1 minute read

Ny i bestyrelsen Ny i bestyrelsen

Jeg arbejder en måned mere som distriktschef i Hørkram, hvor jeg har været i 37 år og med en alder på 65 år har jeg benyttet lejligheden til at gå på efterløn pr 1.7.2021.

Jette og jeg har for 5 år siden erhvervet en ejendom på Frølunde fed, ved Korsør hvor vi genoptog arbejdet med Hereford. Jeg købte mine første hereford.

tilbage i beg. af 1990erne og frem til 2005 var jeg aktiv Hereford avler og -udstiller. Idag har vi 17 Hereford. Jeg har nu tiden til at bidrage som medlem i Herefordsforeningens bestyrelsen, og jeg mener at jeg med min viden indenfor fødevarer blandt andet kan være med til at udvikle kødkonceptet til fordel for alle avlere. Jeg mener, at vi har alle muligheder for at markedsføre os med vores kød, hvis vi har en historie at fortælle, hvor vi har fokus på bl.a. dyrevelfærd. Vi skal have forbrugeren til at forstå at Hereford kød er specielt velsmagende.

Jeg vil som medlem af bestyrelsen også være talerør for medlemmerne og deres gode ideer og forslag, så man er altid velkommen til at kontakte mig.

Stig Hornshøj Jensen

Til daglig læser jeg til folkeskolelærer og arbejder med unge mennesker, relationer og rammer.

Jeg bor i et lille hus på landet omgivet af marker og skov sammen med min kæreste og vores hunde, som vi opdrætter og træner til markprøve og jagt. Jeg har gennem hele livet været aktivt i mine forældres Herefordbesætning, både med den daglige omgang med dyrene samt dyrskuer, hvilket jeg nyder meget. Ydermere har jeg rejst verden rundt i Hereford-regi - lært, set og mødt nye perspektiver og mennesker.

I bestyrelsen sidder jeg som repræsentant for Hereford Ungdom, som jeg tidligere har været formand for. Jeg fungerer derfor som Hereford Ungdoms stemme. Jeg finder Ungdomsarbejdet enormt vigtigt, da sammenholdet her bidrager til engagement og motivation for racen. Jeg ser et enormt udviklingspotentiale i det samarbejde, som Herefordforeningen og Hereford Ungdom indgår netop nu, hvor netværker kan udvides, viden kan deles og potentiale kan udleves. Jeg tror på, at gennemsigtighed i udvalgsarbejdet skaber tillid og fremgang. Det skaber virkelyst og giver plads til, at medlemmernes meninger høres og tages til efterretning. Herefordforeningen skal for avlerne, store som små, være et styrkende fællesskab til gavn for alle med interesse i kvæget - det er netop derfor, vi forener os.

Josephine Mortensen

This article is from: