser i at ændre typen, men den vindende grand-champignon er ikke altid den mest egnede i produktionen!

Denne beretning kunne omfatte andre emner, men både jeg og den øvrige bestyrelse er klar til at svare på spørgsmål.

Tak for ordet!

Beretningen godkendes enstemmigt.

Avlsudvalgsberetning v/ Ib Ravn

Beretning fra avlsudvalget omfatter begge år uden opdeling altså 2019 og 2020.

Vi har holdt 9 møder i avlsudvalget med dagsorden, de fleste har vi holdt hos Tina og Per, tak for jeres store gæstfrihed. Der er brugt 2 hele dage på besigtigelse af nye emner til insemineringstyre, resultat en tyr tappet i 2020 og 1 indsat til tapning 2021. Herefordforeningen havde 50års jubilæum i 2019, det blev bl.a. fejret med et stort jubilæums Landsskue for Hereford. Det blev på alle måder et rigtig flot skue med god stemning og stor vilje til i fællesskab at få opgaven løst. 75 tilmeldte katalognumre heraf 16 køer med kalve i alt 90 hereforder, som kom fra hele landet. Der var godt samarbejde med Hereford ungdom til deres ungdoms show og kvie auktion, priserne på kvierne burde være højere, men det kan vi kun bebrejde os selv.

Dommer Matthew Goulding udførte sit job professionelt.

Inseminering:

Der er er pt 7 tyre på Brugsplanen 4 brugstyre og 3 ungtyre. RMR Pilot tages af brugsplanen 31/8-21. Foreningen råder over sæd fra tyre, der har et S indeks langt over gennemsnit. Tyre helt i top er Roost 1 Hannibal med et S indeks 131 og sikkerhed på 71 og plusser på alle delindekser avler virkelig gode produktions dyr. Nyeste tyr Rosenkær Knight Flyer 130 i S indeks også kun positive indekser, Flyer er en ældre tyr, der delvis er udvalgt på egne resultater. SMH Newton er i øjeblikket indsat hos Viking, han er udtaget bl.a. fordi han har en anderledes afstamning i forhold til de andre danske insemineringstyre, han var på det sidste hold, der blev individafprøvet i Ålestrup, tallene er i orden, høj tilvækst, stort kødareal og foderforbrug lidt over gens. Der er registreret 70 fødsler efter ham hvoraf 13 på kvier, der er registreret 70 levende kalve.

Import sæd:

Der er i 2019 og 20 udleveret 496 doser udenlandsk sæd, foreningen har pt sæd liggende fra 3 pollede og 2 hornede tyre fra udlandet.

Der er nu udleveret 450 strå fra Normanton 1 Laertes, det har været en succes , han har pt et S indeks på 131 og har avlet masser af top dyr på dyrskuer.

Samarbejde med Viking:

Bestil den sæd i skal bruge i god tid, mange af inseminørerne har ikke Hereford sæd i spanden , måske har de svensk Hereford beregnet til krydsningsbrug , der er den danske meget mere vel dokumenteret. Bestil ca. det i skal bruge, opkrævning kommer efterhånden som sæden bliver brugt, denne aftale gælder for tyre på brugsplanen.

N.A.V.: Nordisk avlsværdital:

I 2020 er der indledt et samarbejde mellem Finland, Sverige og Danmark om samkøring af de 3 landes avlsværdital for kødkvæg, i første omgang kun de store racer. Formål med samarbejdet, vi får en støre base, mange flere dyr, som har samme indeks metode som baggrund, dyr i de 3 land bliver sammenlignelige, det bliver på sigt muligt at finde eks.v. sædtyre ved hjælp af genomisk tests. De enkelte lande bestemmer selv vægtning af de enkelte delindekser. Hvis planen holder er NAV i gang i løbet 4-6 måneder, det vil betyde små justeringer for nogen dyr.

Kåring:

I 2019 blev det besluttet at give tilskud til besætnings kåring for at fremme avlen ad den vej. Herefordforeningen betaler nu 50% af startgebyret ved besætnings kåring. Der er kommet lidt flere med, men der er problemer med udbetaling af tilskuddet, Seges mener ikke de kan fakturere det som en rabat.

Genetiske defekter:

MSUD og MD er genetiske defekter, som vi skal sørge for ikke breder sig hos vore dyr.

Begge forældre skal være bærer af det defekte gen, for at der kommer afkom med defekten.

Ved MSUD dør kalven inden for få dage, defekten gør at kalven ikke kan nedbryde protein enzymer.

MD. Kalven bliver født med defekte kæbeknogler og mister derved evnen til patte og optage føde.

Vi har igennem de sidste års tid arbejdet med mulighed for testning i Danmark, det er ikke lykkedes endnu og planen var derefter at få resultat af testede dyr på stamtavlen.

Der er for ganske nylig dukket en mulighed op for test på et laboratorium i Tyskland, som vi kan henvise til, priserne er fornuftige. Det vil være en god ide at få testet sædtyrene og andre avlstyre.

Der gennemgås statistik over renracede køer, kælvning, vægt & klassificering, avlsmæssig udvikling og inseminering. Færre dødfødte kalve, god udvikling, vægt er acceptabel, ok avlsmæssig udvikling. Der ses en voldsom tilbagegang i antal insemineringer. Det skyldes at tyren, som brugtes til krydsning, Elton, er væk. Man har forsøgt at få Viking til at overtage en ny tyr, som kan bruges til krydsning.

PR-Udvalgsberetning v/ Heine Slyk Beretningen er skrevet af Mikkel Christiansen, men fremført af Heine Slyk

Kære generalforsamling

Først vil jeg gerne sige undskyld fordi jeg ikke er her, konen mente at vores barnebarns barnedåb var vigtigere.

På 2 år sker der normalt rigtig meget, en kalv bliver til ko og børnene i Herefordforeningen bliver store. Men de sidste 2 år er der desværre ikke sket ret meget, og jeg kan ikke give skylden på mit pr. udvalg. Men spoler vi tiden 2 år tilbage, havde vi enormt travlt i udvalget. Jubilæumsfesten skulle planlægges, og diverse Jubilæums ting skulle indkøbes. Tina, Matilde og Jeanne blev kastet ind i butikken og i en fart fik de hurtigt bestilt nyt tøj, plakater og glas til medlemmerne. Der var rigtig stor begejstring for de jubilæumsting medlemmerne fik. Derudover fik de lavet en imponerende butik på landsskuet, tak for hjælpen. Den store prøve skulle stå til vores jubilæumsfest. Der var rigtig meget at se til og jeg var imponeret over mit udvalg, som bestod af Hanne, Michael, Aase, Leif og Heine, med alt den kraft de lagde i det. Jeg kunne mærke på holdet at intet måtte gå galt og det gjorde der heller ikke, alt klappede som det skulle. Ikke en eneste har jeg hørt klage over noget ved festen og det er stort i Herefordforeningen. Jeg vil endnu en gang sige mange tak, til udvalget for en enorm indsats. Desuden skal der lyde en stor tak de besætninger vi besøgte Lars Bastrup og Flemming og Gill. Herefordbladet har fået ny redaktør. Aase ville gerne overtage stafetten efter Ove som har klaret det rigtig godt i mange år. Ove tak fordi du trak alle de opsigelser tilbage som du har sendt gennem tiden. Aases første blad, var et rigtig godt blad, med nogle fine nytænkninger. Vi glæder os til at se hvad de næste blade bringer.

Grundet Coronasituationen besluttede bestyrelsen sidste efterår, at bruge nogle penge på ny hjemmeside. Da den gamle var sikkerhedsmæssigt utidssvarende. Heine og Naja har gjort et kæmpe arbejde, får at designet en spændende ny hjemmeside, planen er at den går i luften sidst i juni.

Jeg vil også gerne retten en stor tak til Hereford Ungdom, Tamu centeret og ikke mindst Kirstine Block for at hjælpe de 2 unge Gustav og Simon i forbindelse med knejter og kødkvæg. Det har virkelig sat Hereford på landkortet.

Til slut vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for 8 spæn-

dende år. Vi har haft forskellige bestyrelser gennem årene, men selv om vi ikke har været enige om alle ting, har vi altid forladt møderne som venner. Jeg trænger til en pause, men vender frygteligt tilbage om nogle år.

Dansk Hereford Kød Udvalgsberetning v/ Evald

Vores aftale med KødGrossisten sluttede som bekendt ved udgangen af uge 21- 2019. I de forløbne 21 uger inkl. sidste uge af 2018 blev der leveret 386 dyr med en samlet vægt på 121.354,00 kg. De 386 dyr indbragte godt 570.000,- kr. til Herefordavlerne svarende til en gennemsnitlig merpris på små 1500,- kr. pr. leveret dyr. En merpris på 1500,- kr. pr. leveret slagtedyr er et godt bidrag til økonomien for mange Herefordbesætninger.

Vi i kødudvalget var meget berørt af KødGrossisten opsigelse af kontrakten, men kunne trods alt glæde os over at dette ikke skyldes kvaliteten af det kød der blev leveret. Samtidig var vi i stand til at levere de 16 – 17 dyr Kødgrossisten skulle aftage i henhold til kontrakten. I den sidste periode var der tilmeldt over 600 dyr svarende til at der kunne have været leveret ca. 30 dyr pr. uge. Det bevirkede at leverandørerne kun fik halvdelen af de tilmeldte dyr med i konceptet. Kødudvalget har efterfølgende haft kontakt til to store spiller på markedet. Begge firmaer viste virkelig stor interesse for vores Hereford kød. Vi i udvalget følte at vi var meget tæt på at kunne indgå en aftale. det første firma vi forhandlede med, meddelte at de stadig arbejdede med projektet og måske ville vende tilbage på et senere tidspunkt. Det andet firma vi forhandlede med, meddelte at vi var meget tæt på at kunne indgå en aftale, det var kun nogle små detaljer firmaet skulle have på plads. Men her fik vi desværre det kedelige svar at firmaet ikke var klar til at indgå en aftale. Her de sidste par år har det næsten været umuligt at komme igennem til Kødgrossistfirmaer på grund Covid-19 og de begrænsninger der har været.

2020

I maj måned udtalte Finn Klostermann, Direktør ved Danish Crown, følgende til Magasinet Kødkvæg citat: Plus 3 kr. hvis vi samarbejder om strategien. Efterfølgende blev der holdt møde hos Per Lauritsen, her var stort set alle racer indenfor Kødkvæg mødt frem. Fra Danish Crown orienterede Solvej Holst Pedersen og Jørgen Larsen, om hvilke tanker man havde fra D.C.s side. Der blev på mødet aftalt at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle udforme det nye koncept. Jeg blev af Herefordforeningen udpeget til at

være Foreningens repræsentant. Efter en møderække blev det afsluttende møde afholdt 26 maj. På mødet blev det endelige koncept fremlagt.

Jeg vil her fremhæve de, for mig at se, vigtigste punkter: Kød fra dyr som naturplejer; Naturen tilbage; Kvalitetskød- Krav til slagtekvalitet; Dyrvelfærd – 2 hjerter; Nærproduceret Dansk foder; Biodiversitet – et pointsystem; Kontrol model v. op til 25 ammekøer -gruppecertificering; Kontrol model v. over 25 ammekøer; Prismodel for naturkøds koncept.

Mine egne personlige bemærkninger: Et gennemsnitligt tillæg på 2,50 kr. pr. kg. Kød, der leveres jævnligt gennem året, er bestemt ikke noget at skrive hjem om. Her skal man tænke på de øvrige krav der stilles i forhold til plads m.v. hertil kommer en udgift til kontrol på 2.600.- kr. derudover kommer der en del ekstra arbejde for producenten.

Der lægges op til et variabelt tillæg på fra 0,- kr. op til 2,- kr. Det tillæg fremkommer ved -citat: Kampagnerflere dyr/større efterspørgsel optimering. Jeg mener det vil være meget svært at prissætte dette tillæg. Det vi ved er at kødkvægstillæget som vi kender i dag bortfalder.

Udgifter til certificering på min. 1600,- kr. vil ikke gøre det særligt økonomisk attraktivt for producenter der leverer ganske få dyr.

Endelig mener jeg at man skulle lave et rent kødkvægskoncept. Og et andet koncept for krydsningsdyr fra malkebesætninger.

Jeg håber at der nu, hvor Covid- 19 ikke lægger alle de begrænsninger på landets spisesteder m.v, kunne være en mulighed for at få genoplivet Dansk Hereford Kød koncept. Her vil jeg opfodre til at den nye bestyrelse vil gøre forsøget.

Hereford Ungdoms beretning v/ Christoffer Mortensen

Christoffer fremlægger beretningen på vegne af Formand Kirstine Bloch, som er forhindret i at deltage.

Vi forsøgte med en fotokonkurrence på Facebook, da Corona aflyste HUS 2020 i Roskilde.

Sommerturen gik til Mols Bjerge med 8 deltagere. Det var en god dag med fodboldgolf og hereford til naturpleje.

Mike stoppede i bestyrelsen, og Mads Brems kom ind. Vi havde håbet på at kunne afholde HUS i 2021, men det er igen aflyst som følge af corona.

Vi har sat gang i et samarbejde med andre kødkvægsracer om fælles ture og kurser. Projektet ligger stadig i støbeskeen, men vi forventer at afholde en grooming-weekend i efteråret/vinteren.

Der har været et lille fald i medlemstallet, primært

fordi folk fyldte 30 år. Det sidste halve år har vi heldigvis fået nye medlemmer, som selv har kontaktet udvalget. Medlemstallet ligger fortsat på ca. 40.

2 a. Uddeling af pokaler til: Bedste individafprøvede tyr gennem tiden, samt højest kårede ko, tyr og besætning i 2019 og 2020.

Højst kårede hundyr 2019

Nordbæk Light 1372

Krop 90, muskler 89, lemmer 89, helhed 92

Ejer: Nordbæk Hereford v/ Jytte og Henning Have

Højst kårede tyr 2019

Woodland Newsfeeder Hat-Trick 505N

Krop 88, muskler 91, lemmer 86, helhed 92

Ejer: Woodland Hereford v/ Anders og Lene Mortensen

Højst kårede besætning 2019

Mandix Hereford

Krop 86, muskler 87, lemmer 87, helhed 89

Ejer: Mandix Hereford v/ Mette og Kaj Jespersen

Højst kårede hundyr 2020

Rosenkær Mascha

Krop 88, muskler 90, lemmer 88, helhed 92

Ejer: Rosenkær Hereford v/ Bent Sørensen

Højst kårede tyr 2020

Nordbæk Northwind 1372

Krop 89, muskler 90, lemmer 88, helhed 92

Ejer: Nordbæk Hereford v/ Jytte og Henning

Have

Højst kårede besætning 2020

Krop 88, muskler 90, lemmer 89, helhed 92

Ejer: Mandix Hereford v/ Mette og Kaj Jespersen Tillykke til alle.

Højest

Højest kårede besætning 2019 og 2020: Mette og Kaj Jespersen

kårede handyr 2019: Woodland Hereford v/ Anders Mortensen

Højest kårede ko 2020: Bent Sørensen

Højest kårede tyr i 2020 (samt Højest kårede ko 2019): Jytte og Henning Have, Nordbæk Hereford

3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret årsrapport ved kasserer.

Interne regnskab blev gennemgået (s.16).

Årets resultat: 64.339

Herefordbladet: -37.310

PR-butikken: -46.939

Udstillinger: 0

Mødeomkostninger: -50.131

Hereford Ungdom: -11.945

Administration: -69.670

Regnskabet godkendes enstemmigt.

4. Fremlæggelse af budget, samt fastsættelse af kontingent for det kommende år ved kasserer. Vi har prøvet at korrigere ved at nulstille på udstillinger, trods der muligvis bliver små skuer. De sidste omkostninger for den nye hjemmesider kommer i 2021.

Der er i klubområdet afsat penge til sociale sammenkomster i håb om, at det kan lykkedes. Budgettet vedtages enstemmigt.

Knud Erichsen foreslår en rabat på kontingent i 2022, hvor der nedsættes med 200 kr. Det skrives ind som en rabat på opkrævningen. 1100 kr. minus 200 kr. coronarabat.

Kontingentet vedtages med 8 stemmer imod, 24 for.

5. Indkomne forslag

Note fra dirigent: Bestyrelsen har mulighed for at indstille, om de vil være 5 eller 7 medlemmer. Bestyrelsen spørger GF, om bestyrelsen skal reduceres med 2, således at der er 5 medlemmer.

Afstemning: 19 ja, 12 nej. Dermed vedtaget, og bestyrelsen reduceres.

a) Lars Aarby/ Vedtægtsændring i §6 stk.1 og stk.2 Forslaget går ud på: Min motivation taler for sig selv. Hereford ungdom har lavet et fantastisk stykke arbejde. Vi i lokalet bliver ældre, og der skal rekvireres fra ungdommen for foreningens overlevelse. Derfor bør HU have fast plads i bestyrelsen. Afstemning (vedtægtsændring kræver 2/3 medhold): 27 ja, 5 nej. Dermed vedtaget.

b) Anders Mortensen/ Vedtægtsændring §5 stk.5 Forslaget går ud på: I WHC ønsker man større kontinuitet for at samarbejde på tværs af landegrænser. Jeg synes, det er vigtigt, man fortsat er en del af det her store samfund. Derfor lad mindst 1 person være valgt for en 4-årig periode valgt af GF. Anden person kan være valgt af Bestyrelsen. Det skal i vedtægterne for at vi ikke glemmer det.

Årets klubmedlem: Finn Svendsen

Afstemning (vedtægtsændring kræver 2/3 medhold): 29 ja, 3 nej. Dermed vedtaget.

c) Henning Have/ Forslag til drøftelse: Udenlandsk dommer til Landsskuet

Et forslag og diskussionsemne. Delt i to. Der skal inviteres en udlænding til dommer på landsskuet fast hver år. Vi skal diskutere, om det samme skal gælde på agromek.

Afstemning: 4 ja, 28 nej. Dermed forkastet.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

På valg er: Hele bestyrelsen

Ove Engbjerg og Mikkel Christiansen melder ud på forhånd, at de ikke genopstiller.

Kandidater:

Ole Jacobsen

Evald Jensen

Per Kristensen

Heine Slyk

Knud Erichsen

Mathias Buch Hansen

Stig Hornshøj

Det vedtages, at de 2 personer med færrest stemmer, automatisk bliver suppleanter.

Valgt blev:

Knud Erichsen

Heine Slyk

Per Kristensen

Stig Hornshøj

Evald Jensen

7. Valg for 1 år af to suppleanter til bestyrelsen

På valg er: Begge suppleanter

Kandidater:

Mathias Buch Hansen

Ole Jacobsen

Valgt blev:

1. suppleant: Mathias Buch Hansen

2. suppleant: Ole Jacobsen

8. Valg for 1 år af tre medlemmer til Avlsudvalget samt en suppleant

På valg er: Hele Avlsudvalget samt suppleanten

Ib Ravn og Kaj Jespersen ønsker ikke genvalg.

Kandidater:

Ole Jacobsen

Vagn Hofman

Mikkel Christiansen

Mike Brems

Mathias Buch Hansen

Jørn Bloch

Carsten Møjbæk

Valgt blev:

Vagn Hofmann

Mikkel Christiansen

Jørn Bloch

Suppleant:

Mike Brems

9. Valg for 1 år af to medlemmer til PR-Udvalg

På valg er: Hele PR-Udvalget

Det vedtages, at der hives personer ind til ad hoc-opgaver i dette udvalg.

10. Valg for 1 år af et revisionsfirma, to folkevalgte revisorer og to folkevalgte revisorsuppleanter

På valg er: Landbo Nord og alle folkevalgte revisorer og revisorsuppleanter

Finn Svendsen som kasserer og Landbo Nord som revisionsfirma vedtages enstemmigt.

Folkevalgte revisorer:

Kandidater:

Ove Engbjerg

Leif Sørensen

Disse to vedtages enstemmigt.

NEMT, TIDSBESPARENDE OG SIKKERT En optimeret hverdag med Allflex

DNA ØREMÆRKER

dagen ved identificering og registrering af dine dyr. Du skal blot bruge dine i forvejen elektroniske øremærker, en printer og en reader og så er du klar. Brug vores reader og printer til udvælgelse ved bl.a.:

• Inseminering

• Dyrlæge

• Kontrol

• Salg

• Flytning

• Slagtning

Få vigtige DNA oplysninger og informationer om det enkelte dyr, samtidig med øremærkningen:

• Mulighed for at udvælge de bedste avlsdyr

• Dyrets yversundhed

• Dyrets frugtbarhed og kælvningsevne

• Dyrets resistens mod øvrige sygdomme

• Opnå en ekstra økonomisk avlsfremgang

• Mindske risikoen for indavl og arvelige lidelser

Hør mere om vores produkter og løsninger og bestil dine øremærker hos os.

Tlf. 97 81 15 55

Åbningstider: Mandag-Torsdag kl. 8.00-16.00 / Fredag kl. 8.00-15.00

Hereford Cello koncert K

GODT LOKALSTOF

Af: Louise og Mogens, Haugaard Hereford

Søndag den 25 april afholdt Haugaard Hereford en noget utraditionel koncert, hvor gårdens dyr var tilskuere sammen med en del inviterede gæster.

Blandt gæsterne var Kulturminister Joy Mogensen som til vores glæde havde takket ja til at deltage i arrangementet.

Scandinavian Cello School som er etableret på Stevns havde fået ideen med klassiske Live koncerter på Hereforddyrene.

Igennem nogen tid har skolens internationale elever sluttet deres akademiophold med en mini koncert for gårdens dyr.

2

tional kendt navn, og arrangementet blev af den grund bla. Fulgt af New York Times, som efterfølgende havde en lille notits på forsiden som henviste til selve artiklen inde i bladet.

Vi må sige at denne lille gimmick udviklede sig til langt mere end vi havde regnet med, men glæder os over at det tilsyneladende er lykkedes at fremhæve Herefordracen på fornemste vis, vi er meget stolte af at dyrene ”spillede med” på fornemste vis.

KULTUR

Og d. 25 april sluttede man så af med en større koncert under restriktive corona regler, hvor 8 internationale cellister gav en koncert udendørs tæt på folden med Hereford dyrene, således at gæsterne kunne opleve den særlige stemning med musik på meget højt niveau, og med lidt muh i baggrunden.

RITIK DEBAT NAVNE

Arrangementet har efterfølgende udviklet sig til at få stor opmærksomhed, således har historien været omtalt i forskellige medier i mere end 40 lande.

Jacob Shaw som er indehaver af skolen, er et interna-

Scandinavian Cello School og Haugaard Hereford fortsætter samarbejdet, og håber at vi på denne måde får sat dyrevelfærd og høj kødkvalitet på dagsorden, og overbevist befolkningen om at vi har et produkt som er værd at gå efter.

Onsdag28. POLITIKEN

Kvægfolk fra FYN på besøg og til grill hos Sybergkvæg

GODT LOKALSTOF

Tekst og foto af Jane Maarup

Sidste år, 12. juni 2020, da Det Fynske Dyrskue blev aflyst på grund af Covid 19, da besluttede, de kvægavlere der oftest udstiller på dyrskuet, at der skulle afholdes en lille social sammenkomst, så vi alligevel kunne ses. Der skulle inviteres på tværs af kødkvægracer.

Krogen Limousine (Bodil og Flemming) lagde græsplæne til og Klaus Brems havde et party telt og så blev der holdt et rigtig fint grill arrangement, hvor der også blev tid til en rundvisning på markerne, hvor vi så mange rigtig gode dyr.

Krogen Limousine er også altid meget aktive på Det Fynske Dyrskue og på Landsskuet i Herning, hvor det for dem og med stor hjælp fra deres søn Simon og datteren Signe også er blevet til mange flotte og fine præmier.

Den succes skulle da gentages nu i 2021, hvor situationen var den samme…..intet Fynsk Dyrskue, intet Landsskue, stadig Covid 19 og vi havde siden sidste år, ikke haft meget social kontakt med de øvrige kvægfolk, såh…. Sybergkvæg (Lene Gommesen og Peter Bisgaard)

tilbød i år og igen 12. juni, hvor Det Fynske Dyrskue skulle ha´ været, at tilbyde deres græsplæne for opsætning af Party teltet, så vi atter kunne ses og holde et lille grillarr.

Men lige en lille præsentation af Sybergkvæg: Besætningen er Skotsk Højlands kvæg, er beliggende lidt nord for Kerteminde, der er gårdbutik, som har åbent et par gange om ugen, der tilbydes kvægsafari, hvor man kan komme tæt på dyrene, Sybergkvæg har modtaget rigtig mange fine priser og de har meget fokus på dyrevelfærd, Sybergkvæg har en rigtig fin hjemmeside, som er et besøg værd og de er også at finde på Facebook. Derudover har Sybergkvæg et rigtig godt samarbejde med andre lokale erhvervsdrivende i Kerteminde og omegn og Sybergkvæg finder hele tiden på nye og spændende aktiviteter. Deres ” skotter ” går rundt på forskellige marker, i en fantastisk natur og så udstiller Sybergkvæg også på Det Fynske Dyrskue, hvor det er blevet til mange fine præmier - og så har de flere gange haft Åbent Landbrug. En meget aktiv familie - så absolut et besøg værd.

Vi var ca. 30 personer tilmeldt og eftermiddagen startede med kaffe og kager derefter var der Kvæg safari, hvor turen gik rundt til de forskellige marker i det naturskønne område.

Grillen blev tændt og Peter var grill mester og Lene havde kreeret de lækreste salater - og så var der ”skotte” kød og pølser. Sluttelig et besøg i Gårdbutikken, hvor der var rigtig mange forskellige og lækre specialiteter.

Tak for en rigtig dejlig dag/aften til Sybergkvæg og dejligt at mødes igen med kvægfolkene.

20 år som herefordavler – en ung jubilar

Tekst og fotos: Mogens Stendal, e-mail: mogens.stendal@ outlook.dk

Gad vide, om fynske Michael Ingerslev fik komælk sammen med modermælken – herefordmælk? I hvert fald brænder han for Hereford, men han kan også tåle andre racer – så længe det er gode dyr. Michael er slagter, så han ved, hvad der skal til for at være ”et godt kødkvægsdyr”.

Blot 37 år gammel fejrer Michael i år jubilæum som herefordavler. Hele 20 år har han ejet Hereford, det er immervæk noget!

Siger du Michael Ingerslev, siger du også Hereford Ungdom (HU).

I 2009 var Michael en af initiativtagerne til at starte HU. Det gjorde han sammen med Simon Johansen, Thomas Jæger, Pernille Winther Sørensen, Jesper Jensen og Nanna Frimann Jensen.

Formålet med HU var og er at motivere og inspirere alle unge med interesse for Hereford, udvikle de unge og give dem et netværk.

I første omgang var 25 år den øvre aldersgrænse for at være med i HU. Så Michael måtte slippe HU, næsten før det var begyndt, idet han i 2009 passerede de 25 år.

Ingerslevs Hereford

Michael Graae Brandt Ingerslev

Søbovej 3, 5683 Hårby

Tlf.: 4093 0587

E-mail: ingerslevshereford. mi@gmail.com

• Michael (37), slagter, V. Hæsinge Slagterforretning, V. Hæsinge, Broby

• Camilla Graae Brandt Ingerslev, anlægsgart-ner, pt. hjemmegående med børnene

• Parret har to børn, Rasmus (5½) og Marie (2½)

• To hektar + 1,5 hektar til afgræsning

• Fik første Hereford i 2001

• Pt. fire køer, tre kvier, to tyrekalve samt tre kalve

• Halvpart i avlstyr sammen med B.I. Hereford

• Siden 2008 medejer af Gårdbutikken Trekløver sammen med Keld Balle og Michaels mor, Aase Ingerslev.

Det var nok en strategisk beslutning, men aldersgrænsen blev hævet til 30 år, og så kunne Michael sammen med andre fortsætte det gode arbejde med og for de unge.

Michael Ingerslev synes, Hereford med horn er de kønneste, her sammen med en indkøbt ko, NBN Tezz

Glade medlemmer af Hereford Ungdom – i flere år Michael Ingerslevs hjertebarn. Bagest til højre i billedet årets canadiske dommer, Kevin Dorrance og frue. Landsskuet 2011

Michael har været glad for tiden i HU. I begyndelsen var der ture for de unge, besætningsbesøg og mønstringskonkurrencer. Siden 2011 har der også været afholdt Hereford Ungdoms Show med 25-30 dyr hvert år, skiftevis på Landsskuet i Herning og Roskilde Dyrskue. Det er fortsat en af HU s store aktiviteter.

HU-ledelsen har altid sat baren højt ved disse shows. Således har man hvert år haft professionel, udenlandsk dommer, som regel fra USA eller Canada. Én ting er alt det gode, Michael har været med til at sætte i gang for andre unge. Han har også selv haft udbytte af det. Ud over mange gode venskaber har han fået selvtillid. Stor selvtillid. Han har sine meningers mod, og han er ikke bange for at stå ved sine holdninger. Han rejser sig gerne i en forsamling for at give sit besyv med. Avlerne lytter, når Michael tager ordet! Også de erfarne.

De unge har jo ikke så mange penge mellem hænderne. Men der er heldigvis en række veletablerede avlere, der gennem årene har støttet HUs arbejde. Blandt andet ved at tegne annoncer i publikationer, men også med pæne, kontante tilskud til HUs aktiviteter. Når Michael skal forholde sig til de største oplevelser i hans 20 år med Hereford, er han ikke i tvivl. For ham har det største været den dag, Hereford Ungdom blev stablet på benene. Og så, at Hereford Ungdoms Show med udenlandske dommere kom i gang og fortsat kører godt.

To rejser til udlandet har også gjort stort indtryk. I 2014 var han og fru Camilla sammen med Mads Lin-

demann, Axel Johansen, Lisa Johansen og Simon Johansen til et megastort herefordskue i Denver, Colorado, USA. I 2017 var han på en længere ”road trip” til England sammen med Mads Lindemann og Simon Johansen.

Hereford Ungdom, fremtidens spydspidser

Jamen, det er jo dem, der er unge lige nu, der om 10-15 år skal bære Hereford i Danmark videre. Det er dem, der skal udvikle racen og fortælle andre om dens gode egenskaber. Det er dem, der skal tage en tørn i Herefordforeningens bestyrelse og sørge for fortsat opbakning omkring racen og foreningen.

Muligheden for, at et medlem af HUs ledelse kunne være med i Herefordforeningens bestyrelse, er vel stadig i spil hos medlemmer i bestyrelsen og i HU?

Michael så gerne, at gennemsnitsalderen i Herefordforeningens bestyrelse på den måde blev sænket ... Alle kan lære. Lære mere. Lære nyt. Lære om avl, lære om egenskaber hos Hereford, som med fordel kan ændres. Der er flere unge, der i disse år rejser ud i den store verden for at opleve og for at lære. Disse unge kommer hjem med impulser og nye ideer. Vi skal da ikke kritikløst indføre alt, som nogen har set eller hørt om. Men vi skal på forhånd heller ikke afvise det.

Ingerslevs Hereford på dyrskuerne

Michael har en sund, kritisk holdning til dyrskuerne. I dag mener han, at de udstillede dyr fortsat ofte er for langbenede og smalle – og for fede. Hans ideal er dyr

Avlstyren Hazel Online og familien Ingerslev. Fra venstre: Michael, Rasmus, Camilla med Marie

med frame score 6½ vel vidende, at det ikke er den slags dyr, der står forrest i køen, når de store pokaler skal uddeles.

Michael foretrækker dyr med et bredt, firkantet fundament, ikke for højtstillede, men brede og muskuløse. Han er jo slagter, så han ved, hvad han snakker om. Det er måske det, han ser på slagtebænken, der påvirker hans definition af den ideelle Hereford? Og af det ideelle slagtedyr?

Michael udstiller på dyrskuerne, først og fremmest på Det fynske Dyrskue i Odense. Måske mest for at være en del af det gode, sociale fællesskab! På grund af Covid-19, har dyrskuerne nu været aflyst i to år. Mange avlere er meget kede af dette. Michael mener, at der er det, der er værre end aflyste skuer. Når han tager de positive briller på, kan han se, at der med de aflyste skuer bliver mere tid til at få gjort noget ved tingene derhjemme, og mere tid til familien!

Opskriften på det gode kød

For Michael er racen ikke det eneste saliggørende, når vi taler om godt kød. Uanset race er det vigtigt, at kalven får en god start (tilskudsfoder i kalveskjul) og ellers bliver passet og fodret godt, så det er slagtefærdigt, når den tid kommer.

Med et passende talgdække og en god marmorering har Hereford de bedste forudsætninger for at tilfredsstille de forbrugere, der ønsker ”mørt, rødt kød”. Michael foretrækker, at slagtekroppen hænger/modner mindst 18 dage. Velvidende, at jo længere den hænger, des større bliver svindet på grund af fordampning fra

slagtekroppen. Det er også her om at finde den rigtige balance.

Og så nyder han at opskære slagtekroppen til kunden. Som regel er kunden med under opskæringen, så han/ hun får deres kødstykker præcist efter eget ønske.

Praktisk samarbejde med B.I. Hereford

Selv om de har forskelligt postnummer, er der blot 1,1 kilometer mellem Ingerslevs Hereford og B.I. Hereford, der ejes af Keld Balle og Michaels mor, Aase Ingerslev. De to besætninger har et praktisk samarbejde til fordel for alle parter.

Ingerslevs Hereford og B.I. Hereford ejer i fællesskab avlstyren Hazel Online. Tyren opholder sig altid hos B.I. Hereford. Michaels køer og kvier, der skal løbes, flyttes hen til tyren. Omvendt kommer B.I. Herefords halvstore kvier, der endnu ikke må løbes, hen til Michael. Ganske praktisk for begge besætninger, som ikke er de allerstørste.

I 2008 oprettede de to besætningsejere Gårdbutikken Trekløver. Butikken fungerer fortsat, men ikke i samme omfang som tidligere, hvor de i sommerhalvåret deltog på en stribe markeder på Fyn. Det gav mange kontakter og kunder. I de senere år er der kommet en del flere gårdbutikker og dermed flere steder, hvor der bliver langet kød over disken.

Pollet eller Horned Hereford, eller begge dele?

Michael har altid holdt på Hornet Hereford, men anerkender, at horn på en Hereford er ved at være et særsyn herhjemme. Men beder du om et ærligt svar, synes han fortsat, at Hereford med horn er de kønneste. Pt. har ingen dyr i besætningen horn, men de fleste af dem, herunder avlstyren Hazel Online, har både det pollede og det hornede anlæg. Det har flere Ingerslev-hundyrene også, så fremover vil der fortsat komme dyr med horn. Og de er velkomne. Michael mener, at de hornede dyr på visse områder har lidt bedre kvaliteter end de pollede. Det være sig kødproduktion, lemmer og mælkeproduktion. Flere med pollede dyr burde derfor interessere sig for at ”krydse” med en hornet tyr. Sådan lyder opfordringen fra Michael. Han ser gerne flere dyr med ”begge gener”. Men det forudsætter nok, at Herefordforeningen sørger for, at der altid er sæd af gode, hornede tyre til rådighed. I USA og Canada er det meget almindeligt med hornede Hereford eller pollede dyr med genet for horn.

Ingerslevs Lady Marie, en af første kvier efter avlstyren Hazel Online

Flere racer herhjemme forsøger sig for øjeblikket med en elektronisk scanning af potentielle avlsdyr. Formålet er at identificere dyr med gode scanningsresultater for muskel- og fedtfylde hos det levende dyr. Håbet er så, at resultaterne af disse målinger har god sammenhæng med afkommets kvaliteter.

Michael ser interessante perspektiver med disse tiltag, og han vil hellere bruge penge på scanninger end på kåring af dyrene.

Michael har flirtet

Michaels gode Hereford-ven, Simon Johansen, har opholdt sig en del i Amerika. Her har han studeret og arbejdet med kødkvæg. Først og fremmest Hereford, men Simon blev også fascineret af Aberdeen-Angus. Hans begejstring har smittet af på Michael, som for nogle år siden købte en Anguskvie, som nåede at få fire kalve hos Ingerslevs Hereford.

I mellemtiden fik Camilla og Michael Ingerslev børn, Rasmus (nu 5½ år) og Marie (nu 2½ år). Børnene har altid været med derude – og været med tæt på dyrene. På et tidspunkt blev konklusionen, at i familien Ingerslev var Angus og små børn ikke det bedste match.

Michael vil dog ikke udelukke, at der senere igen kan komme Angus på matriklen. Røde Aberdeen-Angus.

Michael Ingerslev er ikke for at sætte navn eller navne på de herefordavlere, han beundrer mest. Men han er meget imponeret af de avlere, der har gjort Hereford til deres levebrød.

20-års jubilæum i 2021 hos Ingerslevs Hereford

Da Michael i forsommeren 2001 kom hjem fra efterskole, hjalp han B.I. Hereford med at trække en af besætningens kvier på dyrskuet i Odense. B.I. Cheri hed kvien, og hun blev starten på Ingerslevs Hereford, for Michael købte hende nemlig.

Tyve år er gået siden da.

Camilla og Michaels foreløbige planer går på et åbent hus-arrangement hos Ingerslevs Hereford lørdag den 28. august 2021 – om Covid-19 restriktionerne tillader det. Vi kan kun krydse fingrene for, at det kan lade sig gøre. Mange vil sikkert gerne hylde Michael Ingerslev. Og tro mig: På dagen vil der med sikkerhed være lidt til ganen og lækre pølser på grillen på Søbovej 3 pr. Hårby.

Efter at denne artikel er skrevet, har B.I. Hereford besluttet at lukke landbruget og dermed også besætningen. Michael har købt de sidste tre kviekalve til sin besætning, men det betyder, at samarbejdet, som det er nævnt i artiklen ovenfor, ophører og Michael fortsætter for sig selv.”

Det vigtigste er dyrets kvalitet. Racen kommer i anden række, siger slagteren Michael Ingerslev. Den mørkegrå ko har sneget sig ind hos Ingerslevs Hereford. Koen er en krydsning mellem Murray Gray og Holstein. Hun giver bare så gode krydsningskalve! Derfor er hun ind til videre i besætningen.

Åbent hus hos Ingerslevs Hereford

GODT LOKALSTOF

Af Michael Ingerslev

Som det kan ses i artiklen andet steds i bladet er det i år 20 år siden at jeg startede Ingerslevs Hereford.

I den anledning slår min familie og jeg dørene op til Åbent Hus lørdag d. 28. august fra kl. 10-16.

Vi viser selvfølgelig besætningen frem, der vil på det tidspunkt være både køer med kalve, tyre og fravænnede kvier, så der er meget at se på.

Derudover har vi små boder med lokale specialiteter, kødsalg mm.

Hvis det er muligt i forhold til Covid-19 situationen vil vi grille pølser og servere kaffe og kage.

Vi glæder os til at se jer.

B. I. Hereford lukker

Af Aase Ingerslev

Som det nok efterhånden er mange bekendt har vi besluttet at lukke vores landbrug og dermed også B.I. Hereford ved årets udgang.

Vi har forpagtet jorden ud og det meste af besætningen er nok solgt når dette læses. Det er selvfølgelig ikke den sjoveste beslutning, men på et tidspunkt skal den jo tages og det blev så nu her i foråret.

Vi har valgt at prioritere at blive boende på vores ejendom og kunne passe vores arbejde fremfor at have alt for meget ved siden af.

Heldigvis har Michael købt nogen af vores gode små kviekalve, så vi ser frem til at følge dem fremover og vil også stadig være at finde på dyrskuerne. Trods det er det nok tiden til at sige tak for mange gode år som aktive avlere, da vi jo udmærket ved at tingene er anderledes når man ikke selv har dyr længere.

Hereford avlstyre fra Danmark til Ungarn

Af: Máté Martini oversat af Heine S. Søe

Vores firma, Westerheide GmbH er et privat firma, der dyrker 2500 ha i det sydvestlige Ungarn.

Vores primære produktion er planteavl, skovbrug, frugtplantage samt kødkvægavl.

Vi er medlem af avlsselskabet ”Brit Húsmarha Fajtákat Tenyésztők Egyesületének”, her har vi status af Aktiv Avlsbesætning.

I forhold til vores kvægbesætning dyrker vi ca. 400ha græsarealer i mellemkvalitet, hvor køerne græsser fra maj til november, desuden bruges disse arealer også til at producere foder til kvægflokken.

Vores besætning består af 130 styk Hereford-køer med 100% Hereford blodlinjer. Vores reproduktions strategi starter med inseminering af de fleste af vores køer, her bruger vi fortrinsvis importsæd. Efter inseminering bruger vi tyre til resten af køerne. Vi opdrætter avlstyre hvert år, disse sælger vi til eksport, men selvfølgelig også til avlere her i Ungarn.

Vi har i en periode gået med ønsket om at få en ny blodlinje, så vi begyndte vi at søge efter nye tyre fra forskellige europæiske avlsforeninger. Vi skrev rundt til de forskellige foreninger i Europa her iblandt Danmark.

Vi skrev at vi søgte tyre mellem 16-24 måneder. Vi fik meget hurtigt svar fra Danmark, kontaktpersonen var Heine Slyk Søe.

Heine fandt os 6-8 tyre, hvilket svarede til vores forventninger.

Som følge af Covid-19-situationen havde vi på ingen måde mulighed for at rejse til Danmark for selv at besigtige tyrene hos opdrætterne, så al samtale foregik ved hjælp af stamtavler, fotos og telefonisk kontakt.

Vi endte med at vælge en Tyr fra Rosenkær Polled Hereford, nemlig Rosenkær Primeline samt en tyr fra Markeslevgaard Hereford, Markeslevgaard Online.

Efter at vi havde sendt forskudsbetalingen, viste det sig lidt mere omstændigt end håbet at få dyrene til Ungarn. Vi talte med den ungarske regeringsdyrlæge om, hvilken tests vi skulle have for at kunne gennemføre importen. Han fortalte at vores kommende tyre skulle have ”bestået” følgende test TBC, Brucelozis, Leucosis, samt en IBR test, disse test blev alle foretaget på den danske eksportstation.

Begge tyre kunne derfor transporteres her til Ungarn i slutningen af maj. Inden vi kunne tage tyrene i brug skulle de begge have gennemført en flushtest (1 til Primeline og 3 til Online, fordi han var ikke jomfru), resultatet af disse test var heldigvis at alle testene var negative.

Efter 30 dages karantæne kunne vi endelig flytte tyrene sammen med vores flok så de kunne indgå i vores reproduktion. Grundet hans relative unge alder fik Primline fik 10 køer, Online fik 60 køer.

I kalvningssæsonen 2021 venter vi på de første kalve, de kommer i slutningen af april og begyndelsen af maj.

Vi er utrolig glade for de danske tyre og ikke mindst samarbejdet og arbejdet i at finde tyrene til os. Tak for hjælpen fra den danske Herefordforening, og ikke mindst for hjælpen til Heine Slyk Søe.

Hvis nogen af vores danske herefordkolleger skulle have interesse i at besøge os, så kontakt os meget gerne, vi viser altid gerne vores besætning frem for gæster, og selvfølgelig, skulle du mangle nye avlsdyr har vi altid et stort og flot udvalg.

Online

Online og Primeline

Primeline

Kastanjegaardens KødKasse Koncept

Af Hans Have & Anne Mette Kehler

I Annisse lidt nord for Hillerød ligger Kastanjegaarden. Her har vi en nystartet hereford besætning på nu 6 moderdyr. Vi flyttede til gården i 2017 og allerede inden de første flyttekasser kom til gården, stod to hereford køer og brølede i stalden. Det havde længe været en drøm, at købe egen gård og starte en besætning op. Besætningen er dog først og fremmest opstartet for at lave nogle gode avlsdyr, som er den store interesse her på gården.

Kort tid efter vores opstart fik vi de første tilkendegivelser fra venner og familie som ønskede, at købe kød, når og hvis dette var muligt.

Vi havde erfaringer fra et lille udsalg af lammekød og fik derfor hurtigt sporet os ind på, at vi skulle opfinde et koncept, der gjorde det let for os og nemt tilgængeligt for de af vores venner, familie og bekendte, som ønskede, at købe vores kød.

Vi havde desuden erfaring med slagt og partering af vildt til egen fryser. I en årrække har vi udelukkende spist vildt, og har derfor skulle være både kreative og praktiske i forhold til slagtning, partering og madlavning for, at få det til at gå op med den almindelige husholdning.

Vi er igennem årene kommet frem til, at vores familie bedst får brugt vores kød i hverdagen, hvis vi partere dyrene i bøffer, småstege og hakkekød. Vi må konstatere, at selvom intentionerne med de store stege til gæster og større middagsselvskaber er gode, så er det alt for tit dem der ligger tilbage i bunden af fryseren.

Vi så desuden også, at de ”skæve” udskæringer, som hals, bov osv., der kræver mere tilberedningstid, heller ikke var førstevalg, når vi rakte hånden ned i fryseren for, at tage noget op til et ganske almindeligt måltid. Vi ønskede at bruge vores egne erfaringer fra hverdagen, til at blive skarpe på et koncept, der har til hensigt, at levere kvalitets kød til hverdagen. Det skal være nemt, for vores kunder, at komme frem til et god resultat.

Resultatet blev en kasse på 12 kg bestående af bøffer, småstege og hakkekød. Det er vakuumpakket og dermed let både at fryse ned og tø op. Fordi vi kun har de ”fine” udskæringer i pakken er der selvsagt en meget stor del af pakken som er hakkekød. Faktisk er ca. 50% af pakken hakkekød. Vi var derfor meget spændte på, hvordan vores kunder ville tage imod dette? I de fleste øjne er hakkekød noget man lige smider i indkøbskurven for ingen penge, til et hurtigt måltid. Til vores store overraskelse er det

GODT LOKALSTOF

suverænt det vi har fået den bedste tilbagemelding på. Folk er vilde med vores hakkekød! Det er tilsyneladende det produkt, som afskiller sig mest fra hvad man normalvis kan finde i supermarked. Formentlig fordi kødet det stammer fra færdigfedet hereford, der har hængt og modnet sammen med det øvrige kød i minimum 16 dage.

Indmad og ben har vi i første omgang valgt, at tage ud af konceptet. Indmaden bliver solgt ved siden af til en fordelagtig pris, til de der ønsker det.

Ved udlevering af kød kasserne har køberne mulighed for, gratis at få en pose ben med hjem. Nogle er vilde med, at få ben med hjem til fon eller en hund, mens

andre er lykkelige over ikke at skulle fylde sin sparsomme fryserplads med ben.

Vi oplever, at ramme ned i en madtrend i øjeblikket, hvor mange gerne vil skære ned på kødforbruget men til gengæld op for kvaliteten, når så de endelig skal have kød.

Vi er startet ud med kun, at sælge kød til venner og bekendte, og ved de første slagtninger havde vi ikke kød nok til alle. Vi havde ventelister, med folk som gerne ville købe kød af os ved den næste slagtning, og stort set alle der har købt kød ved os, har genkøbt. Hos flere af vores kunder er vi deres primære forsyning til oksekød, og vi skal derfor også sørge for, at der løbende er dyr der bliver sendt til slagt, så vores kunder ikke løber tør for kød. Derfor har vi indkøbt lidt ekstra kalve til opfedning, så vi også kan udforske om konceptet kan bære flere kunder end de eksisterende.

Prisen for en kasse er 1500 kr., altså 125 kr. pr kg. Det lyder jo som en svimlende pris, men når moms, slagteomkostninger, og transport til slagteriet er trukket fra, så det samlede beløb svundet betragteligt ind. Alt efter størrelsen på dyrene, så har vi 3-5000 kr. mere på bundlinjen, end hvis dyrene blev solgt til en større slagteri. Det er i vores øjne slet ikke for meget, da vi selv sidder med hele afsætningen, og risikoen for kunder der ikke møder op, eller manglende afsætning. På sigt vil vi nok lave en gårdbutik her på gården, så vi kan lave udlevering af kødet hjemme, frem for hos slagteren. Så kan vi også indfryse evt. overskudskasser, og sælge dem på et andet tidspunkt.

Ny genetik, ny avlstyr

DAGBOG FRA KANSAS

Skrevet af: Mike Brems

Foråret er starten på nyt liv

I kødkvægsbesætninger starter det med årets første kalve, som nu er godt på vej. Her i Kansas USA er vi så småt ved at være færdige med at kælve, græsset er på vej. Vi har dog stadig store temperatursvingninger, der gør at vi skal holde ekstra øje med kalvene, så de ikke bliver syge. Det er nu vi kan se de første tegn på et godt valg af avlstyre. Har man valgt de rigtige tyre? Det er ikke altid sikkert. Vi bestræber os på at kalvene skal komme af sig selv, hvis de gør dette, har sidste års valg af tyre ikke været hel forkert.

Her går den daglige snak tit på, hvordan vi synes kalvene udvikler sig og ser ud. Dette er en evaluering af det avlsarbejde, som blev lagt i at finde de rette tyre sidste år. Derfor går snakken også tit på, hvilke tyre vi skal bruge i år. Mange af dem vil være gengangere, men der vil også komme nogle nye til. Alene i år har vi købt 2 tyre, som skal løbe køer efter vi har insemineret og lagt embryoner i. Hos Jensen Bros sælger vi mange avlstyre og show kvier, vi prøver at få mange kalve efter de bedste køer. Derfor lægger vi rigtig mange embryoner i. Dette gør at avlsfremgangen går noget stærkere, da vi avler intensivt på få dyr. Vi bruger mange forskellige tyre, nogle med formålet at lave show kvier, andre til at lave avlstyre.

De mange show kvier sælger vi på auktion i efteråret, og en lille en i foråret. Show kvier skal helst være efter de nye og spændende tyre. Hvor de kunder vi sælger

avlstyre til ofte efterspørger tyre med fædre, som har bevist at de kan avle.

Når vi kigger efter tyr, leder vi først og fremmest efter steder, som vil have anderledes genetik end hvad vi har i forvejen. I USA køber man de fleste tyre på en auktion, derfra vil vi få tilsendt et katalog med billeder og avlsværdi tal. Alle kataloger læses igennem, med håbet om at finde ”THE ONE”. Vi kigger efter flere ting, hvordan ser tyren ud på billedet, hvordan ser hans billede ud, i forhold til de andre tyre. Hvis vi finder en tyr som ser godt ud på billedet, vil vi studere hans afstamning, samt avlsværdital. Han skal helst have anderledes afstamning, end hvad vi har, dette er stort plus. Dette vil hjælpe med markedsføringen af afkom, så man kan komme med noget de andre ikke har. Han skal se godt ud på billedet, være bygget rigtigt. Hvis hans avlsværdi tal er gode og hvis tyren opfylder alle vores kriterier, vil vi overveje at tage ud og se på ham, hvis han er inden for overkommelig afstand. Når vi tager ud og kigger på tyre, er der flere ting vi kigger efter. Dels vil vi selvfølgelig se tyren. En meget vigtig ting er hans klove og bevægelse, herovre klovbeskærer man ikke. Hvis klovbeskæring er nødvendigt, bliver de slagtet, og anses for ikke at være gode nok. Da dyrene går ude altid, slider de klovene bedre, end hvis de gik i dybstrøelse 5 mdr. om året, som traditionen er i Danmark. Når vi kigger tyre, vil vi også gerne se moderen, hun er en stor del af tyren. Vi skal sikre os at hun ser godt ud. Vi vil også gerne se søskende, til både tyren og koen. For at se om koen og afstamning bag tyren avler godt. Vi vil se hvordan de bliver fodret, hvordan er hans huld er i forhold til hvad han får at æde, og

hvordan det er i forhold til de andre tyre?

At købe tyr er også et tillidsbånd, mellem os og sælger. Føler vi at vi bliver taget godt imod, og føler vi at vi kan stole på sælger?

Da vi Jensen Bros ligger midt i USA, er det forholdsvis nemt og komme rundt til de forskellige farme. Dog er USA en del større end Danmark, og det kan betyde flere timer i enten bil eller fly. Hvis dette er tilfældet med tyren vi kigger på, forhører vi os omkring. Kender vi nogle som har besøgt stedet, hvad synes de om dyrene. Vi ville også tage en snak med ejeren, hvad mener han om dette års tyre, hvem er hans favoritter, matcher det vores favorit?

Alt dette er ting som vi krydser af i processen når der købes tyr. Det gøres for at sikre at vi ikke køber den forkerte tyr, men at vi køber den bedst mulige tyr vi kan finde på markedet.

Men selv hos Jensen Bros, med 40 års erfaring i professionel drift af kødkvæg, bliver der stadig brugt tyre, hvor kalvene ikke ender ud med det man havde ønsket.

Meget af dette kan overføres til Danmark hvor vi traditionelt ikke køber tyre på aktion, men handler privat. Men processen og overvejelserne ved køb af tyr eller kvier kan godt kopieres.

Start med at finde ud af, hvad du søger. Det er vigtigt at have gjort sit hjemmearbejde, inden man bare kører rundt og kigger på avlstyr. Mangler du en kvie tyr? Hvor mener du at dine dyr måske kunne være lidt bedre? Skal de være en ung tyr eller gammel tyr? Der er mange ting at overveje inden man kører rundt og

kigger. Man skal også beslutte, hvad der skal ske med den gamle avlstyr?

Når man har gjort sig alle disse overvejelser, er det tid til at skulle ud at se nogle tyre. Find de besætninger, som du mener vil have hvad du søger. Tag en snak med ejeren, hvad har han af tyre, og hvad er genetikken bag disse dyr. Forhåbentligt har man nu sporet sig ind på 2-3 besætninger, som man kan tage ud og besøge. Der er altid en god idé at besøge mere end en besætning. Selv hvis man er sikker på man har fundet ”THE ONE”, er det godt at se noget andet også. Når man er ude at se på tyre, er det vigtigt at se moderen. Har moderen døtre i produktion, hvad med hendes mor er hun stadig i live? Har hun tidligere lavet en tyr der solgt til avl, har hun formået at få en kalv hvert år?

Hvordan fodres tyrene, går de udenfor eller i en lille dybstrøelses boks?

Efter at have besøgt de steder, som man syntes var interessant skal man have fundet den bedste tyr, du har nok allerede en favorit. Når du har fundet favoritten, er det tid til at lave en handel. Men hvad skal han koste? Og hvad har du råd til at give for den? Hvad man har råd til at give for en tyr, afhænger meget af hvor mange kalve han skal lave i din besætning. Dette er en meget individuel vurdering, men i det mindste har man altid den gamle avlstyrs slagteværdi.

I processen med at købe avlstyr, er det vigtigt at stole på sin egen dømmekraft. Man skal ikke gå så meget op i hvad andre syntes, du ved bedst, hvad der er rigtige for din besætning.

Tapning og sædkvalitet

DAGBOG FRA KANSAS

Skrevet af: Mike Brems

Ved du hvor god sædkvalitet din avlstyr har?

Har du før fået tappet en tyr?

Dit svar er med stor sandsynlighed nej, hvilket er meget normalt for Danske Kødkvægsavlere.

Vi har ikke tradition for at tjekke sædkvalitet, ej heller tappe tyre, da vi ikke har så store besætninger.

Dette er noget helt andet, ude i den store verden. Her er det meget normalt at tjekke avlstyres sædkvalitet, inden man lukker dem ud til køerne. Dette gøres for at sikre, at man giver køerne den bedste chance for at blive drægtige. Det største værditab man kan have som kødkvægsavler er ”åbne” køer, som ikke er drægtige. Vi har alle 1-2 hvert år som ikke er drægtige, hvilket er ganske normalt. Men har man alt for mange bliver det dyrt, i tab af antal kalve født året efter. Her kommer også en ekstra regning på ekstra kvier, som skal lægges til. Kvier er dyre at lave, og koster mange penge inden de kan producere en kalv. Derfor er det vigtigt, at vi har så få ”åbne” køer som muligt. Der er flere avlsredskaber, som man kan bruge til at opnå bedre sædkvalitet, og derved eliminere ”åbne” køer.

Hos Jensen Bros Kansas, USA driver vi ved siden af de 450 Hereford køer, en mindre tappestation, samt test-

center hvor vi tester avlstyres sædkvalitet. Da det er en mindre tappestation, kan vi kun tappe sæd til brug i USA og ikke engang alle staterne kan bruge sæden. Få stater kræver at sæden er CSS (Certified semen services), hvilket betyder karantæne og blodprøver. Der er forskellige krav til CSS kvalificeret sæd, de forskellige krav er sat af de stater og lande som sæden skal sendes til. Her i Europa har vi ekstra høje krav, Hvilket gør at CSS kvalificeret sæd ikke er nok.

Vi tapper mest for lokale besætninger, som skal bruge sæden til eget forbrug.

Ca. 1 gang hver ugen hen over foråret tapper vi tyre, på de travle tappe dage, tapper vi 15 tyre. Tyren leveres til os om morgenen på tappe dagen, og afhentes samme dag. Det tager ca. 15-20 min at tappe en tyr, vi tapper som regel 2-4 ad gangen. Dette gøres som vist på billedet, hvor vi har en stud bundet op. Her springer tyren på studen, som hvis studen ville være en ko i brunst. Det er ikke altid nemt at få tyren til og springe på en stud, det kræver tålmodighed. Den nemmeste måde at lære tyrene at springe på, er hvis de kan se en anden tyr gøre det. Derfor tappes flere samtidig. Alt arbejdet forgår uden grime, og ikke alle tyre er lige rolige, så man skal vide hvad man laver. Vi har 3 bokse som har udsyn til hvor vi springer studen, dette gør at de nye tyre kan se hvordan det foregår. Mens vi springer, laver ham der samler sæden op, en speciel lyd. Lyden stimulerer tyren, så han bliver ophidset og klar til at

springe. Men lyden har også den virkning, at når tyren har lært at springe, vil han kunne kende lyden og vide hvad der skal forgå.

Vi roterer mellem tyrene, så hver tyr har 5-8 min. pause ind i mellem tapningerne. Vi springer som regel tyrene 3 gang, nogle gange mere eller mindre, det kommer an på kvaliteten af sæden. Det første spring er som regel ikke noget værd, men derimod er andet og tredje spring, som regel det som kan fryses. Ikke alle tyre kan producere sæd, som er god nok til at fryse. Tyren kan dog sagtens have god nok kvalitet, til at løbe køer på naturlig vis. Vi ser dog desværre også tyre med ingen sædceller, eller kun med meget få. Det er dog sjældent og fremkommer mest på unge tyre. Det er et typisk tegn på, at tyren ikke er moden endnu. Når tyren springer, skal vi fange sæden. Dette gør vi med et lille gummerør. Som vist på billedet. Røret er hult og har blød gummi pose inden i, imellem gummiposen og gummirøret, fylder vi varmt vand i, samt puster lidt luft ind for at få et tryk. Det er med til at efterligne koens indre køns organer så meget som muligt. Sæden vil da løbe ned i det lille glas, som kan ses på billedet. Her bliver der sat et lille glas med vand uden på, så sæden kan holde sig varm. Der kommer også en frakke uden på det nederste af gummirøret, så glasset og sæden vil holde en konstant temperatur. Når vi har tappet sæden, tager vi en lille prøve, for at vurdere sædkvaliteten. Vi kan ikke med garanti sige om det kan fryses eller ej. Vi kan kun se om der er en sandsynlighed, for om det kan fryses. Hvis vi mener det har fryse kvalitet, blander vi lidt væske i sæden. Væsken vi blander i er energi og foder til sædcellerne, så de kan holde sig i live. Vi sender alt sæd, som vi mener har en god kvalitet til at fryse, til et laboratorium, som har flere værktøjer og viden til at se om sæden er god nok til at fryse. Her fryser de sæden, hvis det har den rigtige kvalitet. Man har sat en vis standart for kvaliteten, af den simple årsag at det gerne skulle munde ud i en drægtig ko. Da et strå sæd ikke indeholder samme mængde sædceller, som hvis tyren løber koen, skal kvaliteten i sæden være høj. Det vi kigger på, når vi vurderer sædkvalitet, er hvor mage sædceller der er, hvordan bevæger de sigsvømmer de frem ad, eller sidelæns, hvor mange døde celler er der, er der nogle deforme celler. Alt med til at vurdere om det ville kunne fryses, kun det som vi mener er godt nok, vil blive sendt videre til frysning. Ud over at tappe tyre, sæd tjekker vi også tyre for andre. Det kan være ungtyre som skal på auktion eller tyre som skal ud at løbe køer. Når vi sæd tjekker tyre eller har tyre som ikke vil springe, tapper vi tyrene lidt anderledes. Vi har en stor vibrator, som er ca. 35cm lang og 5cm i diameter. Vibratoren bliver puttet ind i tyrens endetarm, den skal nemlig ind og stimulere tyrens kønsorgan. Vibratoren styres via en lille boks, så

vi kan styre vibration i styrke. Dette er harmløst for tyren, det tager normalt 2-4 minutter. En meget effektiv og hurtig behandling, for at undgå stress hos dyrene. I USA tjekker de fleste deres tyre 14-21 dage, før de bliver lukket ud til køerne. Det kan være en god ide, så man ikke ender op med en tyr som ikke kan løbe køer. Alt det med sædkvalitet og ”åbne” køer, har noget at gøre med hvor fertile ens dyr er. Der er mange ting som vi gør hos Jensen Bros i håbet om at opnå bedre fertilitet. Vi måler alle tyres testikel omkreds, inden de bliver solgt. 1 års tyre skal have minimum 32cm i omkreds, hvis de er mindre, bliver de slagtet. Grunden er, at ofte har tyre med små testikler dårlig eller ingen sæd. Derudover vil en tyr, med små testikler have tendens til at avle tyre med små testikler. Det næste er at små testikler har lighed med kønsmodenhed, derfor vil små testikler påvirke afkom på både kvier og tyre. Dine kvier vil blive senere klar til at kunne løbes, end som de traditionelle 14-15 mdr. For både kvier og tyre gælder det at de også udvikler sig hurtigere, hvis de genetisk har større testikler.

En anden ting som man kan gøre, for at opnå bedre fertilitet, er at have en kort løbe periode. De fleste har en løbe periode på 90-120 dage, men der kan være fordele i at gå ned på 60 dage. De fleste køer bliver normalt drægtige på 60 dage, og så slagter man dem som er ”åbne” når de drægtighedsundersøges, simpelthen for at selektere kun de bedste til at blive i besætningen. Hvad kan en dansk avler lære af dette? Mål din tyres testikler.

Løb dine kvier som 14-15 mdr., dem som er ”åbne”slagtes.

Det er desuden meget vigtigt at have de rigtige mineraler, og være sikker på køerne får den rigtige mængde, dette sikre også fertiliteten.

Sommermastitis - Trueperella pyogenes

Af Ann Stistrup Christiansen Bsc. Med. Vet.

Sommeren er over os, og dejligt ser det ud, når kvæget går og græsser under den blå himmel. Men med det følger også plagen fra fluerne. Plantagefluen kan overføre sygdomme til køerne, heriblandt sommermastitis, også kaldet fluestukken mastitis. Plantagefluen, Hydrotaea irritans, kendes på, at den er olivengrøn på den bagerste del kroppen og orange-gullig på den forreste del, og den måler 4-7 mm i længden. Plantagefluen er normalt forekommende i Danmark og i resten af Nordeuropa. Fluen tiltrækkes af dyr og lever af væsker som tåreflåd, spyt, sved, blod og sårvæske. De kan også bide, og det forårsager små skader i huden. Ved store klynger af plantagefluer i et sår, kan såret udvides, og lidelsen kan således forveksles med angreb fra spyfluer og maddiker, myiasis. Sekundære bakterielle infektioner er meget normale ved fluestik. Heriblandt også Trueperella pyogenes. Tilstedeværelsen af plantagefluer er højest midt om sommeren. Men perioden, hvor vi kan have problemet, strækker sig fra juli til september. Fluerne foretrækker rolige forhold, og deres tilstedeværelse er derfor mest massiv på vedvarende græs med omkringliggende læhegn, eller hvis folden ligger i tæt forbindelse med skov eller plantage. Fluen er til gengæld meget følsom overfor blæst.

des at disse har et blødt yver, som er nemmere for plantagefluen at penetrere. Det giver adgang for bakterier.

Sommermastitis skyldes især bakterien Trueperella pyogenes i samspil med andre bakterier som f.eks. Streptococcus dysgalactiae og Peptostreptococcus indolicus.

Klinisk ses der hårde og ømme hævelser i yveret. Det kan være svært at opdage i starten, da der først ikke vil være andre tegn end disse hævelser. Der går derfor ofte dage, før sygdommen opdages. Sker det at sygdommen ikke opdages i tide, vil den udvikle sig til en systemisk lidelse. Her bliver infektionen perakut og mere alvorlig.

Sommermastitis forekommer sporadisk hos køer på græs, men er hyppigst hos goldkøer og kvier. Det skyl-

Ved systemisk infektion ses der feber, hurtig hjerterytme, depression og halthed. Evt. aborterer koen, eller kalven bliver svagt født.

Det vil typisk ikke være alle fire kirtler, der rammes på én gang. Trueperella pyogenes medfører omfattende vævsskader i yveret, og infektionen kan blive kronisk med abscesser. I den afficerede kirtel vil der være en hård og meget øm hævelse. Senere vil der være purulent flåd og en rådden lugt. Såfremt koen overlever, vil kirtlen på et tidspunkt briste, og kirtlen afstødes. Uanset hvad må kitlen anses for tabt, og koen er således trepattet. Ofte kan der ses ødem og ledeffusion på bagbenet i samme side som den afficerede kirtel. Diagnosen stilles ud fra de kliniske symptomer samt ved en mælkeprøve til bakteriel dyrkning.

Koloni af plantagefluer i et sår på en vædder (Taylor, et al., 2016, p. 931).

Tidligt tilfælde af sommermastitis i den venstre bagkirtel på en charolais kvie. Hævelsen er hård og øm (Blowey & Weaver, 2011, p. 204).

Suppurativ mastitis i den højre bagkirtel på en goldko. Her ses der en absces, som er rumperet. Kirtlen er hård, og der kommer pus fra kirtlen. Derudover er der en rådden lugt (Blowey & Weaver, 2011, p. 204).

Differentialdiagnoser er andre mastitter samt lidelser, der giver feber og halthed.

Opdages dyr med sommermastitis, tilkaldes dyrlægen straks. Typisk vil yveret ikke stå til at rede, men man kan sikre sig slagteværdien af dyret, inden det bliver systemisk angrebet og afmagret.

Sommermastitis er svær at behandle, da bakterien ligger inde i de indkapslede abscesser. Skal det dog lykkes, behandles koen med lokal og systemisk antibiotika og hyppig udmalkning.

Man vælger at behandle med penicillin, og ifølge antibiotikavejledningen foretrækkes benzylpenicillin til systemisk behandling. Derudover gives et NSAIDs, der hæmmer det inflammatoriske respons, og koen får palliativ behandling. Patten bør åbnes kirurgisk ved en patteamputation, således at der sikres drænage fra den afficerede kirtel.

Dyret bør tages på stald med henblik på, at fluer ikke æder det inficerede pus, og derved overfører bakterien til andre dyr. Bakterien er en del af normalfloraen på yveret eller omkring øjnene på raske dyr.

Forebyggende kan der foretages fluekontrol, eller man kan holde køerne fra højrisiko områder i højrisiko perioder. Patteforsegling kan holde fluerne fra patteåbningen, og derved mindske fluernes tiltrækning til yveret. Hvis der er mange fluer omkring besætningen, bør man føre hyppigt tilsyn. Ofte vil flueaktiviteten være ekstra høj omkring det syge dyr, fordi pus tiltrækker fluerne. Opdager man en ko med sommermastitis, bør alle dyr i folden undersøges, så man har muligheden for at gribe ind så tidligt som muligt og måske endda rede den angrebne kirtlen. Da det primært er goldkøer og kvier, der rammes, kan det være en fordel at lukke

disse ud på vindåbne arealer i den kritiske periode. Ingen metode til forebyggelse er helt sikker, men der er mulighed for at få flueafvisende midler hos dyrlægen. Der findes både pour-on præparater og der fås imprægnerede øremærker.

Referencer

Blom, J. Y. & Jensen, A. M., 2002. Sundhed og sygdom hos kvæg. 2 red. Frederiksberg: DSR Forlag. Blowey, R. W. & Weaver, A. D., 2011. Color Atlas of Diseases and Disorders of Cattle. 3 red. s.l.:Elsevier Ltd..

Chase, C., Lutz, K., McKenzie, E. & Tibary, A., 2017.

Blackwell’s Five-minute Veterinary Consult: Ruminant. 2 red. US - Hoboken: John Wiley & Sons, Inc..

Cockcroft, P. D., 2015. Bovine Medicine. 3 red. UKOxford: John Wiley & Sons, Ltd..

Taylor, M., Coop, R. & Wall, R., 2016. Veterinary Parasitology. 4 red. UK - West Sussex: John Wiley & Sons, Ltd..

Ny hjemmeside til foreningen

Af Naja Thomsen

Bestyrelsen besluttede ultimo 2020 at det var tid til at forny foreningens hjemmeside. I den forbindelse blev der nedsat en mindre arbejdsgruppe, til at varetage alt fra indhentning af tilbud på udvikling af ny side, til at varetage udformningen af hjemmesiden. Resultatet af dette er, i skrivende stund, lige på trapperne eller måske allerede gået i luften når du modtager juni-udgaven af Herefordbladet.

Noget af det nye

Hjemmesiden indeholder nu en webshop, hvori bl.a. alle varer fra den tidligere kendte ’pr-shop’ er samlet i. Det betyder at du, ligesom på en hvilken som helst anden hjemmeside, kan bestille varer online. Webshoppen rummer fremadrettet også medlemsser-

Nye medlemmer

Malte Arends Dilling-Hansen, Absalonsgade 28A, 2, 4200 Slagelse

Esben Pilegaard, Barløsevej 4, 5610 Assens

August Linde La Boube, Borgnæs Grønvej 5, 5970 Ærøskøbing

Mathilde Søe Axelsen, Blomstervænget 1, 6950 Ringkøbing

Rikke Skøtt, Finderupvej 71b, 8800 Viborg

Kasper Tange Busk Sørensen, Ø. Sneptrupvej 17, 7451 Sunds

vice, sådan et medlemskab genereres gennem webshoppen.

Den kalenderløsning der er valgt, gør det nemmere at danne sig et visuelt indtryk af hvad der er af kommende arrangementer, samt hvilket type arrangement det er og hvem det er rettet imod.

Vi håber du vil tage godt imod siden. Såfremt du oplever problemer eller har ønsker til forbedringer, er du mere end velkommen til at rette henvendelse på webmaster@hereford.dk.

Joakim Møller, Elkærmarksvej 2, 9881 Bindslev

Bitten Elling, Dønnevældevej 61, 3230 Grædsted

Kasper Tange Busk Sørensen, Ø. Snestrupvej 17, 7451 Sunds

Anders Bastrup, Skanderborgvej 85, 8763 Rask Mølle

Jørgen Simonsen, Astrupvej 125, 9560 Hadsund

Kristian Kristiansen, Kielsbjergvej 3, 6200 Aabenraa

Valls Hereford, Kammerherrevej 10, 9240 Nibe

Mikkel Lund, Gl. Aalborgvej 47, Bjerget, 7741 Frøstrup

Rene Svendsen Flinterupvej 121 4480 St. Fuglede

gives point. Sønudpegningen

24 point

Skuets Bedavler Gert Angus med Hansen. HereNeverland således titlen Hereford med 512N og placeret

ken. Hvis dyret har mulighed for det, finder den en eller flere legekammerater som er på samme stadie i cyklus, som den kan være aktiv sammen med. Dyret vil aldrig selv stå for opspring af andre dyr. Der kan komme slim fra hundyrets skede i forbrunsten. Slimen vil have en sej konsistens og være uklart.

”ko-hotel”

Dyrskuer

Mollerup Mølle

Brunst

– en sikker leverandør til dine dyr

mange opmange ganske lagde dog Klub denne

fokus god tilfødsels og og de sommeren insemineret spæninseminering kan ikke alinseminering. Det lidt tegn gang være Derfor tyr med vores fokus kødsætning. Der observere og interval, som pludselig kælvninger sen fravænning om derigennem opnå

foran Nyminutter fik også dagligt oksekød fra med slagtegnede de

økonomi er besætning. Som kælvnings interomkostningsos.

os, at (wrapmejsensilage). foder skal vinterfodring. Vindårligt skal vi et stiomhu.

placeret, det hjemarealer i areal. Vi vandindvindings større vandindvinding og udleder lige Limousine…

vi bruselvfølgetil såvel sædtyre.

Vi deltager hvert år på Det Fynske Dyrskue, og var med første gang i 2012. Vi deltager i Hereford Ungdoms skuet, Landsskuet og Agromek, hvis vi synes at vi har dyr der er præsentationsklar. At være på dyrskue er også en vigtig del af vores liv med Hereford. Vi nyder at arbejde med dyrene og gøre dem klar til at vise deres bedste. Dyrskue er klart også en familie begivenhed, hvor sociale netværk styrkes både for de unge og for den mere modne del af familien.

Fremtidsplan

Christoffer Mortensen med gruppen, der vandt ”Bedste selvejede dyr”. I baggrunden ses de behjælpelige trækkere

Ud fra mottoet ”aldrig færdig men altid på vej”, vil avl og økonomi være vores fokus punkter for fremtiden. Via avlen skulle vi gerne forbedre vores besætning, og følge udviklingen indenfor Hereford racen på verdensplan.

I brunsten vil hundyret vise et højt aktivitetsniveau og måske ligefrem svede og dampe. Hun vil være nysgerrig og villig til at stå stille, når andre dyr springer op på bagpart eller forpart af hende. Hos mange brunstige dyr vil man kunne se helt glasklart, trådtrækkende slim komme ud af skeden. Det optimale tidspunkt for inseminering er ti timer efter den stående brunst starter, altså det tidspunkt, hvor koen står stille, når andre dyr vil springe på hende. Brunsten kan være af meget forskellig varighed, men er oftest fra 1-2 dage. Den afsluttes med ægløsning fra æggestokken, og ægget bevæger sig ned gennem æggelederen. Sæden, der insemineres med, har en god holdbarhed og er frugtbart i mange timer i koens livmoder/bør. Det er selvsagt en stor fordel, da vi sjældent kan være 100 % præcise i timingen af insemineringstidspunktet. Inseminøren kan ved undersøgelse af børen og æggestokkene sige, hvor dyret er i sin brunstcyklus, og om man har ramt plet med sin

Prisen for Årets Fighter uddeles af dommeren efter showet, og gives til en person som har gjort noget særligt eller på en eller anden måde skilt sig positivt ud. Prisen gik i år til 12 årige Mathilde Søe Christiansen. Som de fleste ved, er Mathilde ikke særligt stor af størrelse, men på trods af dette hånterer hun selv store dyr helt alene, og med et bredt smil på læben. Dette var noget der faldt i god jord hos Josh Dowbiggin, der var yderst imponeret af den unge piges talent.

I efterbrunsten aftager aktiviteten, og hos ca. 60 % af dyrene kan man observere blodigt slim komme fra skeden. Ser man blodigt slim, er tidspunktet for inseminering forpasset. Blodet kommer fra børvæggen og er en del af en forberedelsesproces, som gør børen klar til at modtage

Som en del af Hereford Ungdoms Show afholdes der også hvert år en vægt/framescore konkurrence. Her gælder det om at have den tyr i alderen 7-24 måneder, der ligger tæt test på ideal vægten ud fra dens alder og højde. I løbet af dyrskuet trak medlemmer fra bestyrelsen alle tyrene ud på plant underlag, og målte højden på dyrene. Med vægten fra stamtavlen blev der så udregnet, hvem der vandt konkurrencen. Vinderen blev Woodland Newsfeeder HatTrick 505N, som var blot to kilo tættere på sin ideal vægt, end toeren i konkurrencen Enemærkegaards Napoleon. Vinderen af konkurrencen fik to sædstrå sponsoreret af Woodland Hereford.

Hygge og samvær

I Hereford Ungdom forsøger vi på at skabe hygge og sam vær blandt de unge mennesker, der deler en interesse for hereford. Derfor afholdte vi en fælles middag for de unge mennesker fredag aften efter Ungdoms Showet. Midda gen blev afholdt i samarbejde med Klub Øst. Dommer Josh Dowbiggin deltog også i middagen, og mange af de unge udnyttede chancen til at få en lille hereford snak med den jævnaldrende dommer. Joshs tilstedeværelse blev også udnyttet under præmie overrækkelsen, hvor han var med til at overrække diverse pokaler, diplomer, og ikke mindst de flotte sponsor gaver!

Nordic 35S

• K ampagnemodel tilpasset Sk andinavien

Gårdskilt

Yderligt skal lyde en stor tak til alle vores andre sponsorer samt hjælpende hænder! Uden støtten fra disse ville det slet ikke være muligt at stable et show på benene. En særligt stor tak skal lyde til vores hovedsponsor Kverneland, som sponsorede alle de flotte rosetter, som nu pryder i hereford stalde og på unge hereford udstilleres værelser.

Få skilt til gården med dit eget besætningsnavn Skiltet leveres både med horned og pollede billede

Priser:

Ø120 cm pr stk kr 2 500,-

Ø150 cm pr stk kr 3 400,-

Ø200 cm pr. stk. kr. 5.200,Priserne er ex moms

Bestilling kontakt: Mikkel Christiansen

Tlf 40256134

mikkel@markeslevgaard dk

På vegne af Hereford Ungdoms bestyrelse, håber vi at se en masse friske unge udstillere til Hereford Ungdoms Show 2019, som afholdes i forbindelse med Landsskuet d. 4. til 6. juli. Hereford Ungdom vil samtidig runde 10 år, hvilket vi vil forsøge at fejre i forbindelse med Ungdoms Showet. Og husk at hvis du gerne vil udstille til Hereford Ungdoms Show, men ikke selv har nogle dyr at deltage med, står vi altid klar til at hjælpe med at finde et dyr eller to, du kan låne.

TRIVSEL UDE OG INDE

• Mere power og styrke

• 33 hk Kubota motor

• Vælg standard 26x12.00-12 AS

Spar 25.000,-

Kampagne pris 189.900,-

Se også de andre Nordic modeller!

For at skabe opmærksomhed omkring Hereford Ungdom, havde vi igen i år en konkurrence, hvor publikum på dyrskuet skulle gætte på en tyrs vægt, og de to, som kom tættest på, ville vinde et gavekort til Slagter Lund. I løbet af lørdagen blev tyren trukket ud mellem staldene, hvor børn og voksne i alle aldre fik lov til at male på det store, levende lærred. Dette er altid noget, der tiltrækker meget publikum, og en god måde at vise racens rolige sind. En stor tak skal lyde til Driverdal Hereford for lån af tyr, og ikke mindst til Slagter Lund for sponsorat af gavekort!

Orla Hansen A/S er meget mere end leverandør af staldinventar Vi er din sparringspartner, så du får den optimale løsning. Vi fokuserer på optimal dyrevelfærd og tidsbesparende løsninger. Vores team af eksperter står klar til at rådgive fra projektets start.

Klik ind på www.orlahansen.dk eller ring på telefon 97 37 30 33.

15 · 6880 Tarm · 97 37 30 33 · www.orlahansen.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v.

Thissinghus: 97762322. www.mollerup.dk

Vi har alt hvad der er brug for til din elite-besætning. Kraftfoder, småkalvefoder, mineraler, frø, sædekorn, gødning m.v. Vi leverer gerne løst i silo i vores lokale område, som bigbags/

Josh Dowbiggin i færd med at bedømme et stort hold kvier

orlahansen.dk

Orla Hansen A/S · Smedesvinget

Reproduktion

Af dyrlæge Lau Ranch-Nielsen, BoviCura

Det er en flot solskinsdag, hvor ko og kalv går ude på den grønne græsdækkede mark. Meget mere idyllisk bliver det ikke, men før vi når dertil, skal vi have en kalv i kvien eller koen. Dette kan gøres ved insemination eller tyr.

Kælvningsalderen på kødkvæg er generelt lidt senere end ved malkekvæg, idet man ønsker, at koen har lidt mere krop. Man skal heller ikke vente for længe med at få kvien drægtig, da hun derved bliver for stor og kan have svært ved at kælve. Jeg anbefaler, at kvien ved første kælvning skal være mellem 2 og 2 ½ år. En gang i mellem vil I opleve, at det ikke er gået som forventet, og koen ikke har vist brust, eller at koen viser brust, men ikke bliver drægtig på trods af korrekt mineral tildeling osv. Det kan der være flere grunde til! Observering af brunst

Det er vigtigt at afsætte tid til at observere brunst. Dette gøres bedst tidlig morgen eller sen aften, i og med at ca. 70 % af opspring sker i perioden mellem kl. 18 og kl. 6 om morgenen. I gennemsnit varer en brunst 12 - 14 timer. Husk at notere hvis I ser brunsttegn eller adfærdsændringer.

Brunst tegn

Klar tråd-trækkende slim fra skede Koen har øget aktivitet, evt. sveder Koen springer eller bliver sprunget på Evt. nedsat ædelyst

Hvis man bruger tyr, tager han sig som regel af reproduktionen. Man kan man påsætte brunstdetektor, som klistres på krydset af køerne. Brunstdetektoren er en farvepatron, der brister når der har været sprunget på koen. Derved kan man få indikation for hvornår og hvilke køer, der har haft stående brunst.

Reproduktionslidelser

Hvis man på trods af god brunstobservation eller foldtyr ikke ser køerne komme i brunst, kan det skyldes, at koen ikke har renset ud efter sidste drægtighed. Ligeledes kan æggestokkene kan have persisterende gult legeme eller gult væv, hvor det progesteron frigivende væv hindrer koen i at komme i brunst. Dyrlægen kan i disse tilfælde give en indsprøjtning med prostaglandin, som får et eventuelt tilstedeværende gult legeme til at opløses.

Ligeledes kan man opleve cyster, hvor koen enten ingen brunst har eller har uregelmæssig brunst, som kommer ofte. Disse kan genkendes ved rektal palpation eller sikrest ved brug af ultralydsskanner. Når diagnosen er sat, kan dyrlægen indgive hormoner eller isætte hormonspiral til løsning af problemet. Har du været omhyggelig med brunstobservation, men alligevel oplever problemer med dyrenes reproduktion bør du tilkalde dyrlæge.

BoviCura

Vi er en af Danmarks største kvægdyrlægepraksis med 18 dyrlæger fordelt fra Vendsyssel til Midtjylland. En stor del af vores dyrlæger er uddannede i at bruge scannere til at diagnosticere reproduktionsproblemer og drægtigheder.

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Til Gårdbutikker:

Vi anbefaler os til slagtning til gårdbutikker med specielle udskæringer og hakning efter eget ønske, samt prismærkninger med gårdbutikkens eget logo og fabrikering af egne pålægsvarer.

Hjemmeslagtning:

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Hjemmeslagtning:

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Hjemmeslagtning og afhentning af dine dyr i vores egen lastbil, grise såvel som kreaturer. Opskæring og partering efter eget ønske, mens I ser på. Vi laver også gerne jeres pålægs- og røgvarer. Er der problemer med indfangning af kreaturerne, kommer vi og skyder dem på marken (husk dyrlægeattest). Ring og aftal tid.

Odensevej 153 · 5492 Vissenbjerg

Telefon: 65 96 80 37

Telefon: 65 96 80 37

skb-slagtehus@hotmail.com

skb-slagtehus@hotmail.com www.skallebølleslagter.dk

www.skallebølleslagter.dk

FORRETNINGENS ÅBNINGSTIDER: Torsdag kl. 9.00 - 17.30 Fredag kl. 9.00 - 18.00

Kontante fordele i Danish Crown Beef

Som

Få mængdetillæg

Vil du vide mere?

Kontakt Danish Crown Beef Ejerservice på tlf. 89 19 25 90

Bliv prøveleverandør

Prøv fordelene ved at levere til Danish Crown i op til seks måneder uden at være andelshaver, og få prøvetillæg i prøveperioden på 100 øre pr. slagtekilo.

Få introduktionstillæg

Som ny andelshaver i Danish Crown kan du få et tillæg på 100 øre pr. kg. det første medlemsår.

andelshaver kan du få tilllæg på 0-40 øre pr. kg. afhængig af mængde leveret.

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Vi producerer kød i pagt med naturen!

Gouldingpoll I Stockman Polled - HYF

Topgenetik fra Irland

Herefordforeningen kan nu tilbyde sæd efter denne imponerende tyr, som ligger helt i top i det irske Star Rating indekssystem.

Fødselsvægt: 41 kg

200 dage: 370 kg

365 dage: 685 kg

545 dage: 1.040 kg

Frame 8

Avlsværdi 2019

Goldingpoll 1 Robust ET

Dorepoll 1 R 51 Duchess 525

Gouldingpoll 1 Superduty ET [

Harvie Dan Hidalgo ERT 193U [

Moeskaer Keepsake 1336

Moeskaer Keepsake 1194

Pris: 225 kr. + moms og omkostninger til Viking.

Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

HEREFORDFORENINGEN

Som erstatning for Golden Oak Xceed har Herefordforeningen hjemtaget sæd efter

Sollpoll1 Kentucky Kid

Han er en sikker, meget brugt tyr til Hereford.

Han giver letfødte kalve og er god for mælk.

Desuden er Kentucky Kid pt den mest brugte herefordtyr til krydsning på malkekvæg på De Britiske Øer.

Far: Panmure1 Henry

Avlsværdi 2019

MF: Solpoll1 Cantona Pris: 275 kr. + moms og omkostninger til Viking. Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

Nye hornede sædtyre

Hereforeningen har af økonomiske grunde ikke tappet hornede danske tyre gennem en årrække.

I stedet har vi importeret sæd efter udenlandske tyre med alternativ afstamning og sælger det til en meget rimelig pris.

Trillick George

Seneste tiltag er to lidt ældre britiske tyre af forskellig afstamning, som begge med høj sikkerhed giver letfødte kalve.

Prisen er meget tæt på, hvad danske brugstyre koster, nemlig 130 kr. pr. portion ex moms og afgifter til Viking.

Bestilles hos Ib Ravn, mobil 40117005 eller ibsa@profibermail.dk

Husk at oplyse CHR-nr.

er efter Freetown Hotspur med Churchill Storm som morfar.

Albany Ludlow er efter Street Singer med Glansville Aristottle som morfar.

Herefordforeningen

Vi tilbyder sæd efter Netherhall 1 Oz Daffy MO24

Alternativ afstamning i Danmark. Kvietyr (top 1% UK). God sikkerhed.

Fødselsvægt: 32 kg . Vægt 1107 kg . Frame score 6

Stamtavle og avlsværdital EBV diagram

Sæden sælges for 180 kr. pr. strå + moms og omkostninger til Viking (min. 5 portioner).

Er du interesseret, kan du henvende dig til: Ib Østergaard Ravn, mobil 40 11 70 05, ibsa@profibermail.dk Husk at oplyse CHR-nr.

HUSK VÆRTs / VÆRTINDE GAVEN….

Flot og unik Herefordplakat, malet af dansk kunstner i anledningen af 50 års jubilæet.

30 x 40 cm (A3) – 50,- kr.

50 x 70 cm – 100,- kr.

Bæredygtigt og stærkt indkøbsnet, lavet af 100% genbrugsplast

50,- kr.

Caps, flere farver 75,- kr.

NEDSATTE RESTPARTIER…..

T-shirts, blød bordeaux m. rund hals str. 98-164/S-3XL (før 100/150 kr.) – NU 50/75 kr.

Hvid polo, perfekt under vesten, str. S-4XL (før 150 kr.) – NU 100 kr.

Flot bordeaux Polo m. broderet logo, str. S-3XL (før 400 kr.) – NU 225 kr.

Der tages forbehold for udsolgte størrelser. Skriv og forhør.

Mørk bordeaux vest i lækker kvalitet med sort quiltet foer. Vesten er med høj krave og sort lynlås foran og ved sidelommer. Der er en god inderlomme og snoreregulering forneden.

Vesten leveres med hvid broderet

”HEREFORD” på ryg og bryst.

Model: Unisex - Str. Fra XS til 3XL

Kokke- eller smækforklæd i lækker

kvalitet, model unisex, one size.

Kokke - eller smækforklæde i lækker kvalitet, model unisex, one size.

Begge modeller er med strop i siden til f.eks. et viskestykke.

Begge modeller er med strop i siden til f.eks. et viskestykke.

PR-butik for salg, Øst - Jeanne Søe Christiansen - jeanne@markeslevgaard.dk PR-butik for salg, Vest og Fyn - Tina W. Sønderskov - hylkehereford@gmail.com Indkøber m.v. - Mathilde Bonde - vaeringbonde@gmail.com

Alle priser er incl. moms, ekskl. Fragt. Der betales via konto overførsel eller med Mobilpay Vi sender som udgangspunkt varer ud omkring d. 1. i hver måned

BEMÆRK – VESTENE SYES KUN PÅ BESTILLING – BESTIL DERFOR I GOD TID.

Godt arbejdsmiljø og høj velfærd for dine dyr

Af dyrlæge Maibritt Ranch-Nielsen, BoviCura (tidl. dyrlægerne Himmerland Kvæg)

Tænker du på dine dyr som tilfredse medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads?

Der er ingen tvivl om at god velfærd giver produktive dyr og veltilpasse ejere.

Dyrenes arbejdsplads

Jeg tillader mig at bruge ordet arbejdsplads om dyrenes stald og omgivelser. Det er her jeres kvæg bevæger sig rundt hver dag, med det formål at have god tilvækst, at reproducere sig og producere mælk til deres kalve. Så er der dyrevelfærd, som vi har hørt mange gange. Her bevæger vi os indenfor et område, hvor dyrene tillægges menneskelige følelser. Ikke sagt, at vores dyr ikke kan føle, men følelserne skal udmønte sig i praktiske og rationelle tiltag. Vi skal altid gøre det ypperste for at sikre vores dyrs mest naturlige adfærd.

moderinstinkter. Det er en god start, at kalvene hurtigt møder mennesker, og at de ser mennesket, som en naturlig del af deres omgivelser. Fortsæt med tæt kontakt med dyrene igennem hele deres liv, så du forbliver en god og tryg del af dyrenes hverdag.

Stressfri håndtering

Dyrevelfærd er et udtryk for hvordan dyrene har det; om de får opfyldt deres behov. Velfærden kan måles ved at iagttage deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.

Tillidsbåndet mellem mennesker og dyr kan nemt brydes. En af de ting, dyrene husker bedst, er den måde vi håndterer dyrene i uvante situationer. Pres aldrig dyrene, men led dem den rette vej. Det vil for mange af jer måske lyde mærkeligt. Men se jer selv som en guide, og når dyrene bevæger sig i den ønskede retning, så træder I et skridt tilbage. På den måde roser du dyret ved at give dyret plads. Kvæg bevæger sig normalt med 3 km/t, så vi skal ofte sætte tempoet et gear ned, når vi driver dyrene rundt. Ligeledes skal I tænke over kvægets synsvinkler. De kan ikke se lige frem eller bagud, op eller ned. Så et fremmed objekt eller lyde nede på jorden eller oppe i luften kan give anledning til frygtsom adfærd. Dette skyldes, at de ikke kan placere det ukendte.

Vi kan alle se det for os; billedet af koen, der veltilpas går og græsser på en grøn græsmark eller ligger og tygger drøv – måske med en livsglad kalv, der springer rundt og leger. Enhver landmands drøm. Det er vores opgave som ejere eller ansvarlige, at sikre at dyrene har de bedste betingelser for god velfærd.

Tillidsfulde og rolige dyr

Målet er nysgerrige og tillidsfulde dyr. Dette gælder lige fra hobbybesætninger med 5 klappedyr til besætninger med 200 køer, hvor det er en forretning, der drives. Ens for dem begge er, at rolige tillidsfulde dyr nu én gang er rarest at arbejde med. Spørgsmålet er så hvordan vi lykkes med dette. Her skal vi starte med de nyfødte kalve. Selvfølgelig skal vi være varsomme når vi håndterer kalvene, da nogle køer har stærke

Netop kvægets hørelse ligner meget menneskets, dog kan de høre højere toner end os. Et eksempel er, når kvæg drives i fangefolde, her vil lyden af metalrør, der ramler sammen eller slag på rørene, give anledning til urolig adfærd. Dyrene skræmmes af de høje toner.

Sunde dyr i korrekt foderstand

Korrekt fodring med en god mineral- og vitaminblanding er vigtig. Vores dyr skal være i optimal fodertilstand når vi snakker god dyrevelfærd.

Hverken for fede eller for magre.

Årligt tilsyn giver anledning til at snakke velfærd såsom dødelighed, slagtefund, parasitter og klovsundhed

Sundhed er også vigtig. Dyrene skal have så få problemer som muligt. Enkelte sygdomstilfælde kan altid opstå og dem skal der selvfølgelig tages hånd om. Oplever du derimod, at det samme problem gentager sig og giver udfordringer i besætningen, så bør du se på forebyggende tiltag i samarbejde med din dyrlæge.

Dyrlægens årlige tilsyn af besætningen giver blandt andet anledning til at snakke dødelighed, slagtefund, klovsundhed og parasitter, som alle er parametre, der

Kvægets synsfelt er markeret med grønt. De blinde områder er markeret med lyseblå og mørkegrøn.

er med til at definere velfærden i besætningen. Dødelighed er som regel relateret til en specifik aldersgruppe. De dødfødte eller svagt fødte kalve kan være på grund af manglende mineraltildeling eller at optagelsen af mineralerne ikke er som tiltænkt. Er dødeligheden relaterede til kalvene, så kan årsagerne være mangfoldige. Tjek råmælkstildeling ved at tage blodprøver af de yngste kalve. Hvis det er kalve med diarré, vil det være en god idé at analysere gødningsprøver. Er det kalve med lungebetændelse, så kan der udtages blodprøver, laves lungeskyl eller scanning af lungerne og døde kalve kan obduceres. Hvis dødeligheden er hos de ældre dyr, så er obduktion eller gennemgang af slagtefund fra slagteri ofte brugbart.

Parasitter – både indeni og udenpå Parasitter kan både findes inde i dyrene og udenpå dyrene. De indre parasitter, som vi kalder endoparasitter er lungeorm, løbe-/ tarmorm og leverikter, der påvirker dyrenes evne til at opretholde en normal funktion i organerne. Ofte græsser kødkvæg på arealer, der ligger lavt og eventuelt ned til en bæk, sø eller å, som ikke er egnet til at dyrke på anden måde. Her skal vi tænke på parasitter – de er ofte i tilknytning til lavtliggende arealer. Vores dyr kan tåle nogle parasitter, men de må ikke blive syge af det eller have reduceret tilvækst. Belægnings-

graden på det pågældende areal er første step til at minimere et parasitært problem. Ligeledes er de yngste kalve de mest følsomme, da det er første møde med græssets ondsindede beboere. Derfor bør køer med førstegangsgræssende kalve gå på store arealer, så der ikke græsses helt ind til kokasserne. Så er der parasitterne, der sætter sig i hår og hud, de kaldes ektoparasitter. De giver ofte anledning til ubehagelig kløe. Det er naturligt at dyr klør sig, bare de ikke klør sig så hårene falder af, og der kommer større hårløse områder. Sker dette bør sagen undersøges, og her kan du tage din dyrlæge med på råd.

Jeg nævnte naturlig adfærd – har dine dyr mulighed for at klø sig? Udenfor er der sandsynligvis nogle gode træer og grene, der kan bruges. Men hvad med inde i stalden, her kan det varmt anbefales at bruge ko-børster og der findes mange modeller i alle prisklasser. Om den er dyr eller billig, så nyder dyrene altid en korrekt opsat ko-børste.

Husk klovene

God klovsundhed giver gode stærke dyr. Men ikke alle dyr slider deres klove lige eller tilstrækkeligt og har derfor behov for et eftersyn af en klovbeskærer. Det

Har dine dyr mulighed for at udføre hudpleje på stald?

anbefales, at alt kvæg minimum én gang årligt får et kloveftersyn og får rettet klovene til så hældningen på kloven forbliver bedst muligt. Det minimer risiko for sundhedsrelaterede lidelser i klove og lemmer.

Vejret

Det er ikke mange dage om året hvor frost og kulde er en stor udfordring i Danmark, og slet ikke for vores kødkvæg, der nyder at komme ud selv på en snevejrsdag. Men der skal være mulighed for at alle dyr kan søge i læ for vejr og vind, samt have et tørt leje at ligge på. Forglem ikke vinden på kolde dage – chill-factor kan have stor indflydelse og kræver mere energi. Og så er der drikkevandet på disse kolde dage, som er lige så vigtigt, som om sommeren. Kvæg drikker gerne vand ved en temperatur på 5-15oC, ellers er de tilbøjelige til at drikke mindre end deres behov, hvilket har negativ indflydelse på deres foderoptag. Flere kødkvægsavlere får kalve om vinteren, når dyrene er på stald, da det er nemmere at overvære fødslerne. Det betyder, at behovet for vand er større ved disse køer, da produktion af mælk ligeledes er påvirket af vandindtaget. Derfor kan et frostfri vandtrug med indbygget varmelegeme anbefales.

Om sommeren har varmen stor indflydelse på dyrenes almenbefindende. Her er skygge lige så relevant, som læ er om vinteren. Varmen går ind og påvirker dyrenes ædelyst, kan give reduceret tilvækst, have negativ indflydelse på reproduktionen, samt påvirke dyrenes temperament.

Ligesom kulde er det en begrænset periode med høj sommervarme. Men det er vores ansvar, at vi holder vores dyr optimalt. Det vil sige, så dyrene altid selv kan beslutte om de vil stå i solen eller trække hen i på en sommerdag.

Sikker håndtering

Kloveftersyn bør være en årlig begivenhed

Tænk altid arbejdsgangen igennem inden du går til en ny opgave. Hvordan løser du opgaven uden at du kommer til skade. Hvis du bliver udsat for en ulykke, hvem skal så tage sig af dine dyr?

Vær i stedet på forkant og tag dine forbehold, før det går galt. En ulykke sker sjældent fordi dyret er ondsindet, men fordi vi presser det ud i en uvant situation, hvor dyrets forsvarsmekanisme sætter ind. Rigtig god arbejdslyst.

Svenske stamtavler / danske stamtavler

Af Kammerherre Hereford, Anni Søndergaard, mail: kammerherre@kammerherre.dk

I forlængelse af fokus på Mælk, så er registrering af vægte et redskab. Vejning af afkom ved fravænning til en 200 dags vægt, så avlstyre vælges blandt de bedste af disse vægte. Kan flere oplysninger på stamtavlen være et incitament til at få vejet? En gulerod for arbejdet? I dag kan du også registre vægt ved brug af målebånd.

Af Aase Ingerslev

Redaktør på Herefordbladet

Redaktørens hjørne

Oplysning om hornet/polled i de svenske stamtavler er også interessant. Da vi sælger polled tyre til krydsningsbesætninger, så skal de være sikker på at der kun kommer en hornet kalv ud på 100 hornede køer, mens de 99 er pollede.

Tlf. 25 62 17 61

E-mail: redaktør@hereford.dk

Jeg vil starte denne udgave af Redaktørens Hjørne med at sige tak for alle de positive tilkendegivelser jeg har fået på mit første blad – det betyder rigtig meget at nogen giver sig tid til lige at ringe eller skrive et par pæne ord – TAK.

I september var der auktion på gården Bårarp Hereford i Sverige. Et flot katalog blev lagt på nettet. Kataloget indeholdt den svenske udgave af en stamtavle, som var meget imponerende og fagligt mere uddybende end den danske stamtavle. På en svensk stamtavle kan du se følgende oplysninger, afkom/søskendes fødsels, 200 og 365 dags vægt, hornet/polled, s-indeks. Oplysninger der svarer lidt til den danske afkomsliste på en ko. Herudover meget spændende viser den svenske stamtavle også en liste med mormors afkom og mormors mors afkom.

Det giver så til gengæld noget at leve op til, men også ”blod på tanden” til at forsøge at gøre det mindst lige så godt fremover.

Måske ikke det letteste i en tid hvor aktivitetsniveauet

Vi har avlet efter køer med masser af mælk, så er det lige netop denne viden, at de svenske stamtavler også uddyber. Herhjemme har vi ofte spurgt til moderens stamtavle, ved indkøb af ny avlstyr.

er lavt og mange næsten har glemt at være aktive og deltagende i både foreningsliv og i andre sociale sammenhænge. Heldigvis har jeg gode folk omkring mig, som trofast kommer med ting til bladet og tak for det. Der er dog også nogen som man godt kunne ønske sig lidt mere entusiasme fra – I ved godt selv hvem tænker jeg…

Jeg ønsker mig stadig at vi har en fast lokalredaktør fra hvert klubområde, vedkommende skal jo ikke lave alt selv, blot være klubbestyrelsen behjælpelig med at finde de der små gode historier fra klubberne – for selvfølgelig sker der noget derude og selvfølgelig er der nogen der hører om det, så få det nu lige skrevet ned og sendt til mig.

Lad os SAMMEN gøre HEREFORDBLADET til det BEDSTE kødkvægsblad i Danmark. Go’ sommer!

ladelse til at købe og anvende. ( Jeg tvivler i dag overhovedet forstod SS systemet).

Vokslev Hereford

Kirstein Munk Simonsen

Jeg visor, over, skellige regnskabssystem mail. sin tidligere til sidst men da ikke

Jeg har gennem regnskabsforløbet orienteret visor, Ove Engbjerg, om regnskabet og sendte over, hvor langt jeg var nået. Ove Engbjerg forelagde skellige revisorbekendte og alle mente, at SS var regnskabssystem til en forening som vores. Jeg mail. Jeg kan nu se, at Ove Engbjerg ikke kunne sin tidligere gammeldags måde at føre regnskab til sidst det nye og gamle system sammen, og det men slutresultatet var det samme i begge regnskaber, da ikke været ubrugeligt!

Teglageren 63 . 9240 Nibe

Tlf. 20 42 17 61 kirstein@simonsen.mail.dk

Jeg sendte allerede i januar det materiale, som skulle bruge for at kunne revidere regnskabet efter eningens love, men han nægtede at anvende det, gelig for ham ikke var penge i det, men det var også ideen med SS systemet.

Jeg skulle eningens gelig ideen Nu nyt regnskab, met og konfliktsky

Nu har det kostet Herefordforeningen 30.000 nyt regnskab, og dét ene og alene på grund af en met og indlæringsresistent bestyrelse og en svag, konfliktsky formand.

Jeg og ville ikke, foreningens

Jeg blev ved et bestyrelsesmøde beskyldt for og ville blive meldt til politiet af Jørgen Larsen. Så ikke, og jeg kan kun glæde mig over, at facit på foreningens regnskaber blev den samme.

Denne plads er ledig! Skal det være din?

Kontakt

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Ove Engbjerg for nærmere info. Herefordbladet · Marts 2014 · 44.

Herefordbladet

Herefordbladet · Marts 2014 · 44. årgang

Facebook og Instagram”

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Ckr-nr:: 4942200578

Far: VOKSLEV EIK

Mor: ROOST 1 EVERGLADES

MF: ROOST 1 BIBA

Opdrætter: Egon Petz

S-Indeks 131 (71)

10410499

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.77

89908491

Tilvækst, gram: 1971 7E+04

708090100110120130

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

S-Indeks 130 (48)

Ckr-nr:: 2531100373

ROSENKÆR KNIGHT FLYERS. 65707

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY

Ckr-nr:: 2531100373

Mor: SDR. YDBY FANNY

Far: GOULDINGPOLL 1 SUPERDUTY

MF: SLYK'S 1. AGRO

Mor: FANNY

MF: SLYK'S 1. AGRO

Opdrætter:

S-Indeks:133 (43)

Højde v/12 mdr.

10010698

Tilvækst, gram: 1786

BAKKELY-KRISTIANS. 65674

Ckr-nr:: 5377302097

ROOST 1 HANNIBALS. 65645

Far: HEDELUND GORM

Ckr-nr:: 4942200578

Mor: HOLMGÅRD FILIPPA

Far: VOKSLEV EIK

MF: R M R 1 PIONER

Mor:

Svend Kristiansen

MF: ROOST 1 BIBA

Opdrætter: Egon Petz

FE/KG tilvækst: 4.70

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1786

85878989

FE/KG tilvækst: 4.70

85878989

708090100110120130

S-Indeks 126 (47)

103105102

S-Indeks:131 (68)

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1957

Højde v/12 mdr.

FE/KG tilvækst: 4.29

84858687

FE/KG tilvækst: 4.77 Tilvækst, gram: 1971

708090100110120130

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

S-Indeks 121 (19)

Ckr-nr:: 4409502053

FONAGERGÅRD NORMANS. 65685

Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

Ckr-nr:: 4409502053

Far: ROSENKÆR KNIGHT FLYER

MF: SOLBAKKENS GANGSTER

SOLBAKKENS GANGSTER

S-Indeks:126 (17)

Tilvækst, gram: 1871

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr

BAKKELY-KRISTIANS. 65674

Ckr-nr:: 5377302097

FILIPPA

Højde v/12 mdr. 86868387

FE/KG tilvækst: 4.47

Tilvækst, gram: 1871

FE/KG tilvækst: 4.47

Højde v/12 mdr. 86868387

708090100110120130

708090100110120130

S-Indeks:123 (38)

T:U:FEF:

103105102

NORMAN

Far: HEDELUND GORM

Højde v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1957

Begrænset sædlager af tyren.

ROSENKÆR KNIGHT FLYER

Begrænset sædlager af tyren.

FONAGERGÅRD NORMAN

708090100110120130

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

NORDBÆK KENAN 1098S. 65659

Ckr-nr:: 2054300039

Ckr-nr:: 2054300039

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Far: ROSENKÆR GOLD MEDAL

Mor: SOLBAKKENS CIPSY

CIPSY

MF: SUPREME CÆSAR ET

SUPREME CÆSAR ET

Opdrætter: Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

Jytte og Henning Have, Nordbæk Landbrug

S-Indeks 119 (71)

S-Indeks:117 (64)

v/12 mdr.

Tilvækst, gram: 1900

gram: 1900

FE/KG tilvækst: 4.28

FE/KG tilvækst: 4.28

708090100110120130

MANDIX LANDLORDS. 65589

M R 1 PILOT S. 65533

Ckr-nr:: 8047000208

4942200427

Far: BCD 59J LANDLORD 114L

REMITALL KEYNOTE 20X

Mor: MHF E1 BRITTANY 40K

MF: STANDARD 656 LAD ET 5H

H BAR C PZ STRETCH 5

Opdrætter: Mette & Kaj Secher Jespersen, Blommensly

118 (59)

v/12 mdr.

(83)

v/12 mdr. 156

gram: 1747

gram:

tilvækst:

5.31

708090100110120130

R M R 1 PILOT S. 65533 Ckr-nr:: 4942200427

Far: REMITALL KEYNOTE 20X

REMITALL WILMA 48W

H BAR C PZ STRETCH 5

99 (83) Højde v/12 mdr. 156

FE/KG tilvækst: Tilvækst, gram:

84858285

708090100110120130

()= sikkerhed ; BT= Brugstyr ; UT= Ungtyr